mandag den 25. april 2016

Atomaffald: Eksport - en Brik i Spillet

Hvem har ikke drømt om, at vi kunne eksportere alt det radioaktive og giftige affald på Risø? Selv en forhenværende atomaffaldsminister drømte om det eller forsøgte ihvertfald at vildlede mig i 2012 med 3 kryptiske svar (1). 

Så er den potte ude! Risø kan blive en del af Europas største Cleantech Park, og 6 udpegede steder i Danmark kan ånde lettet op. Væk er hvide kitler, affald fra sygehuse, forskning og industri, urantailings og brændselsstave, uranmalm, nedrivningsaffald, bly, cadmium, beryllium, uran, røgalarmer og blå plastikoverstræksfutteraler og meget, meget mere, inklusiv korrespondancen med Atom Postens chefredaktrice.



Eksport af 233 kg særligt affald


I flere år har Danmark via udenrigsministeriets grønne kontor forgæves forsøgt at eksportere det særlige affald, 233 kg, omdefineret til langlivet mellemaktivt affald. 


Myndighederne har brugt (misbrugt?) eksport-muligheden af de 233 kg til at giver partierne falsk tryghed. Således lancerede direktøren i Dansk Dekommissionering (DD) nogle få timer inden folketingets partier skulle afgive deres holdning til affaldets fremtid til sundhedsministeren følgende nyhed i Ingeniøren 25.10.2012

»Vi er tættere på en løsning, end vi har været før. Det ser ikke længere umuligt ud,« siger Ole Kastberg Nielsen, der kan forestille sig en løsning i løbet af et par år.


Der er til dato, 3 1/2 år efter denne udtalelse endnu ikke fundet en løsning på eksport af de højaktive 233 kg særligt affald, omdefineret til langlivet mellemaktiv.


I 2013 bad jeg om aktindsigt i eksportforsøg til Sverige vedr. de 233 kg. Man kan læse om det her.


I et indlæg fra 19.12.14 Atomaffald i Udenrigsministeriet så jeg nærmere på en statusnotits og en presselinje fra 28.9.2013 fra Udenrigsministeriet (UM) om dets arbejde med eksportforsøg af det radioaktive affald på Risø, både de 233 kg særligt affald og alt det radioaktive affald. Jeg skrev: "Man undrer sig ved gennemlæsningen over, hvorfor UM ikke har bedt Dansk Dekommissionering (DD) se notitsen igennem og korrigere den, da DD deltager med viden om affaldet if. sin egen hjemmeside om eksport.

Når UM leverer sådan noget makværk som denne notits og presselinje, er journalister og offentlighed ilde stedt. I august 2013 undrede jeg mig over et indslag i P1 Orientering, der virkede som en desorientering om eksportforsøg af affaldet. Når jeg læser UM's statusnotits, forstår jeg bedre, hvordan journalister og dermed offentlighed er blevet og bliver misinformeret.

Misinformationen peger i den forkerte retning med denne notits, hvor UM nedprioriterer det faglige på skandaløs vis."










Information bad i 2014 om aktindsigt i eksporten 


Journalist Ulrik Dahlin skrev 19.1.2015 om de 233 kg særligt affald:

»På grund af den eksorbitante store udgift til deponering i Danmark af dette affald skulle der arbejdes på en international løsning, dvs. en eksportløsning«, som det hed i en status, som Forskningsministeriet udarbejdede i marts 2012. Men selv om der på embedsmandsniveau havde været drøftelser med formentlig tre-fire lande (som alle er overstreget i dokumentet), så var forhandlinger endt »uden resultat«.
(...)

Resultatet af embedsmændenes årelange internationale kontakter fyldte seks linjer i notatet, og de er alle overstregede. Derefter hed det: »Det er ligeledes undersøgt, om [flere ord overstreget], men dette endte uden positivt resultat. Der har tillige været kontakt [flere ord overstreget] med henblik på langtidsopbevaring, dette spor er ikke lukket [flere ord overstreget].«

Eksport af alt atomaffaldet


22.1.2013 blev det offentliggjort, at "Sideløbende med den skitserede proces vil muligheden for at deponere alt affaldet i udlandet blive undersøgt."

If. Informations aktiindsigt ventede sundhedsministeriet til maj 2013 med at bede udenrigsministeriet om sammen med Dansk Dekommissionering (DD) at kontakte og formidle kontakt til potentielle modtagerlande for alt affaldet.

Chefen fra Kontoret for Grøn Vækst i Udenrigsministeriet skrev i en mail:

»Det foreslås videre, at instruktionen indsnævres til en kreds af OECD-lande, hvor der er danske ambassader, og hvor der er kapaciteter eller planlagte kapaciteter til at kunne opbevare nukleart affald«.

Udenrigsministeriet ventede til december 2013 med at handle:

Ambassaderne fik instruksen den 20. december med kort frist til den 10. januar 2014. Men enhver der har arbejdet på en udenrigsstation ved at i den periode mellem 20.12. og 10.1. er der kun få tilstede på job, i hvertfald fra 20.12. til  2.1.

NOTAT af 10. marts 2015 om mulighederne for slutdeponering af lav- og mellemaktivt affald fra Risø i udlandet

Dette NOTAT lukkede eksportsporet - bortset fra de 233 kg særligt affald:

Den overordnede konklusion lød: "at, det ikke er muligt at pege på realistiske muligheder for slutdeponering af affaldet i udlandet.

(...)


Det må konklu
deres, at der ikke kan peges på realistiske muligheder for slutdeponering af Risø-affaldet i udlandet i lande, som det kunne være betryggende at indgå aftale herom med – i praksis OECD-landene. Der er enten udtrykkelige forbud, praktiske eller politiske blokeringer, eller der er ingen relevante anlæg."

Myndighederne har formodentlig vidst, at det bare ville være tidsspilde at undersøge mulighederne for deponering af affaldet i udlandet, men så gik tiden med det, og borgerne faldt nok til ro med eksportdrømmen, så politikerne kunne blive genvalgt. 


Atom Posten har aldrig troet på mulighederne for eksport af alt det danske affald, da det indeholder mange langlivede isotoper, og de udenlandske slutdepoter til atomaffald kun er til kortlivet affald. Den enste mulighed jeg ser er eksport ad åre til Sverige af de 233 kg særligt affald, der kan mellemlagres, indtil Sverige får sit dybe geologiske slutdepot.

Men da flere politikere viftede med eksportdrømmen op til folketingsvalg, har jeg skrevet om eksport både på min hjemmeside og på Atom Posten (2)

Skrevet af 
Anne

Henvisninger


1/ Den 19.6.12 skrev jeg til folketingsmedlem Bertel Haarder (BH) (V), der som indenrigs- og sundhedsminister havde haft affaldssagen under sig. Jeg skrev, at jeg var bekymret for slutdepotet, bl.a. hvis det kom til Bornholm. Jeg skrev intet om eksport. 

21.6.12 svarede BH mig kort sådan:

"Jeg har hørt, det kan afsættes til Sverige."

Jeg sendte dette (dengang vidste jeg ikke, der var en undtagelse i Kernteknikloven, at Sverige godt kan tage mindre mængder):

"Sverige må ikke tage dansk atomaffald", skrev jeg og henviste til dette:

I DR 11.5.2011 :

"DR Nyheder har ringet til Berit Lundqvist, der er civilingeniør i kemiteknik på Svensk Kärnbränslehantering, SKB, og hun forklarer at den svenske lovgivning forhindrer Sverige i at kunne tage imod det danske atomaffald:


- Vi skal følge de love, der findes, og den svenske lovgivning tillader os ikke at modtage affald fra andre lande. Det svenske affaldsbortskaffelsesanlæg til radioaktivt affald er derfor kun beregnet til svensk affald, siger hun til DR Nyheder." 

22.6.12 svarede BH mig:

"Hvis Sverige ikke kan eller vil, så må sagen jo gå sin gang efter den procedure, som et enstemmigt Folketing har besluttet." 

Herefter skrev jeg IKKE igen, men pludselig lige inden mødet 10.7.2012, hvor BOMA havde indkaldt til stiftende generalforsamling, fik jeg en mail fra BH 9.7.12:

 "Der er ingen pil, der peger på Bornholm. Processen er aftalt mellem alle partier. Forhåbentlig kan affaldet komme i svenste eller tyske depoter".

Min kommentar:

Juni 2012 besøgte jeg folkemødet og henvendte mig til den ansvarlige atomaffaldsminister, sundhedsminister Astrid Krag, om atomaffaldet. Hun nævnte intet om eksportforsøgene til Sverige og Tyskland af alt affaldet, men sagde, at man ikke havde villet være med til det, man skulle være med til med de 233 kg. Hvad det var, ved jeg ikke, men ofte er det sådan, at hvis man eksporterer en mængde affald, skal man tage en anden større mængde til gengæld af noget atomaffald, der er lavere klassificeret.

Mht. BH's dunkle udtalelser om eksport, minder jeg om, at han i en pressemeddelelse 4.5.2011 sagde følgende:

”Jeg er glad for, at Folketingets partier i dag har bakket op om den videre proces. Danmark har jo ikke a-kraft, og derfor kan vores problem med affald slet ikke sammenlignes med andre landes. Men det er helt afgørende, at vi håndterer den relativt beskedne mængde affald, som vi har, helt sikkert. Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed. Hele arbejdsgrundlaget har været vedtaget enstemmigt i Folketinget. Vi er nu enige om den videre proces, og jeg vil gøre alt for at enigheden fortsætter til det sidste". Citat slut.

2/ Om eksportforsøg af atomaffaldet

På min hjemmeside:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar