Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

tirsdag den 13. juni 2017

Uranmine og Rigsmøde

I dag og i morgen er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vært for det årlige rigsmøde med de politiske ledere fra Grønland og Færøerne. (Ritzau 13.6.17)

Mødet onsdag finder sted på Christiansø. 











Xtiansø 1956 af Gitz-Johansen privateje

Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen siger i en pressemeddelelse:

"Oven på det gode samarbejde som der nu er iværksat mellem Naalakkersuisut og det Færøske Landsstyre om oprydning af gamle færøske fiskeristationer, er miljøoprydning i Grønland helt sikkert et emne, som jeg vil berøre på rigsmødet." 

I forbindelse med mødet udtaler Aleqa Hammond (løsgænger), formand for Folketingets Grønlandsudvalg, til Ritzau (min fremhævning): 

" Hvis statsministeren virkelig mener det med et stærkt rigsfællesskab, så er Danmark også nødt til at påtage sig sit ansvar for vores værdier om et rent miljø.
- Det er en skamplet, at Danmarks og USA's venskab er på bekostning af Grønlands miljø".

Men hvad med den påtænkte REE/uranmine på Kvanefjeld?

  • Skal Grønland ikke her påtage sig sit ansvar for sine værdier om et rent miljø og derfor sige nej til projektet?

Lomvie Ammassalik 1936 Illustration i Finn Salomonsen: Grønlands Fugle 1950
Bag den lovende fremtid lurer nemlig, at en mine for sjældne jordarters metaller/REE kan svine: 

"Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau." (Berlingske 11.10.13).


Skrevet af Anne


1. Link til mine indlæg om uran og Grønland

2. Uran Kvanefjeldsprojektet opfylder ikke Råstoflovens miljø- og klimakrav NOAH 10.3.2017





Ingen kommentarer:

Send en kommentar