Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 31. august 2017

Thule-arbejderne. Et "Svar" fra Udenrigsministeriet 20.3.2017

14.1.2005 blev der afsendt et brev fra EU-Repræsentationen i Bryssel til Udvalget for Andragender i EU-Parlamentet i en sag om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002.)

Danmarks daværende EU-ambassadør skrev bl.a.:

"Several health investigations of the Thuleworkers were performed from the mid-1980s until 1995. The investigations carried out so far have not been able to demonstrate that the Thuleworkers have suffered adverse health effect as a result of exposure to radiation or to other hazardous substances".

Men Thulearbejderne er aldrig blevet undersøgt for påvirkning af andre farlige stoffer. I Thulefølgegruppens endelige sammenfatning af den offentlige høring i 1995 i Cirkusbygningen om Thulesagens sundhedsmæssige konsekvenser, står således nederst side 4 (min fremhævning): 

"Der foreligger ikke undersøgelser som kan belyse, om Thulearbejderne eller de grønlandske fangere er påført helbredsskader som følge af eksposition for andre farlige stoffer. Følgegruppen finder ikke, at dette kan udelukkes. Følgegruppen konstaterer at dette ikke er sandsynligt, at oplysninger til belysning af dette spørgsmål kan fremskaffes."

Jeg har flere gange påpeget overfor EU-repræsentationen, at den oplysning, der står i brevet side 2, at undersøgelser af Thulearbejderne ikke har kunnet vise, at arbejderne lider af helbredsproblemer som følge af påvirkning af andre farlige stoffer, er forkert.  



Foto af slide

Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

Den 20.3.17 fik jeg så endelig svar fra udenrigsministeriet (UM) efter 21 måneders venten og flere rykkere til EU-repræsentationen i Bryssel (den seneste 26.3.2016) på min første henvendelse af 15.6.2015 

UM skrev 20.3.17 (min fremhævning):


Kære Anne Albinus,

Udenrigsministeriet har modtaget din henvendelse af 11. februar 2017, hvori du henviser til tidligere henvendelser angående indholdet af brev af 14. januar 2005 fra den danske EU-repræsentation til Udvalget for Andragender. Brevet til Udvalget for Andragender angik Thulesagen, herunder de helbredsundersøgelser som er blevet foretaget af de arbejdere, der deltog i oprydningsarbejdet efter flystyrtet i 1968.

Som svar på din henvendelse af 11. februar 2017 skal det oplyses, at Udenrigsministeriet på baggrund af de gennemførte helbredsundersøgelser af Thulearbejdere betragter sagen som lukket. Der kan herunder henvises til Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 1991, ”Undersøgelser af danske statsborgere, der opholdt sig på Thule Air Base i perioden 21/1-17/9 1968” og ”Registerundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thulearbejdere, 2005” udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens Bekæmpelse og afleveret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december 2005. 

Udenrigsministeriet har ikke yderligere bemærkninger til din henvendelse af 11. februar 2017.

Med venlig hilsen,

(...)
Kontorchef
Stabiliserings- og Sikkerhedspolitisk Kontor

Citat slut



Ikke-svaret er et udtryk for, at Danmark tilbage i 2004 offentliggjorde kravet om den såkaldte Greenland Omission (forbehold) (bilag 1), at EURATOM-Traktaten ikke gælder i Grønland. 





Et Notat fra Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet forklarer baggrunden (1 bilag 2)

Udvalget for Andragender fastholdt sin undersøgelse, skrev journalist Torsten Raagaard i Sermitsiaq 25.11.05 (1 bilag 3).

I sin begrundelse fra april 2007 fremhæver Udvalget for Andragender i       Baggrund for andragendet fra J. Carswell (andragende 720/2002):

Hovedanbringendet i andragendet er, at den danske regering ikke har overholdt bestemmelserne i direktiv 96/29/Euratom af 13. maj om grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT 1996 L 159, s. 1, i det følgende benævnt direktivet).


Europa-Parlamentet

(...)

6.   bemærker, at artikel 2, stk. 3), i direktiv 96/29/Euratom, finder anvendelse på vedvarende eksponering, der skyldes eftervirkningerne af en strålerelateret nødsituation;

7.   opfordrer Kongeriget Danmark til i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder og i overensstemmelse med direktivets artikel 38 at "gennemføre foranstaltninger til overvågning og indgriben" i forbindelse med de fortsatte eftervirkninger af flystyrtet i Thule og i henhold til direktivets artikel 53 sørge for "ordningen for overvågning af bestrålingen" og iværksætte "enhver passende intervention under hensyn til den konkrete situation";


og Parlamentet 


10. tvivler på, at Kongeriget Danmark har overholdt alle sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/29/Euratom fuldt ud i forbindelse med flystyrtet i Thule og eftervirkningerne efter dette;

Rapporten fra Udvalget for Andragender blev vedtaget med stemmetallet 544 for og 29 imod. Artikel i Grønlandsposten AG 15.05.07 (bilag 5).

Danmark har aldrig fulgt afgørelsen fra Europa-Parlamentet. 

Udenrigsministeriet skrev til mig 20.3.2017, at på baggrund af de gennemførte helbredsundersøgelser af Thulearbejdere betragter udenrigsministeriet sagen som lukket.

Hvordan kan man lukke en sag, hvis man ikke har gennemført relevante helbredsundersøgelser i forhold til en nuklear ulykke?

Jeg har tidligere skrevet om Thulearbejderne her, her og her .


Skrevet af Anne Albinus



Henvisninger



  1. Bilag til dette blogindlæg Bilag 1,2,3,4 og 5
  2. Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om konsekvenserne for folkesundheden af flystyrtet i Thule i 1968 (andragende 720/2002) (2006/2012 (INI))
  3. Indlæg af Jeff Carswell Stop den videnskabelige Myte om Thulearbejderne 14.7.2015. Læserbrev afvist af Politiken.
  4. Atomaffald og fremtidige Ulykker - i Lyset af Thulesagen 19.7.2015
  5. Thulesagen - De svarer ikke! 24.4.2016
  6. Hjemmeside Thuleulykken og Thulesagen









Thuleulykken 21. januar 1968. Radioaktive og giftige Stoffer.

Den 21. januar 1968 styrtede et B 52-fly ud for Thulebasen i Bylot Sund i det nordvestlige Grønland. Der var fire brintbomber om bord. Radioaktive og giftige stoffer blev spredt.



Den 31.5.2006 kom en rapport (1) fra forskningscenter Risø, der dokumenterede, at "amerikanerne i 1968 efterlod langt mere plutonium ved Thule, end forskerne hidtil har vurderet." 

Forureningen er over baggrundsniveau, og koncentrationen af plutonium på bunden af Bylot Sund er generelt høj. Indholdet af plutonium i hav, havplanter og dyr er dog lavt, men klart over baggrundsniveau, skriver forskerne Sven Poul Nielsen og Per Roos, begge DTU Nutech.

De konkluderer: »Plutoniumforureningen på jordoverfladen ved Narsaarsuk kan udgøre en mindre risiko for mennesker, som besøger området, hvis radioaktive partikler igen bliver luftbårne, så de kan blive indåndet.«

Forskerne giver tre anbefalinger til at følge op på rapporten: 
  1. Udbredelsen af forureningen ved Narsaarsuk bør systematisk kortlægges, 
  2. der bør laves målinger af det mulige indhold af radioaktive partikler i luften på stedet, for at »vurdere den mulige risiko for mennesker af at indånde luftbårne radioaktive partikler«. 
  3. Endelig bør undersøgelserne af havmiljøet ved Thule fortsætte »af videnskabelige grunde og for at dokumentere den radioaktive forurening af området«, lyder anbefalingen.
Ingeniør John Large er uafhængig britisk ekspert i radioaktivitet. Han var blandt andet leder af det hold forskere, der vurderede risikoen for radioaktiv forurening, efter den russiske ubåd Kursk forulykkede i Barentshavet i august 2000. Large er overordnet er enig i Thule-2003 rapportens anbefalinger. Men der er for få anbefalinger, sagde han, da AG viste ham rapporten fra Risø. (2) "Der kunne sagtens være flere, som var tidsmæssigt mere specifikke og sat i forhold til den oprindelige begivenhed, siger John Large med henvisning til, at den aktuelle rapport ikke inddrager risikoen for radioaktiv stråling i området, da det amerikanske bombefly styrtede i januarmørket ved basen for snart 40 år siden. Og John Large sår tvivl om Risø-forskernes bedømmelse af risikoen ved det plutonium, som fortsat befinder sig i havet ud for Thulebasen." 

"- Jeg er uenig i den endelige konklusion om, at plutonium-indholdet på bunden af havet ikke udgør en risiko for mennesker." 

I 2011 udkom en Risø-rapport med resultater vedr. forurening af landjorden og Investigation into Terrestrial Radioactive Contamination at Thule and Assessment of Radiation Doses. I 2010 udkom Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq og i 2011 Den individuelle helbredsundersøgelse af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011.

Thulearbejderne er aldrig blevet fulgt helbredsmæssigt

Selv om radioaktive og andre giftige stoffer blev spredt ved ulykken 21.1.1968, er de ca. 1200 danske arbejdere, der deltog i oprydningen - uden beskyttesesudstyr og uden at vide at det var en nuklear ulykke - aldrig blevet grundigt og regelmæssigt helbredsundersøgt. If. et Euratom direktiv 96/29 skal arbejdere i lignende situationer følges regelmæssigt mht. helbred, men den danske stat smøg sig udenom.



Foto af slide

Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

De danske myndighederne har afvist, at arbejderne har været udsat for radioaktiv stråling. Og arbejderne er heller ikke blevet undersøgt for andre farlige stoffer, da myndighederne hævdede, de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede i bomberne.

Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. 

For at forstå Thulearbejdernes tragiske skæbne, kan man forestille sig, at 1200 arbejdere ryddede op efter en atomulykke på Sjælland. Arbejderne ved ikke, de rydder op efter en atomulykke, og de er ikke iført beskyttelsesdragter. 
Bagefter kan de ikke bliver undersøgt og fulgt helbredsmæssigt. Der laves kun statistiske undersøgelser, der viser, at deres sygdomme, kræft og hudlidelser må  skyldes deres levevis.

Dette skete med 1200 danske Thulearbejdere, der ryddede op efter 
bombeflystyrtet ved Thule 21. januar 1968.

Jeg har tidligere skrevet om den danske myndighedskultur. En usund kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.


Skrevet af Anne Albinus