Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 28. januar 2016

Symbolpolitik og Atomaffald

Politiken bragte i går en artikel (1) under overskriften:


DF vil rive Vikingeskibsmuseet ned og rejse et nyt i ”Vikingestil” samme Sted


Anledningen er, at stormen ”Bodil” natten mellem den 5. og 6. december 2013 var hård ved vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Bygningen, som allerede før stormen var ramt af beton-problemer, blev stærkt medtaget, og museets ledelse har siden kæmpet for at finde 75 millioner kroner til renovering af den fredede bygning.

Nu foreslår DF’s kulturordfører, Alex Ahrendtsen (AA), at fredningen ophæves, og at staten går ind bevilger 100 millioner til nedrivning og opførelse af en ny ”ikonisk museumsbygning i vikingestil”.

Det er dristig symbolpolitik her i januar 2016. Vikingerne betalte vist ikke selv for deres ophold i fremmede lande, men det må vi hellere lade ligge.

Bodil var også tæt på de bygninger på Risø, hvor Danmarks radioaktive affald bliver opbevaret. Til alt held trængte vandet ikke ind i bygningerne, og intet radioaktivt affald slap ud. Men situationen var alvorlig: atomaffaldet havde r… i vandskorpen, som en journalist skrev nogle dage senere (2).

Medarbejdere fra firmaet Dansk Dekommissionering (DD), som har ansvaret for affaldet, runderede ved lagerbygningen under stormen, og en repræsentant for DD udtalte efterfølgende, at man havde været forudseende nok til at sørge for, at der var gulvafløb i de haller, hvor affaldet blev opbevaret.

Det sidste var vist tænkt som et forsøg fra DD’s side på at berolige de opskræmte beboere i nærheden, men det er et godt spørgsmål, hvor mange der lod sig berolige af den forklaring.

Problemerne for atomaffaldet er derfor mindst lige så presserende som for vikingeskibene. Bygningen til affaldet er uegnet, den ligger det forkerte sted, og de, der har ansvaret for sikkerheden, prøver at berolige befolkningen i stedet for at tage problemerne alvorligt.

Derfor synes jeg, man skulle rive den gamle bygning til affaldet ned og bygge en ny længere inde i landet, hvor der ikke er nogen oversvømmelsesrisiko. En bygning, som lever op til nutidige standarder for et mellemlager, så affaldet kan opbevares sikkert i ca. 100 år.

Den behøver ikke blive opført i ikonisk vikingestil. Den skal bare tjene sit formål.

Tilføjelse (28.01.16):

Alex Ahrendtsens forslag har vakt stor vrede i arkitekt-kredse, hvor man sammenligner DF’s holdning til kulturarven med Talebans (3). Hertil svarer AA, at det er arkitekternes opgave er at tjene mennesket, ikke at være ”en slags kunstnere med et guddommeligt syn fra oven”.

AA har utvivlsomt en pointe, men er det ikke sådan, at også folketingets medlemmer har en forpligtelse til ”at tjene mennesket” (i hvert fald hvis ”mennesket” er dansk statsborger)?

Spørgsmålet er derfor, hvordan arkitekter og folketingsmedlemmer bedst ”tjener mennesket”:



  • Ved at rive vikingemuseet ned og bygge et nyt med tårne og tinder? 

eller 



  • Ved at flytte det radioaktive affald til en ny bygning, som ikke er truet af oversvømmelse, og som er indrettet til formålet? 


Det er spørgsmålet. Hvad er svaret?

Skrevet af Jens


Henvisninger:

  1. Artikel i Politiken (27.01.16). 
  2. Kommentar i Atom Posten: ”Oversvømmelse og Atomaffald” (13.12.13). 
  3. Artikel i Politiken (28.01.16).

fredag den 22. januar 2016

Atomaffald og Parallelsamfund

I denne tid tales der meget om, at parallelsamfund er skadelige for integrationen, og med god grund.

Der er ingen tvivl om, at dårlig kommunikation mellem parallelsamfundets medlemmer og det øvrige samfund stiller sig i vejen for løsning af mange af de problemer, der opstår, når mennesker med meget forskellig baggrund skal leve sammen.

I sagen om det radioaktive affald kan man også tale om parallelsamfund. Bare er problemerne ikke koncentreret i Volsmose eller Mjølnerparken, men på Slotsholmen og nærmeste omegn.

Borgerne i de prikkede kommuner (1) står overfor folketingspolitikere og embedsmænd, som enten ikke vil sige noget om denne sag, eller som udtaler sig i et sprog, der er næsten lige så svært at forstå som tyrkisk og arabisk.

Etablering af det kontaktforum for radioaktivt affald, som blev lovet i beslutningsgrundlaget fra 2008, kunne være et skridt henimod at bryde denne isolation.

Men både tidspunktet for nedsættelsen og sammensætningen af dette forum er vigtige, hvis det skal tjene dette formål.

Det skal nedsættes, før de vigtigste beslutninger i sagen reelt er truffet, og det må sikres, at den vigtige debat om slutdepot versus mellemlager bliver ført i kontaktforummet og i offentligheden. Så undgås den lukkethed om sagen, der har karakteriseret den indtil nu.

Desuden er det vigtigt at få afklaret, om placeringen af et mellemlager/slutdepot skal ske med det pågældende lokalsamfunds accept, eller om det skal ske ved tvang.

I et kontaktforum med afbalanceret sammensætning er begge parter nødt til at argumentere ordentligt og i et forståeligt sprog. Det vil være et stort fremskridt i forhold til den nuværende situation.

Det skal derfor sammensættes med respekt for, at der er to parter i denne sag.

Der er dem, som stadig mener, at affaldet skal slutdeponeres, men som indtil nu har haft meget svært ved at forklare hvorfor, og der er dem, som mener, at mellemlageret er den rigtige opbevaringsform, og som har været tvunget til at argumentere for deres synspunkter, fordi argumenter nu en gang er det eneste middel, den svage part i en sag har til rådighed.

Den ansvarlige minister (2) har for nylig givet tilsagn (3) om nedsættelse af et sådant kontaktforum.

Men desværre først efter, at udbudsforretningen om konsulentrapporten er afsluttet, og man kan have sine tvivl om, hvor meget der så er tilbage at diskutere.

Med hensyn til sammensætningen nævner ministeren, at alle væsentlige interessenter skal repræsenteres. Det er alt for upræcist og åbner desværre for, at repræsentanterne for de prikkede kommuner, som repræsenterer det ene standpunkt i denne sag, bliver overdøvet af et stort antal repræsentanter for organisationer, som indtil nu har haft meget lidt at bidrage med.

Kontaktforummet risikerer derfor at blive et reduceret til et begynderkursus i opbevaring af radioaktivt affald, mens de reelle beslutninger bliver truffet andetsteds.

Det vil heller ikke løse problemerne med parallelsamfundet.

Hvis kontaktforummet skal tjene sit formål, må embedsmænd og folketingspolitikere møde de borgere, som repræsenterer lokalsamfundenes interesser i denne sag, og diskutere sagens mange aspekter med dem, åbent og på lige fod.

Det vil forhåbentlig hjælpe disse embedsmænd og folketingspolitikere til at gennemskue den pseudo-argumentation for slutdepotet, der har domineret de officielle udmeldinger indtil nu. Det vil hjælpe dem til at forstå, hvorfor den lokale modstand er så stærk og så vel underbygget, som den faktisk er.

Ellers risikerer vi, at embedsmænd og folketingspolitikere fortsat vil gå rundt med en slags mental burka, som dels forhindrer udenforstående i at se hvem, der går ind for slutdeponering ved tvang, og dels begrænser udsynet for dem, der har den på.

Skrevet af Jens


Henvisninger:

  1. Følgende kommuner (de prikkede kommuner) er udpeget som mulige placeringer af et slutdepot for radioaktivt affald (lokaliteterne er i parentes): Struer Kommune (Thyholm), Skive Kommune (Skive Vest og Thise), Kerteminde Kommune (Kertinge Mark), Lolland Kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie). 
  2. Minister for Forskning og Uddannelse Esben Lunde Larsen (V)
  3. Jf. mail (18.01.16) fra forskningsministeren til formanden for Bornholm mod Atomaffald (BOMA), Louise Haxthausen.

søndag den 17. januar 2016

Kommentar til Mål- og Resultatplan 2016 for Dansk Dekommissionering

Dansk Dekommissionering (DD), som siden regeringsskiftet i juni 2015 har sorteret under Ministeriet for Forskning og Uddannelse (UFM), har indgået denne resultatkontrakt med Styrelsen for de videregående Uddannelser. 

Mål- og resultatplanen giver, i lighed med planerne for de foregående år, et overblik over, hvor langt arbejdet med afviklingen af forsøgscenter Risø er nået, og hvad der kan forventes at ske i indeværende år.

For læsere i Forskningsministeriet (og Finansministeriet, ikke at forglemme) giver den en kort og præcis redegørelse for DD’s planer i 2016.

For de borgere, der risikerer at få et slutdepot for det radioaktive affald i nærheden af, hvor de bor, ser den knap så præcis ud.

I afsnit 1 konstateres, at dekommissioneringen (nedrivningen) sker

”fuldt forsvarligt inden for de fastlagte økonomiske rammer”.

Godt. Men hvem afgør, hvad der er fuldt forsvarligt? Og hvem fastlægger de økonomiske rammer?

Det er i hvert fald ikke borgerne i Struer, Skive, Kerteminde, på Lolland eller Bornholm. Men det er dem, der hænger på den, hvis dekommissioneringen alligevel ikke var fuldt forsvarlig, eller hvis de fastlagte økonomiske rammer viste sig at være for snævre.

Det væsentlige nævnes ikke: Nogen træffer afgørelsen, andre tvinges til at løbe risikoen.

Blandt visionerne finder man denne formulering:

”Vi har en åben dialog med vore interessenter og offentligheden, med særlig fokus på lokalbefolkningen”.

Kan det udtrykkes smukkere?

Næppe. Men for lokalbefolkningen i de prikkede kommuner (1), som ufrivilligt er blevet hovedpersoner i denne sag, er sandheden vigtigere end skønheden.

Borgerne her oplever ikke, at de er i fokus for en åben dialog. Ved borgermøderne i foråret 2014 (2) var det mit indtryk, at de vist snarere oplevede, at der slet ikke var nogen dialog.

I afsnit 2 står:

”DD deltager desuden i arbejdet med at finde en langsigtet løsning for det radioaktive affald, hvor der p.t. arbejdes med yderligere undersøgelser af en mellemlagerløsning, …”

DD, som intet har gjort for at informere offentligheden om mellemlagerløsningen, deltager i arbejdet med undersøgelse af mellemlageret. De borgergrupper, som har sørget for, at den er kommet til offentlighedens kendskab, holdes udenfor.

Det er en skandale.

I afsnit 3 står:

”…vi skal modtage og håndtere affald fra alle danske brugere, …”

Det ser rimeligt ud, men hvad med det danske NORM-affald (3)? Det er slet ikke nævnt i mål- og resultatplanen.

I afsnit 4 står der om behandlingsstationen for radioaktivt affald:

”Planlægning af dekommissionering af anlægget er igangsat”.

Der står ikke noget om, hvad man vil stille op med det radioaktive affald, der bliver produceret, efter at behandlingsstationen er dekommissioneret.


Mål- og resultatplanen er skrevet i et ny-sprog, der antyder, at målgruppen er folk på et højt åndeligt niveau.

Det sprog kan være svært at forstå for udenforstående. Blandt andet studsede jeg over ny-ordet ”årshjul”, som blev nævnt i forbindelse med DD’s øgede opmærksomhed på informationssikkerhed, der jo i sig selv er en udmærket ting.

Det ord var jeg aldrig stødt på før. Men efter lidt googlen fandt jeg dette på hjemmesiden ”Leder Indsigt.dk”:

”Lav et årshjul

Skriv det kommende års vigtige begivenheder ned ét sted. Fastlæg datoer, indhold og evt. ansvarlig. Det giver dig overblik, samt mulighed for at planlægge smartere …”


Kommentarer er vist overflødige.

DD’s mål- og resultatplan viser, hvad man i centraladministrationen anser for væsentligt, og hvordan man får ting, man ikke ønsker at se, til at forsvinde.


Den slags fortjener at blive diskuteret. Hvem udarbejder årshjulet for denne diskussion?

Skrevet af Jens


Henvisninger:

  1. De kommuner, der er udpeget som mulige placeringer af et slutdepot for radioaktivt affald (de ”prikkede” kommuner), er: Struer Kommune, Skive Kommune, Kerteminde Kommune, Lolland Kommune og Bornholms Regionskommune. 
  2. Borgermøderne fandt sted i Rødbyhavn (31.03.14), Rønne (07.04.14), Hvidbjerg / Thyholm (09.04.14), Skive (05.05.14) og Kerteminde (07.05.14). Se kommentar i Atom Posten (11.05.14). 
  3. Se Annes hjemmeside om NORM affald
  4. Se kommentar i Atom Posten (20.12.15)
Se kommentar i Atom Posten (20.12.15).

mandag den 11. januar 2016

Kommentar til Statusrapport for den nukleare Sikkerhed

Statusrapporten (1) fra sundhedsstyrelsen og beredskabsstyrelsen til sundheds- og ældreministeren (2) er en slags nuklear selvangivelse for perioden fra december 2011 til december 2014, men kommenterer også senere begivenheder. 
Den beskriver sikkerhedssituationen for: 
  • Nedlæggelsen (dekommissioneringen) af de nukleare anlæg på Risø
  • Driften af behandlingsstationen for radioaktivt affald.
Begge dele varetages af det statsejede firma Dansk Dekommissionering (DD), mens Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) fører tilsyn med arbejdet.
Jeg har enkelte kommentarer til den.
Tilsynet. Det fremhæves (side 7), at 
”De nukleare tilsynsmyndigheder udfører i overensstemmelse med sikkerhedsdirektivets bestemmelser en uafhængig tilsynsfunktion vedrørende den nukleare sikkerhed på de nukleare anlæg på Risø-området”
Det nævnes ikke, at denne selvfølgelige adskillelse af afviklingen af Forsøgscenter Risø fra tilsynet med afviklingen først blev indført ved regeringsskiftet i juni 2015 (3). Før den tid stod sundhedsministeriet både for dekommissioneringen, opbevaringen af det radioaktive affald og for tilsynet. Det har ikke styrket offentlighedens tillid til processen.
Stormen ”Bodil” i december 2013 var den alvorligste begivenhed i perioden, men til alt held skete der intet udslip af radioaktivt materiale. Efterfølgende har DD vurderet de sandsynlige konsekvenser af ekstremt højvande i Roskilde Fjord og fundet, at det kunne føre til radioaktiv forurening af dele af Risø-halvøen, som ville kræve en meget kostbar oprensning. 
Der er ingen forklaring på, hvorfor risikoen for oversvømmelse af det område, hvor man opmagasinerer det radioaktive affald, slet ikke blev nævnt i beslutningsgrundlaget fra 2008 (4). Hvad var den videnskabelige begrundelse for, at man i 2008 anså denne risiko for at være ubetydelig? 
Den fremtidige opbevaring af det radioaktive affald. Situationen nu er, at
  1. slutdepotløsningen blev lagt på hylden (men desværre ikke taget af bordet) 11. marts 2015
  2. eksportsporet fortsat varetages af udenrigsministeriet, og vurderingen er, at mens det ikke er realistisk at regne med, at vi kan komme af med alt affaldet, så fortsætter bestræbelserne med at komme af med de 233 kg særligt affald (Pressemeddelelse 12.3.2015)
  3. mellemlageret bliver for nærværende studeret i en lukket kreds, uden deltagelse af de borgere, som har sørget for, at denne løsning overhovedet på dagsordenen, og som kunne bidrage positivt til undersøgelsen af denne opbevaringsmulighed.
Det sidste er nok heller ikke ønsket. Rapporten vidner i hvert fald ikke om stor kærlighed til mellemlagerløsningen: 
  • Det fremhæves, at mellemlageret skal anses for et nukleart anlæg i drift (underforstået: det giver besvær, og det koster penge). 
  • Det fremhæves, at affaldet alligevel skal slutdeponeres til sidst (underforstået: kan vi så ikke bare gøre det med det samme?).
  • Det nævnes (side 18), at mellemlagerets ”åbningstid” er den samme som slutdepotets, nemlig op til 100 år. Dette er ikke helt i overensstemmelse med DD’s ”Pre-feasibility study/Forstudier” (resumé) (5) fra maj 2011, hvor det anslås, at slutdepotet kun skal være åbent i ca. 30 år.
Det er tydeligt, at udgifterne spiller en dominerende rolle i myndighedernes overvejelser om mellemlageret, og jeg har fornemmelsen af, at det er et krav (formodentlig fra finansministeriet), at det foreslåede discount-slutdepot skal gennemføres, no matter what
Men kunne man så ikke bare sige det? 
Hvorfor skal der så mange bortforklaringer og pseudo-videnskabelige omsvøb til i stedet for at erkende, at man vil skubbe udgifterne for en tidligere tids naive forhåbning om uproblematisk produktion af billig energi over på et lille mindretal?
Det kan kun skyldes, at myndighederne godt selv ved, at den virkelige begrundelse ikke tåler dagens lys.

Skrevet af Jens

Henvisninger: 

  1. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen: STATUSRAPPORT FOR DEN NUKLEARE SIKKERHED. Statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder til sundheds- og ældreministreren, oktober 2015.
  2. Sundheds- og ældreministeren er Sophie Løhde (V).
  3. Se Kongelig Resolution af 28. juni 2015. Se også kommentar i Atom Posten (01.07.15).
  4. Beslutningsgrundlaget B 48. Se kommentar i Atom Posten: ”Oversvømmelse og Atomaffald” (13.12.13).
  5. Danish Decommissioning: ”Pre-feasibility study for final disposal of radioactive waste. Dipsposal concepts” Main Report, May 2011. Rapporten er udarbejdet af Cowi for DD. Se afsnit 4.2.4.