Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

lørdag den 9. september 2017

Sagen om det danske Atomaffald - Opdatering 19.9.17

Opdatering 19.9.17: Langsigtet deponering af atomaffald kræver mere tid

Regeringen foreslår, at det radioaktive affald på Dansk Dekommissionering fortsat oplagres på Risø i op til yderligere 30 - 50 år. I oplagringsperioden vil der fortsat blive afsøgt muligheder for at eksportere det mest radioaktive affald.

Regeringen har taget stilling i sagen og har i dag informeret uddannelses- og forskningsordførerne for de politiske partier om, hvilket løsningsforslag regeringen ønsker at føre politiske forhandlinger om. I kan læse mere om dette på http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser og http://ufm.dk/aktuelt/nyheder.



...............

I opdateringen om atomaffaldssagen 6.6.17 skrev jeg, at den Tværministerielle Arbejdsgruppes rapport venter på at blive behandlet i regeringens koordinationsudvalg, der normalt mødes en gang ugentligt. Rapporten er ukendt for offentligheden.

If. mail til mig fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) 7.3.2017 "vil" koordinationsudvalget "fastlægge processen for den videre politiske behandling af den samlede sag og dermed inddragelsen af Folketinget."


Offentligheden venter fortsat på koordinationsudvalget, så uvisheden om hvad der skal ske med atomaffaldet spøger stadig:
  • Skal affaldet graves ned og glemmes i et slutdepot? Eller 
  • skal det på et langtidsmellemlager som i Holland?
Opdatering 10.9.17: Der arbejdes fortsat i UFM på at skrive på sagen, der skal forelægges for regeringens koordinationsudvalg, forhåbentlig i september. 


Tegning fra 70erne om diverse løsninger på affaldsproblemet
af Claus Deleuran 


Omvisning på Hollands langtidsmellemlager Covra

22.6.17 skrev jeg om COWIs Anbefalinger fra 2002, der var dukket opog at "enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt."



Efterfølgende har Dansk Dekommissionering givet journalist Torsten Raagaard adgang til COWIs Full Technical Report fra 2002, der kan downloades fra denne side.




EU-Kommissionen undersøger evt. traktatbrud


Da jeg gerne ville have Kommissionens spørgsmål på det sprog, de oprindeligt blev skrevet på, sammen med eventuel yderligere korrespondance mellem Danmark og Kommissionen, fik jeg 17.7.2017 afslag fra General Direktoratet for Energi med den begrundelse, at de ønskede dokumenter havde forbindelse til en vurdering, der på det tidspunkt foregik i Kommissionen med henblik på at undersøge, om Danmark evt. skulle have brudt Euratom-traktaten.

Kommissionen vil i så fald som det 1. skridt bede Danmark i en såkaldt åbningsskrivelse kommentere på den manglende overholdelse af direktivet 2011/70 EURATOM inden for to måneder.

Uden præcise oplysninger kan man kun gætte på, hvad Danmark evt. kunne have overtrådt i direktivet 2011/70 EURATOM

Det kunne være Artikel 10 om Gennemsigtighed, for borgerne har haft svært ved at få de nødvendige oplysninger, så de kan deltage effektivt i beslutningsprocessen. Fra offentliggørelse af slutdepotplanen 4.5.2011 til april 2016 var borgerinddragelse helt fraværende. I april 2016 blev der oprettet et kontaktforum, hvor der foregår dialog. De to sidste møder i kontaktforum har været aflyst. Det næste møde er torsdag den 12.10.2017.



Artikel 10 om Gennemsigtighed i direktivet 2011/70 EURATOM 

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­ dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­nationale forpligtelser. 



Omdefineringen/nedklassificeringen af 233 kg særligt affald, brugt brændsel der er lavet forsøg på med meget høj udbrænding.

Traktatsbrud-undersøgelsen drejer sig næppe om den kritisable omdefinering/nedklassificering af de 233 højaktivt brugt brændsel, særligt affald, til langlivet mellemaktivt affald, for af et svar fra Kommissionen til mig af 4.8.17 fremgår det, at Kommissionen ikke er blevet informeret om omdefineringen af de 233 kg særligt affald!

Jeg afventer svar fra SIS.dk, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen.

Opdatering 19.9.17: 

Et svar fra SIS til mig 18.9.17 kan ses nedenfor. Bemærk at der er ikke svares på mit spørgsmål om, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har orienteret EU-Kommissionen om omdefineringen/nedklassificeringen af de 233 kg særligt affald, højaktivt affald til langlivet mellemaktivt affald (1).

Skrevet af Anne Albinus

1. Svar fra SIS.dk Kære Anne Albinus,

Tak for din mail om orientering af kommissionen om klassifikation af de 233 kg brugte brændsel i det danske inventorie af radioaktivt affald.

I Danmarks første rapport til Kommissionen om implementering af Rådets Direktiv 2011770/EURATOM (affaldsdirektivet) beskrives på side 10 det brugte brændsel med henvisning til indholdet af radioaktive stoffer samt varmeudviklingen i affaldet. Det er disse overordnede karakteristika der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Det brugte brændsel er beskrevet på samme måde i rapporter til fx IAEA under den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (Affaldskonventionen / Joint Convention), og fremgår også som brugt brændsel i kommissionens 7. situations rapport fra 2011 (http://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/seventh_situation_report_corr_version_without_cover_page.pdf).

Det er i kommissionens guidelines om rapportering i medfør af affaldsdirektivet foreslået, at nationale klassifikationssystemer ”oversættes” til en fælles referenceramme, her IAEAs klassifikationssystem (GSG-1). Betegnelsen ”ILW” udtrykker, at det brugte brændsel på baggrund af aktivitetsindhold og varmeudvikling i IAEAs klassifikationssystem passer ind under betegnelsen mellemaktivt affald.

Det er dog, som nævnt ovenfor og i tidligere korrespondance, ikke denne betegnelse der bestemmer, hvordan det brugte brændsel kan lagres og evt. deponeres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.


Venlig hilsen

(...)

Citat slut





Prindsessen paa Slutdepotet

Der var engang en Forskningsminister, han ville have sig et Slutdepot, men det skulle være et rigtigt Slutdepot, til både lav,- mellem og højaktivt omdefineret Affald, Kvanefjeldsmalm, giftigt Affald som Bly, Cadmium, Beryllium, alle Rapporter fra COWI og DD, hvide Kitler og lyseblaa Overtræksfutteraler.

Saa reiste han hele Landet rundt for at finde et dejligt Sted til sit Slutdepot, men allevegne var der Noget i Veien, Steder var der nok af, men om det var rigtige Steder, kunne han ikke altid komme efter, altid var der Noget, som ikke var saa rigtigt. Et Ladbyskib, dyrkning af økologisk Korn til Foder, en Forlystelsespark for Børn, et økologisk Mejeri, en Tunnel til Tyskland. Saa kom han da hjem igjen og var saa bedrøvet, for han ville saa gerne have et virkeligt Slutdepot.

En Aften blev det et frygteligt Veir; det lynede og tordnede, Regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Saa bankede det på Ministeriets Port, og den gamle Departementschef gik hen for at lukke op.

Det var en Prindsesse, som stod udenfor. Men Gud hvor hun saa ud af Regnen og det onde Veir! Vandet løb ned ad hendes Haar og hendes Klæder, og det løb ind af Næsen paa Skoen og ud af Hælen, og saa sagde hun, at hun var en virkelig Prindsesse.

“Ja, det skal vi nok faa at vide!” tænkte den gamle Departementschef, men han sagde ikke noget, gik ind i Gæsterummet, tog alle Sengeklæderne af Sengen, tog tyve Matrasser, lagde Slutdepotplanen i Bunden af Sengen, og saa endnu tyve Edderduns-dyner ovenpaa Matrasserne.



Der skulde nu Prindsessen ligge om Natten.

Om Morgenen spurgte Ministersekretæren, hvorledes hun havde sovet.

“O forskrækkeligt slet!” sagde Prindsessen. “Jeg har næsten ikke lukket mine Øjne den hele Nat! Gud ved, hvad der har været i Sengen? Jeg har ligget paa noget Haardt, saa jeg er gansk bruun og blaa over min hele Krop! Det er ganske forskrækkeligt! Det skulle vel ikke være Ministerens Slutdepotplan?”

Saa kunne alle i Ministeriet see, at det var en rigtig Prindsesse, da hun gjennem de tyve Matrasser og de tyve Edderduns-Dyner havde mærket en Slutdepotplan. Saa ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prindsesse.

Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Slutdepotplanen kom på Konstkamret, hvor den endnu er at see, dersom Ingen har taget den.

I Bryllugsgave fik Prindsen og Prindsessen et nyt Langtidsmellemlager, der straaler saa smukt, uden at nogen tager Skade. 

See, det var en rigtig Historie!

Skrevet af Anne - frit efter H.C.Andersens eventyr Prindsessen på Ærten 1835


Link