Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 28. oktober 2016

Uranaffald, Uranmalm og manglende Oprydning på Risø

På det 3. møde i kontaktforum i Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) om atomaffaldets fremtid (14.10.16) gav formanden for Veddelev Grundejerforening ved Risø, civilingeniør Piet Jansen (PJ), en præsentation af uran-projektet på Risø og spurgte, hvorfor der ikke er ryddet op 30 år efter. (PJ deltager i kontaktforum som repræsentant for en af de 6 borgergrupper i Danmark). 






Det er særdeles relevant at tage emnet op. Dansk Dekommissionering (DD) har nemlig endnu ikke en plan for, hvordan de vil håndtere 

  • ca. 1130 tons tailings/affald fra uran-udvindingsforsøg på Risø og 
  • 3.670 tons malm (råstof) fra Kvanefjeld. 
Skal affald og malm i et kommende slutdepot, på et kommende mellemlager eller et helt andet sted? Se svar fra DD til mig vedr. tailings og malm her - og her

Beslutningsgrundlaget 2008 oplyser side 16: "Gruppe 4, tailings, opbevares i dag under vand i to særlige bassiner. Materialet skal holdes vandmættet for at forhindre udsivning af den radioaktive gas radon. Tailings er derfor muligvis ikke velegnet til deponering i depoter som ligger over grundvandsspejlet. Tailings udgør ca. 600 m3 mens forurenet beton vil udgøre ca. 500 m3. Det er ikke endeligt afgjort hvor de 1.100 m3 tailings og underliggende beton skal slutdeponeres, men det vurderes at være en mulighed, at det skal ske sammen med det øvrige radioaktive affald." Citat slut



Urantailings er langlivet lavaktivt affald, der danner radioaktive efterkommere af uran i mia. af år.



Jeg vil fortælle lidt om baggrunden for, at der er uran-tailings og uran-malm hos DDMalm fra Kvanefjeld i Sydgrønland kom til Risø i to omgange. 
  • I 1962 udtog Risø 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet, og 
  • 1979-80 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen.






  • Ingeniøren fortæller om forsøget (29.11.1974): "150 tons uranmalm fra Kvanefjeldet i Vestgrønland skal nu oparbejdes i en lille pilot-plant enten i Frederikssund eller på de tidligere Schou-fabrikker i Ravnsholm, som det rådgivende kemiske ingeniørfirma Haldor Topsøe A/S har købt. Kontrakt om projektet er netop indgået mellem Risø og Haldor Topsøe, fortæller civilingeniør Emil Sørensen, Risø’s kemi-afdeling. I de kommende måneder skal udstyr til forsøgsanlægget indkøbes. Anlægget skal kunne behandle ca. 100 kg pulveriseret malm pr. time mod de 3-4 kg i timen, man hidtil har kunnet behandle i Risø’s laboratorieopstilling."
  • I Jubilæumsbogen »Til samfundets tarv - Forskningscenter Risøs historie« kan man side 348 læse om uranudvindingsprojektet. Her står at forsøg i 1975 med sulfateret ristning grund af naboprotester blev flyttet fra Haldor Topsøes virksomhed i Ravnsholm til Risø i den nyligt lukkede reaktor DR2.
  • Jubilæumsbogen fortæller om det lange og dyre projekt med uranudvinding på Grønland. Indtil 1983 troede man i Danmark på atomkraft, og man ville udvinde egen uran. Projektet var et af dem, der fik størst støtte fra Handelsministeriets pulje til energiforskning. »Om det samfundsmæssigt har været en god investering er et betydeligt sværere stykke at gøre op,« skriver forfatterne, der mener, det er ret bemærkelsesværdigt, at Risø trods næsten vedvarende kritik formåede at fastholde projektet indtil 1983: »Fra 1956 og frem og især perioden 1972-76, udarbejdede Risø-medarbejderne flere notater til AEK (red. Atomenergikommissionen) og de skiftende regeringer, som gjorde det klart, at indførelse af atomkraft ville være risikabelt, hvis man ikke sikrede sig en national uranproduktion.« At sikre national uranproduktion var »irrelevant« iflg. forfatterne, for frem til 1970erne kunne man købe billigere uran på verdensmarkedet. Selv om atomkraftrettede projekter i 1976 blev nedtrappet, og man omstillede aktiviteterne på Risø, så blev uranprojektet opprioriteret, ikke mindst fordi det var sat på skinner i 74/75.



"I løbet af 1980 ankom 5000 tons uranmalm til Risø, og et kæmpe grå-grønt malmbjerg hobede sig op midt på halvøen. Ved DR2, som var lukket i 1975, begyndte opbygningen af et 1,3 km langt rør bukket i hårnålefacon og pakket i varmeisolerende kasser. Ved at pumpe en blanding af opslemmet malm og lud igennem røret kunne uranen trækkes ud af malmen. På grund af reaktionstiden var det nødvendigt med så langt et rør. For at undgå kogning skulle trykket være højt, nemlig 145 atmosfære ved indgangen og ca. 100 ved udgangen. Ved at vælge et rør fremfor en tank kunne processen foregå kontinuerligt, hvilket var vigtigt, hvis ideen skulle sælges til industrien." Til samfundets Tarv - Forskningscenter Risøs historie, 1998, side 346.





En samlet indføring Om forsøgene på at finde og udnytte Grønlands uran fra 1944 til i dag findes i Uranbjerget af Henrik Knudsen og Henry Nielsen, Forlaget Vandkunsten, 2016.


Side 212-228 handler om uranudvindingsanlægget på Risø. Resultaterne og receptionen af rapporterne om uranprojektet.




Affaldet fra uran-udvindingsforsøgene


Affaldet fra forsøgene på Risø, de såkaldte tailings, blev lagt i 2 bassiner udenfor under vanddække for at forhindre udsivning af den radioaktive gasart radon. Der skulle have været lavet forsøg med urantailings if. Grønlandsposten 6.12.1979, men ingen har kunnet oplyse mig, om disse forsøg har fundet sted (se korrespondance). 

Også Risøs foreløbige miljørapport af Kim Pilegaard (1983 udgivet i 1990) omtaler forsøg side 109-110: "In order to chose a suitable method for covering of the tailings pond experiments should be made in the laboratory, at the tailings ponds at Risø and in the field in Greenland. The experiments should include measurements of radon flux from the surface of the bare tailings at different tailings thickness, moisture content, and temperature."

Andet affald fra uran-forsøget på Risø


I Afsluttende rapport fra dekommissionering af reaktor 2/DR2 (min fremhævning med rødt) kan man læse, at under rummet med DR2 findes en plastikbeholder mærket "kemi", der "menes at stamme fra senere uranprojekt".

side 57:

5.3.4 Fjernelse af løse emner oplagret på DR 2


I både driftskælderen og eksperimentkælderen har der gennem tiden været oplagret forskellige emner stammende fra diverse forsøg, driften af DR 2, aktiviteterne i bygningen efter DR 2’s nedlukning samt emner fra de øvrige reaktorer på området. Før igangsætningen af dekommissioneringsarbejdet på kølesystemerne skulle disse ting fjernes. Alle emner skulle således registreres i ADS, kontrolmåles og bortskaffes efter samme retningsliner som for reaktoranlægget. 


side 59 (min fremhævning med rødt):

Emne:

• Plastikbeholder mærket “kemi”. Har ikke været brugt i forbindelse med drift af DR 2. Menes at stamme fra senere uranprojekt.

Måling på stedet / i F-laboratoriet:

  • Beholder måles på stedet, foto registreres.
  • Der skal tjekkes for rester/væsker i beholder
Citat slut


Mht. eventuel forurening ud for Risø-udløbet som Piet Jansens spørger om i sin planche (øverst) kan man læse om miljøtilstanden i Roskilde Fjord, udgivet af Miljøministeriet i 2008. Og i et feltstudie: miljøfarlige stoffer ålekvabber, fra 2010 kan man i sammenfatningen læse flg.:



 "Misdannede ålekvabbeunger forekommer i danske kystområder. Denne feltundersøgelse viste, at der indikeres en sammenhæng mellem belastningen med flere typer af miljøfarlige stoffer og forekomst af kuld med misdannede unger. Der er også en ubalance i biomarkørresponser, som hænger sammen med øget forekomst af miljøfarlige stoffer." 

citat slut

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger
1. Klik for NOTAT om uranholdige bjergarter af Jens Bjørneboe, mag. scient.


2. Forstudiet maj 2011 COWI, Studsvik mfl. (min fremhævning) side 12:


Tailings and contaminated concrete 


Tailings produced during experiments with extraction of uranium from uranium ore in the 1970’s and 80’ have been stored at Risø in large concrete basins covered by water. The concrete making up the basins has been contaminated by the activity originating in the tailings. Both tailings and concrete include considerable amounts of long lived α-emitters (although at low concentrations) and should therefore be kept safe for a very ling time. 

The amounts and volumes of the different types of waste are summarised in Table 2.1 and Table 2.2 together with the type of radiation related to the decay of the radioactive nuclides present in this waste type. 


The amounts etc. listed in these two tables do not include the tailings and the related concrete, which combined are numbered waste type 21. The overall amount of tailings is 1130 tonne. The radiation related to the tailings is of very low level, for some nuclides very close to the clearance level, but are all long-lived α-nuclides. 


Forstudiet maj 2011 (min fremhævning) side 16



Tailings 

This waste originates from the industry, hospitals and universities. The list of nuclides provided indicates the diverse kind of origin. 

Tailings originating from a uranium pilot plant at Risø. A fraction of U-238, U- 235 and U-234 have been removed. The radionuclide content is close to the clearance levels. 


In order to carry out the preliminary safety assessment and give recommendations as to the conditioning of the different waste types, it has been necessary to estimate in further detail, which nuclides are related to which waste types. This has been carried out as a part of the pre-feasibility study on the basis of the information about waste types and overall activity given by Danish Decommissioning. The basis for the estimates is primarily the information given in the following documents: 

  • Danish Decommissioning (2009e). The document includes a list of nuclides required to be considered in an assessment of the location of the repository: H-3 C-14 Ca-41 Fe-55 Co-60 Ni-63 Sr-90 Ba-133 Cs-137 Eu- 152 Eu-154 Rn-222 U-235 U-238 Pu-239 Pu-241 Am-241. 
  • Danish Decommissioning (2010a). DD informs that the tables are of an early date and not complete. However, the information on specific nuclides may support the information retrieved from other sources. 
  • Danish Decommissioning (2010b), including a list indicating “Activity of tailings". 
    Radionuclides considered in the pre-feasibility study are listed in Table 2.3 to Table 2.5. The tables include some very short lived nuclides. This is because these nuclides contribute significantly to the indicated present total activity level of waste of external origin and they are required for calculation of nuclide distribution only, based on the information of the overall activity. 
    Waste of external origin includes other nuclides than indicated in the tables, some in small or trace amounts. All nuclides in considerable amounts are listed; nuclides with an activity (per 2008) of less than 1 GBq are omitted. 
    Based on the above, estimates have been made for nuclide contents for each of the 20 waste types. Details on this can be found in Annex A. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar