Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

mandag den 16. april 2018

Danmarks Naturfredningsforening og Atomaffaldet


Den 7. april blev cand. scient. Maria Reumert Gjerding valgt til ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Hun har siden valget i juni 2015 repræsenteret Enhedslisten i Folketinget.

Ifølge Information (09.04.18) lægger hun nu sit partitilhørsforhold på hylden, men vil

”tage sit stærke politiske netværk med sig ind i kampen for at sætte dagsordenen på miljø- natur- og klimaområdet”.


Det er en stor mundfuld, og det er nærliggende at spørge, hvilken dagsorden hun vil sætte i sagen om det radioaktive affald. I denne sag har hendes ”stærke politiske netværk” jo været næsten usynligt, i hvert fald for offentligheden.

Hovedpunkterne i DN’s hidtidige politik i denne sag kan opsummeres i to punkter: 



  • Atomaffald skal håndteres i Danmark uden risiko for grund- og drikkevand 
  • Eksperter skal blive enige om valg af depottype 

Der første punkt er helt ukontroversielt. Som Anne og jeg har påpeget ved flere lejligheder (1), har eksport af atomaffaldet aldrig været andet end ønsketænkning, og rent grund- og drikkevand er der vel ingen, der er modstandere af.

Men hvordan får man alle eksperter til at være enige om valget af en bestemt depot-type? Og hvordan kan man bagefter overbevise de berørte borgere om dens fortræffelighed? Var det ikke vigtigere at skrive, hvad man vil gøre, hvis eksperterne er uenige, og hvis de berørte borgere er afvisende?

For indtil nu har eksperterne langt fra været enige, og borgerne har gennem de sidste mange år opbygget en solid mistillid til de officielle udmeldinger i denne sag. Det sidste er – sagt i al stilfærdighed – ikke kun borgernes fejl (2). Hjemmesiden har ingen kommentar til dette.

Det er derfor nødvendigt at spørge den nyvalgte præsident:


  1. Hvordan ser hun og DN på kvaliteten af myndighedernes information til borgerne om atomaffaldet, og hvordan vurderer hun og DN borgerinddragelsen i denne sag? 
  2. Hvordan ser hun og DN på de begrundelser for slutdeponering, som myndighederne har fremlagt, især når det drejer sig om brugen af sikkerhedsanalyser (3)? 
  3. Hvem har efter hendes og DN’s mening bevisbyrden i denne sag? Er myndighederne forpligtet til at overbevise borgerne, eller er borgerne forpligtet til at overbevise myndighederne? 
  4. Hvor står hun og DN, når det drejer sig om en kommunes ret til at sige nej til slutdeponering af radioaktivt affald på sit område? 

I Informations artikel finder man ikke antydning af svar på disse spørgsmål. Ser man på DN’s hjemmeside, finder man heller ikke noget, der bare ligner en stillingtagen. Læser man referaterne fra møderne i kontaktforum (4), finder man meget lidt.

Samme resultat får man, hvis man går ind på hjemmesiderne for DN’s lokalafdelinger i de fem kommuner (5), som indtil for nylig var udset til at huse et slutdepot for radioaktivt affald. Her skulle man ellers tro, at nogen af medlemmerne havde reageret på truslen om at få et slutdepot lige uden for døren.

Men klikker man på Kerteminde og Lolland, får man besked om, at der er affalds-indsamling i Lundeborg den 22. april. Klikker man på Struer, får man et smukt billede af Stevns Klint (6).

Intetsteds finder man noget om, hvad den nyvalgte præsident og DN har til hensigt at gøre for at forhindre det overgreb, som slutdeponering af radioaktivt affald vil være for lokalsamfundet.

Hvis sagen om Danmarks radioaktive affald var en ganske lille og ubetydelig sag, kunne man til nød forstå DN’s manglende stillingtagen til de fire spørgsmål ovenfor.

Men uden at forklejne DN’s indsats i øvrigt, så er sagen om opbevaring og behandling af det danske radioaktive affald en stor sag. Den har allerede nu kostet et 3-cifret millionbeløb, og i fremtiden kommer det til at koste endnu mere, næsten ligegyldigt hvilken løsning, man vælger.

Desuden sætter den spotlight på væsentlige demokratiske og miljømæssige problemstillinger. Problemstillinger, der for mig at se er tæt på grundlaget for DN’s virksomhed og selvforståelse.

Så hvad vil den nyvalgte præsident gøre for, at DN kan løfte opgaven som en all round miljøorganisation, der formår ”at sætte dagsordenen på miljø- natur- og klimaområdet”, også når det drejer sig om atomaffald?

Vil hun være stærk nok til at trække sit politiske netværk ud i en åben og meningsfuld debat om Danmarks radioaktive affald, eller vil netværket holde hende og DN fast i rollen som arrangør af feel good begivenheder, hvor medlemmerne indsamler gamle plastposer i naturen, men ser den anden vej, når radioaktivt affald bliver slutdeponeret i udkantsdanmark?

Skrevet af Jens



Henvisninger: 

1. Se kommentarer i Atom Posten: ”Eksport af Atomaffaldet – Orientering eller Desorientering?” (11.08.13), ”Atomaffald og Anmodning om Aktindsigt i Eksportforsøg til Sverige” (13.04.14), ”Eksport af radioaktivt Affald” (17.04.14) og ”Eksport af radioaktivt Affald?” (13.06.14)

2. Se Aalborg-undersøgelsen (link). Den er kommenteret i Atom Posten: ”Kommentar til Spørgeskemaundersøgelse omkring Deponi af radioaktivt Affald” (23.09.14)

3. Se notaterne: ”Risikovurdering” og ”Bemærkning om brug af matematiske modeller til risikovurdering”, som ligger på Annes hjemmeside


4. Uddannelses- og Forskningsministeriets kontaktforum vedrørende radioaktivt affald (link). 


Her er DN er repræsenteret i modsætning til to af de fem borgergrupper, der har arbejdet hårdt med denne sag i adskillige år. 

5. De fem udpegede kommuner er (med deponeringsstederne i parentes): Struer (Thyholm), Skive (Skive Vest og Thise), Kerteminde (Kertinge Mark), Lolland Kommune (Rødbyhavn) og Bornholms Regionskommune (Østermarie). 


6. Klikker man på Bornholm, finder man heller ikke noget om det radioaktive affald. Til gengæld er der en udsigt, som jeg har glædet mig over i næsten 70 år. Tak for den.

Udsigt mod Melsted Havn 






onsdag den 4. april 2018

Politiken og Atomaffaldet (4) Uranmalm og Urantailings/Affald på Risø

Politiken skriver 1.4.18 :

"Sanders 20-års plan fungerede som en rettesnor for skiftende ministre op gennem 00'erne og efter regeringsskiftet i 2011. Oprydningsplanen var nedfældet i detaljer, men aftalen tog ikke højde for, hvad der skulle ske med de 4700 ton knust malm (granitsten med store mængder metal) fra tidligere forsøg med uranudvinding i Grønland. De store mængder knust forsøgsgranit var tjekket for radioaktivitet, men har siden vist sig at skabe problemer fordi de har ligget i det fri uden særlig beskyttelse."


FAKTA 1 Hos Dansk Dekommissionering på Risø befinder sig

  • 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeld/Kuannersuit i Grønland
  • 1130 tons tailings/affald fra forsøg på Risø med udvinding af uran af malmen fra Kvanefjeld
Politiken vil ikke rette fejlen. I de 4700 tons knust malm er tailings indeholdt, oplyser journalisten, men

  • de 3760 tons malm ligger i tre bunker foran
  • de 2 bassiner med 1130 tons tailings. Tailings er langlivet lavradioaktivt affald, der afgiver uranefterkommere bl.a. radon i mia af år. De skal være dækket af vand. 
Tailings 1130 tons vil fylde 80 ISO containere, når de skal slutdeponeres i Danmark, se side 287 i forstudiet maj 2011 til den nu skrottede slutdepotplan.

Her er foto fra 1983 af 3 tailings/affaldsbassiner og bunker af ca. 2000 m3 uranmalm på Risø. Det ene bassin er tomt.

1000m3 underliggende jord er kontamineret.



Danmark har et uløst problem med hensyn til, hvad man skal gøre på langt sigt med malm og tailings på Risø. Det er tankevækkende, for til sammenligning vil den påtænkte REE /uranmine i Kvanefjeld i Grønland generere op til 1 mia. tons tailings, hvis alle ressourcer udnyttes. Planen er at deponere dem i en sø, Taseq, hvilket er blevet kritiseret af flere af de eksperter, jeg har interviewet. (REE står for sjældne jordarters metaller). Se også Uran-affald i Taseq (Kvanefjeldet) - Drøm eller Mareridt?

Jeg har skrevet en del indlæg om uranmineprojektet i Kvanefjeld og som nævnt interviewet 4 internationale eksperter. Kan findes her. Jeg blev interesseret i mineprojektet, da jeg ville undersøge baggrunden for malm og tailings på Risø.



BAGGRUND 


Uranbjerget af Henrik Knudsen og Henry Nielsen er en grundig og spændende indføring i forsøgene på at finde og udnytte Grønlands uran fra 1944 til idag.

Her er en liste over nogle af artiklerne i Grønlandsposten og Ingeniøren om uranprojektet.





I 1962 udtog Risø 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet, og 1979-81 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen.



Artikel fra 1980 i Socialistisk dagblad af Ingrid Hind: Kvanefjeldet på Grønland. Risø bryder uran i tonsvis, men befolkningen får ingen information

Fakta 2 Forsøgene med udvinding af uran foregik på Risø - ikke i Grønland, som Politiken skriver. 

Avisen AG skrev 6.12.1979:

"Mens debatten om uranudvinding er ved at komme i gang i Grønland, forbereder man i disse dage i en nedlagt reaktorbygning på forsøgsstation Risø opbygning af et uranudvindingsanlæg, der skal behandle ca. 5000 tons malm fra Kvanefjeld. Det sker efter en helt ny teknik der benævnes CPL-metoden. Den er gennemprøvet med godt resultat i laboratorie-model. Nu opbygges et større an- læg, der kan blive model for et eventuelt uranudvindingsanlæg i Narssaq".

Kemikere på Risø udviklede sidst i 1970'erne en ny metode til at trække uran ud af malmen. "Vi er temmelig sikre på at vi kan udvinde uran af den grønlandske malm efter en hel ny metode, sagde projektleder Jørgen Jensen til AG i juni 1981. 

Til samfundets Tarv - Forskningscenter Risøs historie, 1998, side 346:



"I løbet af 1980 ankom 5000 tons uranmalm til Risø, og et kæmpe grå-grønt malmbjerg hobede sig op midt på halvøen. Ved DR2, som var lukket i 1975, begyndte opbygningen af et 1,3 km langt rør bukket i hårnålefacon og pakket i varmeisolerende kasser. Ved at pumpe en blanding af opslemmet malm og lud igennem røret kunne uranen trækkes ud af malmen. På grund af reaktionstiden var det nødvendigt med så langt et rør. For at undgå kogning skulle trykket være højt, nemlig 145 atmosfære ved indgangen og ca. 100 ved udgangen. Ved at vælge et rør fremfor en tank kunne processen foregå kontinuerligt, hvilket var vigtigt, hvis ideen skulle sælges til industrien."

Samme Jørgen Jensen er i dag ansat som rådgiver for det australske mineselskab GME, der vil udvinde sjældne jordarters metaller/ REE af malm fra Kvanefjeldet. Dette kan ikke ske uden samtidig at udvinde uran. 

Jørgen Jensen har vildledt om bl.a. uranminer og vinmarker. Kuannersuit News 2011, siger han side 7:

"Fjeldet vil ligne sig selv. Selv om der bliver tale om en åben mine, vil der i det store billede kun ske minimale ændringer."

Man kan spørge, hvordan Kvanefjeldet kan ligne sig selv efter 37 års udvinding af REE/uran? 

2:42 inde i denne video fra GME kan man se, hvordan Kvanefjeld mister sin top. Jørgen Jensen bør uddybe sin argumentation.

Uranmalmbunker på havnen i Narsak venter på at blive transporteret til Risø til forsøg 1980

Kvanefjeldets uran skal drive atomkraftværker skrev AG 17.1.74


Jubilæumsbogen »Til samfundets tarv - Forskningscenter Risøs historie« fortæller om det lange og dyre projekt med uranudvinding på Grønland. Indtil 1983 troede man i Danmark på atomkraft, og man ville udvinde egen uran. Projektet var et af dem, der fik størst støtte fra Handelsministeriets pulje til energiforskning. »Om det samfundsmæssigt har været en god investering er et betydeligt sværere stykke at gøre op,« skriver forfatterne, der mener, det er ret bemærkelsesværdigt, at Risø trods næsten vedvarende kritik formåede at fastholde projektet indtil 1983: »Fra 1956 og frem og især perioden 1972-76, udarbejdede Risø-medarbejderne flere notater til AEK (red. Atomenergikommissionen) og de skiftende regeringer, som gjorde det klart, at indførelse af atomkraft ville være risikabelt, hvis man ikke sikrede sig en national uranproduktion.«

At sikre national uranproduktion var »irrelevant« iflg. forfatterne, for frem til 1970erne kunne man købe billigere uran på verdensmarkedet. Selv om atomkraftrettede projekter i 1976 blev nedtrappet, og man omstillede aktiviteterne på Risø, så blev uranprojektet opprioriteret, ikke mindst fordi det var sat på skinner i 74/75.




Skrevet af Anne Albinus

Links

tirsdag den 3. april 2018

Undskyldning


I min kommentar 1. april (1) skrev jeg, at Politiken havde bragt hele to aprilsnarre. 
Det var en fejl. Jeg havde overset den tredje om, at Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har til hensigt at bruge danefæ som madingredienser i museets nyåbnede restaurant. Det var endda avisens officielle aprilsnar. 
Den fejl undskylder jeg. 
Men de to uofficielle aprilsnarre var efter min vurdering bedre, set fra et kvalitetsmæssigt synspunkt. Den ideelle aprilsnar er jo en, som den ene halvdel af læserne tror på, og den anden halvdel gennemskuer.
Jeg tvivler på, at skatteministeren vil give de nævnte afgiftsfritagelser, når han får talt med de sagkyndige og tænkt sig om. Man hjælper ikke hjemløse eller andre dårligt stillede ved at tilbyde dem gratis slik, øl og smøger. Men velfærdsstatens grundlag smuldrer i disse år, så udelukket er det ikke, og nogen vil helt sikkert tro på det.
Jeg kan heller ikke forestille mig, at folketingets flertal bliver tilhængere af slutdeponering af atomaffald ved at læse Politikens artikler om dette emne 1 – 4. De er for overfladiske og for tendentiøse til at kunne overbevise nogen, der har bare en smule kendskab til denne sag. Men desværre er der mange, der ikke gider beskæftige sig med den, og derfor vil der nok også være mange, som vil tage artiklernes letkøbte konklusioner til sig.
Men at lave mad efter de forhåndenværende søms princip ligesom de indfødte i Sibirien er der desværre nogen i vores samfund, der er nødt til, og det ved alle. Så den er der ingen, der hopper på.
Men tilbage til aprilsnarrene.
Ved at henvende sig til Nationalmuseets direktør har man naturligvis sikret sig en gedigen, traditionel aprilsnar. Gennem TV har vi lært Rane Willerslev at kende som en fremragende formidler, en ægte gøgler, der virkelig formår at få folk ind i det videnskabelige telt. 
Men ved at outsource opgaven til opfinderen af kedsomhedsknappen har Politikens chefredaktion demonstreret, at den undervurderer potentialet hos sine egne medarbejdere. De har vist, at de kan tilpasse sig de udfordringer, der bestemmes både af aprilsnarren og af kravene fra de kræfter, der på tværs af alle argumenter vil have det radioaktive affald gravet ned så langt fra Roskilde og så hurtigt som muligt. 
Som Anne er i fuld gang med at påvise (2), er den virkelige udfordring for Politikens chefredaktion at give sine journalister mulighed for at lave kritisk journalistik resten af året. 
Skrevet af Jens

Henvisninger:

  1. Kommentar i Atom Posten: ”Aprilsnar og Atomaffald” (01.04.18).
  2. Kommentarer i Atom Posten: ”Politiken og Atomaffaldet (1) Helge Sander, fhv. Videnskabsminister (V)” (02.04.18). ”Politiken og Atomaffaldet (2) Astrid Krag, fhv. Sundhedsminister (S)” (02.04.18). ”Politiken og Atomaffaldet (3) Joy Mogensen (S), Borgmester i Roskilde” (03.04.18). Flere kommentarer til Politikens artikler 1.4.18 om atomaffaldet er på vej.

Politiken og Atomaffaldet (3) Joy Mogensen (S) Borgmester i Roskilde

Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) fortæller i Politiken 1.4.18 om høringen på Børsen 22.10.12 arrangeret af borgmestrene i de dengang 5 udpegede slutdepotkommuner (1):

"Jeg kan huske, at vi er til en høring i Børsens lokaler. Astrid Krag står på talerstolen og lover tilhørerne, at regeringen vil bygge containere, som er så sikre, at man kan sidde oven på dem i et år uden at tage det mindste skade. Men der var ingen, der gad lytte til, hvad hun sagde, og pludselig rejser tilhørerne sig op og buher af ministeren. Der begyndte jeg at blive bange. Der var et rimeligt håndfast løfte fra en minister, men den folkelige modstand var så stor, at man ikke lyttede til fagligheden. Det gjorde mig virkelig bange, for sagen er for alvorlig til, at man kan forkaste fakta".




Joy Mogensens 4 fejl vedr. høringen på Børsen

Desværre er optagelsen fra høringen ikke længere online på de regionale TV- stationer, men Astrid Krags tale kan læses her

1/ Joy Mogensen: "Regeringen vil bygge containere"

Der bliver ikke bygget containere til et kommende slutdepot. DD indkøber containere. Måske Joy Mogensens fortalelse kommer af, at Folketinget i 2002-3 blev lokket til slutdeponering med "Super-Containere"? 

Af Krags tale fremgår det, at kravet til slutdepotet vil være, at man kan opholde sig oven på det færdige anlæg - ikke oven på containerne - døgnet rundt i et år, uden at få mere end den naturlige baggrundsstråling, vi alle får på en enkelt dag.

2/ Joy Mogensen: "Der var ingen der gad lytte" 

Jeg var også tilstede under høringen på Børsen og ved selvfølgelig ikke, som Joy Mogensen hævder, hvor aktivt den enkelte i rummet har lyttet, men der var da en tilhører fra Skive, der spurgte, om man så også kunne sidde nedenunder slutdepotet i et år.

Problemet er jo, hvornår det siver fra slutdepotet, for udsivning kan ikke forhindres jf. Forstudiet fra maj 2011.

3/ Joy Mogensen: "pludselig rejser tilhørerne sig op og buher af ministeren"

Som jeg husker det, var der ingen, der rejste sig op, men der blev da buhet. Om det var efter talen eller efter besvarelsen af et par spørgsmål,  inden ministeren måtte gå og lade en kontorchef tale på hendes vegne, husker jeg ikke.

4/ Joy Mogensen: "Der var et rimeligt håndfast løfte fra en minister, men den folkelige modstand var så stor, at man ikke lyttede til fagligheden. Det gjorde mig virkelig bange, for sagen er for alvorlig til, at man kan forkaste fakta"

Heldigvis må man sige, at der var nogen, der lyttede til fagligheden hos de danske eksperter og derefter kritiserede slutdepotplanen fra 2011. Nemlig

Hvis der er noget, der gør mig bange, så er det at have blind tillid - som Joy Mogensen har - til slutdepotplanen fra 2011 for :




  • Slutdepotplanen fra 2011, der nu skrottes, var nemlig generisk/overordnet, dvs. det endelige slutdepotkonceptet var ukendt. Dybden ligeså
  • affaldet på Risø er som på andre atomforskningsinstitutioner en cocktail af kortlivet og langlivet, lav- mellem- og højradioaktivt og derudover der andet giftigt affald som 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.
  • det højaktive affald er omdefineret til langlivet mellemaktivt
  • man vidste ikke, om depotet skulle være i ler eller i granit
  • affaldet er pakket i tønder godkendt til mellemlagring, men Dansk Dekommissionering håber, tønderne kan godkendes til slutdeponering
  • der er ingen uvildig rådgivning i Danmark omkring håndtering af radioaktivt affald på kort og langt sigt
  • der er ikke forsket i slutdepot til radioaktivt affald udover en professor på DTU Nutech, der har fundet ud af, at plutonium er mere mobilt i beton end i ler, hvorfor der skal tages højde for dette ved slutdepotkonceptet.
Oveni dette kommer alle de fortielser og fordrejninger, som Atom Posten siden 2012 har forsøgt at afdække bl.a. fra høringer (3)


Fra høringen om miljøvurderingen på Lolland 
Lollands borgmester byder velkommen



Hvorfor slugte Politikens journalist råt Joy Mogensens udtalelser?




Anne Albinus

Henvisninger

1.  »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018

2. Atomaffald og Historieforfalskning Joy Mogensen på Folkemødet 2016 Atom Posten 21.6.2016



3. Fra høringen om miljøvurderingen på Lolland, hvor en ansat i DD fortæller mig inden mødet, at det historiske affald er kortlivet. If det nye Beslutningsforslag er det historiske affald endnu ikke karakteriseret endeligt.

4. Baggrund om det radioaktive affald på Risø og Atom Postens oplæg på borgermøder









mandag den 2. april 2018

Politiken og Atomaffaldet (2) Astrid Krag (S), fhv. Sundhedsminister (SF)

Opdatering: Astrid Krag har efter sigende lovet sine vælgere i Roskilde, at hun vil sørge for at få atomaffaldet væk fra Risø.

....

Politiken skrev 1.4. i artiklen "Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning" bl.a.

"I 2011 havnede den dengang 29-årige Astrid Krag og 31-årige Joy Mogensen på forskeliig vis midt i et virvar af vredesudbrud, sikkerhedsanalyser og følsomme dilemmaer. En ekspertgruppe havde netop udpeget fem kommuner  - Bornholm, Lolland, Kerteminde, Struer og Skive - som mulige affadsdepoter, når Risø skulle renses. Meddelelsen medførte et ramaskrig i de fire forskellige landsdele. Som ny sundhedsminister for SF overtog Astrid Krag ansvaret for Risøs afvikling. Krag fortæller om løbende møder med borgmestrene."

Vedr. Krags 'løbende møder med borgmestrene'

Da slutdepotplanen blev offenliggjort 4.5.2011 af den daværende ansvarlige sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder (V), var de 5 borgmestre og deres kommuner ikke blevet orienteret inden. Men de var da velkomne til at komme over næste morgen og blive briefet hos Dansk Dekommissionering.

Først næsten et år senere den 30. april 2012 fik de 5 borgmestre et møde med den nye ansvarlige minister Astrid Krag, 1/2 år efter at hun var blevet minister. Ialt blev der i Krags tid som sundhedsminister (3.10.2011-3.2.2014) kun afholdt 3 møder om denne sag med borgmestrene

12.10.2012 skrev Skives daværende borgmester, Flemming Eskildsen (V) i en pressemeddelelse (min fremhævning):

"De fem kommuner har arrangeret høringen som en reaktion på, at de indtil videre kun er blevet informeret, men hverken involveret eller hørt i spørgsmålet om en mulig placering af atomaffald i deres baghave. Ifølge den oprindelige plan skulle udpegning og placering ellers foregå i tæt dialog med kommunerne."

Flere pressemeddelelser i sagen kan ses på Skive Kommunes hjemmeside


Se også Atomposten Kommentar: Referater fra Sundhedsministerens Møder med Borgmestre og Borgergrupper om Slutdepot for radioaktivt Affald 27.10.13

'Vredesudbrud' på borgmestrenes høring på Børsen 22.10.2012 

Da Astrid Krag havde holdt sin tale på høringen på Børsen, forlod hun salen efter at have besvaret et par spørgsmål, da hun skulle videre til et andet møde. 
Krag virkede presset, da hun besvarede spørgsmål og sagde vredt "Kom med den viden, I mener, I mangler."


JP fortalte, hvem der også blev vred :

Fynsk borgmester blev vred

"Derefter forlod Astrid Krag atom-høringen, mens blandt andre Kertemindes borgmester, løsgængeren Sonja Rasmussen, skød med skarpt.

Hun gik blandt andet i rette med Krags oplysning om, at kommunerne havde fået tilbudt at udpege hver en repræsentant i en tværgående gruppe med tæt kontakt til ministeriet. Men det har kun én kommune benyttet sig af, lød ministerens argument.

"Det provokerer mig, når ministeren siger noget, der er usandt - så er der noget galt et sted. Vi har fået lov til at udpege én repræsentant for alle fem kommuner - det står højt og tydeligt i det referat, der ligger på f.eks. Kerteminde Kommunes hjemmeside," lød det ifølge fyens.dk fra den vrede Kerteminde-borgmester."



Krag: Ministre og borgmestre skal ikke være med - Eksperterne skal bestemme

Politiken skriver:

Astrid Krag husker høringen og oplevelsen har fået den tidligere sundhedsminister til at indse, at sager som disse bør fjernes fra politikernes bord.

"I bund og grund er det helt forkert, at der skal sidde ministre og borgmestre og være rodet ind i det her. Det er følelsesladet og for symbolsk. Hvis du spørger mig, er det ikke et politisk spørgsmål. I virkeligheden er det landets førende eksperter, som bør tage stilling til, hvor Danmarks atomaffald bør ligge. Hvis nu alle vidste og anerkendte, at det burde være eksperternes beslutning, så ville det slet ikke tage så lang tid som det har gjort", siger hun.


Dette er en rystende og afslørende udtalelse, en minister der prøver at slippe for sit ansvar! Det forklarer også, hvorfor atomaffaldssagen under Astrid Krag trak i langdrag. Fra udlandet bl.a. Belgien ved man, at atomaffaldssager uden borgerinddragelse trækker i langdrag. I Sverige og i Frankrig har kommuner vetoret i forb. med slutdepoter med atomaffald.



Gennemsigtighed og information til offentligheden anbefales i atomaffaldssager bl.a. i  Rådets direktiv2011/70/EURATOM af 19. 7.2011
om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

Artikel 10
Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser.


Dansk Dekommissionering/DD deltog således i et møde om borgerinddragelse i Amsterdam efteråret 2014 uden at fortælle den danske offentlighed om det. Sammen med en repræsentant for Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse SIS deltog 2 repræsentanter fra DDs ledelse i en workshop i Bryssel, som jeg har omtalt her. Deres deltagelse medførte fortsat ingen borgerinddragelse i sagen...

Krag henviser til 'landets førende eksperter'?

Eksperter i hvad?

Ingen danske eksperter har mig bekendt forsket i atomaffaldsdeponering ud over en professor på DTU/Nutech, der lavede et forsøg, der viste, at plutonium bevæger sig hurtigere i beton end i jord, og det skulle der tages højde for ved valg af slutdepotkoncept.
Astrid Krags arrogance

27.12.12 skrev chefredaktør Ole Dall i en leder i Skive Folkeblad (min fremhævning):

"Her kort før 2013 kan det konstateres, at Astrid Krag har mødt atomaffalds-udfordringen med en beklagelig arrogance. Hun virker i lommen på embedsmænd uden selvstændig tænkning, og hun lever tilsyneladende end ikke op til Folketingets undersøgelseskrav om affaldet. 

Gennem hele processen om atomaffald har de kommuner - som er udvalgt som muligt placeringssted - oplevet en manglende orientering og dialog fra Sundhedsministeriets side, og sundhedsministeren synes også selv underligt fraværende i hele diskussionen, som hun ellers let kunne vende til en vindersag."

Jeg har omtalt den manglende orientering af kommunerne her: Da sundhedsministeriet satte demokratiet ud af spil og i Deponering og Demokrati. 


Borgerne er ikke blevet inddraget i processen, som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008. 

Helge Sander (V) minister for videnskab, teknologi og udvikling, anbefalede allerede i 2002 at skabe “maksimal åbenhed” omkring problematikken, og Bertel Haarder (V) sagde i 2011:  ”Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed.”


Astrid Krags forsøg på eksport af atomaffaldet

Astrid Krag fortæller Politikens journalist, at hun også afsøgte internationale spor i et forsøg på at få det radioaktive affald afsat til de lande, som allerede har store lagerfaciliteter.

Forsøg på eksport af alt affaldet eller kun de højaktive 233 kg særligt affald har siden 2011 været omgærdet af tågesnak og uklarheder. Se f.eks. svar på borgerhenvendelse til mig fra Udenrigsministeriets Grøn Kontor. Astrid Krag sagde til mig på folkemødet i 2012, at regeringen ikke ville være med til det, de skulle være med til, hvis de eksporterede de 233 kg særligt affald, de højaktive brugte brændselsstave, der er lavet forsøg på med høj udbrænding.

Ekportforsøgene har aldrig virket som om de var helhjertede. På et tidspunkt bad man danske ambassader spørge hen over en juleferie, om der var interesse for at modtage det danske atomaffald. 

Jeg fortæller i et blogindlæg her om en forvirret udsendelse på P1 Orientering 7.8.13, der bygger på aktindsigt i Sundhedsministeriet. På min side her kan man læse om muligheder for eksport.

Eksport af affaldet er en kanin, der løbende er blevet taget op af hatten for at berolige gemytterne.

Danmark har i årevis forsøgt at eksportere de 233 kg særligt affald/højaktivt brugt brændsel uden held, fordi uranet blev købt uden tilbagetagningssaftale og blev brugt til forretningsforsøg: Risøs produktion sammen med Helsingør Værft af brændselsstave til Danmarks kommende atomkraftværker.

Med hensyn til resten af affaldet er det vanskeligt at eksportere det til udenlandske lagre, der mange steder er fyldt til randen i forvejen.

Heller ikke til Astrid Krag stillede Politikens journalist kritiske spørgsmål.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

Peer Review - Not in my Sundhedsministerium Atom Posten 6.10.2013

Atom-Astrid uden overblik leder i Skive Folkeblad 27.9.2013

12.3.2015 kunne man i Ingeniøren læse:

"Særligt planen om at eksportere samtlige 5.000-10.000 kubikmeter atomaffald er død og begravet, lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen."





Politiken og Atomaffaldet (1) Helge Sander, fhv. Videnskabsminister (V)

Politiken er endelig vågnet op og skriver om atomaffaldssagen 1.4.18. (1) Vi er flere, der forgæves igennem flere år har opfordret redaktionen til at skrive om emnet.

Artiklerne bærer præg af utilstrækkelig indsigt. Der er faktuelle fejl, og det er Tordenskjolds soldater, der interviewes.

De 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald, der har brugt titusinder af timer på at sætte sig ind i emnet om håndtering af radioaktivt affald, er overhovedet ikke nævnt.

Borgerinddragelse var et punkt i Beslutningsgrundlaget fra 2008. Men fra slutdepotplanen blev offentliggjort 4.5.2011 til det nu ansvarlige ministerium Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettede et kontaktforum med dialog i 2016, var borgerinddragelse helt fraværende.

I dette og kommende indlæg vil jeg kommentere Politikens faktuelle fejl og de interviewedes skønmaleri af fortiden.


Helge Sander interviewes, fordi han som tidligere videnskabsminister "lagde kimen til en total oprydning på Risø inden 2023".  (2)

Sander siger til Politiken:

"Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen. Men hver gang jeg læser om det, så ærgrer jeg mig over, at vi ikke lykkedes med at træffe en endelig beslutning den gang. Men det var der ikke politisk vilje til, desværre".

Journalisten: Hvorfor ærgrer du dig?

"Jamen, er man meget klogere idag? Vi kunne lige så godt have truffet en beslutning dengang. Når jeg ser debatten i dag, så kan jeg nikke genkendende til det hele. Det var de samme ting vi diskuterede for 15 år siden. Vi diskuterede eksportmuligheder, nedgravning og midlertidige løsninger. Det virker ikke til, at man er kommet meget videre" Citat slut


Sander: "Vi kunne lige så godt have truffet en beslutning dengang"

Det er nødvendigt at spørge:



Helge Sander har ikke ønsket at uddybe sine udtalelser i Politiken over for mig.

Hvis man i 2003 havde besluttet at bygge et slutdepot i utilstrækkelig dybde, kunne man risikere at komme til at stå med et alvorligt og uoverskueligt miljøproblem, når tønder med historisk affald (ukendt indhold) deponeres i et depot til kortlivet affald, som er det koncept, danske myndigheder indtil nu har opereret med.

Sverige har måttet sande problemet. 2844 tønder med historisk affald skal tages op igen fra deres slutdepot til kortlivet affald SFR. Også i det tyske slutdepot ASSE II skal 126.000 tønder med radioaktivt affald tages op igen til en pris af cirka 300.000 kroner per tønde.

t.o. er de tusinder af tønder med historisk affald på Risø i 2018 endnu ikke endelig karakteriseret jf. B90 side 7:


"Slutdepotet planlægges med henblik på ibrugtagning senest i 2073. Den lange tidshorisont er begrundet i usikkerhed omkring det konkrete forløb af lokaliserings- og projekteringsprocessen, ligesom der fortsat udestår endelig karakterisering af det historiske affald på Dansk Dekommissionering. Udarbejdelse af en sikkerhedsanalyse (safety case) for slutdepotet inden tilladelse til ibrugtagning er med baggrund i udenlandske erfaringer ligeledes tidkrævende. En mere detaljeret tidsplan vil kunne udarbejdes, når resultatet af de geologiske undersøgelser af geologi ned til 500 meters dybde foreligger". 

Sander: "Vi diskuterede eksportmuligheder, nedgravning og midlertidige løsninger"

Jeg ved ikke, hvad der blev diskuteret bag lukkede døre, men Risø anbefalede slutdeponering fra starten. David Rehling har i 7 artikler i 2001 skrevet om situationen.

I 1994 opfordrede chefen for affaldshåndteringen på Risø gennem 40 år, civilingeniør Knud Brodersen, Risøs ledelse til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne. Jyllands-Posten skrev den 21.10.2000:

"Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.

»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.

Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."


Hvis man på Risø havde gjort, som Brodersen anbefalede, havde man bl.a. opdaget, hvad Holland var i færd med, nemlig at etablere et langtidsmellemlager til kerneaffald, der kan holde i mindst 100 år, og man kunne på Risø have forsket i muligheden af at bygge et mellemlager som i Holland. 

Det er de 5 borgergruppers fortjeneste at have anbefalet et langtidsmellemlager som i Holland. Borgergrupperne har skaffet sig viden om håndtering af radioaktivt affald bl.a. ved at henvende sig til udenlandske eksperter. Og nogle borgergruppemedlemmer besøgte i to omgange det hollandske mellemlager COVRA. I 2012 udsendte de denne pressemeddelelse



Borgmestrene i de dengang 5 udpegede slutdepotkommuner bakkede op om ideen og flere folketingsmedlemmer ligeså. I øvrigt har flere på Risø udtalt sig om, at affaldet kunne blive på Risø i op til 100 år uden helsefysiske problemer. 

Fra en mini-høring i 2005 (min fremhævning):

"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation".

Flere udtalelser kan ses her, ligesom en ansat på Risø i 2011 sagde til TV2, at affaldet godt kan blive der, men så skal de hen og se til det jævnligt. 

3. Sander "Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen" 

Mit spørgsmål til Helge Sander:

Er du vidende om 



Mit spørgsmål til Politiken er


  • hvorfor har I ikke stillet disse spørgsmål til Helge Sander?


Skrevet af Anne

Henvisninger


1.  »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018


3. De svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgransknings (mkg.se) mening om den danske slutdepotplan

Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:
    The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7