onsdag den 7. januar 2015

Atomaffald: Er det Slut med Slutdepotet?

Folketingsmedlem Peter Juel Jensens (V) udtalelser 5.1. om mellemlagring af radioaktivt affald er det sidste i en række af positive tilkendegivelser om denne opbevaringsform (1). De giver grund til forsigtig optimisme.

Det er ikke tilfældigt, at udtalelserne er kommet, efter at medlemmer af folketingets miljø- og sundhedsudvalg har besøgt det hollandske mellemlager for radioaktivt affald, COVRA. Her har folketingsmedlemmerne ikke bare set en alternativ opbevaringsform for det radioaktive affald, men også stiftet bekendtskab med en gennemtænkt og sammenhængende løsning på de problemer, som brugen af radioaktive stoffer og radioaktiv stråling fører med sig. 




Foto fra COVRA

Selvom intet er sikkert på nuværende tidspunkt, er tiden inde til at tænke over det videre forløb. Det er vigtigt at se i øjnene, at problemerne med det radioaktive affald langt fra er løst, selvom folketinget vedtager, at det radioaktive affald skal anbringes i et mellemlager.

Det mislykkede forsøg på at luske slutdeponeringen igennem har gjort opgaven med at etablere mellemlageret vanskeligere. Som Aalborg-undersøgelsen (2) viste, bliver myndighedernes forsikringer om affaldets ufarlighed ikke troet, og det vil også være et problem, når mellemlageret skal etableres. Borgernes tillid til myndighederne genoprettes ikke kun ved at afskaffe folketingsbeslutningen fra 2003, B48.

Men tilliden skal genoprettes. For hvis befolkningen ser med mistro på myndighedernes forsikringer, vil det være en sten i skoen hver gang, der skal tages en beslutning om radioaktive stoffer eller radioaktiv stråling.

Der er brug for, at offentligheden forstår og accepterer, at selvom radioaktiv stråling er farlig, så er det muligt at beskytte sig mod den. Derfor skal strålingen standses med beton- og blyvægge, ikke med sikkerhedsanalyser og udenomssnak. Radioaktive stoffer har vigtige og nyttige anvendelser, og de skal styrkes, men altid med respekt for sikkerheden. Der er brug for flere og bedre uddannede eksperter, og den viden, der findes på dette område, skal formidles bedre til borgerne. Hvis man følger det hollandske eksempel, kan et dansk mellemlager spille en vigtig rolle i den sammenhæng.

Offentligheden må have sikkerhed for, at tilsynet med sikkerheden i mellemlageret er lagt i hænderne på folk, som har reel mulighed for at udføre dette tilsyn. Det skal være klart for alle, at de tilsynsførende ikke, hverken direkte eller indirekte, er udsat for pres, når de passer deres arbejde. Det er pinligt, at Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) var tiltænkt rollen som tilsynsmyndighed med slutdepotet, til trods for, at medarbejdere ved instituttet har optrådt ved de propaganda-møder for slutdeponering (3), som sundhedsministeriet lod afholde sidste forår, og ved forskellige andre lejligheder. Man skulle dog tro, at en institution, der som SIS er en del af sundhedsministeriet, var afskåret fra at føre tilsyn med et projekt, som er underlagt det samme ministerium.

På nuværende tidspunkt er det som nævnt ikke sikkert, om mellemlageret bliver vedtaget. Derimod er det helt sikkert, at jo længere tid, der går, inden denne beslutning bliver taget, desto vanskeligere bliver det at etablere det.

Skrevet af Jens


Henvisninger: 


1. Kronik i Jyllandsposten (26.10.13) - kronik i Politiken (08.10.14) - kommentar i Atom Posten (01.10.13) - Baggrundspapir om mellemlager COVRA

2. Aalborg-undersøgelsen Kommentar i Atom Posten (23.09.14)


3. Borgermøderne fandt sted: 31. marts i Rødbyhavn, 7. april i Rønne, 9. april i Hvidbjerg / Thyholm, 5. maj i Skive og 7. maj i Kerteminde. 

Kommentarer i Atom Posten: (21.02.14), (07.04.14), (10.04.14), (14.04.14), (28.04.14), (03.05.14), (05.05.14), (08.05.14) og (11.05.14)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar