tirsdag den 21. november 2017

Skal NORM-Affald fra Olie- og Gasboringer sprøjtes i Havets Undergrund?


"Olieindustri ønsker hjælp til radioaktivt affald" kunne man læse på DR.dk 17.11.17, hvor direktør Martin Næsby fra Olie Gas Danmark efterlyser løsninger for, hvordan farligt olie-affald skal opbevares.

I et notat, fortæller DR, rejser olieindustrien flere spørgsmål om, hvordan regelgrundlaget er, hvis virksomheder som Mærsk ønsker at eksportere deres radioaktive affald til udlandet.

Brancheorganisationen spørger også, hvorvidt og hvordan olieindustrien kan få mulighed for at sejle radioaktivt affald ud på havet igen og sprøjte det ned i undergrunden.

I Ingeniøren 17.11.17 afviser lektor Steffen Foss Hansen på DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, forslaget: "Så snart, man tager sådan nogle materialer op, som ikke kan bruges til noget, så bliver de redefineret som affald. Og man må ikke putte affald ned i undergrunden."


Tysk ekspert: "Fast, cheap and dirty should not be the preferred management strategy in this case."

Jeg har præsenteret Næsbys forslag om sprøjtning af NORM affald i havets undergrund for pensioneret seniorforsker og kemiingeniør Gerhard Schmidt, der mens han arbejdede på det tyske Öko-Institut i Darmstadt, lavede et arbejdspapir til NOAH om det danske radioaktive affald på Risø. Jeg har også interviewet Gerhard Schmidt om Kvanefjeldsprojektet i Grønland (REE/uranmine).

Gerhard Schmidt skrev dd:


Hi Anne,

in oil and gas drilling natural radionuclides such as radium-226 and lead-210 are enriched on surfaces of the equipment. The radionuclides are relatively tight fixed to surfaces and are rather immobile. When handling the equipment exposure to direct radiation and, if surfaces are scraped or if the material is welded, by inhalation is relevant.

Dumping this equipment to the sea is not a viable waste management option. Firstly, the dumping of wastes to the sea is simply generally forbidden. And worn equipment that is not usable any more clearly is waste, on which the sea dumping ban applies.

And it makes no sense as it disperses the radionuclides in the sea. Re-enrichment of those nuclides in biomaterial, such as fish and crustacea, are extremely high (e.g. for lead-210 or actinium), so that the resulting ingestion doses for the consumption of those are very high. So dilution is only the first step, in the following steps this dilution is (over-) compensated by those re-enrichment effects. So with a view on the ecological consequences sea dumping is also not a sustainable waste management option in that case.

Methods exist that can remove those nuclides from the surface and enrich the nuclides in the material that is used for removal (decontamination). Methods such as sand-blasting or electro-surface-removal can remove most of the bounded radionuclides and enriches those in the sand (sand-blasting) or in the sludges (electro-polishing), resulting in smaller amounts of wastes to be managed. The so cleaned steel equipment can be re-melted and re-used then.

A small part of the contaminated equipment cannot be decontaminated in that way (e.g. equipment with very rough surfaces or which surfaces are inaccessible for treatment). Those smaller parts of the contaminated equipment can be melted in specialized and radiation controlled melting facilities (e.g. operational in Sweden and Germany). During steel melting radium is nearly fully enriched in the slag of the melting process. Furnace slags from such melting facilities should be handled as radioactive wastes if certain nuclide concentrations are exceeded.

As this kind of contaminated equipment are not of a large inventory those treatment stages should not be seen as on a national level because setting up the required special equipment is rather costly (per ton of material). As many countries have these problems the oil and gas industry should act on a European level.

Fast, cheap and dirty should not be the preferred management strategy in this case.

brgs,

gerhard


Citat slut

Skrevet af Anne

mandag den 20. november 2017

Ender Risøs 3760 Tons Uranmalm i en Vejrampe til en stor Bro?


Men kender du Historien om Kvanefjelds-malmen, der slumrer i 3 borgvolde ved siden af? 3760 tons eller ca. 2300 m3. Et minde om Danmarks bristede drøm om atomkraft. Nu går der rygter om, at malmen kan ende dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


Foto Kilde:
Decommissioning of the Nuclear Facilities at Risø National Laboratory 2001
Korrektion: aktiviteten i malmen er ca 200 gange højere end i typisk dansk jord. 

Det er værd at høre historien om uranmalmen, inden man glemmer den.

Risø var engang det prægtigste i Verden. Fra alle Verdens lande kom der rejsende til. Men drømmen brast, da folketinget i 1985 pålagde regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt. 


Lone Dybkjær (RV) ved en demonstration i Glamsbjerg på Fyn 1975. Det radikale Venstre spillede i efteråret 1975 en vigtig rolle i forbindelse med nedlæggelse af Atom Energi Kommissionen (Foto og tekst i Til samfundets tarv side 291).



Det havde været svært at finde et egnet sted i Danmark til at slutdeponere det højaktive affald, de brugte brændselsstave, hvis vi fik atomkraft. Diverse løsninger kan ses i Claus Deleurans vittighedstegning fra 70erne: 




Men man fandt en ny drøm, der kunne tiltrække rejsende udefra: 

en Cleantech Parkder skulle strække sig fra Risø til Københavns Lufthavn, Europas største. Men hvordan kommer man af med affaldet?

Der blev udtænkt en Plan om at køre affaldet med 250 lastbiler med hænger til bl.a. Nordvestjylland (Thyholm, Skive Vest eller Thise), ligesom man i sin tid flyttede Cheminova til Harboøre Tange, fordi fiskene i Roskilde Fjord og i Isefjorden smagte modbydeligt og var usælgelige. Fabrikkens giftige og ætsende spildevand blev hældt i Sørup Rende, der løber ud i Værebro Å, som igen løber ud i Roskilde Fjord. (1)


Foto fra omslag til Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985


Man ville selvfølgelig ikke gentage Cheminova-skandalen, selv om der i Forstudiet fra maj 2011 står, at udsivning vil ske på et tidspunkt.

Man lavede en overordnet/generisk plan for nedgravning og kalkulerede med, at ingen ville tage notits af planen. Hvis nogen kritiserede planen, sagde man, at den er overordnet, og at den kun bliver til noget, hvis SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålesikkerhed) siger god for den.

"Slutdepotplanen vil gå i glemmebogen", lød det i gangene hos Dansk Dekommissionering på Risø. Men borgerne på de 6 udpegede steder i 5 Kommuner slumrede ikke. I mindst 50.000 timer fra 2011 til i dag skaffede de og kommunerne viden om atomaffald og kritiserede slutdepotplanen på kvalificeret vis med hjælp fra udenlandske eksperter. De kom med alternativer, der burde undersøges, fremfor at grave affaldet ned og glemme det. Et langtidsmellemlager som i Holland (COVRA.NLblev foreslået af de 5 borgergrupper, og de 5 borgmestre bakkede op.

Tæret tønde på Risø fra foredrag ATV Vinter 2012

                                 Kafka i Atomaffaldet - 4. Afsnit: Svar fra DD og GEUS




Imens råbte Politiken (Kristian Madsen) i en leder i 2012 og Roskildes Borgmester, at Politikerne skulle lytte til eksperterne og ikke til borgergrupperne. 

I 2013 opfordrede Roskildes borgmester (S) i et brev sundhedsminister Astrid Krag (SF på det tidspunkt) til at fortsætte som planlagt med at undersøge underjordisk deponering i de fem kommuner.

3 år senere sagde Roskildes Borgmester i en debat på Folkemødet 2016 (min fremhævning): 

Moderator journalist Gitte Hansen: "Joy Mogensen, du vil gerne ind her"

Joy Mogensen: "Ja, og det er, fordi, det er fordi, jeg synes, det står ret klart her, at vi jo allesammen er enige i, det skal placeres sikkert.

(...) Vil bare sige at vi har lært, at hvis vi lytter til de folk, der har forstand på det - de laver jo deres analyser grundigt - så er det altså bedst, at de beslutter, end at vi kaster os ud, med al ære og respekt for både politikere og ngo'er osv., vi har mange holdninger og følelser og tanker, men her da foretrækker jeg altså, at det er folk, der ved noget om geologi og opbevaring og alt det der, der træffer beslutningerne, og så at vi har et folketing, der ligesom de var så modige at beslutte, at vi skulle have en aktiv reaktor, så må de simpelthen også have mod og mandshjerte nok til også at træffe beslutningen, hvad de vil gøre ved det affald, der ligger tilbage. Og det er ikke Roskilde, der besluttede, at det skulle være der, det var Danmarks beslutning, vi skulle have det, så er det Danmarks beslutning at få det væk." CITAT slut





De danske Eksperter havde anbefalet nedgravning i utilstrækkelig dybde

  • uden at forske i, hvordan affaldet bedst kunne opbevares 
  • uden at have lavet en detaljeret liste over affaldet og 
  • uden at give tilstrækkelige informationer til offentligheden.
Se anbefalinger fra bl.a. den svenske strålsikkerhedsmyndighed (2) og fra EU-Kommissionen (3).

Hvordan kunne og kan Roskildes Borgmester hævde, at eksperterne havde ret, når bl.a. den svenske strålesikkerhedsmyndighed (2) og EU-Kommissionen kommer med anbefalinger (3)? 

Den 19.9.17 anbefalede regeringen folketinget, at "Lagrene på Risø opgraderes og flyttes op i terræn, så det bygnings- og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at forlænge opbevaringen af det danske atomaffald i Risø i op til yderligere 30-50 år." 


Atom Posten kommenterede 10.11.17: Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens.

Regeringens anbefaling affødte protester fra Roskildes Borgmester og fra en partikollega, der finder regeringen "pjevset" (4) :



Roskilde Kommune skrev til Forsknings- og Uddannelsesministeren og fik svar, som Atom Posten kommenterede 15.11.17: Atomaffaldet: I Venners Lag Atom Posten.

Risøs uranmalm i vejramper?




For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald."

For nylig kom jeg under vejr med en løs idé, der cirkulerer, om at bruge uranmalmen dybt inde i en vejrampe til en stor bro.


Jeg skrev derfor til SIS 5.10.17:



Hej David,

Jeg har hørt en lille fugl synge om dette, som jeg på baggrund af franske erfaringer er forbavset over.

I Frankrig er det gråbjerg og tailings, der er anvendt på fx P-pladser og en sundhedssti.

Jeg har tidligere skrevet om det her:


Jeg ved ikke, om uranmalm er brugt som materiale i Frankrig. 

Jeg spurgte en hollandsk ekspert, en kemiker, om ideen om uranmalm dybt inde i en vejrampe var en god idé, og han svarede bl. a. følgende mht. malmen:

"Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

Venlig hilsen
Anne

Citat slut


Jeg hørte ikke noget fra SIS og ringede derfor op og blev lovet et skriftligt svar. Det kom 2.11.17:


Kære Anne Albinus,

1-5315-8/18

Tak for din henvendelse vedrørende frigivelse af uranmalm hos DD til brug i f.eks. vejramper til større broer.

Som meddelt i telefonen, indeholder Kvanefjeldsmalmen uran og thorium i mængder over undtagelsesniveauerne i Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer, og kan derfor ikke bortskaffes som ikke-radioaktivt affald (skulle det besluttes at malmen ikke kan finde anvendelse, og derfor skal bortskaffes som affald), eller indgå i genvinding eller genanvendelse, med mindre særlige strålebeskyttelsesmæssige krav beskrevet i bekendtgørelsen er opfyldt. Disse særlige krav skal sikre:

”a) at strålerisici for enkeltpersoner fra det frigivne materiale er tilstrækkeligt lave,
b) at den samlede bestråling af befolkningen er tilstrækkeligt lav, og
c) at det frigivne materiales aktivitet, set fra et strålehygiejnisk synspunkt, er uden betydning, og at der ingen større sandsynlighed er for, at der vil opstå situationer, som vil kunne føre til at a) og b) ikke kan opfyldes.”

Endvidere er det for materialer, der indeholder naturligt forekommende radionuklider fastsat at:

”… de særlige strålebeskyttelsesmæssige krav bl.a. baseres på, at følgende dosiskriterium opfyldes under alle tænkelige forhold for de frigivne materialer:
a)      Frigivelsen af det pågældende materiale giver maksimalt anledning til en årlig effektiv dosis til en enkeltperson i befolkningen på 0,3 mSv i tillæg til den normale baggrundsstråling fra naturligt forekommende radionuklider”

Bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen kræver således særskilt vurdering af, om ovenstående betingelser kan opfyldes.

SIS har ikke modtaget ansøgning om bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af Kvanefjeldsmalmen.

Endvidere vedhæftes GEUS´ publikation om emnet fra 2014 i supplement til de mere detaljerede informationer du har sendt pr mail den 20. oktober.

Venlig hilsen

(...)

CITAT SLUT


Hvor stammer idéen fra om uranmalm i vejramper?

Forleden opdagede jeg, hvor prøveballonen om brug af uranmalm som vejbelægning kunne stamme fra. Det er formodentlig fra en nordisk workshop i 2015 i denne rapport til Nordisk Ministerråd,hvor man side 7 kan læse følgende:

An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation

Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers. Obs der er en fejl i rapporten side 13, se venligst nedenfor (5).

Side 7 (min fremhævning)

  1. Also a proposal for possible research and development work emerged, related to practical solutions for recycling of NORM. If the NORM is for instance mixed in a road paving what should be considered? Here it would be useful to make Nordic use of the considerable experience in some of the countries in relation to testing of different recycling options. For example, case studies have been conducted (and more could be conducted) where the potential contaminant migration has been monitored including all possible migration pathways, including investigations of important environmental parameters, and baseline studies. 

  2. catalogue of examples of potentially successful solutions would be very useful, including descriptions of the local conditions and an evaluation of which other types of area conditions the method would be recommendable for. It was further discussed that if NORM is applied as a road construction material, the road would at some point in time anyway need to be demolished. As many important NORM radionuclides have long half-life it could thus be argued that the problem would in this way merely be postponed to a time, where the expertise required to deal properly with it could not necessarily be guaranteed. 

  3. It would also be prudent to include in the catalogue any investigations and recommendations to keep track of non- radiological risks and decision factors, which could take very different forms (e.g., heavy metals and other non-radioactive pollutants, and risk perception) and make some recycling options impracticable in reality.
    This latter, practical NORM proposal was seen as an idea that might be developed into an NKS activity proposal for the autumn’s NKS call for proposals (possibly in some type of collaboration with NCM). Each meeting participant from a Nordic authority organisation agreed to identify a national participant for the NKS activity proposal work group.

    The key representative of NCM in this work was Anna Maria Hill Mikkelsen. 

    CITAT SLUT

    Hollandsk ekspert: Highly dangerous and completely unjustifiable.

Jeg gentager svaret fra Jan Willem Storm Van Leeuwen, kemiker og teknologivurderings-ekspert, Cee-data Consultants, vedrørende brug af uranmalm til byggekonstruktion af veje:


"Uranium and its decay products, inevitably also present in the tailings, are highly toxic, radiologically as well as biochemically. Moreover the ore from Kvanefjeld contains about ten time as much thorium + its decay products. So it’s not only uranium that matters. It is very hazardous matter. Dust and silt, see below.

In my view the plans are highly dangerous and completely unjustifiable.

In my view storage of the materials in a deep geological repository is the only justifiable solution,"

Undersøgelser af forurening af Roskilde Fjord fra malmbunker på Risø


I november 2016 går det op for Roskilde Kommune, at der er en forureningsrisiko fra tailingsbassinerne og malmbunkerne på Risø til Roskilde Fjord (TV2 Lorry).

Roskilde Kommune hævder, at den aldrig har hørt om malmen. Atom Posten har t.o. skrevet om emnet i 2014 og i 2016.

Jorden under uranmalmbunkerne er kontamineret, forurenet. Det har været almindelig kendt og oplyst i diverse rapporter. Som det fremgår af referatet til et kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune (7) er der forurening både af jorden under malmen og ud i Roskilde Fjord.

Det undersøges pt. Jeg har i den anledning fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:


  • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016

  • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010


Skrevet af Anne



Henvisninger

1) Cheminova - en giftig affære, Wittus Nielsen Gyldendal 1985

Se også BESLUTNINGSPROCESSEN FOR SPUNSNING AF HØFDE 42 PROJEKTET ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007 


2 ) Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:

The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


3) EU Kommissionens kom således med mange anbefalinger

Kommissionens spørgsmål til Danmarks nationale politik og program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 


If. Kommissionen brev af 13.6.2016 rummer det danske Nationale Kerneaffaldsprogram (NaPro)


  • nyttige oplysninger om praksis og fremtidige planer for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og
  • der er en udmærket behandling af de vigtigste oplyninger der kræves i direktivet.

Men - der er behov for yderligere afklaring på følgende områder

  1. politik
  2. status for det nationale program (NaPro)
  3. langsigtede planer og mål i NaPro
  4. procedurer for revision og ajourføring af NaPro
  5. omkostningsvurdering og financieringsordninger for programmets gennemførelse
  6. forsknings- udviklings- og demonstrationsaktiviteter
  7. de vigtigste resultatindikatorer
  8. affaldsklassificering
  9. strategier for perioden efter lukning samt
  10. metoder der skal anvendes for at bevare viden.

Udover Kommissionens 10 ovennævnte punkter er der fortsat ingen plan for NORM affaldet (Natural Occuring Radioactive Material), som der pt er 450 tons af fra olie- og gasboringer i Nordsøen. Desuden er der 1100m3 urantailings og forurenet beton samt 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeldet.

Flere af de spørgsmål, EU Kommissionen stiller, har de 5 borgergrupper (Skive, Kerteminde, Thyholm, Lolland og Bornholm), Atom Posten og Noah forgæves spurgt til i årevis. 

4) Folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) mener, regeringen er pjevset, når den foreslår, at det radioaktive affald fortsætter med at ligge på mellemlager på Risø de næste 30-50 år, inden der træffes en endelig beslutning (1). På sin Facebook profil bakker hun op om Roskilde Byråd, der if. sn.dk 4.10 finder det helt uforsvarligt og derfor vil sende et brev til den ansvarlige minister Søren Pind (V). Atom Posten har kommenteret på Søren Pinds svar på dette brev.

5) 4) FRA SIS:

Dato: 12/01/2016 09.19
Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
Til: "Anne Albinus"
Cc: dekom.dk"@dtu.dk@dtu.dk


Kære Anne Albinus, 

Godt nytår til dig også.

Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

Venlig hilsen 


6) Roskilde Kommune mest fokuseret på at få affaldet væk fra Risø og gravet ned (2013)

Det kan man læse her: Nøl i Atomsagen.


7) Resume

På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.



søndag den 19. november 2017

NORM-Affald: Rundt i Manegen med MÆRSK, SIS, SUM, DD mfl.

I dette indlæg skal vi se på, hvordan ikke alene Mærsk, men også den nationale tilsynsmyndighed Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse (SIS) har svigtet i sagen om det langlivede lavradioaktive affald hos Mærsk i Esbjerg.

Hvad er Norm-affald


Norm-affald betyder: ”Naturally Occuring Radioactive Material”, altså radioaktivt materiale der forekommer i naturen.
Stort set alle bjergarter er mere eller mindre radioaktive, fordi de indeholder radioaktive isotoper, der stammer fra tiden før solsystemets dannelse for ca. 4,5 mia år siden. De isotoper, der bidrager væsentligt til denne radioaktivitet, er (halveringstiderne er omtrentlige):
  • Uran-238 med halveringstiden 4,5 mia år
  • Uran-235 med halveringstiden 0,7 mia år
  • Thorium-232 halveringstiden 14 mia år
  • Kalium-40 med halveringstiden 1,1 mia år
Ved udvinding af olie og naturgas får man sådant radioaktivt materiale med op, og spørgsmålet er så, hvordan man skal bedømme dets farlighed. (Læs mere under pkt 1 i henvisninger).

t.o.

MÆRSK har brudt reglerne for opbevaring af NORM-affald i Esbjerg

DR har fået aktindsigt i SIS' kritik af Mærsks opbevaring af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg (DR 15.11.17). Siden 2016 har SIS givet Mærsk 8 påbud. 
DR skrev 16.11.17: De otte påbud er i vid udstrækning efterlevet i dag. Myndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019.

Journalisterne på DR fortjener stor ros for at have gravet i denne sag. FAKTA: Sådan har Mærsk brudt reglerne DR 15.11.17. 

Flere af 3F's medlemmer har håndteret det radioaktive affald - også  flytningen. Det foruroliger formanden for 3F.





Foto: DR.dk


Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere Mærsks NORM-affald, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2) 


Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 

Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:


Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 

Jeg spurgte i 2014 til Mærsks NORM-affald og orienterede JV.dk


JV tog ikke sagen op.

Se min korrespondance om NORM-affald fra 2014 og frem med Mærsk og de ansvarlige myndigheder for slutdepotsagen om det danske lav- og mellemradioaktive affald, der pt. er på mellemlager på Risø hos Dansk Dekommissionering. 

NORM-affaldet i Danmark er meget kortfattet omtalt i brochurer, oversigter og i Beslutningsgrundlaget fra 2008 og i forstudiet maj 2011 (2)


Af svar 14.8.14 fra Klima- Energi- og Bygningsministeriet til Per Clausen EL i forb. med skifergasboringer : Generel bemærkning til spørgsmål 179 og 180 (Min fremhævning) fremgår det, 


at der har været "regulering, arbejdsanvisninger og rapportering gennem mange år":


"SST/SIS gør opmærksom på, at dansk offshore-udvinding og transport af olie og gas i Nordsøen ligeledes er behæftet med produktion af lavradioaktivt NORM-affald, der indeholder mange af de isotoper, der forekommer i alunskifer. Dette har været genstand for regulering, arbejdsanvisninger og rapportering gennem mange år. Krav i forbindelse med den foreslåede efterforskningsboring vil være helt sammenlignelige med de krav, SST/SIS stiller til operatørerne i Nordsøen.”

11.9.14 spurgte jeg Mærsk Oil om mængden af NORM-affald - uden at få svar på mængden:




Kære 

Jeg har fået Deres mailadresse af .....
og tillader mig at spørge Mærsk Oil

vedr. mængder til dd af NORM affald fra olie- og

gasboringer i Nordsøen.


Venlig hilsen



Anne Albinus



15.9.14 svarede Maersk Oil:



Kære Anne



Tak for din mail.



Der er naturligt forekomne koncentrationer af radioaktivt materiale i reservoirerne, og en mindre del af dette bliver hentet op fra undergrunden sammen med olien og gassen. Vi samarbejder med myndighederne om, hvordan dette materiale, som findes i lave koncentrationer, skal behandles.



Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at vende tilbage.



Hilsen 



Maersk Oil

Esplanaden 50
DK-1263 Copenhagen K


I 2015 skriver Sundhedsstyrelsen (side 24) i det danske program til EU-Kommissionen i forb. med Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011  om NORM-affaldet hos Mærsk (min fremhævning) : 

SST/SIS vurderer, at sikkerhed og sikring, forbundet med disse midlertidige lagerfaciliteter til NORM affald, er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt. 



"Affald indeholdende naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM) opbevares, såfremt dette er produceret på land, eksempelvis fra skifergasboringen ved Dybvad, midlertidigt på Behandlingsstationen, hvor også uranholdig malm og tailing-materiale opstået i forbindelse med uran- ekstraktionsforsøg gennemført i 1980 ́erne opbevares.

Dansk NORM-affald, der produceres ved olie- og gasudvinding i Nordsøen, opbevares på land ved mindre midlertidige lagerfaciliteter hos operatørerne. Sådanne midlertidige lagerfaciliteter kræver tilladelse fra Sundhedsstyrelsen ved Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS/SST) i henhold til bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer. Det er operatørens ansvar, at lagerfaciliteterne efterlever de krav, der stilles af SST/SIS til etablering og drift af sådanne faciliteter. SST/SIS vurderer, at sikkerhed og sikring, forbundet med disse midlertidige lagerfaciliteter til NORM affald, er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt."


Af samme program fremgår det (side 34), at der er ca. 450 tons NORM-affald hos Mærsk:



NORM-affald fra andre producenter i Danmark, primært olie- og gasindustrien, opbevares på olie- og gasoperatørernes anlæg ved havnen i Esbjerg. Den samlede mængde NORM-affald lagret på disse anlæg er ca. 450 tons. 


Den pæne facade

I en SIS-ansats præsentation til et nordisk møde i 2015 om NORM-affald, ser man ikke de tærede Mærsk-tønder, men kun den pæne blå facade på containerne, som vi i DRs artikel får at vide var uaflåste, mod reglerne.

Organisation of regulatory control and challenges of NORM issues in Denmark SIS' præsentation på workshop 15.9.2015:

Præsentationen var i forbindelse med en nordisk rapport: An overview of current non-nuclear radioactive waste management in the Nordic countries and considerations on possible needs for enhanced inter-Nordic cooperation - Final report from a NKS-B activity commissioned by the Nordic Council of Ministers

Der er en fejl side 13, som jeg gjorde SIS opmærksom på i januar 2016. Den er ikke rettet endnu. Se nedenfor 4)


I dag beder Olie- og Gas industrien de danske myndigheder om hjælp. Selv holder den 4 møder om NORM-affald om året: OGD NORM Waste Workgroup


NORM-affald på Risø

forbindelse med den kritisable opbevaring af NORM-affald fra Mærsks olie- og gas boringer i Nordsøen, bærer Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse (SIS), som man kan læse ovenfor sin del af ansvaret.   

Jeg vil også minde om, at i februar 2016 kom det frem, at SIS havde givet TOTAL lov til at blande de radioaktive borespåner sammen med almindeligt boremudder og andet affald: Total dumpede radioaktivt affald på lossepladsen 


Arbejderen skrev 19.2.2016:



95 procent af den alunskifer, som Total borede op, indeholdt så meget radioaktivt materiale, at den burde have været håndteret som radioaktivt affald. Men Total blandede de radioaktive borespåner fra skiferen med boremudder og kørte det hele på lossepladsen.

t.o. indlæg på Atom Posten: Kan man bare fortynde radioaktivt affald? 20.12.15.

Dansk Dekommissionering er en statslig institution, der opbevarer Danmarks radioaktive affald på mellemlager på Risø. 


  • Sundhedsministeriet (sum.dk) var indtil 2015 ansvarlig for sagen om slutdeponering af det danske lav-, mellem- og højradioaktive affald.  

Uranmalmen opbevares i 3 bunker, der har forurenet den underliggende jord. Uran-tailings er under vand i to bassiner for ikke at afgive radon. Pt. undersøges det i hvilken grad, der er sket udsivning af bl.a. fluorid og arsen fra malmbunkerne til den underliggende jord og ud i Roskilde Fjord. Ifølge Risøs egne analyser er der udvasket 20 kg uran i Roskilde Fjord med det bortledte spildevand fra tailingsbassinerne. Roskilde Kommune er forståeligt nok bekymret, se nedenfor Referat fra kommunalbestyrelsesmøde 2.5.17 (5).


                                              Uranmalmbunker på Risø


Tailingsbassin på Risø - Fotos Piet Jansen Veddelev

Desuden er der en betydelig mængde uranforurenet affald fra nedrivningen af Kemiras fosforsyreanlæg i Fredericia. Det handler vist mest om beholdere og rørsystemer (der stikker op på foto)


I et af tailingsbassiner er også dumpet 1m3 NORM-affald fra Nordsøen.


I Beslutningsgrundlaget 2008 under Noter står: Cirka 1 m3 NORM affald (scales fra olie/gas udvinding i Nordsøen) er modtaget tidligere og blandet med tailings. Fremtidig modtagelse af små mængder NORM vil ikke blive placeret i tailingsbassin.


De danske myndigheder ved endnu ikke, hvordan de skal opbevare malm og tailings på langt sigt. Tailings afgiver uranefterkommere i mia. af år, bl.a. radon og radium.


Jeg har fra DD modtaget 2 Notater, der kan hentes her:


  • DD: Notat til Roskilde Kommune Analyser og udledning registreret fra tailingbassinerne i perioden 1982 til 2015 30.9.2016
  • DD : Helsefysisk vurdering af udledning af 20 kg uran i Roskilde Fjord 5.10.2010


Hvis REE/uranminen bliver til noget på Kvanefjeld i Grønland, vil den generere næsten 1 mia. tons tailings/affald, der skal deponeres i en sø TASEQ. Dette affald vil som nævnt afgive uranefterkommere, bl.a. radon og radium i mia. af år. 

Hvordan er det muligt at forsvare åbning af en REE/uranmine, når danske myndigheder ikke kan lave en langsigtet plan for en lillebitte mængde uranaffald på Risø og uranmalm?

På Risø: Container med affald fra olieskiferboringer


Mellem tailingsbassinerne på det indhegnede område hos Dansk Dekommissionering opbevares affald fra olieskiferboringerne i Nordjylland i en container:







Fotos Piet Jansen Veddelev

Både i 2016 og 17 har formanden for Veddelev Grundejerforening spurgt til Mærsks NORM-affald på møderne i kontaktforum i UFM og fået at vide, at det ikke var/er UFMs bord, men virksomhedens ansvar. 

16.11.17 spurgte jeg UFM, om Kontaktforum var blevet orienteret om Mærsks NORM-affald og fik samme dag dette svar:

Hej Anne

Kontaktforum er ikke blevet orienteret specifikt om NORM affaldet hos Mærsk Olie, men NORM affald er blevet diskuteret i kontaktforum flere gange, blandt andet i forbindelse med kontaktforums drøftelse af COWI A/S’ rapport om sikkerhed, økonomi og drift for en dansk mellemlagerløsning. Kontaktforum er i den forbindelse blevet informeret om, at ansvaret for sikker oplagring af NORM affald indtil deponering påhviler affaldsejeren, mens deponeringen af NORM affald vil indgå i den langsigtede løsning, som inden længe skal forhandles af de politiske partier.

Mvh.
CITAT SLUT

Norge har deponi til NORM affald fra olie- og gasindustrien

Deponikonsept: Wergeland-Halsvik AS og Norse Decom AS har i samarbeid utarbeidet en løsning for deponering av LavRadioaktivt Avfall fra olje- og gassindustrien (LRA). Ved å benytte et område som allerede er i bruk som deponi, vil anlegget ikke båndlegge ytterligere areal.








Om det er den bedste løsning kan jeg ikke vurdere.


Spørgsmål til SIS om radionuklider i Mærsks NORM-affald


Jeg har dd. spurgt SIS, om de i forb. med Mærsks NORM-affald fra olie- og gasboringer i Nordsøen vil oplyse mig om hvilke radionuklider, der er i NORM-affaldet, samt i hvilke mængder og i hvilken koncentration.



Mere end 50.000 timer på at finde information og lære om atomaffald og langsigtet opbevaring

Fra 2011 til 19.9.2017 hvor den uforsvarlige slutdepotplan for det danske atomaffald blev anbefalet sat i bero af den ansvarlige minister Søren Pind, har de 5 borgergrupper på de 6 udpegede steder til at huse et slutdepot brugt over 50.000 timer på at informere sig og finde alternativer til nedgravning af atomaffaldet. Derudover kommer de mange timer, som de 5 kommuner har brugt på sagen. (Skive, Struer, Lolland, Kerteminde og Bornholm).

Jeg håber ikke, at borgere i Esbjerg og Esbjerg Kommune skal trækkes ligeså meget rundt i manegen af Mærsk og SIS mfl, som vi andre i årevis er blevet det, men at de kan få de informationer, som de har krav på if. direktivet af 19.7.2011 artikel 10 nævnt ovenfor.


Sagen er ikke slut, for der vil komme meger mere NORM-affald fremover.

På DR.dk kan man læse (min fremhævning):

- Den midlertidige opbevaring er pladskrævende, og det kan forventes, at der skal håndteres en væsentlig, yderligere mængde norm (radioaktivt affald, red.), når dekommissionering af offshoreanlæg påbegyndes, skriver brancheorganisationen i et notat fra 2. november 2017, som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

(...)

Nedrivningen kan medføre, at op mod 60.000 ton affald skal sejles til landjorden i Danmark, og heriblandt vil være en del radioaktivt affald, viser DR Nyheders gennemgang af miljørapporter.


Det lavradioaktive materiale sidder blandt andet i rør og andre dele af oliefelterne og kan komme med op sammen med olien.

Citat slut

Skrevet af Anne

HENVISNINGER



1) Norm-affald

Norm–affald betyder: ”Naturally Occuring Radioactive Material”, altså radioaktivt materiale, der forekommer i naturen.
Stort set alle bjergarter er mere eller mindre radioaktive, fordi de indeholder radioaktive isotoper, der stammer fra tiden før solsystemets dannelse for ca. 4,5 mia år siden. De isotoper, der bidrager væsentligt til denne radioaktivitet, er (halveringstiderne er omtrentlige):
  • Uran-238 med halveringstiden 4,5 mia år
  • Uran-235 med halveringstiden 0,7 mia år
  • Thorium-232 halveringstiden 14 mia år
  • Kalium-40 med halveringstiden 1,1 mia år
Ved udvinding af olie og naturgas får man sådant radioaktivt materiale med op, og spørgsmålet er så, hvordan man skal bedømme dets farlighed.
Her er det vigtigt at nævne, at kun K-40 efterlader ikke-radioaktive henfaldsprodukter. Henfaldsprodukterne af de tre andre er selv radioaktive, og det samme gælder deres henfaldsprodukter, endda i flere led (dette er vist i skema 1, 2 og 3). Hvis en bjergart ikke udsættes for store (kemiske) påvirkninger, vil der indstille sig en ligevægt, hvor mængden af efterkommerne er konstant i tidens løb 


Strålingen fra NORM-affaldet skyldes derfor ikke kun de fire nævnte isotoper, men også de radioaktive ”efterkommere” af Uran-238, Uran-235 og Thorium-232. Hertil kommer, at disse efterkommere er meget forskellige mht. deres egenskaber i øvrigt. Nogle danner kemiske forbindelser, som er opløselige i vand, og et enkelt (Radon) er gasformigt. Disse egenskaber betyder meget for det radioaktive stofs evne til at spredes i miljøet.

2) I 2005 skrev Indenrigs- og sundhedsministeriet i en brochure om slutdepot for radioaktivt affald:


"Undersøgelser og drift af olie- og gasfelterne i Nordsøen medfører en ny type affald med indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer, i fagkredse kaldet NORM-affald. Der foregår p.t. vurderinger af mulighederne for deponering af denne type affald."


I 2009 skrev indenrigs- og sundhedsministeriet:

Endvidere er der endnu ikke en endelig afklaring vedrørende den fremtidige håndtering af NORM-affald (Natural Occuring Radioactive Material). Det er naturligt forekommende radioaktivt materiale i havbunden, stammer primært fra udvinding af olie og gas i Nordsøen. Der produceres på nuværende tidspunkt ca. 15-20 m3 affald pr. år, som håndteres af producenterne. NORM-affald har generelt lav aktivitet.


Se Beslutningsgrundlaget 2008 side side 16-17

3.4 Potentielt affald

Yderligere er der hvad der kan kaldes ’potentielt affald’. Det drejer sig blandt andet om 3.670 t lavaktivt uranmalm. Uranmalmen har en aktivitetskoncentration, der er ca. 200 gange højere, end hvad det typisk forekommer i dansk jord.


Malmen blev hjemtaget fra Kvanefjeldet på Grønland i forbindelse med uranekstraktionsprojekterne i 1970’erne og 80’erne, men blev ikke er anvendt til forsøg. Malmen er som sådan ikke radioaktivt affald, da den anses som et råstof. Det må særskilt vurderes, hvordan malm og underliggende jord- lag skal håndteres. Det kan ikke afvises, at en løsning er at placere det i et dansk slutdepot. Dette skal i så fald inkluderes i de overvejelser, der gøres i forbindelse med etableringen af slutdepot, f.eks. med hensyn til kapacitet.

Endvidere er der endnu ikke en endelig afklaring vedrørende den fremtidige håndtering af NORM-affald. 

Det danske NORM-affald stammer primært fra udvinding af olie og gas i Nordsø- 
en. Der er tale om små mængder årligt produceret affald, som i dag håndteres af producenten. NORM-affald har generelt lav aktivitet.

3)  
Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2)

Artikel 16


Oplysning og oplæring af arbejdstagere, der potentielt kan blive udsat for ukontrollerede strålekilder

1. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsen på de anlæg,hvor der er størst sandsynlighed for, at ukontrollerede strålekilder kan forekomme eller komme til at indgå i forarbejdningsprocessen, herunder store skrotpladser og større metalgenvindingsanlæg, som benytter skrot, og på vigtige transitknudepunkter, oplyses om, at de kan komme ud for strålekilder.

2. Medlemsstaterne opfordrer ledelsen af de anlæg, som omhandles i stk. 1, til at sikre, at arbejdstagere, når de ved arbejde i anlægget kan komme ud for en strålekilde:
  1. a)  rådgives om og oplæres i visuel genkendelse af strålekilder og disses beholdere 
  2. b)  oplyses i grundtræk om ioniserende stråling og dens virk­ ninger 
  3. c)  oplyses om og oplæres i, hvilke foranstaltninger, der skal træffes på stedet ved opdagelse eller formodet opdagelse af en strålekilde. 



RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011
om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald 
  1. Euratomtraktatens artikel 30 fastsætter, at der skal indføres grundlæggende standarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. 
4) FRA SIS:

Dato: 12/01/2016 09.19
Emne: SV: Forespørgsel_Er din info om m3 tailings korrekt side 13 i NKS rapport til Nordisk Ministerråd fra oktober 2015?
Til: "Anne Albinus"
Cc: dekom.dk"@dtu.dk" @dtu.dk



Kære Anne Albinus, 

Godt nytår til dig også.

Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 

I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald.

Venlig hilsen 

CITAT SLUT


5) Referat fra kommunalbestyrelsesmøde i Roskilde Kommune 2.5.17:

Pkt. 90 Orientering om undersøgelse af jord og grundvand ved malmoplag på Risø 

Pkt. 90

Orientering om undersøgelse af jord og grundvand ved malmoplag på Risø

Sagsnr. 217955
Klima- og Miljøudvalget
Åbent punkt

Resume

På Risø er der et oplag af malm, som har været anvendt til forsøg med udvinding af uran. Fra malmen er der sket en forurening med fluorid og enkelte metaller i grundvand og Dansk Dekommissionering har foretaget en indledende undersøgelse af jord og grundvand.

Beslutningskompetence

Klima- og Miljøudvalget

Sagsfremstilling

Malmen, som blev hentet i Grønland i 1980, indeholder et naturligt indhold af uran, tungmetaller, fluorid mm. Malmen blev anvendt til forsøg med udvinding af uran.
Dansk Dekommissionering har på foranledning af forvaltningen udført en indledende undersøgelse af jord og grundvand i området, hvor malmen er placeret. Dansk Dekommissionering har i januar 2017 udført 8 boringer for prøvetagning af jord, heraf en referenceboring og en boring for prøveudtagning af grundvand. Der er påvist indhold af fluorid i alle boringer over jordkvalitetskriteriet med undtagelse af B4 og referenceboringen B8, hvor niveauerne ligger under kriteriet. Vandprøven udtaget i januar 2017 er vurderet at være misvisende på grund af sedimentpartikler. En ny vandprøve fra februar 2017 påviste indhold af fluorid svarende til en faktor 60 over grundvandskriterium samt forhøjede niveauer af arsen og bly svarende til hhv. en faktor 2 og 4 over kriteriet. Der er ikke påvist forhøjede niveauer af metaller i jord.
Forvaltningen vurderer derfor på baggrund af undersøgelsens resultater, at der er grundlag for at meddele et påbud om at afgrænse den påviste forurening efter jordforureningslovens § 40. Dansk Dekommissionering har oplyst, at de medio april 2017 vil fremsende et oplæg til yderligere undersøgelser til kommentering, inden de frivilligt igangsætter en supplerende undersøgelse.
Forvaltningen vil på baggrund af undersøgelsens resultater vurdere, om der er grundlag for at kræve forureningen i jord og grundvand oprenset i medfør af jordforureningslovens § 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 69. Herunder en vurdering af om udgifterne står mål med den miljømæssige gevinst ved en oprensning (proportionalprincippet). De videre tiltag i forhold til eventuel fjernelse af malmen, som er en del af dekommissioneringen, er endnu ikke afklaret, se mail fra Dansk Dekommissionering i vedlagte bilag.
Forvaltningen vil ligeledes vurdere, hvilke krav der skal stilles i forbindelse med en lovliggørelse af oplaget i henhold til § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) varetager myndighedsopgaven på Risø vedrørende strålebeskyttelse og stråling fra radioaktive stoffer. Nærværende undersøgelser omfatter således ikke disse stoffer.
CITAT SLUT


6) Tysklands nye, strengere love mht. NORM affald


The new radiation protection law is published under

Relevant for NORM are the paragraphs 55 to 66, 121 to 160 as well as the attachments 8  and 9.

An English description of the new legislation is available here: