Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

onsdag den 30. marts 2016

Kvanefjeld Project: Comment from Jan Willem Storm Van Leeuwen

After the Uranium hearing March 16th 2016 in the Greenland Committee in the Danish Parliament, I asked Jan Willem Storm Van Leeuwen (JWSL) about the Status for Kvanefjeldet June 2015, pages 30-35.

JWSL is a Dutch chemist and an expert in technology assessment and life cycle analyses of energy systems working for Ceedata.



Storm Van Leeuwen made this comment on the Kvanefjeld Project:


"In my view any tailings dam on the slope of a mountain is an inherently unstable formation.

GMEL is talking about engineered safety. An engineered safe system is as safe as the humans who designed and constructed the system. GMEL gives the impression that the tailings dams will be constructed according to a perfect design and complying with perfect standards, without weak spots and without construction and material deficiencies. Apparently GMEL ignores the unavoidable spontaneous degrading processes of materials following from the Second Law of thermodynamics (1):
  • How long will the liners of the dams last? Hundreds and thousands of years?
  • Are the consequences of freezing-thawing cycles year after year fully understood?
  • Aren’t there (hidden) fissures in the rock beneath the lake/tailings pond? Are leaks not possible?

Even if the dams were to hold for hundreds and thousands of years, the lakes would overflow into he rivers downslope. Dissolved radionuclides, heavy metals and chemicals from the tailings would enter the rivers, drinking water and the ecosystem, irrevocably.

Moreover, the overflow from the lakes (after closure of the mine) could wash out and erode the dams at the other side of the lake, rendering the dams unstable.

What do we pass on to the future generations?"


Henvisninger

1) Termodynamikkens 2. lov: Graden af uorden i et lukket system kan ikke aftage


2) GME Status for Kvanefjeldet June 2015, pages 30-35:




3) Earlier interview on Atom Posten with Storm Van Leeuwen

4) Høring om Uran (2) 19.3.16

af Jan Willem Storm van Leeuwen, MSc, CeeData Concultancy 

søndag den 27. marts 2016

Radioaktivt Affald: Vildledning af Borgere i Grønland og i Danmark

I Sermitsiaq uge 12 kan man i Kujallegs borgmesters svar til IA læse, at kritik af Kvanefjelds-projektet bør vente til efter VVM'en. VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM er en redegørelse for, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven må visse typer af anlæg på land ikke påbegyndes eller ændres, før Naalakkersuisut har givet tilladelse hertil.

I forbindelse med offentlighedens kritik af et slutdepot for det danske radioaktive affald, bliver vi borgere trukket rundt i manegen med et standardsvar, fordi der heller ingen VVM er endnu:



"Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt henfald skal betragtes som giftigt affald”.

Der bliver ikke lyttet til kritik, da det endelige slutdepotsted endnu ikke er udpeget. Man ved ikke, om slutdepotet kommer til at ligge i ler eller granit, og hvilket affald der helt konkret skal i. Der er derfor heller endnu ikke lavet VVM. Alligevel skal partierne i folketinget i 2017 vælge mellem slutdepot og mellemlager. Der bliver lavet rapporter, beslutningsgrundlag, men konkret hvilket koncept det ender med svæver i det uvisse. (En mudret og uklar proces, Atom Posten 6.5.2013).





Skitse af de tre overordnede depotkoncepter som har indgået i forstudierne.
Læs mere i Beslutningsgrundlaget fra side 30 om slutdepotkoncepter
Illustration kilde: Dansk Dekommissionering



Dvs. usikkerhed om slutdepotprojektet bruges til at tage danske politikere ved næsen.


T.o. indeholder det radioaktive affald på Risø 1130 tons langlivede lavaktive tailings fra forsøg på Risø med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. Disse tailings opbevares i to bassiner under vand på Risø for at hindre udslip af radon. 1130 tons er meget, meget lidt i forhold til den ca. 1 mia. tons, uranminen vil efterlade ved Kvanefjeld, hvis alle ressourcer udvindes. Dansk Dekommissionering ved endnu ikke, hvordan de skal opbevare de 1130 tons, så de ikke skader miljø og mennesker i al fremtid.



Giv indvendingerne en chance

Indvendinger i tide kan forbedre et projekt. Men dette synspunkt er desværre ikke en del af dansk kultur. Her værdsættes kritik sjældent. Det lader til, at nogle i Grønland desværre har overtaget dette synspunkt, der er udtryk for et samfunds demokratiske underskud.

Men det er vigtigt for alle - også for eftertiden - at der kommer kritik allerede nu af både slutdepotplanen i Danmark og af Kvanefjelds-projektet i Grønland. Konsekvenserne af en REE/uran mine i Kvanefjeld er meget alvorlige i tusinder af generationer frem. Miljøet og den grønlandske kultur vil blive ødelagt i Narsaq og omegn for altid. Kan det opvejes af eventuelle 700-800 arbejdspladser og fortjeneste, der efter al sandsynlighed ender i skattely?

I Danmark er borgerne og kommunerne ikke blevet inddraget i processen, hvad de skulle have været if. Beslutningsgrundlaget 2008. Og borgerne og de 5 kommuner, der pt. er prikket til at huse et slutdepot har ingen steder at gå hen for at få neutrale oplysninger om slutdepotprojektet. 

På de lovpligtige borgermøder og på det ene borgermøde, som Kerteminde kommune selv indkaldte til straks efter de blev prikket 4.5.2011 som mulig atomaffaldslosseplads, er offentligheden ikke blevet tilstrækkeligt informeret og oplyst, og der er sket vildledning. Både fra GEUS, Dansk Dekommissionering og sundhedsministeriet. Bl.a. i rapporter fra GEUS, i folder fra sundhedsministeriet og i indlæg på borgermøder. Jeg har skrevet om borgermødet i Kerteminde: Atomaffald, Tågesnak og politisk Tyranniog her er en Oversigt: 13 Eksempler på Vildledninger, Mangler, Fortielser, Vrøvl og Tvang.

Vedr Kvanefjeldsprojektet og Vildledning

Her er nogle eksempler på vildledning i forb. med uranmineprojektet, bl.a. fra GME og GEUS:

1/ Som det ses i mit blogindlæg Uran Høring 2 lægger Johannes Kyed fra GME røgslør ud over Taseq efter minelukning. Han siger, der vil være "to små søer", mens Mikkel Myrup/Avataq oplyser det korrekte, som GME's Status for Kvanefjeld juni 2015 viser side 35, at de to affaldssøer, som Taseq deles op i med en dæmning midt i, skal løbe sammen på længere sigt.

2/GEUS' Uranhæfte side 23 i 2015-udgaven:

Jeg har støvet gamle Risø-rapporter igennem, og Taseq anbefales ikke som det bedste sted for tailingsdepot. Det kan man bl.a. se i Kim Pilegaards foreløbige miljørapport fra 1983 for Risø, udgivet i 1990. Placering af tailings i Taseq-søen er ikke den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet.

Jeg har beskrevet GEUS' vildledning i dette blogindlæg 30.6.2015.

- For flere måneder siden skrev jeg iøvrigt til GME, at GEUS har en nyere udgave end den 2012-udgave, som GME henviser til på sin hjemmeside. GME henviser stadig til 2012-udgaven på sin hjemmeside.

3/ I en mail 6.5.16 fra GEUS til mig fik jeg at vide, at viden om tailings er lidt uden for GEUS' område. Derfor har jeg mailet med Gert Asmund DCE bl.a. i forbindelse med hans brug af et foto fra den lukkede Bellezane mine i Frankrig. Det undrede mig, at Bellezane blev brugt
, da den er et eksempel på meget slem forurening fra urantalings

Begrundelsen for brug af dette foto på informationsturene i Sydgrønland var følgende (24.6.2015):


"Jeg valgte dette fordi jeg kunne finde et pænt billede der viser overdækning og re-vegetering af tailings. Jeg har ikke vurderet den kemiske effekt af dette. Billedet er taget her fra:
http://www-ns.iaea.org/downloads/rw/projects/emras/emras-two/first-technical-meeting/fifth-working-group-meeting/working-group-presentations/workgroup2-presentations/presentation-5th-wg2-monitoring-data-bellezane.pdf Dette site siger ikke meget om tailingsdepotets udsivninger, og det er heller ikke det jeg forsøger at vurdere."


I følge 
GME's Status for Kvanefjeld juni 2015 skal Taseq slet ikke dækkes, men være en våd lukning.



29.3.16. Opdatering vedr. den danske slutdepotproces vedr. nedsættelse af kontaktforum, international ekspertgranskning og uvildigt ekspertpanel.

Skrevet af Anne

tirsdag den 22. marts 2016

Atomaffald, Slutdepot og Handlekraft


En kommission under den tyske forbundsdag har for nylig vendt sig mod langtidsmellemlagring, der opfattes som udtryk for ubeslutsomhed. I stedet har man anbefalet, at det radioaktive affald slutdeponeres (1).

I Tyskland har man ellers rigtig dårlige erfaringer med slutdeponering af radioaktivt affald. Deponering i salthorste blev forsøgt i perioden fra 1967 til 1978 (slutdepotet Asse II), og det har været en katastrofe (2). Allerede i 1988 blev det klart, at der trængte vand ind i depotet, og i 2013 vedtog forbundsdagen, at affaldet skulle tages op igen. Dette farlige og vanskelige arbejde ventes at ville koste mange mia Euro.

Det andet tyske slutdepot, Gorleben, der blev etableret i 1972, er blevet betegnet som en hovsa-løsning (1).

På det sidste er Schacht Konrad i Niedersachsen kommet ind i billedet som slutdepot for den lav- og mellemradioaktive del af det tyske affald. Både delstatsregeringen og de omkringboende har været meget kritiske overfor denne plan (3).

På den baggrund er det svært at forstå beslutningen om – endnu en gang – at forsøge at slutdeponere affaldet. Det kræves ganske vist, at slutdepotet skal være reversibelt, således at affaldet skal kunne tages op igen (4). Men ser man nærmere efter, står der, at dette kun skal gælde, så længe affaldsbeholderne er intakte. Som læser fornemmer man, at beslutningstagerne har været alt andet end sikre på, om deres beslutning nu også var den rigtige.

Vi har følgende kommentarer til denne beslutning: 



  • Påstanden om, at langtidsmellemlagring er udtryk for ubeslutsomhed og et ønske om at udskyde en upopulær politisk beslutning, er urigtig. Det har det hele tiden været forudsat, at mellemlagring af det radioaktive affald skulle følges op med både forskning og formidling. 
  • Vandindtrængningen i slutdepotet Asse II har vist, at slutdeponering i salthorste, som i 1970’erne blev anset for at være en nærmest genial løsning på affaldsproblemet, har været en alvorlig fejltagelse. Men sagen har efter vores mening vist mere. Den har vist, at vores nuværende viden om slutdepoters sikkerhed er utilstrækkelig trods alle påstande om det modsatte. 
  • Vi har det indtryk, at befolkningen, både i Tyskland og her i landet, er godt trætte af at høre om a-kraft og radioaktivt affald. Der har simpelthen været for mange dårlige og for få gode nyheder om denne sag, og befolkningen ser det radioaktive affald som et problem, de er blevet påtvunget af foregående generationer. De vil hellere engagere sig i udviklingen af den vedvarende energi end i oprydningen efter atomenergien. 

Forklaringen på den tyske beslutning skal derfor søges på det psykologiske, snarere end på det teknisk-naturvidenskabelige plan.

Situationen skabt et behov blandt ledende politikere for at vise handlekraft. Et behov for at vise befolkningen, at man kan skære igennem og få affaldet til at forsvinde, i hvert fald i nogle valgperioder.

Det har så ført til opkomsten af eksperter, som kan levere på denne parole. Eller rettere: personer, der kan, kaldes eksperter, hvorimod de, der ønsker mere viden og går ind for større eftertanke, stemples som følelsesbetonede tossehoveder. Man skal heller ikke undervurdere de karrieremæssige muligheder, der ligger i at være ekspert på det vindende hold.

Men lad os lige repetere, hvordan a-kraften kom til verden.

Beslutningen om at udvikle a-kraften i 1940’erne og 50’erne var baseret på et særdeles mangelfuldt kendskab til sagen. Atomfysisk viden var den gang begrænset til en meget snæver kreds af personer, hvoraf mange ikke en gang havde adgang til alle informationer, fordi de blev holdt hemmelige af militære grunde (5). Samtidig var kendskabet til de helbreds- og miljømæssige følger af arbejdet med radioaktive stoffer meget begrænset.

Denne beslutning har ført til problemer for os, og den vil give problemer for de næste mange generationer. Det er måske ikke rimeligt, men sådan er det.

Det bedste, vi kan gøre, er at sikre, vi ikke begår de samme fejl som generationerne før os. Vi skal først og fremmest holde op med at tro, at der findes snuptagsløsninger på disse problemer.

Vores muligheder for at gøre det er også bedre end før, fordi

  1. langt flere ved langt mere om disse emner 
  2. vi har langt bedre muligheder for at forske i, hvordan man kan løse, eller i det mindste formindske, problemerne med det radioaktive affald 
  3. vi har langt bedre muligheder for at formidle viden om disse ting til befolkningen, således at fremtidige beslutninger om håndtering af radioaktivt affald får større demokratisk legitimitet. 

Det er en kendsgerning, at det radioaktive affald er en tung byrde på vores og vores efterkommeres skuldre, både i Tyskland og i mange andre lande.

Det er også en kendsgerning, at hvis vi går i panik, så kommer vi til at forøge denne byrde, og hvis vi handler klogt, så kan vi formindske den.

Skrevet af Jens



Henvisninger:



  1. Der Spiegel online 10.3.16 
  2. Kommentar i Atom Posten (05.03.13) med henvisninger til avisartikler mm. 
  3. Links: http://www.endlager-konrad.de/Konrad/DE/home/home_node.html og http://www.ndr.de/fernsehen/sendungen/hallo_niedersachsen/index.html. Se også kommentar i Atom Posten (01.11.15)
  4. Reversible slutdepoter er kommenteret i Atom Posten (08.02.15)
  5. I forordet til bogen: "Theoretical Nuclear Physics” af John M. Blatt og Viktor F. Weisskopf (John Wiley & Sons, 1952), som stadig er et standardværk på sit område, udtrykkes det således: “Unfortunately, the theory of nuclear fission (which properly belongs to this book) could be treated only in a very cursory manner, since too many relevant facts are still unavailable”
  6. Interview med miljøminister Stefan Wenzel, der også sidder i Kommissionen NWZ online 7.3.16: Harte Konflikte sieht Stefan Wenzel (Grüne) auf dem Weg zu einem Atomendlagergesetz, das im Sommer 2017 kommen soll. Er bringt eine Teilung des Mülls auf zwei Lager ins Spiel – und schließt Gorleben als Lösung nicht aus.

lørdag den 19. marts 2016

Høring om Uran (2)

Se opdatering nederst

Høringen 16.3.2016 på Christiansborg om uranudvinding var oplysende om, hvilken strategi mineselskabet vil følge, for at projektet kan realiseres.

Lad os se på, hvad mineselskabets repræsentant oplyste om et af de mest kritiske spørgsmål ved en uranmine, nemlig opbevaringen af tailings/affald. 

Et emne der tidligere er beskrevet på Atom Posten.


I forstudiet maj 2015 kan man læse om tailingsopbevaring side 15 og se denne illustration:









Avataqs repræsentant på høringen, MM, nævnte problemet med Taseq som tailingsdepot og sagde, at det virker urealistisk, når mineselskabet siger, at det kan konstruere en dæmning, der kan holde for evigt (klik under talere nr. 39 MM kl.16:19:40). På grund af risikoen for radonudslip skal tailings fra en uranmine være dækket af vand i uoverskuelig fremtid, principielt milliarder af år. 



"Ja, ganske kort egentlig, øh. Vi er jo i en fase, hvor vi har afleveret vores undersøgelse ind til videre gennemgranskning af myndighederne, så helt klare svar kan jeg ikke komme med nu. Men det vil der være rigelig lejlighed til, når vi er i den rigtige, altså inde i høringen, hvor de her undersøgelser vil blive bragt frem og, og åben for befolkningen.



Men jeg kan da sige, at der er, der er selvfølgelig planer for at minimere de her øh risici for dæmningsnedbrud og alle de her ting. Og du har ret i at, øh, øh, den kemiske del af oprensningen, eller den kemiske del af en processering, det kommer til at stå for sig selv og der vil være en dæmning imellem. Øhm, og på et senere tidspunkt så er det jo så planen, at begge søer skal være søer for sig selv, altså de bliver små søer, små søer, altså de bliver ikke dybe søer, men de vil være vanddækket. Øh, og de dæmninger der bliver bygget skal selvfølgelig bygges, som du siger, der er jo ikke nogen livstidsgarantier på sådan noget. Men det skal jo kunne vises, at de kan stå i århundreder, og måske ja så længe som det overhovedet kan lade sig gøre. Så mere kan jeg ikke sige."


Konklusionen på ovennævnte afslørende udtalelse fra GME's repræsentant er, at GME ikke kan sikre Taseq som affaldsdepot, men GME kan lave noget, der får det til at se ud som om Taseq er i orden som affaldsdepot. Det erkendes altså åbent på høringen, at GME ikke kan fjerne, men kun minimere risikoen for dæmningsbrud.

Jeg kan kun opfordre til, at man hører indlæggene fra uranhøringen flere gange.

Opdatering 27.3.16

MM fra Avataq nævnte vedr. Taseq som tailingsdepot, at mineselskabets plan efter nedlukning er, at de to tailingsdepoter i Taseq løber sammen. Det fremgår også af side 35 i GMEs Status for Kvanefjeldet juni 2015, som det ses af illustrationen her: "CRSF løber over i FTSF":


Men som det fremgår af min udskrift ovenfor af, hvad GME's repræsentant sagde på høringen, så nævner han ikke GME's plan, men begiver sig ud i følgende løse snak: "Øhm, og på et senere tidspunkt så er det jo så planen, at begge søer skal være søer for sig selv, altså de bliver små søer, små søer, altså de bliver ikke dybe søer, men de vil være vanddækket." 



Skrevet af Anne


Henvisninger


1/ t.o. kan Taseq ikke rumme alle tailings, hvis alle resourcer udnyttes i Kvanefjeldsprojektet. 

På Wise Uranium's  hjemmeside om Kvanefjeldsprojektet kan man læse, at tailings/affald fra udvinding af alle resourcer vil overstige Taseqs kapacitet (min fremhævning med blåt). Det kom GME's repræsentant ikke ind på.

Wise Uranium: Proposed Kvanefjeld rare earth - uranium mine to dump millions of tonnes of tailings in nearby lake: Lake Tasek is to receive 56 million tonnes of tailings from the proposed Kvanefjeld rare earth - uranium mine, according to the Geological Survey of Denmark and Greenland  (GEUS). The tailings will still contain the thorium and half of the uranium initially present in the ore.
Chemical engineer Gert Asmund , who is a senior fellow at the University of Aarhus Department of Bioscience - Arctic Environment, says that it is impossible to isolate the tailings in order to prevent leakage and emissions: "It will rain down on the lake, and so there must be an overflow". (Ingeniøren Nov. 5, 2013)
[The 56 million tonnes figure is based on the obsolete 1983 Risø report (see below). The 2012 Prefeasibility Study (see below) assumed the mining of 232.6 million t of ore, resulting in approx. 230 million t of tailings. Given the deposit's total resource of 956 million t of ore, the amount of tailings can reach approx. 940 million t. This definitely exceeds the capacity of Lake Tasek, necessitating an additional tailings deposit of some sort.]


GME oplyser følgende om Taseq

"Lake Taseq is located in a 3 km wide valley which is approximately 7 km northeast of the town of Narsaq and approximately 3 km southeast of the proposed process plant site. The lake level is 518 m above sea level, with a surface area of approximately 1.3 km2 and the water volume is estimated to be 16.5 Mm3. The lake drains from the southwest into the Taseq River, which flows into the Narsaq River and, hence, to the ocean approximately 6 km distant. The water from Taseq cannot get into the local Narsaq drinking water supply."


2/ En udenlandsk uranmineekspert skrev flg. til mig fornylig: "Disposal in a lake, as proposed in Greenland and as not completely ruled out by the regulator there, is the Canadian way and is strongly competing to achieve the world championship for another worst case example for tailings waste management."

torsdag den 17. marts 2016

Høring om Uran i Grønland 16.13.2016


På opfordring fra det grønlandske medlem af folketinget, Aaja Chemnitz Larsen (IA) holdt Grønlandsudvalget i går en høring om uran i Grønland (kan genses her). 

Et godt initiativ, men der var for mange emner, der skulle fremlægges og debatteres i løbet af kun 4 timer. Det er bekymrende, at der ikke var afsat mere tid til et emne, der har miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i uoverskuelig fremtid for området omkring Kvanefjeldet/Kuannersuit. Ligeledes burde der også have været mulighed for at tale grønlandsk.

Desværre var nogle af oplægsholderne meget lidt fokuserede på opgaven og smalltalkede. I særklasse var GME's 
repræsentant, der gjorde mere ud af at vise, han kunne tale grønlandsk end på at give en troværdig beskrivelse af projektet.

Det klareste og mest fokuserede indlæg kom fra formanden for Urani Naamik (Uran Nej tak) i Narsaq, Mariane Paviasen. Det kan ses her (klik på Marianne Paviasen i fanen TALERE kl.15:59.

Alfa og Omega ved en mine for sjældne jordarters metaller, der indebærer udvinding af uran, må være de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer og omkostninger - især i et sårbart miljø som det arktiske.

Men først på et meget sent tidspunkt i høringen og på et direkte spørgsmål fra formanden for Grønlandsudvalget Marcus Knuth (V) kom professor Minik Rosing ind på problemet med en mulig fluorid-forurening, som er et særligt problem i forbindelse med Kvanefjeldet, hvor en del af fluoridet findes bundet til natrium.

Ved minedrift sker der det, at bjergarten knuses, så overfladen bliver umådelig meget større end før. Natriumfluorid i bjergarten vil derfor opløses langt hurtigere end før knusningen. (Se NOTAT om fluorider nedenfor).

1 mia tons tailings?

På høringen fortalte Aaja Chemnitz Larsen (IA), at hun havde læst, at der på Risø var næsten en mia tons urantailings fra efterforskning. Hun ville gerne høre status og få det af- eller bekræftet.

Jørgen Jensen, tidligere projektleder på Risø for uranudvindingsprojektet (publikation 1982 s.16), var til stede på høringen og svarede på Aaja Larsens spørgsmål.

Men han svarede ikke på spørgsmålet om antal tailings på Risø
(16:25). Han drejede svaret hen på, hvor meget Kvanefjeldsmalm (råstof), der er på Risø og sagde cirka 3000 tons malm. Han fortalte, at der i 1980-81 blev fragtet 4200 tons malm til Risø. Så tilhørerne skulle selv lave regnestykket og ville kunne lave det, hvis de var informeret om, at der ved uranudvinding efterlades meget store mængder affald. Uran, selv i gode, lødige malme, udgør en meget lille del af den samlede mængde bjergart.



Det svar Jørgen Jensen skulle have givet, der ville nærme sig det korrekte, var cirka 1100 tons. Han kunne give det, men gav det ikke.

Af forstudiet til et slutdepot for dansk lav- og mellemradioaktivt affald fremgår det af side 287, at der er 1130 tons tailings på Risø. De opbevares i to bassiner på Risø som kan ses på foto her:



Kilde: side 54 i Decommissioning of the Nuclear Facilities at Risø National Laboratory 2001

De 1130 tons urantailings vil fylde 80 ISO containere, når de evt. skal slutdeponeres (graves ned og glemmes) sammen med resten af det danske atomaffald. Hvis de skal mellemlagres, ved man endnu ikke, hvad man skal gøre med dem. Læs evt. mere her.

De 3 bunker foran bassinerne er malmbunker. Dem som Jørgen Jensen henviste til, men han skulle have refereret til de 1130 tons urantailings i bassinerne, der skal være under vand til evig tid for ikke at afgive radon. (Dansk Dekommissionering har oplyst til mig, at der kun er tailings i to af de tre bassiner).

Jørgen Jensen har tidligere forsøgt at idyllisere uranudvinding nemlig i Kuannersuit News 2011, side 7, hvor han fortalte om vindyrkning ved en uranmine i drift i Frankrig. Der var bare lige det ved det, at alle uranminer lukkede i Frankrig i 2001.

Man kan læse om det i "Markedsstrategi-Uranudvinding i Grønland".


Skrevet af Anne



1) NOTAT OM FLUORIDER

Fluorider, der er opløst i vand, er giftige for mennesker og dyr.

I naturen findes fluorider i form af calciumfluorid (CaF2, flusspat), som er tungt opløseligt i vand (ca. 0,002 g per 100 mL vand). De findes også i kryolit (Na3AlF6), der også er tungt opløseligt i vand.

Men i Kuannersuit / Kvanefjeldet findes en del af fluoriderne som natriumfluorid (NaF, villiaumit), der har en vis opløselighed i koldt vand (ca. 4g per 100 mL). Ikke så let opløseligt som natriumchlorid (almindeligt salt) (ca. 40 g per 100 mL), men nok til, at fluorid-forurening kan blive et problem, hvis der sker råstofudvinding i området.

Ved minedrift sker der det, at bjergarten knuses, så overfladen bliver umådelig meget større end før. Natriumfluorid i bjergarten vil derfor opløses langt hurtigere end før knusningen.


2) Se også kommentar i Atom Posten 25.10.13

Brydning af Uran og Slutdeponering af radioaktivt affald

3) Interview med bl.a. Aaja Chemnitz Larsen 16.3.2016 v. Mikkel Schou You Tube 

søndag den 6. marts 2016

Polsk Uranmineprojekt stoppet ved den tjekkiske Grænse

Powiedz nie dla Kopalni uranu w Sudetach

Nej til uranmine i Sudeterland








Den 18. februar var den tjekkiske miljøminister til møde i Warszawa med en lang liste over projekter tæt på den polsk-tjekkiske grænse, der skulle diskuteres:
  • en uranmine
  • en brunkulsmine ved Turow
  • skifergasudvinding ved hjælp af den kontroversielle metode fracking 
  • et atomkraftværk

21 borgmestre fra tjekkiske landsbyer i omegnen af Náchod and Trutnov havde protesteret i januar ved at underskrive en fælles erklæring mod prøveboringer mht. både uranmine og skifergasudvinding.


Den polske energigruppe PGE, der driver Turow-brunkulsminen, planlægger atomkraftværker efter 2020 med brug af lokale uranreserver.

Uranreserverne ligger 10 kilometer fra et naturområde, og en uranmine kan påvirke grundvandet på begge sider af grænsen.
Derfor er man fra tjekkisk side bekymret.

Talspersonen i det tjekkiske miljøministerium Petra Roubíčková var tilfreds med informationsudvekslingen den 18. februar. Polakkerne sagde på mødet, at al undersøgelsesarbejde er indstillet mht. uranudvinding. Og på nuværende tidspunkt er der ingen mineselskaber, der er interesserede i udvinding af uranreserverne.


På Wise Uranium's hjemmeside kan man dog læse følgende:

"However, according to information obtained form local opponents on Feb. 24, the Australian company European Resources Poland  is still involved in a court battle to obtain the exploration licenses requested in Poland. Now, it's the Wrocław Regional Environmental Director's external link (RDOS) turn to make a decision."


Uranudvinding i Polen


Uranudvinding fandt sted fra 1948 til 63 i Sudeterbjergene tæt på Tjekkiets grænser (Jelenia Góra og Walbrzych distrikterne). Ialt siges 26.000 at have arbejdet i minerne. Fra 1963 til 1972 var en uranmølle aktiv i Kowáry. If. denne artikel kender ingen dog det korrekte antal minearbejdere, da tallene blev holdt hemmelige. Ingen ved heller, hvor mange tidligere uranminearbejdere, der stadig er i live.

Sovetjunionen og Polen startede uranudvinding i Kowáry. Minen var vigtig for de russiske atombomber, og mellem 45 og 47 var det den vigtigste mine i Sovjetunionen. I dag er minen omdannet til en turistattraktion

Men der er andre lukkede uranminer, hvor der er miljøproblemer: 
de radioaktive niveauer i overflade- og grundvand er stadig for høje if. en rapport fra 2011 (2)

Der er flere hundrede forladte lossepladser i Polen med gråbjerg og uranmalm, ialt ca. 14 mio m3 samt uranminetailings i en dam i Kowáry, der er blevet naturgenoprettet.(2) Regeringen måtte betale for genopretningen, da mineselskaberne ikke eksisterer længere. 30% af genopretningen blev støttet med EU-midler. (3)




Tailings dam - før genopretning

De 250.000 tons tailings blev stabiliseret på stedet og beskyttet med et flerlagsdække. "There remains a stability hazard, however, since the western dam foot is located in the immediate range of influence of storm floods, which can cause significant erosion damage."


Efter genopretning

Skrevet af Anne

2. High radioactivity levels still found in effluents from abandoned uranium mine galleries in Kowary area

"Conclusions
Although the protection measures against leaching of radioactive elements from the old galleries of abandoned uranium mines in the Kowary region has been undertaken and cultivation of the mining area had been performed, the levels of radioactivity in surface and groundwater on this area are still large. The maximum measured uranium concentrations in outflows from old galleries reach the values up to 2000 mBq/l [resulting in uranium concentrations of up to 116 µg/l]. Measures should be taken to reduce the radon content in tap water from Kowary Dolne well."

Radiological Hazard of Mine Water from Polymetallic and Uranium Deposits in the Karkonosze Mountains, South-West Poland, by Nguyen D C, Nowak J, Bialic M, et al. in: B. Merkel, M. Schipek (Eds.): The New Uranium Mining Boom, Challenge and lessons learned, Berlin Heidelberg 2011, p. 771-778


4. Uranium resources in Poland ‐ the past and present UNECE



lørdag den 5. marts 2016

Nej til Uranmine i Novazza, Bergamo Provinsen: for mange Risici


Uranio, no grazie



I Seriana-dalen findes en af Europas største uran-årer i Novazza Valgoglio. Det er ca. 85 km nordøst for Milano i provinsen Bergamo i regionen Lombardiet.

Her er nok uran til at kunne holde gang i 4 atomkraftværker i ti år. Der har tidligere været efterforskning efter uran 1959-63 og 1970-1973, men lokale protester i 1970erne fik det statsejede AGIP (ENI) til at lukke efterforskningen. 


I 1983 suspenderede Italien al uranudvinding. (1)





Uddybning


I 2006 begyndte et australsk mineselskab Metex Resources Ltd. at interessere sig for uranmalmen ved Novazza Valgoglio. I september 2006 oplyste Metex' direktør i en udtalelse til den australske børs, at det kunne betale sig økonomisk at udvinde uran i det område på 300 hektar, som Metex havde ansøgt om udvindingstilladelse til - “Novazza Uranium Project“. Ca. 870.000 tons uranmalm hvoraf der ville kunne udvindes 1.300 tons uranoxid (U308). Da den aktuelle pris på U308 var ca. 52 US dollars pr. pund (= 453,59237 gram), ville værdien af minen være 150 mio US dollars, ca. 120 mio euro. (2)

Val Seriana Sentiero delle Orobie - kilde: Wikipedia


Da Metex ansøgte regionen Lombardiet om udvindingstilladelse, blev lokale borgere chokerede og dannede straks miljøgrupperI traileren til filmen "Uranium Project" fortæller en lokal borger, hvor overraskende det var, at borgerne dannede en bevægelse mod uranmineprojektet hurtigt efter, at de hørte om det, for normalt demonstrerer borgerne ikke på den egn. (1)

Valgoglio kommune, som Novazza hører sammen med (tilsammen har de 1000 indbyggere), stemte imod uranmineprojektet. Få dage efter vendte Lombardiets miljøminister Mario Pagnoncelli også tommelfingrene nedad med ordene: "Vi vil lukke det spørgsmål ned én gang for alle. Sidste uge bad jeg repræsentanter for Metex trække deres forespørgsel tilbage, men de har ikke svaret."

Borgmesteren i Valgoglio Augusto Bonardo sagde: "Vi har vores egne projekter." "Vi afgjorde det spørgsmål for flere år siden og ønsker ikke at at åbne et anakronistisk og farligt projekt. Uranbrydning indebærer sundhedsfare og miljøskader".

På offentlige møder blev uranprojektet debatteret, og Nej til uran-gruppen opfordrede borgerne til at e-maile deres protest til Metex. 500 skulle have gjort det if. denne artikel, og en underskriftindsamling med 2500 navne mod projektet blev overgivet til borgmesteren. Da direktøren i Metex blev spurgt, om han havde fået protestmails fra Italien, sagde han, at et svar var blevet sendt til de, der bad om informationer, fordi
 "we want to explain our intentions, which have not been understood". (6)

Afgørende for udfaldet var også, at den velorganiserede miljøorganisation i Lombardiet Legambiente argumenterede med, at radongas fra uran allerede er tilstede i betragtelige mængder i området, hvor der er øget forekomst af kræft. Det blev påvist i en undersøgelse især på skoler i 1990erne.

Andrea Poggio, dengang formand for Legambiente, sagde til Reuters: "Vi er meget vrede over at de lokale ikke er blevet informeret. Vi er stærkt imod uranminen." 


En uranmine udgør to trusler if. Andrea Poggio:

  • risiko for radioaktiv forurening af dalen via regn og kilder fra bjergene, der kan sprede radioaktive elementer fra malmen, når den er udvundet og 
  • den radioaktive gas, der følger med mine-aktiviteten. 
I oktober samme år 2006 sagde regionen nej til uranudvinding. 

Miljørådmanden i Bergamo-provinsen forklarede afvisningen på grund af

  • øget risiko for de der skal arbejde i minen
  • risici for miljø og økosystem i dalen, der allerede er sårbart med hensyn til vand og geologi 
  • negativ påvirkning på turistudviklingen i området.


Miljøministeren i regionen Lombardiet henlagde anmodningen fra mineselskabet. Desuden blev det bestemt ved et dekret, at eventuelle fremtidige anmodninger om efterforskningstilladelser og uranminedriftkoncessioner vil blive negativt modtaget.


Skrevet af Anne

Henvisninger


1. Quella miniera di uranio in Lombardia + Uranium Project Radio Citta del Capo 8.4.2011


2. Novazza Uranium Project - Una miniera di uranio in provincia di Bergamo? | Archivio Nucleare |26.9.2006


3. Novazza il debattito nucleare Vivo sul Serio Il portale della Valle siriana

4. Uranio a Novazza No di Legambiente Eco di Bergamo 21.9.20065. Il Pirellone su Novazza «Chiesto il dietrofront» L'Eco di Bergamo 21.10.2006:

Uranio: l'assessore Pagnoncelli ha incontrato i dirigenti Metex Affollata assemblea a Valgoglio. Arpa e Asl: troppi rischi

5. L'Eco di Bergamo on-line 24.10.2006: Valgoglio: la Regione dice no alla Metex 


6. Lombardy's minister's No grazie to Metex 28.10.2006
C'è però anche la questione controversa dell'uranio. Sappiamo della levata di scudi che suscitò alcuni anni fa l'ipotesi di riaprire la miniera di Novazza. Ma qualcuno considera il sottosuolo di Valgoglio un patrimonio per il nostro paese.

8. Una minaccia per la salute di tutti La miniera di uranio di Novazza (Bergamo) Fondazione Erri di Luca



10. Nuclear Power in Italy World Nuclear association

11. Miljøbevægelsen Legambiente er imod uranudvinding (Reuters Sep. 21, 2006; Legambiente)


12. Le miniere di uranio delle Orobie appetibili se si torna al nucleare Per il sindaco la possibilità non c'è e comunque si sconterebbe con il decreto regionale -  Il Bergamo - 06/06/2008

13. Uranio: ancora per quanto? Il Fatto Quotidiano 13.1.2011



14. Tav, 114 Km accanto alle miniere d’uranio TV Il Fatto Quotidiano 9.4.2012


15. Wise Uranium Energia Minerals said on Tuesday (June 14) that it would continue to pursue uranium exploration in Italy, despite that country's decision not to revive nuclear power plans. Italian voters rejected laws and a framework to potentially develop nuclear energy production facilities in a June 12 to 13 referendum. However, Energia said that it was the company's understanding that the nuclear energy laws did not directly affect the authorisation process for the granting of uranium exploration licence applications. (Mining Weekly June 14, 2011)