Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 3. august 2014

Kernefysik i Udenrigsministeriet!

Folketingsmedlem Doris Jakobsen (Siumut) spurgte i december 2013 daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen, om der havde været problemer med den mobile atomreaktor, som det amerikanske militær brugte på deres nu nedlagte base under indlandsisen, Camp Century. Lejren lå ca. 250 km øst for Thule.

Svaret var, som man kunne vente: Der var overhovedet ingen problemer, alt var i overensstemmelse med de aftaler, den amerikanske og den danske regering havde indgået, og som danske sagkyndige havde sagt god for. 


                   Hallen til reaktoren kilde: Thule, tidsskriftet Grønland 1977


Men Doris Jakobsen havde læst, at der havde været problemer med en anden mobil reaktor, der var placeret i Antarktis, og med henvisning til det stillede hun endnu et spørgsmål: Kunne det tænkes, at der havde været lignende problemer i Grønland? 

Det udenrigsministerielle svar var køligt, definitivt og videnskabeligt: Mens reaktoren under den grønlandske indlandsis brugte uran-235 som brændsel, brugte reaktoren på sydpolen strontium-90. De to reaktorer, som i øvrigt var produceret af forskellige firmaer, kunne derfor overhovedet ikke sammenlignes. Det er tydeligvis et spørgsmål, udenrigsministeriet ikke har lyst til at svare på. 

Problemet er bare, at svaret, trods sin prætentiøse form, er skrubforkert. At ville bruge strontium-90 som brændsel i en atomreaktor svarer til at ville bruge aske som brændsel i en brændeovn. Det foranledigede Doris Jakobsen til efterfølgende at spørge udenrigsministeren, om dette virkelig kunne have sin rigtighed, og svaret herpå var en slukøret beklagelse af det oprindelige svar.

Jeg ønsker Doris Jakobsen held med sin fortsatte graven i denne sag. Men det er nødvendigt at dvæle lidt ved det oprindelige svar.

Da folketinget fik et forkert svar om et besøg på Christiania, måtte justitsministeren gå af. Men når man prøver at bilde folketinget ind, at man kan bruge strontium-90 som brændsel i atomreaktorer, sker der intet. Intet ministerskifte, ingen selvransagelse, kun en halvhjertet beklagelse. Folketingets medlemmer har åbenbart valgt at se denne sag fra den humoristiske side.

Det skal de ikke høre for. Men når man ikke tager emner som dette alvorligt i det politiske system og centraladministrationen, er det knap så morsomt. Det betyder, at hvis folketingsmedlemmer eller almindelige borgere har brug for pålidelig information i den slags sager, så er de nødt til selv at skaffe sig den. Det betyder, at vigtige beslutninger risikerer at blive truffet på et forkert grundlag.

Det er ikke betryggende.

Skrevet af Jens 

Links


Camp Century - en by under isen Polarfronten nr. 1 2014 side 14

Side om radioaktivt affald i Grønland:

Ingeniøren 28.7.1995 kan man læse (min fremhævning):


"Radioaktivt spildevand blev opsamlet i en særlig tank,
og aktiviteten blev målt, inden det blev ledt til at afløb. Der blev fastsat en øvre grænse for, 
hvor meget radioaktivt spildevand, der måtte ledes til afløbet, og hvor stor aktiviteten af 
dette spildevand måtte være. Fra dansk side blev det krævet, at der ikke måtte deponeres 
mere end 50 milliCurie lavradioaktivt vandigt affald i indlandsisen pr. år. Rent faktisk blev der 
i reaktorens femårige drift- og nedtagningsperiode deponeret i alt 72 milliCurie.