Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 30. november 2014

Atomaffald: Roskilde Kommunes Høringssvar af 19.11.14

Inden den 5.12.14 skal høringssvar indsendes til sundhedsministeriet (SUM) vedr. miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. For Sverige, Tyskland og Polen er fristen forlænget til 23.1.14, da materialet fra start ikke var oversat. 

I sit høringssvar peger Roskilde Kommune på, at der ikke er foretaget analyser og vurderinger af, at affaldet kan være forsvarligt på Risø efter 2023. Tværtimod er der konstateret tæring af beholderne med det radioaktive affald: 

"Roskilde Kommune kan ikke se, at der er foretaget analyser og vurderinger som viser, at det lav- og mellemaktive affald kan deponeres på Risø indtil 2023 uden risiko."

Dette er ikke helt korrekt, for t.o. blev følgende fremført på en minihøring i 2005:

"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning."

I en artikel i Roskilde Dagblad 28.11.14 understreger borgmesteren, ligesom flere gange tidligere, at det må være op til Dansk Dekommissionerings (DD's) faglige vurdering, hvor atomaffaldet skal ende. Borgmesteren sigter med disse ord, skriver Dagbladet, til de 5 andre kommuners argumenter om, at Risø tørrer affaldet af på landkommuner. Affaldet stammer jo if. borgmesteren fra hele landet.

Med disse ord glemmer borgmesteren, at kritikken fra de 5 kommuner, der er i spil til at få et slutdepot, også går på de meget overfladiske og derfor fagligt ikke overbevisende planer om slutdeponering. 

Roskildes borgmester kommer med sine ord i Dagbladet (1) til at tørre affaldet af på andre kommuner, for

1. hvordan kan borgmesteren anbefale, at beholdere, hvoraf nogle if. Roskilde Kommunes høringssvar viser tegn på tæring, skal slutdeponeres - bare i en anden kommune?



Tæret tønde på Risø Planche 12 fra foredrag ATV Vinter 2012


I 2013 var der endnu ikke stillet krav til beholderne jf. kilde 2) i et svar fra DD til en borger på Thyholm. 

Et andet kritikpunkt er, at det er SIS, en del af Sundhedsstyrelsen og derved SUM, der som tilsynsmyndighed skal godkende beholdere til slutdepot. Dette er i strid med IAEA's standarder (3) og EU's direktiv af 19.7.2011, hvor der i artikel 6 står, at den kompetente tilsynsmyndighed skal være funktionelt adskilt fra andre organer, der arbejder med radioaktivt affald:

Artikel 6

Kompetent tilsynsmyndighed

1. Hver medlemsstater opretter og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed inden for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

2.Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed funktionelt er adskilt fra alle andre organer eller organi­sationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale, herunder elektricitetsproduk­tion og anvendelser af radioisotoper, eller med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, for at sikre dens faktiske uafhængighed af uretmæssig påvirkning af dens tilsyns­ funktion".

Overholder Danmark ikke dette, vil Europa-Kommissionen indlede en overtrædelsesprocedure jf. svar til borger i Odense fra Generaldirektoratet for Energi den 27.10.14. (3)

2. Hvordan kan Roskilde Kommune bakke op om, at radioaktivt affald, der for en stor dels vedkommende indeholder langlivede isotoper, skal slutdeponeres  med en sikkerhedshorisont på bare 300 år, i en dybde ml. 0 og 100 meter under terræn, og i en bygning, der i DD's papirer ligner en almindelig lagerbygning? Hvis affaldet skal slutdeponeres, bør det ned i en langt større dybde mellem 300-800 meter med en sikkerhedshorisont på 100.000 år i et slutdepot og en geologi, der sikrer, at affaldet holdes tilbage længst muligt, så det ikke siver ud og ødelægger miljø og mennesker.

Roskilde kommune anbefaler ikke mellemlagring, da argumentet er, at flere håndteringer af affaldet vil medføre en øget risiko og større økonomiske omkostninger. Men det aktuelle slutdeponeringskoncept risikerer at blive meget dyrere og meget mere risikabelt, når det begynder at sive. Beholdere med radioaktivt materiale korroderer meget hurtigere end beholdere med ikke radioaktivt affald, så udsivning kan if. en hollandsk uafhængig ekspert ske inden for få årtier (4).

I Sverige har man ved en fejl slutdeponeret langlivet affald i et slutdepot til kortlivet affald, SFR, og mange tønder skal tages op. Sammen med flere tusinde andre tønder på Studsvik skal de pakkes om på et nyt ompakningscenter. Hvis Danmark laver et nyt mellemlager, kan man indgå et samarbejde med Svafo i Sverige.

Til sidst i høringssvaret står:

"Roskilde Kommune er fortsat klar til at bidrage med oplysninger, såfremt dette kan medvirke til en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig håndtering af affaldet."

At slutte op, som Roskilde Kommune gør, om den nuværende overfladiske plan for slutdeponering "medvirker ikke til en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig håndtering af affaldet." Man skal huske, at affaldet er fra en nuklear forsøgsstation, ikke fra et atomkraftværk. Det er mangfoldigt, og der findes ikke detaljerede oplysninger om det.

Kommunen bør i stedet henvende sig til eksperter i samme kommune  DTU NUTECH med indsigt i radioaktivt affald og blive informeret og oplyst åbent og ærligt om det radioaktive affald på Risø og risici ved et slutdepot med ringe sikkerhedshorisont og ringe dybde.

Bl.a. kan man af dette forskningspapir fra 2008 læse, at plutonium er mere mobilt i cement end i jord og aflejringer, hvilket betyder, der skal ofres særlig opmærksomhed på det ved deponering af radioaktivt affald fra dekommissioneringen, som der står side 48. 

Vi borgere, der følger slutdepotsagen fra sidelinjen, har ingen mulighed for at konstatere om disse anbefalinger følges.

Skrevet af Anne

Kilder:

1. Roskilde gør alt for ikke at være i spil til atom-depot Dagbladet 28.11.14 (ikke online.)

2. Mail-korrespondance mellem en borger på Thyholm og DD:

Spørgsmål 1 Borger: Videoen fra mødet i Kerteminde (red. 15.6.2011) er nu på nettet. Heri har jeg set, at du udtaler, at affalds-containerne ikke er godkendte til slutdeponering, men kun til mellemlagring.

Mit spørgsmål: Hvem har opstillet kravene til container for slutdeponering ?

DD's svar: "Der er ikke endnu opstillet krav til de beholdere, som skal bruges i et slutdeponi."


Spørgsmål 2 Borger: Hvem skal godkende containerne ?

DD's svar: "Det er myndighederne, Statens Institut for strålebeskyttelse (SIS), som skal godkende beholdere til slutdepot. Det er ligeledes SIS som godkender de beholdere, som bruges til mellemlagring."

Spørgsmål 3 Borger: Kan det komme på tale at alt affald skal ompakkes ?

DD's svar: "Affaldsbeholdernes konstruktion og materialer kommer til at indgå som en parameter i de endelige sikkerhedsanalyser, der skal til, før et depot kan blive en realitet. Af andre parametre kan nævnes områdets geologi, konstruktionen af depotbygningen, egenskaberne og mængderne af de fyldmaterialer, der skal fylde hulrum i og mellem beholderne i depotet, parametre for transport af radionuklider i vandig opløsninger, optag af radionuklider i fødekæden m.m. De samlede sikkerhedsanalyser skal sendes til SIS for godkendelse, før projektet kan igangsættes.

Hvis sikkerhedsanalyserne viser, at der skal justeringer til, før depotet er sikkert, er der flere forskellige parametre, man kan ændre på for at opnå forbedringer. Man kan f.eks. ændre konstruktion af selve depotbygningen, kemi og mængde af fyldmaterialerne, vælge en anden geologi til placering af depotet m.m. Da det er den samlede pakke af barrierer, der skal godkendes i forbindelse med sikkerhedsanalyserne, er der ingen grund til at forvente at affaldet skal ompakkes. Desuden kan det tilføjes, at der allerede ved udvælgelsen af de beholdertyper, Dansk Dekommissionering bruger til affaldet, blev tænkt på at beholderne skulle være egnede til slutdeponering."




3. Mailsvar til borger i Odense af 27.10.14 fra Generaldirektoratet for Energi i EU-Kommissionen (min fremhævning):

"Directive 2011/70/EURATOM requires Member States to establish a competent regulatory authority in the field of safety of spent fuel and radioactive waste management. Such an authority has to be separated from any other body concerned with the management of spent fuel and radioactive waste. The importance of an independent regulatory body is also required by the international safety standards of the IAEA and the Joint Convention on the Safety of Spent Fuel and Radioactive Waste Management.

According to Directive 2011/70/EURATOM, all Member States are required to communicate the content of their national programmes for spent fuel and radioactive waste management to the European Commission for the fist time by 23 August 2015. These programmes will be assessed by the European Commission with respect of their compliance with the Directive's provisions.

In case that a Member State fails to transpose and implement the provisions of the Directive 2011/70/EURATOM, an infringement case can be launched by the European Commission."



4. Mailsvar til Anne fra Jan Willem Storm Van Leuwen, Cee data Consultancy: 

"Containers will deteriorate at a much higher rate than non-nuclear structures, because of the nuclear radiation. So they will go leaking, may be within a few decades or sooner. The contents are dangerous and many radionuclides are, or may become, chemically mobile."




fredag den 28. november 2014

Atomaffald: Vildledning i Geoviden Nr. 2 2011

I 2011 udgav GEUS et hæfte i serien Geoviden (nr. 2) skrevet af en redaktionsgruppe med repræsentanter fra DD, SIS og GEUS


Det sidste kapitel side 18 med overskrifterne "Andre steder i verden" - "Udenlandske erfaringer" er uklart og slører fuldstændigt en helt væsentlig skelnen, når det drejer sig om slutdepoter til atomaffald, nemlig om det er til kortlivet affald (radioaktivt i ca. 300 år) eller til langlivet affald (radioaktivt i mere end 300 år op til hundredtusinder af år). 

Læseren bliver hverken ordentligt informeret eller oplyst efter at have læst side 18. Det er langt fra første gang, der sker en sløring af slutdepoter i udlandet jf. artikler i listen under links nedenfor.

Når de involverede myndigheder må ty til gentagen vildledning, kan man spørge, om der er noget, der skal dyttes igennem? Er det fordi man ikke vil betale, hvad det koster at lave et slutdepot med en sikkerhedshorisont på 100.000 år? I det kortlivede affald vil der jo stadig efter 300 år være langlivede isotoper, udover det affald, der if. forstudiet fra maj 2011 har aktivitet i mere end 1000 år. Affaldet skal holdes tilbage bedst muligt af beholderne, depotet og den omliggende geologi af hensyn til mennesker og miljø, da man ved, det vil sive på et tidspunkt. Dette tidspunkt kan allerede være efter få årtier eller før, da radioaktiviteten i affaldet medvirker til en hurtigere korrosion af beholdere og containere. (1)

En uafhængig konsulent, den hollandske kemiker Jan Willem Storm Van Leuwen, Cee data Consultancy, skrev følgende til mig: "Containers will deteriorate at a much higher rate than non-nuclear structures, because of the nuclear radiation. So they will go leaking, may be within a few decades or sooner. The contents are dangerous and many radionuclides are, or may become, chemically mobile.

In my view the existing radioactive wastes should be stored in such way that reentry of radionuclides into the human environment is postponed as long as possible, consequently in very deep repositories in geologically very stable formations. Fortunately the amounts in Denmark are relatively small, but Denmark would need to buy room in a repository of another country, for example Sweden or Finland."

Storm Van Leuwen skrev også følgende:

"According to the radio-toxical models of the industry handling and disposal of short-lived radioactive waste is allowed to be done in a much cheaper way than long-lived waste, because of much less stringent standards. So the nuclear industry feels a strong incentive to classify as much nuclear waste as possible ‚short-lived’, because its disposal is much cheaper. It is not possible to discern short-lived and long-lived radionuclides with radiation counters. Alpha and beta radiation are not detectable by radiation counters, only by means of specialized procedures and equipment. The content of waste containers is generally unknown, at least after a number of years. So it is very well possible that a so-called short-lived waste container contains long-lived alpha and beta emitters. Inside the human body these are very dangerous."



Her er mine kommentarer til Geoviden nr. 2 2011 side 18

1) Geoviden:

"Status i 2010 var, at der er idriftsat overfladenære slutdepoter (fra terræn til max. 100 meters dybde) for lavaktivt affald i Finland, Frankrig, Japan, Spanien, Sverige, England og i USA." 

Min kommentar:

Ordet "kortlivet" er censureret bort. Der står kun "lavaktivt affald".

Af denne liste fra STUK (Den finske strålsikkerhedscentral), kan man se, at de omtalte "overfladenære slutdepoter" alle kun er til kortlivet lav- og mellemaktivt affald.

2) Geoviden:

"Yderligere er der depoter i drift for mellemaktivt affald i Sverige og Finland, mens der endnu ikke er etableret slutdepoter for højradioaktivt affald nogen som helst steder i verden trods omfattende forstudier i adskillige lande. Det højradioaktive affald med de længste depottider ligger således på mellemlagre i de forskellige lande."

Min kommentar:

De omtalte "depoter i drift for mellemaktivt affald i Sverige og Finland" er if. STUK's liste også kun til kortlivet lav- og mellemaktivt affald. 

3) Geoviden:

"I mere end 30 år har vores nabolande Sverige og Finland ligeledes været i gang med at udforske undergrunden med henblik på deponering af radioaktivt affald. Fokus i disse to lande har været at etablere slutdepoter for hhv. højradioaktivt affald i 400–500 meters dybde og for det lav- og mellemaktive affald i knap så stor dybde (ca. 50 meter)."

Min kommentar:

Igen er "kortlivet" censureret bort: "for det lav- og mellemaktive affald i knap så stor dybde (ca. 50 meter)."

Det svenske slutdepot for kortlivet lav- og mellemaktivt affald, SFR, er i ca. 50 meters dybde. Sverige har endnu ikke noget slutdepot til langlivet mellemaktivt affald.


SKB, der håndterer det svenske kerneaffald, informerede i begyndelsen af marts 2013 den svenske strålesikkerhedsmyndighed om, at der kunne være affald i SFR, der ikke skulle have været deponeret der. Det drejer sig om 2844 tønder, der i 1994 blev placeret i SFR, og som man må tage op igen for at finde ud af, hvad tønderne indeholder, da dokumentationen er misvisende.

Geoviden har indsat en illustration af Santa Barbara på side 18 med denne tekst: "skytshelgen for bl.a. stenhuggere, gravere, artillerister og geologer. Det er derfor ikke så mærkeligt, at denne figur af Santa Barbara findes ved nedgangen til de underjordiske laboratorier ved det belgiske atomforskningscenter SCK-CEN i Mol."

Man kan tilføje, at det er beboerne ved det kommende slutdepot for radioaktivt affald, der får brug for en skytshelgen, mere end det er geologerne, der har skrevet Geoviden nr. 2 2011. Det er jo beboerne og deres efterkommere ved slutdepotet, der skal leve med udsivningen fra det discount-slutdepotkoncept, der pt. ligger på bordet i Sundhedsministeriet.




Skrevet af Anne


tirsdag den 25. november 2014

Sundhedsministeriets Procesplan for Atomaffaldet

I dag har Sundhedsministeriet (SUM) offentliggjort sin ”Procesplan for deponering af dansk lav- og mellemaktivt affald – november 2014” på sin hjemmeside. Nederst bringer vi dette vigtige dokument i sin helhed.

Procesplanen ligner tidsplanen for et kup. 


Omkring årsskiftet får vi: ”afrapportering vedrørende mellemlagerløsning”, udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe. Hvordan den ser på mellemlageret, gør vi os ingen illusioner om. 

Før nogen kan nå at protestere, skal der træffes en politisk beslutning, om atomaffaldet skal i et slutdepot eller et mellemlager. Grundlaget for denne beslutning bliver derfor hæmningsløse lovprisninger af slutdepotet overfor en beskrivelse af mellemlageret, som er udarbejdet af modstandere af denne løsning. 

Når slutdepotet er vedtaget, offentliggøres den sammenfattende redegørelse og miljørapporten. Der en klagefrist på 4 uger, men den intet er værd, når beslutningen er truffet. 

Enhver kritik af slutdepotet kan nu afvises med, at der ikke er andre muligheder.

Procesplanen er en indrømmelse af, at slutdepotet kun kan gennemføres ved brug af generalforsamlingsfiduser som ovenstående.

Man har erkendt, at hvis folketinget fik mulighed for at sammenligne afbalancerede beskrivelser af de to alternativer, så ville resultatet med stor sandsynlighed blive et andet. Den eneste chance er at få skubbet mellemlageret ud, og den chance får man kun, hvis der ikke er tid til at kritisere myndighedernes forventelige nedgøring af mellemlageret.

For nylig er man begyndt at drøfte muligheden af at fjerne giftdepotet på Harboøre Tange (”Høfde 42”), og det kommer til at koste mange penge.

Ingen ved, hvad det kommer til at koste at fjerne slutdepotet, når affaldet begynder at sive ud, og spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre. Billigt bliver det i hvert fald ikke.

Med en let omskrivning af Astrid Krags visdomsord kan man sige, at enhver generation skal rydde op efter os.

Skrevet af Anne og Jens



Procesplan som opdateret 25.11.14 på Sundhedsministeriets side


2. oktober 2014 – Plan og miljøvurdering vedr. slutdepotsporet sendes i offentlig høring 

Offentlig høring: Plan og miljøvurdering for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald sendes i offentlig høring med svarfrist den 5. december 2014.

Der sendes samtidigt i ESPOO høring i dansk udgave med oplysning om, at 8 ugers fristen vil være fra det tidspunkt, hvor de modtager plan og miljøvurdering i engelsk udgave og ikke-teknisk resume i hhv. polsk og tysk udgave.


December 2014/januar 2015 – Sammenfattende redegørelse udarbejdes


Sammenfattende redegørelse: Der udarbejdes en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de indkomne høringssvar er taget i betragtning, samt hvorfor planen er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet. Endeligt beskrives, hvorledes man vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planens eventuelle realisering ventes at afstedkomme.


April 2013 – ultimo 2014 – vurdering af mellemlagerløsning
Fastlæggelse af rammer for vurdering af mellemlagerløsning, her fastlægges, hvilke undersøgelser vedr. depotkoncept, geologi, sikkerhedsanalyser m.v., der er behov for.

Der tilvejebringes et beslutningsgrundlag på overordnet niveau om muligheder for etablering af en mellemlagerløsning.

Ultimo december 2014 – ultimo januar 2015 

Afrapportering og vurdering vedr. mellemlagerløsning.

Primo 2015 – politisk stillingtage til status for spor 

På baggrund af omegnsstudier og den gennemførte miljøvurdering vedr. slutdepotsporet, beslutningsgrundlaget om mellemlagerløsning og status vedr. mulighed for eksport af alt affaldet forventes en politisk beslutning vedrørende spor.

Scenarie I – politisk beslutning om fortsat slutdepotproces

Primo 2015 

Hvis det besluttes at fortsætte med slutdepotprocessen, vil den sammenfattende redegørelse og miljørapporten blive offentliggjort samtidig med offentliggørelsen af den politiske beslutning.

Der er klagefrist vedr. den sammenfattende redegørelse på 4 uger.

På grundlag af det tidligere udarbejdede materiale, herunder miljøvurderingen, udarbejdes forslag til projekteringslov. I projekteringsloven reserveres områderne, og der gives hjemmel til projektering, grundige udredninger, inkl. VVM, offentlig høringsfase m.v.

På grundlag af arbejdet under projekteringsloven vil der ultimo 2017 kunne træffes politisk beslutning om anlæggets endelige udformning, placering o.s.v., og derefter udarbejdes forslag til anlægslov, som vil være grundlag for, at det egentlige anlægsarbej
de med depotet kan sættes i gang. 

Scenarie II – politisk beslutning om mellemlagerløsning

Primo 2015 

Såfremt det besluttes at gå videre med mellemlagerløsningen udarbejdes evt. efter yderligere studier et planforslag om mellemlagerløsning, hvor geografiske placeringsmuligheder er udpeget. Planforslaget forelægges politikerne ultimo 2015.

Der udarbejdes strategisk miljøvurdering af planforslaget, som ventes tilendebragt ultimo 2016.

Efter den strategiske miljøvurdering kan udarbejdes forslag til projekteringslov ultimo 2016/primo 2017.

Scenarie III – Eksportsporet

Primo 2015 

Eksportsporet vurderes fortsat sideløbende med den øvrige videre proces, jf. scenarie 1 og 2.

Sidst opdateret 25-11-2014

onsdag den 19. november 2014

Atomaffald: Sundhedsministerens Svar til et folketingsmedlem 3.11.14

Folketingsmedlem Sophie Løhde (V) bad 23.10.14 sundhedsministeren kommentere den kritik af miljørapporten om et slutdepot for radioaktivt affald, som professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse (AU) fremsatte den 22.10.14 i TV2 Bornholm.

3.11.14 kom svaret, hvori der bl.a. står:

"Ellen Margrethe Basse kritiserer i artiklen, at miljøvurderingen ikke går særligt i dybden, men i stedet udskyder mange vurderinger til et senere tidspunkt i processen."

(...)

"Planen for etablering af et slutdepot er fortsat på et meget overordnet niveau, hvor der ikke er besluttet om depotkoncept eller en mere præcis placering inden for de udpegede seks områder. (Hvert område er langt større end det areal, der er behov for). Det betyder også, at vurderingen af de miljømæssige konsekvenser må blive på samme overordnede niveau."


Overfladisk plan

Der er talrige eksempler på, at planen for et slutdepot er præget af overfladiskhed jf. Atom Postens mange indlæg, bl.a. i "Kafka i atomaffaldet".

Et iøjnefaldende eksempel er udformningen af slutdepotet: en bygning placeret som en legetøjsklods i forskellige dybder uden nogen klar specificering af bygningen og de omliggende jordlag, uden fastsatte krav til de containere der skal i slutdepotet, uden nogen klart fastsatte kriterier for det affald, der skal i, uden nogen klare svar vedr. monitorering osv.


Kort fortalt Forstudie til dansk slutdepot for radioaktivt affald DD

Enhver kritik afvises med dette mantra jf. DD's svar til mig af 5.9.12:

”Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt Henfald skal betragtes som giftigt affald.”

Myndighederne holder kort sagt alle hen med snak, indtil det endelige sted er udpeget, formodentlig i 2016. Derefter designes slutdepotet ud fra det affald, der skal i, og den omkringliggende geologi. Der bliver læst en bøn over affaldet, depotet og geologien i form af risikoanalyser, og internationale eksperter, der skulle have været indkaldt for lang tid siden if. Beslutningsgrundlaget fra 2008 (s. 48), vil godkende slutdepotkonceptet, for på så sent et tidspunkt vil ingen formodentlig undlade at godkende et andet lands slutdepot.

Hvorfor valg af overfladiskhed?

Er den valgte strategi fra myndighedernes side denne: Vi laver en uklar, løs og overfladisk plan, som man forholder sig til i årevis, fordi vi ikke har helt styr på, hvad der er i tønderne (1)? Vi bruger IAEA's lave klassifikation, for så kan vi klassificere affaldet som mindre farligt end det er og derved lave et billgere slutdepot?


Skrevet af Anne


Link


Notat om affald fra Hot Cell anlægget
Kære Martha
Hermed fremsendes notat om det højaktive affald fra Hot Cell. Det er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder, men da meget af det, der er sket i Hot Cell ligger før nogen af de nuværende ansattes tid, må jeg nødvendigvis tage forbehold for, at noget kan være upræcist i detaljen.

Med venlig hilsen




søndag den 16. november 2014

Atomaffald: Slutdepot eller Mellemlager?

I efteråret 2012 bad gruppeformændene for folketingets partier sundhedsministeriet om at undersøge et mellemlager for radioaktivt affald på lige fod med et slutdepot (1). Alligevel kan man i ministeriets høringsnotat vedrørende scoping (2) fra efteråret 2014 læse, at

”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vurderer ikke, at mellemlagerløsningen og udlandssporet i lovens forstand er ”rimelige alternativer i forhold til miljøvurderingen af et slutdepot.”

Så selvom mellemlageret bliver taget alvorligt i folketinget, bliver det altså ikke anset for ”et rimeligt alternativ” i sundhedsministeriet.

Vi synes derfor, det er på sin plads at opsummere, hvad der efter vores mening taler mod slutdeponering og for mellemlagring af det danske radioaktive affald. Det ville være godt, hvis SUM ville argumentere for deres synspunkter i stedet for bare at ”vurdere”, at mellemlageret ikke er et ”rimeligt alternativ”, men det gør vi os ingen illusioner om, at de vil.

Den afgørende forskel mellem slutdepot og mellemlager er, at man ved slutdeponering giver slip på kontrollen med affaldet, mens man ved mellemlagring holder det under opsyn og kan gribe ind, hvis der med tiden opstår lækager eller andre problemer.

Den manglende kontrol med det slutdeponerede affald efter lukningen af depotet opvejes efter tilhængernes mening af, at det allerede i projekteringsfasen er muligt at finde frem til det, der kan gå galt. Ved hjælp af sikkerhedsanalyser (3) kan man virtuelt følge depotets udvikling gennem meget lange tidsrum og på den måde opdage svage punkter i konstruktionen, inden depotet bliver bygget og fyldt.

Det er en smuk tanke, men den forudsætter, at man har et meget nøje kendskab til:

  • de geologiske forhold i depotets omgivelser, nu og i fremtiden 
  • det affald, man vil lægge i depotet 
  • de processer af fysisk, kemisk, geologisk og biologisk art, som kan forløbe i og omkring depotet 
I virkeligheden har man kun et begrænset kendskab til disse forhold, og det medfører naturligvis usikkerhed med hensyn til, hvordan det går med affaldet i depotet. Vil det blive der, hvor man har deponeret det, eller vil det trænge ud i omgivelserne? Og hvornår vil det ske? Spørgsmålene kan ikke besvares med 100%’s sikkerhed. Selv ikke nok så raffinerede sikkerhedsanalyser kan kompensere for, at grundlaget for analysen er usikkert.

Hertil kommer, at man skal være sikker på, at al den viden, man har på nuværende tidspunkt, er brugt og brugt rigtigt. At intet er glemt, alt er tjekket, og intet er fejet ind under gulvtæppet. At man har neutraliseret ”den menneskelige faktor”.

Måske kan man forklare, at det er tilfældet nu. Men fra den nære fortid er der eksempler på, at: 


  • man har overset problemer, som er beskrevet i almindelige lærebøger i kemi (4) 
  • ingen har opdaget en ordinær regnefejl, som har været hele turen gennem kontrolinstanserne (5) 
  • målinger af udsivningen fra et depot med radioaktivt affald, foretaget af en uafhængig instans, har givet betydelig større værdier end de officielle målinger har (6) 
Der er altså eksempler på, at nogen har overset oplysninger, som var let tilgængelige, og at andre har sjusket eller fiflet med sådanne oplysninger. På den baggrund er det vel ikke for meget at bede om en forklaring på, hvorfor den slags problemer pludselig, i november 2014, er blevet helt utænkelige.

Det er også nødvendigt at følge den politiske og bevillingsmæssige proces nøje, hvis man beslutter at bygge et slutdepot.

For eksempel er det ikke acceptabelt først at lade eksperterne tegne et ideelt slutdepot for så bagefter, når medie-interessen har lagt sig, at bygge et discount-depot, tilpasset snævre økonomiske rammer. Borgerne i nærheden af slutdepotet (og alle vi andre) har krav på at vide på forhånd, hvordan et eventuelt slutdepot bliver indrettet, fordi meget lidt kan laves om, når det først er bygget.

Men hvad så med mellemlageret? Et der slet ingen problemer med det?

Jo, der er problemer, også for de kommende generationer. Men netop fordi mellemlageret er indrettet, så affaldet er tilgængeligt, kan vores efterkommere gøre noget ved disse problemer. De kan reparere affaldsbeholderne, hvis de viser tegn på utæthed, og kan på den måde standse forureningen ved kilden. De kan udnytte fremskridt på kernefysikkens område til at omdanne langlivede radioaktive isotoper til kortlivede, og de kan, hvis alt andet glipper, vælge at anbringe det resterende affald i et dybt geologisk depot med den (formentlig langt større) viden, man har til den tid.

I mellemlageret er affaldsbeholderne ikke bare synlige for det personale, der skal passe på dem. Også offentligheden kan få mulighed for at besøge mellemlageret, og det kan bruges i undervisningsmæssig og folkeoplysende sammenhæng. Et dansk mellemlager kan, ligesom det hollandske COVRA (7), bruges i en informationsstrategi med det formål at afdæmonisere radioaktiv stråling og radioaktive stoffer. Radioaktiv stråling er farlig, men det er muligt at beskytte sig mod den, og i et mellemlager kan man demonstrere hvordan. Radioaktive stoffer har vigtige anvendelser, bl. a. indenfor medicin og forskning, og de skal fastholdes og udvikles, ikke hæmmes af unødig frygt.

Mellemlagring af radioaktivt affald er et eksempel på det, der kaldes ”rullende forvaltning” (8). Hver generation får mulighed for at behandle affaldet på en måde, som de synes er forsvarlig, men med respekt for, at deres efterkommere skal have samme mulighed. De kan udnytte nye måder at håndtere affaldet på uden at afskære sig fra at bruge de gamle.

Vi bliver nødt til – med et par generationers forsinkelse – at se i øjnene, at dette er atomalderens vilkår.

Skrevet af Anne og Jens


Henvisninger:



  1. Pressemeddelelse SUM, 22.1.2013
  2. Miljøvurdering af plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. Høringsnotat – scoping. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Enhed: Sygehuspolitik. Sagsbeh. SUMTK. Sagsnr. 1 305 421. Dokument nr. 1 528 396. 22. september 2014. Kommentarer i Atom Posten (05.10.14) og (07.10.14). 
  3. ”Baggrundsartikel om Risikovurdering” og ”Bemærkning om Brug af matematiske Metoder til Risikovurdering”. Ovenfor har vi brugt Dansk Dekommissionerings betegnelse: ”sikkerhedsanalyse”. Efter vores opfattelse er betegnelsen: ”risikoanalyse” mere dækkende. 
  4. Henvisning til WIPP og kommentar i Atom Posten (30.05.14). 
  5. Artikler i ”Information” af Ulrik Dahlin: "For lav grænseværdi i miljøvurdering om skifergas" 7.10.14, "Frederikshavn tier i sag om regnefejl om radioaktivt affald" 15.11.14 og kommentar i Atom Posten (19.09.14) samt baggrundspapir: ”Radioaktivitet af uranholdige Bjergarter”
  6. Henvisning til Centre de Stockage de la Manche og kommentar i Atom Posten (09.02.14). 
  7. Henvisning til COVRA’s hjemmeside, baggrundspapir: ”COVRA” og kommentar Atom Posten (01.10.13). 
  8. ”Atomaffaldsdeponering i etisk Perspektiv” Niels Henrik Hooge, Anne Albinus, Bendy Poulsen og Kirsten Jacobsen, 2014, NOAHs Forlag og kronik i Politiken: Atomaffald er også et etisk problem af Studiekredsen Atomaffaldsetik (08.10.14).

Atomaffaldet og Fyrtøjet i Slutdepotet - Et Eventyr


Der kom en Soldat marcherende hen ad Landevejen: én, to! én, to! Han havde sit Tornyster på Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krig, og nu skulle han Hjem. På Slagmarken havde han hørt om en Skat, der skulle ligge på Lolland eller ved Kerteminde. Men nu var han faret vild. Han var udmattet, søvnig og drevet af Angst, for han havde ingen Penge. Året var 2350. 

Så mødte han en gammel Heks. Hun sagde: "God aften, Soldat! Hvor du har en pæn Sabel og et stort Tornyster, du er en rigtig Soldat! Nu skal du få så mange Penge, du vil eje!"

"Tak skal du have, din gamle Heks!" sagde Soldaten.

"Kan du se det store træ?" sagde Heksen, og pegede på et Træ, der stod ved siden af dem. "Det er ganske hult inden i! Der skal du krybe op i Toppen, så ser du et Hul, som du kan lade dig glide igennem og komme dybt i Træet!

"Hvad skal jeg så nede i Træet?" spurgte Soldaten.

"Hente en Skat!" sagde Heksen, "du skal vide, når du kommer ned på Bunden af Træet, så er du i en stor Gang. Der er buldermørkt, for der er kun Mørkelygter."




"Så ser du tre Døre, du kan lukke dem op, Nøglen sidder i. I det første Kammer ser du midt på Gulvet en stor Kiste, oven på den sidder en Ekspert med et Ego så stort som en Tekop; I Kisten er det lav- og mellemradioaktive Affald fra Nedrivingen af noget, der i gamle Dage hed Forskningscenter Risøs Reaktorer og andre Bygninger. Eksperten vil sige til dig: “Kom bare ind! Affaldet er ikke farligt. Det er kun kortlivet." 

Men vogt dig, for i det kortlivede Affald er der langlivede Isotoper, så Affaldet er stadig farligt. De kaldte det kortlivet for 300 År siden, for det gjaldt om at lave et billigt Slutdepot. Hæ, hæ, hæ. Men mange Tønder og Containere blev hurtigt utætte og lækkede på grund af den radioaktive Stråling. Indholdet er farligt og mange Radionuklider er eller kan blive kemisk mobile, så gå blot videre. På Væggene i Gangen kan du se rester af Fotos af de ansvarlige Ministre fra dengang, man planlagde Slutdepotet. En af dem sagde, man kunne sidde ovenpå Slutdepotet med sine Børnebørn og spise - uden at komme til Skade. - Det er længe siden, der lå Madpakkerester her. Hi, hi, hi.

Gå forbi det næste Kammer. Her ligger det langlivede lavaktive Affald.

Derinde er der ikke rart at være. Ovenpå Kisten sidder Eksperten med et Ego så stort som et Møllehjul. Der kan gå ild i Grafitaffaldet, så tag dig i agt!

Du hører Klagelyde, men ignorer det. Det er bare Tailingsaffaldet. De klager over at være langt fra Kvanefjeldet og det blå Lys. De lider allermest, for ligesom det giftige Affald, Blyet, Cadmiummet, Berylliummet og Uranet, skal de ligge der i al Evighed, og de er bange for at sive ud i Miljøet. Det har jo længe sivet fra det historiske Affald i Bagkammeret, og her tør ingen Ekspert opholde sig. En giftiggrøn selvlysende skummende Vædske flyder ud fra dette Kammer gennem Sprækker i Væggene og ud af Slutdepotet. Engang kunne Tailingsaffaldet høre stemmer i det Fjerne, når Børn og Voksne besøgte Ladbyskibets Museum. I lang Tid har der nu været stille. Og Stilheden er det Værste. 


Men efter der blev bygget et Slutdepot, kunne ingen mere bo på Kertinge Mark eller i Kerteminde. Folk turde ikke åbne Vandhanerne. Og da SUM kom og sagde, at de gik meget op i Forebyggelse og Kertinge- og Kertemindeborgerne SKULLE drikke Vandet, og de så åbnede for Hanerne, blev de syge og grønne i Hovederne. Borgerne altså, ikke SUM. De havde nemlig Vandflasker med sponsoreret af Cleantech Parken ved Risø/DTU. Men da de kom hjem, måtte de vaske deres Hænder, og de gør det endnu, siges det, for der sidder stadig Affald på dem.

I det tredje Kammer går du ind. Ovenpå Kisten sidder Eksperten med et Ego så stort som Rundetårn. Han vogter over det højaktive affald, de 233 kg særligt Affald. Han er så træt, for han kan først sove, når de 233 kg ikke er farlige mere, og der er længe til. Mere end hundred tusind År.

Du lægger mit blå Forklæde på Gulvet og sætter Eksperten på Forklædet, så løfter du Låget til Kisten og tager Guldmønterne. De skulle bruges til at betale for at komme af med de 233 kg til et Land, der har et dybt geologisk Slutdepot."

"Det var ikke så galt," sagde Soldaten. "Men hvad skal jeg give dig, din gamle Heks? For noget vil du vel have med, kan jeg tænke!"

"Nej" sagde Heksen, "ikke en eneste Skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt Fyrtøj, som min Bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede! Det ligger sammen med de 233 kg særligt Affald.

"Nå! Lad mig få Strikken om Livet!" sagde soldaten.

"Her er den!" sagde Heksen, "og her er mit blåternede Forklæde."

Så krøb Soldaten op i Træet, lod sig dumpe ned i Hullet og stod nu, som Heksen sagde, nede i den store mørke Gang. Pandelampen lyste ham Vejen.

Nu lukkede han den første Dør op, selvom han ikke måtte. Uh! Dér sad Eksperten med et Ego, så stort som en Tekop 
og gloede på ham. Eksperten sagde: ”Før et dansk Depot kan blive en Realitet, skal der laves Sikkerhedsanalyser, som viser hvilken Påvirkning Depotet vil have på Mennesker og Miljø. Kun hvis disse Sikkerhedsanalyser viser at Depotet er sikkert, kan det blive en Realitet. I disse Sikkerhedsanalyser vil alle de Affaldskategorier, som skal deponeres i Depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt Affald, og Affald som efter radioaktivt Henfald skal betragtes som giftigt Affald.” 




Soldaten gik forbi det andet Kammer med Grafit- og Tailingsaffald. Klagelydene skar ham i Hjertet. Også han kendte til Hjemve. Savnet der kom snigende, når man skulle sove. Han ønskede, han kunne gå hurtigere forbi, men hans Støvler sank dybere og dybere ned i det giftiggrønne Stads i Bunden af Gangen, mens det sydede og boblede omkring ham.

Nu gik han ind i det tredje Kammer med det højaktive Affald! Nej, det var ækelt! Eksperten derinde havde virkeligt et Ego så stort som Rundetårn! Og Øjnene løb rundt i Hovedet, ligesom Hjul! Eksperten svedte, for Affaldet afgav stadig varme. 


"God Aften!" sagde Soldaten og tog til Kasketten, for sådan en Ekspert havde han aldrig set før; men da han nu så lidt på ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned på Gulvet og lukkede Kisten op, nej gudbevares! Hvor der var meget Guld! Han kunne købe det hele Kjøbenhavn og Kagekonernes Sukkergrise, alle Tinsoldater og Gyngeheste, der var i Verden! Jo der var rigtignok Penge! "Hejs mig nu op, du gamle Heks!"



"Har du Fyrtøjet med?" spurgte Heksen!

"Det er sandt!" sagde Soldaten, "det havde jeg rent glemt," og nu gik han tilbage og tog det. Og han tog også en gammel Gryde med. Heksen hejsede ham op, og så stod han igen på Landevejen, med Gryde, Lommer, Støvler, Tornyster og kasket fulde af Penge.

"Hvad vil du nu med det Fyrtøj," spurgte Soldaten.

"Det kommer ikke dig ved!" sagde Heksen, "nu har du jo fået Penge! Giv mig bare Fyrtøjet!"

"Snik snak!" sagde Soldaten, "vil du straks sige mig, hvad du vil med det, eller jeg putter dig i den sorte Gryde.

"Nej," sagde Heksen.

Så puttede Soldaten Heksen i den sorte Gryde. Det sydede og spruttede. Der lå hun! Men han bandt alle sine Penge ind i hendes Forklæde, tog det som en Bylt på Ryggen, puttede Fyrtøjet i Lommen og gik lige til Byen.

Det var en dejlig By, og i det dejligste Værtshus tog han ind, forlangte de allerbedste Værelser og Mad, som han holdt af, for nu var han rig, da han havde så mange Penge.

Nu levede han så lystig, tog på Komedie, kørte i Kongens Have og gav de Fattige så mange Penge og det var smukt gjort! Han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt det var ikke at eje en Skilling! han var nu rig, havde pæne Klæder, og fik da så mange Venner, der alle sagde, han var en rar Een, en rigtig Kavaler, og det kunne Soldaten godt lide!

Men Soldaten begyndte at få dårlig Samvittighed. Han havde svært ved at falde i Søvn. Om Natten drømte han om de 233 kg, der fik Eksperten til at svede, og om Tailingaffaldets Klagesang. Det nagede ham, at Affaldet lå og sydede og boblede og kunne sive til Langeskov, Åsum og helt til Thorsgade i Odense, hvor hans gamle Mor boede ovenpå sin fallerede Kolonialforretning. Men så huskede han, at hans Oldemor havde fortalt, at hvis man forskede, kunne det være, at nogen en Dag fandt ud af at uskadeliggøre det langlivede Affald.

Det var en ganske mørk Aften, og han kunne ikke engang købe sig et Lys, men så huskede han på, at der lå en lille Stump i det Fyrtøj, han havde taget i det hule Træ, hvor Heksen havde hjulpet ham ned. Han fik Fyrtøjet og Lysestumpen frem, men lige i det han slog Ild og Gnisterne fløj fra Flintestenen, sprang Døren op, og Eksperten, der havde et Ego så stort som en Tekop, stod foran ham og sagde: "Hvad befaler min Herre!"

"Hvad for noget!" sagde Soldaten, "det var jo et morsomt Fyrtøj, kan jeg således få, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle Penge til Forskning, så I kan uskadeliggøre det langlivede Affald på Kertinge Mark, sagde han til Eksperten, og vips var han borte! Vips var han der igen, og holdt en stor Pose fuld af Skillinger frem mod Soldaten.

Nu vidste Soldaten, hvad det var for et dejligt Fyrtøj! Slog han én gang, kom Eksperten der sad på kisten med lav- og mellemaktivt Affald, slog han to gange, kom ham der sad på det langlivede lavaktive Grafitaffald, og slog han tre gange, kom ham der sad på det højaktive Affald.

Soldaten gav Pengene til Forskning i Kerneaffald til det ene af Verdens to  MegaUniversiteter. De danske Universiteter var nu filialer af det ene, og man forskede ikke mere i naturvidenskabelige Emner, men i hvordan medierne undgår at omtale Overbelægning på Sygehusene, og hvordan man får store Events til Kjøbenhavn.

Soldaten drømte ikke kun om Kerneaffald, men også om Kærlighed. Han havde hørt om en Prinsesse på Kongens Slot, som man ikke kunne få at se. Han tænkte engang: Det er dog noget løjerligt noget, at man ikke må få den Prinsesse at se! Hun skal være så dejlig, siger de alle sammen! Men hvad kan det hjælpe, når hun skal alle Tider sidde inde i det store Kobberslot med de mange Tårne. Kan jeg da slet ikke få hende at se? Hvor er nu mit Fyrtøj! Og så slog han Ild, og vips kom Eksperten med et Ego så stort som en Tekop og bragte Soldaten op på Slottet.

Kongen tog vel imod Soldaten, for han havde hørt, at Soldaten havde skaffet Penge til Forskning, så det ækleste Sted i Danmark kaldet "Skampletten Slutdepotet på Kertinge Mark", den største Miljøkatastrofe siden Høfde 42, kunne blive renset. Kongen ville gerne have Soldaten til Svigersøn.

Kongens tjenere satte Soldaten i Kongens Karet, og alle tre Eksperter dansede foran og råbte "Hurra!" Og Drengene peb i Fingrene og Soldaterne præsenterede. Prinsessen kom ud af Kobberslottet og blev Dronning, og det kunne hun godt lide! Brylluppet varede i otte Dage, og Eksperterne sad med til Bords og gjorde store øjne.


Skrevet af Anne - Oldermandens Avis med input fra Fyrtøjet af H.C. Andersen, Skandinavisk Forlag Flensteds Forlag Odense år?

Illustrationer

1) Alfred Walter Bayes Dalziel Brothers 
2) Tæret tønde på Risø Planche 12 fra foredrag ATV Vinter 2012
3) Centralvejslageret hos DD Planche 42 fra foredrag ATV Vinter 2012

Links


fredag den 14. november 2014

Atomaffald: Hvornår stopper Farcen om de 233 kg særligt Affald?

I 2001 var 233 kg særligt affald på Risø højaktivt, men så blev det omdefineret til langlivet mellemaktivt, da det efter sigende afgiver mindre varme nu. I flere år har man forgæves forsøgt at komme af med de 233 kg til udlandet, fordi det er for dyrt at bygge et dybt geologisk slutdepot til så lille en mængde. Hvor ihærdigt man har spurgt kan man bl.a. læse om i forbindelse med min ansøgning om aktindsigt i forhold til eksport til Sverige.

Affaldet, som blandt andet indeholder 1,2 kilo plutonium og rester af uran-235, skal if. Risøs tidligere reaktorchef i Information 19.1.2001 opbevares sikkert i op til en halv million år. De 233 kg indeholder nemlig hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (uran, thorium og plutonium), som findes i brugt kernebrændsel.

Nu deltager Danmark i ERDO arbejdsgruppen, der arbejder for et fælleseuropæisk dybt geologisk slutdepot til det mest farlige og langlivede radioaktive affald. Dvs. et slutdepot i ca. 500 meters dybde med en sikkerhedshorisont på 100.000 år.

Hvis Danmark ikke kan komme af med de 233 kg til udlandet eller til et fælleseuropæisk slutdepot (der er endnu ikke fundet et værtsland), inden vores slutdepot står færdigt, skal de 233 kg i et borehul i Danmark af en dybde på 250-300 meter (if. Forstudiet side 217) eller i et mellemdybt slutdepot ml. 30-100 meter. Begge muligheder giver imidlertid ikke tilstrækkelig beskyttelse af affald som de 233 kg, så det ikke siver ud og skader mennesker og miljø.

Omdefineringen er bl.a. blevet kritiseret af direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning Johan Swahn. Hans kritik i maj 2013 kan læses her sammen med Dansk Dekommissionerings svar på kritikken.

12.11.2013 udgav Dansk Dekommissionering (DD) et NOTAT "Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling", som Statens Institut for Strålesikkerhed (SIS) kommenterede 26.11.2013.

Men Notatet og kommentaren er ikke oplysende nok om de 233 kg særligt affald.

DD og SIS må i stedet beskrive, hvordan det bestrålede brændsel fordeler sig i udbrænding. Nu angiver de bare intervaller. Man kan gætte på, at problemet er, at det meste affald ligger ved den øvre grænsen, for ellers havde de vel offentliggjort denne information?

Det er ikke seriøst at gå ud fra en IAEA-tekst, der angiver noget som en typisk værdi for noget, der formodentlig lige er taget ud af en reaktor. 


DR2's reaktorkerne foto: Risøs reaktorer af Henrik Knudsen 2006 Elmuseet Bjerringbro

"Varmeudviklingen i brugt kerneaffald, der er lige så gammelt som det danske, i det svenske mellemlager CLAB, ligger formodentlig på samme niveau, og det gør det ikke mellemaktivt", siger den svenske kerneaffaldsekspert, Johan Swahn fra MKG, som jeg har talt med.

Istedet må man se på, hvad der virkelig findes. Og det der findes er en mængde stave af bestrålet kernebrændsel, der svarer til brugt brændsel fra en atomreaktor, og som desuden er under IAEA-safeguards som f.eks. brugt kernebrændsel. Det er brugt kernebrændsel og dermed højaktivt.

SIS' rolle

Samtidig rejser SIS' kommentar spørgsmålet, om SIS er en uafhængig myndighed, når de medvirker til forsøg på blåstempling af omdefineringen med deres kommentar af 26.11.2013, selv om de åbner en kattelem til sidst?:







Skrevet af Anne


Links

DD's NOTAT af 12.11.2013 om det særlige affald

SIS' kommentar af 26.11.13

min hjemmeside om de 233 kg særligt affald

Risøs brændselsproduktion renses op Dansk Dekommissionering

Risøs reaktorer af Henrik Knudsen 2006 Elmuseet Bjerringbro

Maskinerne i haven Af Henrik Knudsen Museumsrapport 2007

Til samfundets tarv - Forskningscenter Risøs historie af Henry Nielsen mfl. Forskningscenter Risø 1998

torsdag den 13. november 2014

Atomaffald: Atom Postens 13 Spørgsmål om Slutdepot til rød Erhvervsklub

Atom Posten overvejer at indbetale 15.000 kroner til Socialdemokratiet for at blive inviteret til møde for særligt udvalgte i den nye røde Erhvervsklub.

Atom Posten vil gerne drøfte samfundets problemer og kende til vilkårene for politiske beslutninger. Da meget tyder på, at planen om et slutdepot for radioaktivt affald risikerer at ende med en miljøkatastrofe, vil Atom Posten gerne i tide drøfte denne sag, så vi ikke kommer til at skabe en ny Høfde 42.




Her er Atom Postens spørgsmål, så formanden kan være forberedt:
  • Hvorfor har sagen om et slutdepot for radioaktivt affald være tåget og fuld af ikke-svar og fordrejninger, når B48 vedtaget i 2003 lagde vægt på åbenhed? "Regeringen vil i denne proces udover de sikkerheds- og miljømæssige m.v. forhold også lægge stor vægt på åbenhed over for og medinddragelse af Folketinget, befolkningen samt kommunale og andre myndigheder".
  • Hvorfor vælger man en ikke-bæredygtig løsning, der angiveligt kommer til at skade borgere og deres efterkommere i mange generationer i et af de 6 udpegede områder som følge af uundgåelig udsivning jf. COWIS forstudie fra maj 2011, side 216.
  • Hvorfor vælger danske myndigheder at følge de laveste standarder for klassifikation af radioaktivt affald, nemlig IAEA's, der er sat så lavt, at alle lande kan være med?
  • Hvorfor har Danmark ikke ambitioner om høj grad af borgerinddragelse, men har valgt en tilgang "Ignored society"
  • Hvad er det, der gør, at ministeriet tror, de kan tvinge en kommune til at huse et slutdepot for radioaktivt affald?
  • Hvorfor har Danmark ingen ambitioner, men vælger en discount-model for slutdepotet, hvor man deponerer kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont?
  • Hvorfor graver man evigt giftigt affald ned, såsom bly, beryllium, uran og cadmium?
  • Hvorfor vælger man at gå den bagvendte vej: at finde en placering af slutdepotet først og derefter udtænke slutdepotet, mens man klamrer sig til sikkerhedsanalyser?
  • Hvorfor findes der ikke en kompetent tilsynsmyndighed, der er uafhængig af de organisationer, der har med affaldssagen at gøre jf. EU direktivet af 19.7.2011? (1) Hvordan kan SIS være uafhængig tilsynsmyndighed, når de er en del af Sundhedsstyrelsen, der igen er en del af SUM. 15. juni 2011 repræsenterede en SIS-ansat således SUM ved et borgermøde i Kerteminde.
    27.10.14 svarede DG Energy i Europa Kommissionen flg. til en dansk borger, Kim Degn Pedersen:

    "Directive 2011/70/EURATOM requires Member States to establish a competent regulatory authority in the field of safety of spent fuel and radioactive waste management. Such an authority has to be separated from any other body concerned with the management of spent fuel and radioactive waste. The importance of an independent regulatory body is also required by the international safety standards of the IAEA and the Joint Convention on the Safety of Spent Fuel and Radioactive Waste Management.

    According to Directive 2011/70/EURATOM, all Member States are required to communicate the content of their national programmes for spent fuel and radioactive waste management to the European Commission for the fist time by 23 August 2015. These programmes will be assessed by the European Commission with respect of their compliance with the Directive's provisions. 

    In case that a Member State fails to transpose and implement the provisions of the Directive 2011/70/EURATOM, an infringement case can be launched by the European Commission." Citat slut.
  • Hvorfor er der ikke inddraget uafhængige eksperter til at granske slutdepotkonceptet og processen som lovet i Beslutningsgrundlaget side 48? Det er for sent at inddrage dem i projekteringsfasen. Hvorfor vil SUM mfl. ikke kigges i kortene af uafhængige eksperter?
  • Da ingen af de involverede myndigheder træder åbent frem og lovpriser et slutdepot, dvs. nedgravning (2) og dermed glemsel af det radioaktive affald, må man spørge, om myndighederne selv har mistet troen på slutdepotet, men alligevel føler sig pressede til at gennemføre planen? 
  • I så fald må man spørge, hvem er det bagved, der presser på? Her vil den røde erhvervsklub være til stor nytte, for nøglen til forståelsen for, at det radioaktive affald skal væk nu, kunne evt. ligge hos erhvervslivet. If. eksperter kunne affaldet nemlig blive liggende på Risø uden helsefysisk risiko de næste 100 år. Fra en minihøring 2005 side 4:

    "Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation."
  • Hvad er argumentet for at skade kommende generationer med et discount-slutdepot for radioaktivt affald?
Skrevet af Anne

Links


Artikel 6

Kompetent tilsynsmyndighed

1. Hver medlemsstater opretter og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed inden for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed funktionelt er adskilt fra alle andre organer eller organi­sationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale, herunder elektricitetsproduk­tion og anvendelser af radioisotoper, eller med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, for at sikre dens faktiske uafhængighed af uretmæssig påvirkning af dens tilsyns­funktion.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyn­dighed tildeles de juridiske beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den kan vare­ tage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, litra b), c), d) og e), omhandlede nationale rammebestemmelser.


2. DD siger ofte, at et slutdepot ikke betyder nedgravning, men samtidig oplyste myndighederne ved en minihøring i 2005 (side 4), at et terrænnært slutdepot ikke kan lade sig gøre på grund af det langlivede affald:

"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning".