onsdag den 30. oktober 2013

Kafka i Atomaffaldet - 1. Afsnit: Svar fra Sundhedsministeriet

I dette indlæg skal vi se på, hvordan myndighederne, her sundhedsministeriet, svarer på borgerhenvendelser i slutdepotsagen om radioaktivt affald.

Beslutningsgrundlaget fra 2008 står side 48 om "Granskning af processen"

”Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks.
IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.”

Jeg spørger i sundhedsministeriet til denne granskning, da også daværende forskningsminister Birte Weiss allerede i 2001 lovede, at der skulle internationale eksperter med hele vejen, og får flg. svar:


tegning af Claus Deleuran


Jeg spørger, hvorfor det sker så sent som i projekteringsfasen og får dette svar:





Jeg savner fortsat en begrundelse for, at ministeriet ikke lever op til beslutningsgrundlaget fra 2008 vedr. uafhængig ekspertinddragelse til at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet.

Jeg kan konkludere, at Folketinget i 2009 har truffet en beslutning på et forkert grundlag, når der som lovet ikke bliver inddraget et internationalt ekspertpanel i tide.

Når internationale eksperter inddrages så sent i forløbet, vil de næppe kritisere et dansk slutdepotkoncept. Og hvad får man ud af at granske processen i projekteringsfasen?


Skrevet af Anne

Side om indragelse af internationalt ekspertpanel

Side om en proces der skulle være åben

søndag den 27. oktober 2013

Kommentar: Referater fra Sundhedsministerens Møder med Borgmestre og Borgergrupper om Slutdepot for radioaktivt Affald

Jeg læste referaterne fra de møder, sundhedsministeren og hendes embedsmænd holdt med borgmestrene i de 6 kommuner (26.09.13) og med borgergrupperne (01.10.13) med følgende spørgsmål i baghovedet: 
  • Er borgmestrenes ønske om inddragelse, og ikke bare orientering, blevet imødekommet? 
  • Har borgergruppernes store indsats for at belyse sagen gjort indtryk?
  • Kan der spores nogen bevægelse i ministerens holdning til mellemlager-løsningen i forhold til møderne tidligere på året?
Jeg fik mine værste anelser bekræftet. Ikke bare var svarene på de tre spørgsmål negative, men referaterne vidner om, at hverken borgergrupper eller borgmestre bliver betragtet som ligeværdige parter.

For eksempel: 


De 6 borgmestre bad om en atomaffaldskommission, begrundet med, at det ville give større accept af processen. Dette blev afvist af ministeren uden begrundelse. 


De 6 borgmestre bad om en mere åben proces, fordi de, som de taktfuldt udtrykte det, var bange for, ”at der pludselig kan komme ændringer i proces m. v.”. De fik intet svar. 


Embedsmændenes indtryk fra besøget på COVRA viste ifølge referatet, at de ikke har forstået ideerne bag det hollandske mellemlager. 


På et præcist spørgsmål om man ser et mellemlager efter hollandsk model som løsningen, blev der talt om forskning mhp. et slutdepot. 




Fra Covra's PP 1.10.13 udleveret til os dateret 24.9.13 kan man se, at der blev udpeget 12 steder og ikke 16, som der står i resumé fra mødet i SUM den 1.10.13

Den totale afvisning af dialog, ja blot at give ordentlige svar på ordentlige spørgsmål. Den fuldstændige uimodtagelighed for nye ideer. Det tydelige signal om, at argumenter kun er til besvær. Den ensidige satsning på, at det store flertal er helt ligeglade med denne sag, således at slutdeponeringen kan tromles igennem, uanset hvor ringe begrundelsen er.


Kan man ønske sig bedre begrundelser for en uafhængig atomaffaldskommission og for en mere åben proces? 

Kan man ønske sig bedre begrundelser for, at mere kompetente og mindre forudindtagne folk overtager arbejdet med at finde en løsning på disse problemer? 

Ministeren udtalte dog, at det ”er også muligt, at noget undervejs kunne være grebet anderledes an.” Det må være årets underdrivelse.

Jens

Kilder: 



Møde med borgmestrene om slutdepotsagen, den 26. september 2013. (SUM, sagsnr. 0 901 273, dokument nr. 1 305 788, 15.10.13)

Møde med borgergrupperne om slutdepotsagen, den 1. oktober 2013. (SUM, sagsnr. 0 901 273, dokumentnr. 1 317 287, 15.10.13)

Bemærkning: 


Den 1. oktober besøgte 4 medlemmer af borgergrupperne, Anne Albinus og undertegnede COVRA. Vores indtryk fra besøget er sammenfattet i en kommentar i Atom Posten (01.10.13), en kronik i Morgenavisen Jyllandsposten (26.10.13) samt i et baggrundspapir på Annes hjemmeside. Da vores besøg fandt sted kun en uge efter embedsmændenes, må vi gå ud fra, at orienteringen har været nogenlunde den samme. PP-præsentationen var den samme ved begge lejligheder.

fredag den 25. oktober 2013

Brydning af Uran og Slutdeponering af radioaktivt Affald


Åbent Hus hos Dansk Dekommissionering
Kom tæt på Danmarks atomaffald og hør om vores  unikke miljøopgave på Risø. Har vi selvlysende tromler? Ligger her affaldsbjerge? Kan man virkelig træde ind på et lager for radioaktivt affald uden at tage skade? Kom selv og se den 27. november 2013. Kilde: DD’s Hjemmeside 21.10.13 



Uranmalm er ufarligt, som man kunne se, da professor Minik Rosing stod med et stykke af det i hånden. På Dansk Dekommissionering inviterer man til åbent hus i mellemlageret og lover, at deltagerne kommer levende hjem. Alle skal kunne se, at prof. Rosing slipper godt fra sit vovestykke med uranmalmen, og alle skal kunne se, at affaldstønderne på DD nok er rustne, men ikke selvlysende. 

DRs reporter besøger Geologisk Museum i København til en snak om uran. Se videoklip nederst

I Grønland vil regeringen tillade brydning af uranmalm, i Danmark vil regeringen slutdeponere radioaktivt affald, og begge steder er der folkelig modstand. Derfor skal uranmalm og radioaktivt affald afdramatiseres og gøres harmløse.

Sandt nok: Uranmalm og radioaktivt affald er ret ufarlige, så længe de bliver, hvor de er. Hvis malmen forbliver i bjergene og det radioaktive affald forbliver under opsyn i et ordentligt mellemlager, er risikoen for skader på mennesker og miljø ganske rigtigt minimal.

Det er bare ikke det, man vil. Man vil bryde malmen, knuse den og behandle den kemisk, vel vidende, at giftige og radioaktive stoffer vil slippe ud i miljøet. Man vil grave det radioaktive affald ned, selvom man godt ved, at noget vil slippe ud efter kortere eller længere tids forløb. Man vil tjene på udvindingen af uranet og spare på opbevaringen af affaldet.

Der findes naturligvis metoder til at afbøde de værste miljøproblemer i minerne og til at opbevare det radioaktive affald på en betryggende måde. Men det koster, og hvem kan garantere, at disse metoder vil blive brugt i al fremtid, når store økonomiske interesser står overfor en fåtallig lokalbefolkning, som er ladt i stikken af flertallet?

Hvis man virkelig ønskede at informere befolkningerne i Grønland og Danmark, kunne man lave en TV-udsendelse om den australske uranmine Ranger 3 og invitere til åbent hus i det tyske slutdepot ASSE II.




Åben uranmine Ranger 3 i Australien op til Kakadu Nationalparken
For 30 years about 100,000 litres of contaminated water a day has been leaking from the tailings dam into fissures beneath Kakadu but an 18-month review completed last year failed to establish where the water had gone or whether it would damage the environment in the future. kilde

I den første kan man se, hvordan en åben uranmine ser ud, med tailings-damme og det hele. Her kan man måle radioaktiviteten i omgivelserne og studere ødelæggelsen af naturen.




I det andet kan man se, hvordan myndighederne kæmper med den vanskelige og farlige opgave at hente affaldsbeholdere op fra et depot, som for ca. 40 år siden blev anset for at være helt sikkert, men som nu lækker radioaktivt materiale til omgivelserne.

Her kan man se, hvordan det kan gå, og ikke kun, hvordan myndighederne håber, det vil gå.

Skrevet af Jens




Link

Annes side om uranudvinding

Portræt af et fjeld Jørgen Steen Nielsen Information 26.10.13

Info

Risø afsluttede i 1990 en foreløbig miljøvurdering baseret på prøvebrydningen i fjeldet omkring 1980. Her konkluderes det, at "der er en betragtelig mangel på viden om både de tekniske aspekter af udvinding af uranressourcen og områdets miljømæssige karakteristika." Information 19.11.2008

Risø M-2875 Preliminary Environmental Impact Statement for the Kvanefjeld Uranium Mine 1990 Kim Pilegaard

 
Tailings/affaldsdepot

Tailings/affaldsdepot  Bellezane åben uranmine, 
Frankrig, 1992
Foto Wise Uranium med tilladelse fra Peter Diehl


Det store problem med en uranmine vil være tailings/affalds-depoterne, fordi de indeholder stort set de samme stoffer som klippen. Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datter-produkter/henfaldsprodukter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter/henfaldsprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne. Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid. 







Radiological hazards from Uranium Mining Bruno Chareyron Criirad:

At all the French uranium mines where it made radiological surveys,
the CRIIRAD laboratory discovered situations of environmental contamination
and a lack of proper protection of the inhabitants against health risks due to
ionizing radiation. Radiological problems are not only to be addressed during
mining or milling operations but also on the longer term after mine closure.



En del af affaldet på Risø stammer fra Risøs udvinding af uran af uranmalm fra 
Kvanefjeldet: I 1962 udtog Risø 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet, og 1979-81 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen. Tailings 1,130 t vil fylde 80 ISO containerenår de skal slutdeponeres i Danmark. 

Foto fra 1983 af 3 tailings/affaldsbassiner og bunker af ca. 2000 m3 uranmalm på Risø 
kan ses her.





















torsdag den 24. oktober 2013

Regeringens Hykleri om Atomaffaldet

Information har dd bragt et indlæg fra mig, som de helt ok har forkortet. De har dog også byttet rundt på nogle ord, så det fremstår som om granskning af slutdepotprocessen ikke er med i Beslutningsgrundlaget. Pointen er, at det er det (side 48), men internationale eksperter er bare aldrig blevet inddraget som lovet.

Derfor kommer indlægget her i sin helhed:

............

På SF’s hjemmeside står: “Der er aldrig fundet en forsvarlig løsning på atomaffaldsproblemet.” Alligevel har Astrid Krag på en høring den 22.10.12 sagt: “Ved at deponere det rigtigt nu, kan man i princippet glemme alt om det, og det vil ikke kunne skade mennesker eller miljø i den periode, det tager, indtil det er helt uskadeligt.”

Det Radikale Venstre har vedtaget en Resolution på Landsmødet, at partiet nu vil arbejde for et mellemlager, men Margrethe Vestager svarer ikke på en henvendelse fra Atom Posten, om partiet også vil gøre det efter kommunalvalget.

Statsministeren sagde til mig på Folkemødet på Bornholm, at “det radioaktive affald ikke er farligt, hvis det opbevares rigtigt”. Men affaldet bliver ikke opbevaret “rigtigt”, når planen er at blande kortlivet og langlivet affald i et 300-årigt depot 30 meter under terræn sammen med evigt giftigt bly, cadmium og beryllium. Rapporter fortæller, det på et tidspunkt vil sive fra slutdepotet. Derfor placeres slutdepotet, så det vil sive ud i f.eks. Kerteminde Fjord eller i Østersøen ved Bølshavn eller Listed.




Et af de 6 udpegede områder til et slutdepot: Kertinge Mark - halvøen syd for Munkebo og vest for Kerteminde.
foto Geus.dk

Det er tydeligt, at der skal skjules noget, når internationale uafhængige eksperter ikke er blevet inddraget som lovet i Beslutningsgrundlaget, og som forskningsminister Birte Weiss, A, lovede i 2001 :“Vi taler om en proces over flere tiår, hvor vi hele tiden skal have internationale eksperter med." Og Steen Gade, SF, i 2009: "Der står i redegørelsen, at man skal lægge vægt på inddragelse af international ekspertise, og det vil vi også lægge meget vægt på og sige, at al international ekspertise skal inddrages. 




Et af de 6 udpegede områder til et slutdepot ved Østermarie,Paradisbakkerne- 
området på Østbornholm.
foto Geus.dk



Slutdepotplanen bør bryde sammen, for det er en discountløsning. Det fornuftige vil være at bygge et nyt mellemlager, hvor man kan pakke affaldet om, karakterisere og kategorisere det ordentligt. Herefter kan man indlede et internationalt samarbejde mht. til 233 kg højaktivt brændsel og det langlivede mellemaktive affald, der stråler i titusinder af år.

Hvordan kan regeringen for øvrigt medvirke til at øge verdens atomaffaldslagre med uranprojektet i Grønland uden selv at have en forsvarlig plan for sin lille mængde atomaffald? Hvorfor har Grønland og det danske udenrigsministerium bejlet til Sydkorea, der mangler uran, men samtidig ikke har mere plads til at opbevare sit atomaffald?


Skrevet af Anne

Links

Indlægget er bragt i forkortet form 14.10.13 i Information

Min hjemmeside om det danske atomaffald



onsdag den 23. oktober 2013

Tilbud: Separeringsanlæg for sjældne Jordarter i Danmark

I Politiken kunne man læse følgende den 23.9.13 om mineprojektet på Kvanefjeldet i Grønland:

"Roderick McIllree har dog en gulerod til Danmark. For hvis minen bygges, vil et af de store forarbejdningsanlæg for de sjældne jordarter lægges i Danmark, hvor det vil være tæt på kunder som Grundfos, Vestas, Mercedes og Siemens.

"Vi ville gerne lægge et separeringsanlæg for sjældne jordarter i Danmark,
så det kan forsyne hele det europæiske marked", siger han".

Artiklen er ikke online, men den er refereret på KNR: "Direktør: Ingen mine uden eksport af uran".


Greenland Minerals and Energy's pressemeddelelse fra februar i år kan man læse om offshore separeringsanlægget. I Forundersøgelsen fra 2012 ville man lægge det i det sydlige Grønland tæt på minen og koncentreringsanlægget. Imidlertid har selskabet siden gennemført trade-off undersøgelser for at undersøge potentialet for oprettelse af separeringsanlægget udenfor Grønland. "Disse undersøgelser tager hensyn til økonomiske og logistiske overvejelser, input fra interessenter, samt sociale og miljømæssige konsekvenser".

Inden Danmark evt. tager imod tilbuddet om et separeringsanlæg for sjældne jordarter fra Kvanefjeldet, bør man læse denne kritiske rapport fra det tyske Ökoinstitut: Description and critical environmental evaluation of the REE refining plant LAMP near Kuantan/Malaysia lavet af Gerhard Schmidt 25.1.2013 (resumé). PM og PP fra 26.1.2013.

Rapporten er bestilt af NGO'en Save Malaysia. I Malaysia er der fornyligt åbnet et off-shore separeringsanlæg for sjældne jordarter. Det behandler malmkoncentrat fra Australien, fra Mount Weld en af verdens største forekomster af REE/sjældne jordarter. Lokale protester forhindrede opførelsen af et separeringsanlæg her, og anlægget kom så til at ligge i Malaysia, hvor også affaldet fra separeringsprocessen skal slutdeponeres.


Tvang, fortielser og fordrejelser


Med de danske myndigheders håndtering af sagen om et slutdepot for
radioaktivt affald, der ikke er state-of-the-art, kan tilbuddet om
et separeringsanlæg for sjældne jordarter i Danmark kun vække uro.

Danske myndigheder er nemlig parate til at bruge tvang over for kommuner,
når de skal gennemføre noget, såsom placering af et slutdepot for atomaffald.
Også selv om alle internationale erfaringer viser, at tvang ikke er vejen at gå.

Danske myndigheder inddrager hverken borgere eller uafhængige eksperter,
som lovet i beslutningsgrundlaget for et slutdepot for atomaffald. Danmark, der er ophavsmand til Aarhuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområde, viser her sin bagside. Overraskende når Danmark er medlem af EU, OECD/NEA og IAEA, der alle anbefaler åbenhed, når det drejer sig om atomaffald.

Danske myndigheder bruger tavshedens strategi i atomaffaldssagen, og når
tavsheden brydes, er det fordrejelser og vrøvl, der hænger i luften.

skrevet af Anne 

Links:

GME's proposal for an offshore rare earths refinery in February 2013


Greenland Minerals and Energy LTD June 2013 Quarterly Report

Om Lynas

Lynas officielle hjemmeside

Min hjemmeside om atomaffald og uranudvinding


Grønland: Kun Uranudvinding til gode Formål Atom Posten

mandag den 21. oktober 2013

En radikal løsning?


Den 27.09.13 stillede Atom Posten nogle spørgsmål til Radikale Venstre om den landsmøde-resolution, der blandt andet forpligter partiet til at arbejde for, at det radioaktive affald anbringes i et mellemlager. Vi sendte spørgsmålene til formanden, men har ikke fået svar.

Resolutionen, som er i strid med regeringens politik, blev vedtaget uden debat, så vi må gå ud fra, at ingen af de delegerede på landsmødet har været imod.

Vi er naturligvis glade for vedtagelsen, som svarer til, hvad borgergrupperne hele tiden har krævet, men synes, at den radikale ledelse skylder offentligheden et svar på, om partiet har ændret holdning i dette spørgsmål.

Uden svar risikerer RV at blive beskyldt for dobbeltspil: Radikale kandidater til kommunalvalget kan før den 19. november henvise til resolutionen og bedyre, at partiet er imod. Radikale ministre kan efter den 19. november berolige deres kolleger med, at resolutionen bare var til pynt. Det vil ikke styrke partiets troværdighed.

Vi ser dette forløb som tegn på, at Radikale Venstre er i vildrede om denne sag. Men der er også tydelige tegn på, at man i folketingets andre partier har følelsen af, at man har malet sig op i et hjørne, når det drejer sig om det radioaktive affald.

Den enstemmige beslutning fra 2003 (B48) om, at man alene ville satse på slutdeponering og på forhånd udelukke alle andre løsninger, har givet alvorlige problemer i partiernes baglande, hvor mange frygter, at beslutningen om slutdeponering er taget for længst, og at man trods beroligende udmeldinger kun afventer det rigtige øjeblik til at sætte den i værk.

Men hvis folketingets partier har været fælles om at skabe problemet, kunne de så ikke gå sammen om at finde en løsning? En radikal løsning, kunne man fristes til at sige.

Jens

søndag den 20. oktober 2013

Tidl. Risø-Direktør: Opbevaring af Atomaffald er en teknisk simpel Opgave

I dagens Berlingske udtaler en tidligere direktør på Risø, at han som videnskabsmand og ingeniør ser på opbevaringen af atomaffald som en teknisk simpel opgave, som dog politisk og følelsesmæssigt er fuldstændig umulig at løfte. 


Vedkommende var ikke direktør, men medlem af Risøs ledelse i 1994, da chefen for affaldshåndteringen opfordrede ledelsen til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne.

Jyllands-Posten skrev den 21.10.2000:


"Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.

»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."


Hvis man på Risø havde gjort som Brodersen anbefalede, havde man bl.a. opdaget, hvad Holland var i færd med, nemlig at etablere et mellemlager for kerneaffald, der kan holde i mindst 100 år, og man kunne på Risø have forsket i muligheden af at bygge et mellemlager som i Holland. 

Mellemlager for atomaffald: en teknisk simpel opgave - mulig at løfte politisk og følelsesmæssigt

Som den tidligere direktør på Risø ganske rigtigt siger i dagens Berlingske, er det en teknisk simpel opgave at opbevare atomaffald, som man nu gør på Risø eller på Covra i Holland, og erfaringer fra Holland viser, det er en opgave, der kan løftes både politisk og følelsesmæssigt. Det har ikke været let i starten, fortalte forskningsdirektøren på Covra os, der var på besøg den 1.10.13, men det kan lade sig gøre.

Dumpning af atomaffald: en teknisk simpel opgave - umulig at løfte politisk og følelsesmæssig i 2013

Men den opbevaring, der er lig med slutdeponering/nedgravning som i den danske slutdepotplan, hvor man graver både kortlivet og langlivet affald samt bly, cadmium og beryllium ned i cirka 30 meter med en sikkerhedshorisont på 300 år, kan også anskues som en teknisk simpel opgave, nemlig som dumpning. Det var det, industrien gjorde - med myndighedernes tilladelse i 1950'erne og 1960'erne - bl.a. ved Høfde 42 Harboøre Tange, hvor man smed 170 tons af det giftige sprøjtemiddel parathion og over 100 andre giftstoffer. 

Og ganske rigtigt dumpning af farligt radioaktivt og giftigt affald det er en opgave, der er umulig at løfte politisk og følelsesmæssig. Derfor bruger myndighederne fortielser, fordrejelser, vrøvl og tvang, selv om alle internationale erfaringer med placering af slutdepoter for atomaffald viser, at vejen går ad frivillighedens vej, og kun åbenhed og ærlighed kan skabe tillid.

Den danske slutdepotplan er ved at kollapse. Og det er godt, for den har fra starten været en fejl.

Skrevet af Anne


fredag den 18. oktober 2013

Atomaffald: Derfor behøver Folketinget en uafhængig Rapport

Når Folketinget sidst i 2014 skal stemme om slutdepot eller mellemlager for atomaffaldet på Risø, er det vigtigt, at politikerne kan støtte sig til en eller flere uafhængige rapporter af udenlandske eksperter om det danske atomaffald. Ellers er der risiko for, at de lader sig overtale af sundhedsministeriet mfl. til en slutdeponering, der er en discountløsning, med alvorlige miljømæssige konsekvenser for tusinder af kommende generationer.

Planen for nedgravning er kritisabel. Danmark bør sætte højere mål for deponering af sit atomaffald end at grave alt ned i samme depot cirka 30 meter under terræn. 

Borgmestrene i de udpegede områder og andre bør derfor hurtigst muligt samle midler til at finansiere en eller flere uafhængige rapporter af udenlandske eksperter. Gerne Peer Reviewed. Det kan let blive dyrere at lade være. Den kommune, der får affaldet gravet ned, udsættes for en risiko for miljøet og for de omkringboende ved den udsivning, der ikke kan undgås helt i det lange løb. (Side 216 i rapport). Desuden udsættes området for imagepåvirkning.

t.o. er radioaktivt affald fra forskningsinstitutioner mere kompliceret end affald fra et atomkraftværk. 


Problemfelter der bla. bør kigges kritisk på

1. Klassifikation af affaldet

Myndighederne præsenterer ofte affaldet som kortlivet lav- og mellemaktivt. Dvs. man foranlediges til at tro, at affaldet er strålet af efter 300 år.

Men noget af det stråler i længere tid, i mere end 1000 år: f.eks. det langlivede lavaktive og det langlivede mellemaktive affald, bl.a. det historiske affald, samt det brugte brændsel, 233 kg særligt affald, der har været lavet forsøg på med høj udbrænding.

Dansk Dekommissionering/DD har ved at fordele 1m3 særligt affald på 65m3 i deponeringsvolumen fået det til at udsende mindre varme, hvorved de hævder, at de 233 kg nu er langlivet mellemaktivt og ikke længere højaktivt. Dette er kritisabelt, for de radioaktive stoffer er de samme, hvad enten de befinder sig på 1m3 eller på 65m3. Sådant brugt brændsel skal slutdeponeres som brugt brændsel. 

Desuden er der evigt giftigt affald, bly, cadmium og beryllium.

2. Valg af slutdepotmetode

Planen tager udgangspunkt i, at alt affald skal i samme depot. Men i f.eks. Sverige vil det kortlivede affald skulle i én slags depot, det langlivede mellemaktive i et andet depot (der endnu ikke findes), og det brugte brændsel i et tredje depot, et dybt geologisk depot, der pt. ansøges om.



Fra Pre-feasibility Report Maj 2011 side 74

3. Depotets levetid


Fyldningen af depotet er beregnet til at vare cirka et år.

Depotet er åbent i 30 år, hvorefter det lukkes. I den tid deponeres et par gange om året radioaktivt affald fra industri og forskning, i alt cirka 8m3 pr. år. Efter 300 år anses depotet for "glemt". 

Der nævnes ikke noget nogen steder om institutionel kontrol af slutdepotet i de 300 år, som tilfældet er i f.eks. Norge

I denne rapport nævnes den risiko, der er ved gravning, når depotet er "glemt." Hvad enten det er et terrænnært depot ned til 30 meter eller et mellemdybt depot fra 30-100 meter, vil der være en risiko ved gravningsarbejde på eller tæt ved slutdepotet, står der:

"Det kan ikke undgås at udgravning eller boreaktiviteter ved depotet, når det er glemt, vil skabe en dosis over grænsen på 1 mSv for naboen".

(info: med "naboen" menes beboere op til 1 km).

4. Risikovurdering



Foto fra Risikovurderinger af depotkoncepter ATV Vintermøde 2012

Vandindtrængning


Ved et terrænnært depot ned til 30 meter

Side 166 nævnes problemer med vandindtrængning under fyldning af depotet, der som nævnt strækker sig over et år. Efter fyldning placeres en topmembran øverst.

I løbet af det første år, hvor depotet fyldes med affald fra DD, kan der via ekstreme regnskyl i forbindelse med ødelæggelse af den midlertidige struktur over depotet, komme vand ind i depotet, især ved stort snefald. Det kan give problemer ved tømning af vand i depotet og øge korrosion af affaldsenhederne. Fjernelse af vandet inde i depotet kan udgøre en risiko for arbejderne og medføre øgede omkostninger, men det vil ikke have konsekvenser for de omkringboende.

Når depotet efter 30 år lukkes, men stadig er kendt, regner man ikke med ødelæggelser som følge af regn, men store mængder sne kan øge vægten på overdækningen og forårsage revner i den. Det vil øge vandstrømmen gennem depotet ned i grundvandet, og "konsekvenserne vil være variation af langsigtede konsekvenser", som det udtrykkes.

Også overfladevand vil trænge ind under store regnskyl gennem revner i betonen.

Efter 300 år, når depotet er glemt, anses membranen og betonen ikke længere for at være vandtætte. Gentagne betydelige regnskyl gennem mange år kan have forårsaget korrosion og på den måde afdækket depotet og - omend mindre sandsynligt - affaldet. Det er svært at måle på dette, står der, men risikoen vil være større jo højere depotet ligger.

Ved ekstreme regnskyl kan vand trænge ind igennem affaldscontainerne. Den topmembran, der lægges på efter fyldning, vurderes at være vandtæt i 100 år, så det er kun, hvis den er utæt, at der trænger vand ind. 

Når depotet efter 300 år er glemt, vil træer vokse på toppen af ​​depotet, og rødderne kan nå ned til vand med opløste radionuklider, hvilket resulterer i absorption og akkumulation af radionuklider i træerne. Gennemhulning af topmembranen, der beskytter det radioaktive affald, vil også medføre øget vandgennemstrømning. Dette vil sandsynligt ske for et terrænnært depot (side 165).

Mellemdybt depot fra 30 - 100 meter 

Her gælder det samme som nævnt ovenfor for et terrænnært depot ned til 30 meter i det afsnit, der begynder: "I løbet af det første år, hvor depotet fyldes med affald fra DD, kan der via ekstreme regnskyl i forbindelse med ødelæggelse af den midlertidige struktur over depotet, komme vand ind i depotet,..." (afsnittet ud)

Efter depotet er lukket, dvs. efter 30 år, betragtes depotet som et vådt depot.

Risiko for brand

Side 158 i rapport fra maj 2011:

"Brand kan opstå inden for eller uden for et depot. De identificerede brandårsager er brand i lastbil, gaffeltruck eller kran i/uden for depotet og brand i installationer inde i depotet."

Desuden kan brand opstå i forbindelse med flystyrt og efter ukontrolleret udslip af Wigner energy fra ikke-afhærdet grafit (side 159).


Ilden kan, hvis der ikke er effektiv brandslukning, brede sig til brændbart affald eller f.eks. til grafit, bitumen, plastik og papir. Derefter kan affaldsenheden blive ødelagt af varmen og revne, og derved kan de radioaktive isotoper slippe løs som støv, der bliver spredt med den varme røg og udsætte en nabo for stråling fra jord, sky eller ved indånding (side 159). 

Side 172 står, at der er mere alvorlige konsekvenser ved en brand i et mellemdybt depot (fra 30-100m). Arbejdere kan blive fanget inde i depotet, så der skal være flugtveje og brandbekæmpelse i overenstemmelse med gældende love og regler.

Der står også, at mængden af brændbart materiale er begrænset inde i et depot, og det mest sandsynlige er en gaffeltruck, der bryder i brand.

Alligevel står der side 161, at det ikke kan udelukkes, at tromler med bitumineret affald kan lække eller varmes op og begynde at brænde. 

I rapporten gives der anbefalinger mht. pakning for at hindre brand. Vil disse anbefalinger blive fulgt?

Der er nok at granske i, så jeg vil atter anbefale, at kommunerne får lavet en eller flere uafhængige rapporter af udenlandske eksperter. Den eller de vil med stor sandsynlighed få slutdepotplanerne til at kollapse, hvis det ikke allerede sker inden. 

Skrevet af Anne Albinus

Kilder

Danish decommissioning Pre-feasibility study for final disposal of radioactive waster. Disposal concepts. Main Report. May 2011

Min hjemmeside om affaldet på Risø

Atomaffald på forkerte præmisser af direktør i MKG.se Johan Swahn JP 15.4.2011

Massiv kritik af danske planer for atomaffaldsdepot Ingeniøren 28.11.13


Grønland: Kun Uranudvinding til gode Formål

Grønlands Landstyreformand Aleqa Hammond sagde 16.10.13 til KNR (min fremhævning):

"Så længe, vi er en del af det danske kongerige - og så længe andet ikke er bestemt - så har vi nogle internationale forpligtigelser, som begge lande skal overholde. Grønland kunne aldrig nogensinde drømme om, at udvinde uran hvis ikke det er til gode formål og hvis ikke det lever op til internationale standarder."

Ingen ved desværre, hvornår uran bruges til "gode formål". Det er netop problemet. Atomkraftbranchen har altid været omgærdet af hemmelighed.

1. Er det et "godt formål", at Sydkorea, der har vist interesse i at investere i Kvanefjeldprojektet, køber brændselsstave til deres atomkraftværker med uran fra Grønland? 


Den Sydkoreanske regering har netop tiltalt 100 personer i forb. med deres medvirken i at forfalske sikkerhedsrapporter vedr. deres atomkraftværker. Der er blevet brugt sikkerhedsdele under standard i 4 atomkraftværker, der derfor er blevet stoppet for et stykke tid, indtil delene bliver udskiftet, ifølge Moody's og Korea Times.



                                  Sandheden om jordens farligste energikilde 

2. Er det et "godt formål" at medvirke til at øge verdens uløste problem med atomaffald, der hober sig op? 

Sydkorea mangler plads til sit atomaffald. Selv Danmark har problemer med at finde en faglig og etisk forsvarlig løsning for sin egen lille mængde atomaffald på Risø. Hele processen har været præget af fortielser, fordrejelser, vrøvl og tvang trods løfter om åbenhed og borgerinddragelse, og uafhængig udenlandsk ekspertise er ikke blevet inddraget som lovet. Den danske plan om slutdeponering/nedgravning af atomaffald er ved at kollapse.

Verden har et stort problem med enorme mængder af atomaffald, der hober sig op. Man ved ikke, hvad man skal gøre ved det. Der findes pt. kun et dybt geologisk depot i verden, WIPP i New Mexico, til affald med transuraner fra det amerikanske militær. Nogle lande forsker i dybe geologiske depoter.

3. Er det et "godt formål", hvis Frankrig køber uran fra Kvanefjeldet og bruger det i sine atomkraftværker?

En fransk atomfysiker Jean-Louis Basdevant, professor emeritus ved Ecole Polytechnique, har analyseret Fukushima-ulykken og sagde i France Culture 28.9.12., at alle franske atomkraftværker udgør en fare, ligesom resten af verdens aldrende atomkraftværker. Det samme kan ske med dem som med Fukushima, nemlig en nedsmeltning af kernen. I komplekse systemer skal der undertiden kun en lille fejl til for at udløse en katastrofe.


Tjernobyl for 25 år siden...


med tilladelse af Pierre Kroll bragt i den belgiske avis Le Soir
Dialog: 1: Det vil aldrig mere ske igen og helt sikkert aldrig i et højteknologisk land
2: Sådan som her eller i Japan

Især Fessenheim-reaktoren udgør en risiko. Den skulle have været lukket i 2016, nu forlænges den måske. Den udgør en alvorlig risiko. Basdevant har i anden sammenhæng udtalt, at et alvorligt udslip fra Fessenheim-reaktoren kan ødelægge hele Centraleuropa i de næste 300 år. I marts 2013 sagde Basdevant, at Fessenheim bør lukkes straks.

4. Er det er "godt formål" hvis grønlandsk uran havner i østeuropæiske atomkraftværker? Mange er udslidte, og her er også risiko for uheld.

Listen kan fortsætte...

skrevet af Anne Albinus

Kilder og links

Brev til FN's generalsekretæ13.9.13
14.
The Uranium that was in the reactors at Fukushima Daiichi originated from Aboriginal Lands in Australia, where the traditional people opposed the uranium ever being removed from the ground. It is time for the decision structure of our United Nations to honor and include the wisdom of those who truly, if heard, could have prevented this disaster.


1. Aleqa: Selvfølgelig reagerer Danmark på uran KNR 16.10.13



"In Korea, Moody’s announced in May 2013 that the scandal relating to the stoppage of operation at four reactors as a result of the revelation that substandard parts had been used with forged test results was credit negative for KEPCO. The reactors are not expected to restart for another 4–6 months, until the parts had been replaced, increasing costly natural-gas imports. This is the latest announcement of inadequate parts’ being used in the reactor fleet."

3. Korea Times 22.9.13


5. Maîtriser le nucléaire Jean-Louis Basdevant Eyrolles 2012

6. Hvorfor skal uranudvinding idylliseres? Atom Posten 10.10.13

7. Link til mine sider om uranudvinding i Grønland. De er lavet, fordi noget af affaldet på Risø stammer fra uran-udvindingsforsøg af malm fra Kvanefjeldet.

8. Side om sagen om det danske atomaffald



tirsdag den 15. oktober 2013

Atomaffald: Bliver Mellemlageret undersøgt ligeværdigt uden SMV?

Sundhedsministeriet har nyligt afholdt 3 møder med embedsmænd, borgmestre og borgergrupper fra de 5 kommuner, hvoraf en risikerer at blive tvunget til at huse et slutdepot for atomaffald. Roskilde kommune har også været indkaldt, da affaldet opbevares på Risø, og det kan ende med, at affaldet forbliver her på fortsat mellemlager.

Pt. er der 3 spor i slutdepotsagen, der undersøges:
  1. slutdeponering dvs. nedgravning
  2. mellemlager
  3. eksport
I forbindelse med spor 2 har embedsmænd fra GEUS, DD og SIS været på besøg på det hollandske mellemlager COVRA den 24.9.13, og de skal også besøge andre mellemlagre. Efter et firetimers besøg på COVRA er det svært ikke at blive overbevist om, at et mellemlager vil være den eneste fornuftige løsning for opbevaring af det danske atomaffald, hvad de 5 borgergrupper da også har foreslået gennem et år.


Covra's lagerhal for lav- og mellemaktivt affald


Sundhedsministeren virkede mere lyttende over for borgergrupperne på mødet den 1.10.13, men der er grund til at være på vagt, så myndighederne ikke får trumfet nedgravning igennem. 

Bekymringerne angår:

Sættes der penge af i mellemlagerløsningen til en affaldsfond?

Der er udarbejdet et Tentativt indhold i Beslutningsgrundlag for etablering af et Mellemlager for det radioaktive affald fra Risø (Long Term Storage), der umiddelbart ser udmærket ud. Der står dog ikke noget om en fond, der skal sikre, at der fortsat er penge til drift af mellemlageret, så fremtidige generationer ikke bliver belastet.

Fonden for mellemlageret må ikke forveksles med fonden for slutdepotet.


Covra's beholdere for opbevaring af lav- og mellemaktivt affald

Bliver mellemlageret undersøgt ligeværdigt?

Man kan frygte, at et mellemlager ikke undersøges ligeværdigt, når der ikke laves strategisk miljøvurdering, SMV, for det, men det kun vurderes som 0-alternativ, dvs. at man fortsætter mellemlageret på Risø, hvis der ikke findes et egnet slutdepotsted. Der er risiko for, at slutdepotløsningen bliver fremført som den eneste mulige løsning, når der ikke indgår en egentlig mellemlagerløsning i SMV'en. 

Ligeså kan man frygte, at folketingspolitikerne, der skal vælge mellem slutdepot og mellemlager, sandsynligvis sidst i 2014, ikke har tilstrækkelige argumenter til at foretrække mellemlagerløsningen, da
  • den kan blive fremført som for dyr og belastende for fremtidige generationer, bl.a. ved ikke at oprette en affaldsfond
  • der ikke foreligger en uafhængig kritisk gennemgang af slutdepotkoncepterne. Sundhedsministeren har afvist borgmestrenes krav om en uafhængig kommission, og uafhængige eksperter vil blive inddraget alt for sent i forhold til, hvad der blev lovet i Beslutningsgrundlaget B48 side 48.
  • en repræsentant for SIS på et møde med borgergrupperne tidligere på året gav udtryk for, at SIS aldrig vil godkende en mellemlagerløsning.

Volumenreduktion - Kompaktering Covra.nl

Krav om SMV for mellemlager

Kommunerne bør kræve, at der også skal laves en SMV for et nyt mellemlager à la det hollandske, inden politikerne vælger mellem mellemlager og nedgravning.

t.o. Resumé af møde den 10. september 2013 med kontaktpersoner i kommunerne om slutdepot m.v. (min fremhævning):

"John Erik Pedersen oplyste, at der indgår en vurdering af 0-alternativet i SMV’en, dvs. hvis man med nødvendig vedligeholdelse fortsætter som hidtil med oplagring på Risø.

En egentlig mellemlagerløsning indgår ikke i denne SMV.
Hvis politikerne vælger, at man skal gå videre med en mellemlagerløsning, skal der igangsættes forstudier, omegnsstudier, SMV m.v., som ved en slutdepotløsning.

Det er hensigten, at der skal foreligge et beslutningsgrundlag for en mellemlagerløsning samtidigt med, at SMV’en er tilendebragt, med henblik på at der kan tages politisk beslutning om, hvilket af sporene der skal fortsættes ad. Beslutningsgrundlaget vedr. mellemlagerløsning vil være på generisk niveau uden, at der er peget på bestemte placeringer på samme måde som beslutningsgrundlaget fra 2009 vedr. slutdepot.
" citat slut



Anne

links

Fotos fra Power Point fra besøg 1.10.13 på Covra, forskningsdirektørens foredrag

Hjemmeside om atomaffaldssagen

Atomaffald på forkerte præmisser læserbrev 15.4.11 i JP af direktør i de svenske miljørganisationers kerneaffaldsgranskning MKG.se, Johan Swahn

Regeringens lukkethed og kerneaffald læserbrev JP 19.4.13

Mellemlager for atomaffald: er der grund til optimisme? Synspunkt i Bornholms Tidende 19.10.13


Covra's lagerhal for højaktivt affald