Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 21. februar 2013

Den videnskabelige og den demokratiske Proces

Forsvarsledelsen har indstillet, at bl.a. Almegårds kaserne på Bornholm nedlægges. Det er nu op til politikerne at træffe den endelige afgørelse.

For de politikere, det er ”op til”, er tidspunktet belejligt. Processen hen imod deponering af det radioaktive affald er gået i stå som følge af borger-
gruppernes modstand og en argumentation fra myndighedernes side, der indeholder flere revner og sprækker end selv den bornholmske granit. 

Set fra Christiansborg og nærmeste omegn kan spørgsmålet om kasernens overlevelse give processen et momentum, den ikke kunne have fået på anden vis. Det, der oprindeligt blev præsenteret som en videnskabelig proces, hvor det gjaldt om at finde den lokalitet, som efter en saglig vurdering var bedst egnet, ser nu ud til at ende i den rene afpresning.
På samme måde med borgerinddragelsen. Minister efter minister har udbredt sig om vigtigheden af, at borgerne bliver inddraget i udvælgelsesprocessen, og at der er tillid til processen generelt. Og som om det ikke var nok, har OECD-NEA et udvalg, hvor repræsentanter for medlemslandene, heriblandt Danmark, mødes og diskuterer, hvordan man får endnu mere borgerinddragelse og endnu større tillid.
Borgerne i de fem kommuner har lært, hvad dette betyder i praksis. De har måttet inddrage sig selv helt uden hjælp fra de statslige myndigheder, og har dette ikke givet tillid til myndighederne, så har det i hvert fald givet selvtillid. Det er gået med den demokratiske proces som med den videnskabelige: på et tidspunkt krakelerer overfladen, og den usminkede magt kommer til syne.
Forløbet er grimt, men interessant. Hvorfor så megen vildledning? Og hvad koster det at få hældt så meget vand ud af så mange ører? Ikke lidt, er mit ukvalificerede gæt. 
Det er nærliggende at tro, at sagen om deponering af det radioaktive affald er en del af en meget større plan.
Men hvilken? 
Jens

tirsdag den 19. februar 2013

Sløring af slutdepoter i udlandet


Civilingeniør Knud Brodersen kommenterer i et læserbrev i Politiken 18.2. Jørgen D. Siemonsens indlæg i Politiken 13.2

Brodersen skriver bl.a.:

“Lad mig kun påpege en alvorlig, men såre almindelig fejl i Siemonsens artikel: Han blander deponering af fredsommeligt lav- og mellemaktivt affald (som det på Risø) sammen med den ganske rigtigt endnu ikke gennemførte deponering af højaktivt affald (f.eks. brugt reaktorbrændsel). Lav- og mellemaktivt affald er gennem mange år blevet deponeret rutinemæssigt i f.eks. England (Drigg ved Sellafield), Frankrig (l’Aube), Sverige (SFR) og Norge (Himdalen).” citat slut.

Bemærk at der ikke oplyses, at det kun er kortlivet lav- og mellemaktivt affald, der er deponeret i ovennævnte depoter.

Iflg. de 4 nævnte slutdepoters hjemmesider er 

1. anlægget i Himdalen i Norge til kortlivet lav- og mellemaktivt affald, 

mens

2. slutdepotet Low Lewel Waste Repository LTD ved Drigg i England kun er til modtagelse af lavaktivt affald i henhold til Waste Acceptance Criteria - Overview fra april 2012,

3. Centre de stockage de l'Aube i Frankrig er et overflade-slutdepot til kortlivet lav- og mellemaktivt affald 

og

4. SFR, Slutförvaret for kortlivat radioaktivt avfall, i Forsmark i Sverige er kun til kortlivet lav- og mellemaktivt affald. 


Affaldet på Risø er både kortlivet og langlivet radioaktivt

I affaldet på Risø er der både kortlivet lav- og mellemaktivt affald og langlivet lav- og mellemaktivt affald. I Centre de l'Aube slutdeponeres hverken langlivet mellemaktivt affald eller langlivet lavaktivt som det grafitaffald, der også findes på Risø. 

"I SFR er der ved en fejltagelse blevet deponeret store mængder langlivet affald, og de svenske strålesikkerhedsmyndigheder har udtrykt bekymring for, om den sikkerhedsanalyse, der blev foretaget, før tilladelsen til slutforvaringen blev givet, overhovedet kan opfyldes", skrev en svensk kerneaffaldsekspert i et læserbrev april 2011 i forb. med en kritik af det danske slutdepotkoncept.


Norsk og svensk kritik af det danske slutdepotkoncept

Det danske slutdepotkoncept er specielt, fordi det skal indeholde både kortlivet lav- og mellemaktivt affald og langlivet lav- og mellemaktivt affald, samt evt. også 233 kg langlivet mellemaktivt affald, der indeholder hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (bl.a. uran og plutonium) som findes i brugt kernebrændsel. Altsammen i samme depot med en sikkerhedshorisont på 300 år, 30-100 meter under terræn. De 233 kg særligt affald var klassificeret som højaktive i 2001, men er siden blevet omdefineret.

Hvis de 233 kg særligt affald f.eks. bliver eksporteret til Sverige, vil de ikke blive slutdeponeret i SFR, der har en sikkerhedshorisont på 500 år, men i det kommende slutdepot for brugt kernebrændsel med en sikkerhedshorisont på 100.000 år, 500 meter under terræn. Dette slutdepot ansøges der pt. om i Sverige.

Derfor er det danske slutdepotkoncept også blevet kritiseret i Information den 28.11.12 af en svensk kerneaffaldsekspert og en norsk professor i helsefysik.

Skrevet af Anne

Links:

I denne rapport fra side 245 kan man se indholdet i affaldet

Radioaktivt avfall felmärkt UNT.se Östhammar 16.2.13 

Læs her hvad der er radioaktivt i Risø-affaldet ud over 500-1000 år og meget længere for f.eks. Plutonium-239's vedkommende.

JP 21.10. 2000 Risø ignorerede advarsel:

"Chefen for affaldshåndteringen på forskningscentret Risø, Knud Brodersen, opfordrede allerede i 1994 ledelsen til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne.
Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.
»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."



                        


tirsdag den 12. februar 2013

Åbent brev til miljøministeren, Roskildes borgmester og rektor for DTU



Miljøminister Ida Auken
Borgmester Joy Mogensen, Roskilde
Rektor Anders Bjarklev, Danmarks Tekniske Universitet

Herning, den 11. februar 2013

I har på forskellig måde engageret jer i eller støttet planerne om at etablere en forskerpark for grøn energi, Projekt Risø Park, i nærheden af Roskilde. Betydningen af dette projekt anerkendes fra alle sider: det vil bidrage væsentligt til at styrke Danmarks i forvejen stærke position på dette felt, og det vil sikre et betydeligt antal arbejdspladser i området.
Jeg henvender mig til jer med en opfordring om at tilkendegive, at denne forskerpark godt kan etableres med et mellemlager for radioaktivt affald som nabo. Det er naturligvis en forudsætning, at lageret etableres nær jordoverfladen og overvåges, således at man – nu og i fremtiden – kan forhindre udsivning af radioaktivt materiale til skade for dem, der opholder sig i nærheden.
Problemet er opstået i forbindelse med en folketingsbeslutning fra 2003 (B48) om at anbringe affaldet i et slutdepot, der ikke overvåges, og hvor udsivning efter kortere eller længere tids forløb ikke kan undgås ifølge sagkyndiges vurdering.
For tiden er seks lokaliteter i fem kommuner (Struer, Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm) udpeget som mulige deponeringssteder. Borgmestrene har allerede protesteret kraftigt og har uimodsagt peget på de skadevirkninger af økonomisk, beskæftigelsesmæssig og befolkningsmæssig art, en deponering vil have for den egn, der skal tage imod affaldet. Alene udsigten til at få påtvunget et slutdepot har været og er en alvorlig belastning for beboerne i nærheden af de udpegede lokaliteter. 
En tilkendegivelse fra jeres side om, at forskerparken og mellemlageret ikke udelukker hinanden, vil være et værdifuldt bidrag til løsning af denne konflikt.
Jeg appellerer til jeres forståelse for, at det er udvikling af landet som helhed, det gælder. En udvikling i et område på bekostning af udviklingen i et andet er en udvikling af tvivlsom værdi. Det kan svække befolkningens opbakning til den nødvendige grønne omstilling og skade selve den ide, Projekt Risø Park bygger på.
I håbet om et imødekommende svar og med venlig hilsen

Jens Bjørneboe Pensioneret lektor, mag. scient.

.....................................................................

SVAR

1. Rektor på DTU (21.2.2013)

Kære Jens Bjørneboe,

Tak for kopien af det åbne brev. Som du allerede ved, ligger det os meget på sinde at udvikle Risø Campus  og Risø Park, og det arbejder vi ihærdigt på.

For så vidt angår behandlingen af det mellem- og lavradioaktive affald har vi på DTU fuld tillid til, at det i dag og i fremtiden vil blive opbevaret forsvarligt, idet det dog ene og alene er de ansvarlige myndigheders afgørelse, hvorledes den aktuelle og længerevarende deponering skal foregå.

Med venlig hilsen
Anders Bjarklev

Anders Overgaard Bjarklev 
Rektor


2. Miljøministeren (6.3.13)

Klik på brevet for at forstørre det.

3.  Roskildes borgmester (13.3.13)

Klik på brevet for at forstørre det


fredag den 8. februar 2013

Efterlysning: Er der en Videnskabsmand tilstede?

De landsdækkende mediers dækning af atomaffaldssagen er baseret på forestillingen om, at højt kvalificerede eksperter står over for højtråbende grupper, der ikke forstår ret meget af, hvad det drejer sig om.
Som sagen har udviklet sig, er det blevet stadig sværere at opretholde denne forestilling. Men hvis man ikke desto mindre prøver at følge den tankegang, som ligger bag, er der en række spørgsmål, der melder sig.
For det første: Vi vil gerne kende eksperternes baggrund. Hvor har de taget deres doktorgrader? Hvor finder man deres CV og listen over deres videnskabelige produktion? 
For det andet: Vi vil gerne vide, hvordan de er nået til de resultater, deres rådgivning bygger på. Hvor finder vi de registreringer, målinger mm, der viser, at indholdet af affaldstønderne er, hvad det udgives for at være? I hvor høj grad er oplysningerne om indholdet baseret på enkeltpersoners erindring om, hvad der blev puttet i tønderne en gang i 60’erne?
For det tredje: Striden om slutdeponering versus mellemlager er en interessekonflikt mellem staten og de fem kommuner. Hvorfor er det uden betydning, at eksperterne (så vidt vi ved) alle er ansat i statslige eller statsligt ejede virksomheder? Hvorfor modsætter den ansvarlige minister sig, at sagen bliver undersøgt af en kommission med uafhængige eksperter? 
For det fjerde: Hvilken rolle spiller planerne om Projekt Risø Park i denne sag? Er fjernelse af affaldet fra Risø en betingelse for, at parken kan etableres? I bekræftende fald, hvorfor?
Vi er realistiske nok til at se i øjnene, at ingen af dem, der kan svare, har lyst til at gøre det. 
Men helt ærligt: vi efterlyser videnskabsfolk – rigtige videnskabsfolk – der helhjertet går ind for slutdeponering, og som vil engagere sig i debatten. Vi tror faktisk, vi alle kunne lære noget af det. 
Jens

fredag den 1. februar 2013

Kommentar




GEUS’ længe ventede omegnsstudier er nu offentliggjort, og ifølge Politiken (01.02.13) er Rødbyhavn ”svag favorit” til at modtage affaldet. Men før gravemaskinerne kan gå i gang, skal meningsingeniørerne på banen. For som Politiken skriver (31.01.13): ”Følelser styrer sagen om den brandvarme politiske kartoffel”. 

Følelser er der grund til at være på vagt overfor. Anne Marie Helgers følelsesladede debatindlæg i Politiken (29.10.12) er farligt, fordi det siger tingene lige ud. Borgergruppernes samarbejde, baseret på følelsen af at have en fælles sag, er farligt, fordi det viser, at befolkningen tænker selv. 

Det er virkelig hårde tider. Eksperter beretter om politikere, der lytter mere til deres vælgeres bekymringer end til eksperternes saglige vurderinger. Jeg forstår godt, at de eksperter foretrækker at være anonyme.

Risikoen, hvis følelserne tager overhånd, er at affaldet bliver på Risø i et mellemlager. Det er ikke, fordi det truer vores medborgere på de kanter. Men fordi det ifølge Roskilde Avis (31.01.13) truer planerne om den planlagte Cleantech Park i området. 

Jamen, hvorfor kan en Cleantech Park ikke etableres med et mellemlager som nabo? 
Dette er spørgsmålet. Derpaa staar det, som en klog mand en gang skrev. 
Måske en ekspert (gerne anonym) vil besvare det.
Jens

Links:

Her kan du finde tidligere indlæg på Atom Posten

Omegnsstudier SUM 31.1.13

Atomaffald eksporteres fra Risø Roskilde Avis 31.1.13


Atomaffaldsdeponering i udkantsdanmark af Anne Marie Helger, bragt i Politiken, 29.10.12 med denne titel:
Køb radioaktive Lollandskartofler