torsdag den 19. maj 2016

Hvad skal man gøre med 1130 Tons Tailings og 3760 Tons Uranmalm på Risø? (2)

Opdatering 20.10.17:

TEKNISK RAPPORT OPLAGSPLADS FOR 4200 TONS LUJAVRIT PÅ RISØ MAJ 1980 og aktivitet i uranmalm og urantailings

OPDATERING 31.5.16

Svar fra DD på mine spørgsmål af 17.5.16 om tailings og malm på Risø.

Bemærk der kun er nævnt regler. Intet om de aktuelle planer hvordan man skal isolere de radioaktive stoffer fra miljøet så længe som muligt.

.....................................


I juni 2014 skrev jeg et indlæg "Hvad skal man gøre med 1130 tons tailings og 3760 tons uranmalm på Risø? " (1). Jeg skriver igen, da jeg undrer mig over den måde, Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) opgiver aktiviteten på ved at opgøre tailings og malm under et i Danmarks Nationale Rapport  (side 11) til EU-Kommissionen august 2015. 

De 1130 tons tailings/affald stammer fra forsøg på Risø med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeldet i Grønland omkring 1980. Dengang nogle i Danmark drømte om at blive selvforsynende med uran, hvis vi indførte atomkraft. 

Pt. opbevares tailings på mellemlager på Risø under vand i to bassiner for at opsamle den radon, der bliver dannet ved henfald af U-238. (Se Notat: Radioaktivitet af uranholdige Bjergarter). 

Uranmalmen, 3760 tons, ligger i tre bunker foran tailingsbassinerne. Mængden af tailings er lille i forhold til den mængde tailings, der vil blive tilbage, hvis alle ressourcer udnyttes i det eventuelle uranmineprojekt i Kvanefjeldet. Det vil give op til en mia tons tailings, der skal deponeres i en sø Taseq. Det er tankevækkende, at Danmarks lille mængde urantailings kan volde problemer mht. oplagring eller slutdeponering. Urantailings er langlivet lavradioaktivt affald, der producerer urandøtre i uoverskuelig fremtid.

Jeg har tidligere spurgt Dansk Dekommissionering (DD) om planerne for tailings og malm. Min korrespondance med DD kan læses her. Det er fortsat ikke endelig afgjort, hvad man vil gøre med tailings og malm, eller man vil ikke fortælle om det.


Opdatering: I forbindelse med at jeg gjorde SIS opmærksom på en fejl i en rapport til Nordisk Ministerråd 2015, fik jeg dette svar 12.1.16 fra SIS:

"Tak for din mail, og tak for din opmærksomme gennemlæsning af teksten i NKS rapporten. 
I rapporten burde der have stået ”..5000 m3 of tailings and ore…”. Sætningen skal sammenfatte, at der for såvel malm som tailings stadig skal træffes en endelig beslutning om materialets håndtering. 
Der er således ikke truffet beslutning om slutdeponering af hverken malm eller tailings og heller ikke om, hvordan det i givet fald skulle finde sted. 
For god ordens skyld skal det bemærkes, at kvanefjeldsmalmen, jf. Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, ikke er klassificeret som materiale uden yderligere anvendelse, dvs. affald."

Link til Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, 2008






  • Figure 3.7.7. Photo from 1983 of the three tailings basins and the mounts with uranium ores. The waste management plant is seen to the left. The mounts are now somewhat smaller.
    The tailings and remaining ore contains only natural radioactivity (uranium and thorium and the associated daughter products) at concentrations about 100 times higher than typical for Danish soil. The tailings are stored under water to avoid emission of radon. Excess rainfall from the basins and the area with ore is collected in underground tanks, controlled for activity and released when the concentration is below specified values. Foto fra rapporten Decommissioning of the nuclear facilities at Risø National Laboratory Descriptions and cost assessment 2001 side 53. 


    I tabeller opgiver Dansk Dekommissionering (DD) tailings og malm under ét. Det skjuler, at aktiviteten i tailings er forholdsvis høj pr. ton. Som nævnt bl.a. i Danmarks Nationale Rapport til EU-Kommissionen august 2015 side 11: "Danish Decommissioning also stores a combined amount of 4800 tons of ore and tailings with a total activity of 0,1 TBq."




Jeg har spurgt SIS og afventer svar på, hvorfor man vælger at opgive tailings og malm (ore) samlet og aktiviteten under ét, og hvorfor man forstudiet maj 2011 skriver tæt på clearance level (frigivelsesniveau), når der produceres urandøtre i uoverskuelig fremtid (4 og 5).


I forstudiet står jo, at tailings og den forurenede beton skal opbevares sikkert meget længe: 


"Both tailings and concrete include considerable amounts of long lived α-emitters (although at low concentrations) and should therefore be kept safe for a very ling time." (red. "long")

Risiko ved frigivelse


Hvis tailings og malm frigives, hvor ender det? I et almindeligt affaldsdeponi? Her kan man med tiden risikere, at tailings og malm ryger ud i samfundet og bliver brugt til f.eks. vejunderlag eller underlag til P-pladser, som det er sket i Frankrig med gråbjerg og tailings. Jeg har skrevet om den franske skandale her.


Deponering af tailings


I en rapport (3) fra en arbejdsgruppe 2002, nedsat af IT- og Forskningsministeriet, kunne man læse, at tailings ikke er velegnet til deponering i overfladenære depoter, som ikke er vandmættede. 

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at tailings og uranmalm placeres i en ekstra silo for sig selv i et silokoncept, et af arbejdsgruppens 3 foreslåede slutdepotkoncepter: 


"Siloer et stykke under jordoverfladen kan formodentlig også etableres mange steder her i landet. De kræver imidlertid, at geologiske og hydrologiske forhold er velforståede og rimeligt simple. Anbringelse i en tæt lerformation vil måske være at foretrække, forudsat at formationen er af tilstrækkelig tykkelse, men anbringelse i mere vandførende lag er måske også muligt."


I 2002 opererede man med større dybder for slutdepotkoncepter end i dag. Man opererede f.eks. med et koncept, der hed 2-300 meters dybde (side 45 i 3).




Hollandsk ekspert om tailings og malm

Jeg har spurgt en hollandsk kemiker, Jan Willem Storm Van Leeuwen, Ceedata, som jeg tidligere har interviewet om Kvanefjeldsprojektet (1 og 2), om hans mening om at opgive aktiviteten under ét for tailings og malm og skrive, at det nærmer sig frigivelsesniveau (4 og 5).

Min mail af 17.5.16 til Jan Willem Storm Van Leeuwen 

Hi Jan,

Is it ok to put uranium ore (3760 tons) and tailings (1130 tons) together to get a lower activity in order to reach clearance level?

Page 11 in Denmark's national report to the Commission August 2015:

"Danish Decommissioning also stores a combined amount of 4800 tons of ore and tailings with a total activity of 0,1 TBq."

In other tables from Danish Decommissioning and the national nuclear surveillance agency sis.dk, they also put the two together writing "close to clearance level."

If the ore and the tailings go to a normal landfill, they'll still produce uranium daughters.

But the landfill company could of course construct a tailings deposit.


Kind regards,

Anne

Mail fra Jan Willem Storm Van Leeuwen til mig 18.5.16


Hi Ane,

Mill tailings contain a number of radioactive elements in chemically mobile form in addition to toxic chemicals used in the separation processes. Radionuclides and chemicals will contaminate the groundwater irreversibly if the mill tailing are disposed of in a landfill or surface deposit. If mixed with uranium ore the same contamination will happen in addition to radionuclides that are leached out of the U ore. In my opinion mill tailings and U ore have be stored in a deep repository, after immobilizing the species with appropriate additives, such as sodium phosphate and lime, between thick layers of bentonite.


In my view the radiation level, likely measured with handheld counters, is a bad indication of the hazards posed by the mass. Radiological models ignore the biochemical behavior of radionuclides.


Kind regards,


Jan Willem


Citat slut


Uløseligt deponeringsproblem?


Spørgsmålet er, om vi i Danmark står med et uløseligt deponeringsproblem - ikke bare for de 233 kg særligt affald (højaktivt omdefineret til langlivet mellemaktivt), men også for tailings og uranmalm? Planerne om atomkraft i Danmark strandede i sin tid bl.a. på, at der ikke kunne findes et sted til dyb geologisk deponering.



Den dansk/amerikanske forsker fysikeren Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark. Han skrev i Skive Folkeblad 3.5.2014 om de nuværende slutdepotplaner:

»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 

I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. 

Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."


Hele Gudiksens kommentar kan læses her. Gudiksen har arbejdet på Lawrence Livermore National Laboratory  og været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Tjernobyl.


Skrevet af Anne Albinus


...............................






3. "Teoretisk udredning af tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald". Dansk Dekommissionering, 2002).

4. Forstudiet maj 2011 COWI, Studsvik mfl. (min fremhævning) Page 12:



Tailings and contaminated concrete 


Tailings produced during experiments with extraction of uranium from uranium ore in the 1970’s and 80’ have been stored at Risø in large concrete basins covered by water. The concrete making up the basins has been contaminated by the activity originating in the tailings. Both tailings and concrete include considerable amounts of long lived α-emitters (although at low concentrations) and should therefore be kept safe for a very ling time.

The amounts and volumes of the different types of waste are summarised in Table 2.1 and Table 2.2 together with the type of radiation related to the decay of the radioactive nuclides present in this waste type.


The amounts etc. listed in these two tables do not include the tailings and the related concrete, which combined are numbered waste type 21. The overall amount of tailings is 1130 tonne. The radiation related to the tailings is of very low level, for some nuclides very close to the clearance level, but are all long-lived α-nuclides. 


5. Forstudiet maj 2011 (min fremhævning) side 16



Tailings

This waste originates from the industry, hospitals and universities. The list of nuclides provided indicates the diverse kind of origin.

Tailings originating from a uranium pilot plant at Risø. A fraction of U-238, U- 235 and U-234 have been removed. The radionuclide content is close to the clearance levels.


In order to carry out the preliminary safety assessment and give recommendations as to the conditioning of the different waste types, it has been necessary to estimate in further detail, which nuclides are related to which waste types. This has been carried out as a part of the pre-feasibility study on the basis of the information about waste types and overall activity given by Danish Decommissioning. The basis for the estimates is primarily the information given in the following documents:

  • Danish Decommissioning (2009e). The document includes a list of nu- clides required to be considered in an assessment of the location of the re- pository: H-3 C-14 Ca-41 Fe-55 Co-60 Ni-63 Sr-90 Ba-133 Cs-137 Eu- 152 Eu-154 Rn-222 U-235 U-238 Pu-239 Pu-241 Am-241.
  • Danish Decommissioning (2010a). DD informs that the tables are of an early date and not complete. However, the information on specific nuclides may support the information retrieved from other sources.
  • Danish Decommissioning (2010b), including a list indicating “Activity of tailings".
    Radionuclides considered in the pre-feasibility study are listed in Table 2.3 to Table 2.5. The tables include some very short lived nuclides. This is because these nuclides contribute significantly to the indicated present total activity level of waste of external origin and they are required for calculation of nuclide distribution only, based on the information of the overall activity.
    Waste of external origin includes other nuclides than indicated in the tables, some in small or trace amounts. All nuclides in considerable amounts are listed; nuclides with an activity (per 2008) of less than 1 GBq are omitted.
    Based on the above, estimates have been made for nuclide contents for each of the 20 waste types. Details on this can be found in Annex A. 

søndag den 1. maj 2016

Skub i Atomsagen



Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), har sendt et brev til forskningsminister Ulla Tørnæs (V) for med JM’s egne ord ”at få sat skub i atomsagen” (1).

Og hun har noget at have ordene i. Hun har nemlig fået konsulentvirksomheden Rambøll til at vurdere Risøs egnethed som mellemlager for atomaffaldet, og konsulentvirksomheden har vurderet, at:

”For alle tre delområder gælder det, at delområderne i forhold til flere af beslutningsgrundlagets kriterier vurderes at være mindre egnede eller direkte uegnede som placering af et mellemlager”


Hun kan derfor opfordre ministeren til at

”lade fagligheden råde, når man vælger enten mellemlager et slutlager til det radioaktive affald”

som det hedder i brevet.

Og hvem har så lavet beslutningsgrundlaget og alt det øvrige materiale om denne sag? spørger den interesserede læser naturligvis.

Svaret er, at det har de sædvanlige: DD, GEUS, SIS og diverse ministerier.

Det er dem, der hele tiden har arbejdet for, at affaldet blev gravet ned i udkantsdanmark. De, der længe prøvede at fortie, at der fandtes andre løsninger. De, der ikke på noget tidspunkt har villet forsvare, eller bare diskutere, deres planer offentligt. De, der hele tiden har haft – og brugt – deres økonomiske muligheder for at bestille rapporter hos konkurrence-udsatte konsulentvirksomheder. De, der om nogen ved, hvad det vil sige ”at lade fagligheden råde”.

Første maj er dagen, hvor socialdemokratiske politikere har muligheden for at tale om solidaritet med de svage uden at risikere at blive mindet om, hvad de har sagt og gjort i resten af året.

Alligevel ser jeg frem til at læse Roskilde-borgmesterens første maj-tale.



Skrevet af Jens


Henvisninger:


Se Annes kommentar nedenfor og (hvis du kan holde ud at læse mere om denne sag) Annes hjemmeside.







"Forvaltningen har fået udarbejdet et notat med en vurdering af Risø som mellemlager. På baggrund af dette og da ressortsansvaret for deponering af radioaktivt affald er flyttet ministerium anbefales det, at der rettes henvendelse til uddannelses- og forskningsministeren om vigtigheden af fortsat at lade faglige kriterier være bestemmende for valg af lokalitet til slutdepot såvel som mellemlager."

Nøl i Atomsagen?

For at få "sat skub i Atomsagen" har Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) henvendt sig til uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs med et brev og en vurdering fra Rambøll af Risø som mellemlager if. SN 16.3.16 (min fremhævning):

"Den nye forskningsminister, Ulla Tørnæs (V), vil blive budt velkommen på posten af Roskilde Kommune med en opsang om at få gjort noget ved atomaffaldet på Risø. Et borgmesterbrev til ministeren skal skubbe på for at få taget en beslutning og lade fagligheden råde, når man vælger enten mellemlager et slutlager til det radioaktive affald. Roskilde Kommune har fået konsulentvirksomheden Rambøll til at vurdere Risøs egnethed som mellemlager for atomaffaldet. Både Risøhalvøen, kystområdet og landområdet er undersøgt og konklusionen er klar». For alle tre delområder gælder det, at delområderne i forhold til flere af beslutningsgrundlagets kriterier vurderes at være mindre egnede eller direkte uegnede som placering af et mellemlager«, lyder konklusionen, som man vil overbringe Ulla Tørnæs. 


 (...)

- Tidsplanen er jo skredet med år, og i mellemtiden ligger det bare derude i noget, der ikke er egnet. Hvis der sker noget med det affald, er det ikke, fordi vi ikke gjorde opmærksom på det. Så er det ministeriets ansvar, om det ligger sikkert, og det er vi meget bekymrede for, om det gør, for det skulle jo have været flyttet for længst, siger borgmester Joy Mogensen (S).


Vedr. tidsplanen



brevet skriver borgmesteren:


"Roskilde Kommune har nu ventet på denne langsigtede løsning siden Folketingets beslutning i 2003, og borgerne er meget utålmodige i forhold til at finde en løsning og ikke mindst implementere den." 

Der er mindst 3 grunde til forsinkelsen


1/ Dansk Dekommissionering (DD) har selv forsinket sagen if. Ingeniøren 13.3.2005 "Nedrivning af Risø trækker i langdrag":


"Folketinget ønskede en nedrivning så hurtigt som muligt, da beslutningen om afviklingen blev truffet for to år siden. Uafhængige eksperter anbefalede en tidsramme på 11 år. Alligevel har firmaet Dansk Dekommissionering, der varetager opgaven for staten, valgt en langt mere tidskrævende og økonomisk mere risikabel løsning".

På min side her kan man se den ulykkelige sag fra 2005, hvor en dygtig ingeniør, der havde ansvaret for DR3, blev degraderet efter at have udtalt sig om dekommissioneringen.

Fyens.dk kunne man 20.4.2005 bl.a. læse:

"- Det ender med at blive et gør-det-selv-projekt, for ingen af de nuværende medarbejdere har nogensinde beskæftiget sig med reaktoren, siger Karsten Stendal til Ritzau.

Han kritiserer ledelsen i Dansk Dekommissionering for ikke at sørge for den nødvendige sikkerhed i det risikofyldte arbejde med håndteringen af flere hundrede ton radioaktivt materiale. Samtidig spilder firmaet skatteborgernes penge med en beslutning om at udskyde nedrivningen af den største af de tre atomreaktorer, kaldet DR3, til 2012.

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser efter et samråd onsdag imidlertid, at der skulle være problemer med sikkerheden eller planlægningen i projektet. Han erkender dog, at hans viden på området er begrænset."


2/ Myndighedernes manglende inddragelse af borgerne

I en artikel "Politisk tovtrækkeri presser oprydning på Risøs atom-anlæg" i Ingeniøren 20.12.2013 fremhævede professor Lone Kørnøv Det Danske Center for Miljøvurdering, AAU at det er gået for stærkt med blandt andet udpegningen af de fem depotkommuner. Det giver nu problemer. »Vi ved fra andre kontroversielle sager, at hvis ikke man får inddraget de relevante aktører som borgere og eksperter i tide, kan sagen trække ud med risiko for forsinkelser af projektet".

3/ Der er i høringsfasen i 2014 rettet stærk kritik af slutdepotplanene, både nationalt og internationalt 


Borgmestre og borgergrupper i de 6 steder i 5 udpegede kommuner har argumenteret 
  • imod tvangsdeponering 
  • imod et slutdepotkoncept, der ikke var teknisk-fagligt forsvarligt og
  • for et mellemlager som i Holland, COVRA.nl. Se pressemeddelelse.

Belært at de dårlige erfaringer med at holde kommuner og offentlighed ude af slutdepotprocessen, har UFM taget initiativ til et kontaktforum (der skulle have været oprettet allerede i 2009 jf. Beslutningsgrundlaget 2008).

Kontakforum skal mødes 4 gange 2 timer i 2016. Om kontaktforum hedder det:

"Kontaktforum er en dialoggruppe, som kan tage alle aspekter af en langsigtet løsning for det radioaktive affald i Danmark op til diskussion."

Måske er vi på vej væk fra DAD-modellen, der hviler på  “we know best – you only need to be informed” og henimod borgerinddragelse i atomaffaldssagen, som det anbefales af 

På trods af det alt for sent oprettede kontaktforum vil atomaffaldssagen være en skamplet i dansk miljøhistorie på manglende vilje og evne til borgerinddragelse.


Universitetsbaseret Cleantech Forskerpark ved DTU Risø


Roskilde Kommune er forståeligt nok ivrig efter at komme af med atomaffaldet for at komme igang med en universitetsbaseret cleantech forskerpark:








Efter møde i sundhedsministeriet med kontaktpersoner i de 5 prikkede slutdepot-kommuner og Roskilde Kommune den 22.5.2015 udtalte regionsråds-formand Jens Stenbæk til DR 26.6.15 i en artikel "Christiansborg sylter Risø Park", at statslig smøl trækker tæppet væk under DTU Risø Park.

Men Roskilde Kommune burde gribe chancen og tale for et nyt mellemlager, der kunne blive en del af forskerparken.

Frem for at gemme og glemme det radioaktive affald i utilstrækkelig dybde i udkantsdanmark og lade affaldet sive ud der, kunne kommunen lade sig inspirere af Italien: Italien har valgt at lave en teknologipark, efter at en slutdepotproces gik i hårdknude.  Der findes ovenikøbet et forslag til arkitektonisk udformning af mellemlagerprojektet.

I forvejen er der samarbejde mellem DD og DTU bl.a. DTU Nutech



Et nyt mellemlager vil kunne betyde  

  • at man har mulighed for at forske i opbevaring af radioaktivt affald
  • at man har mulighed for at informere og oplyse offentligheden om radioaktiv stråling 
  • at man kan motivere unge for en naturvidenskabelig uddannelse. 

Danmark har et stort medansvar for, at der uddannes unge med interesse for radioaktivt affald som følge af accepten af eksport af uran fra Grønland. Uranminen vil forøge mængden af radioaktivt affald i verden betragteligt:
  • og store mængder af højaktivt affald fra atomkraft-værker rundt omkring i verden.

Skrevet af Anne

Henvisninger




"Forvaltningen har fået udarbejdet et notat med en vurdering af Risø som mellemlager. På baggrund af dette og da ressortsansvaret for deponering af radioaktivt affald er flyttet ministerium anbefales det, at der rettes henvendelse til uddannelses- og forskningsministeren om vigtigheden af fortsat at lade faglige kriterier være bestemmende for valg af lokalitet til slutdepot såvel som mellemlager."


2) Det er ikke korrekt, som Ingeniøren skriver i artiklen, at slutdepotet skulle have været klar i 2012 (min fremhævning):

"Den politiske ballade om, hvad der skal ske med Danmarks radioaktive affald, får konsekvenser for nedrivningen af de nukleare anlæg på Risø, der vil levere langt hovedparten af atomaffaldet.

Et slutdepot skulle have været klar i 2012, men en afklaring har lange udsigter, og det begynder at presse den statsejede virksomhed Dansk Dekommissionering (DD), der har til opgave at rydde op efter 40 års dansk atomeventyr.
»Vi kan ikke afslutte dekommis­sioneringen af de nukleare anlæg endeligt, før der er fundet en løsning på, hvad vi skal gøre af affaldet. Det kræver, at der er et sted at håndtere og opbevare affaldet,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, administrerende direktør i DD." 

If. dagsorden fra et møde i BRK's Teknik og Miljøudvalg 4.9.2012 kan man se ud fra sundhedsministeriets tidsplan, at ibrugtagningen af slutdepotet skulle være fra 2020: