søndag den 21. januar 2018

Atomaffald, Ytringsfrihed og Social Kontrol

Ytringsfriheden er ikke til at komme uden om, heller ikke for en, der skriver om atomaffald.

Stort set alle mener, vi skal have ytringsfrihed, og den er da også sikret i Grundloven. Det svære er at fastsætte de præcise grænser for den.

På den ene side er ytringsfriheden en forudsætning for diskussion, polemik og satire, som er en vigtig del af vores demokratiske kultur. Derfor må der være vide grænser for, hvad der kan ytres.

På den anden side skal det naturligvis være muligt at skride ind over for ytringer, der skader andre (trusler, injurier osv.). Men når ømtålelige emner bliver taget under behandling, så sker det ofte på en måde, der vækker vrede, eller som udfordrer den officielle pænhed. Det afføder krav om, at grænserne indskrænkes, så grovhederne kan blive stoppet.

Diskussionen af dette emne hører aldrig op, fordi vores opfattelse af

ytringsfriheden og dens grænser ændrer sig i tidens løb.

Derfor er det godt, at justitsministeriet i december nedsatte en ytringsfrihedskommission (1), der skal udtale sig om disse problemer i lyset af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.

Først og fremmest er der den helt uacceptable situation, at mennesker her i landet risikerer voldstrusler, hvis de ytrer sig om bestemte emner.

Men derudover er der andre omstændigheder, der afholder folk fra at ytre sig om kontroversielle spørgsmål, og som kommissionen også bør se på.

For lad os bare se det i øjnene: I mange tilfælde undlader vi (dvs. hr. og fru Danmark) at blande os i diskussionen af ømtålelige emner, fordi vi ved, det har sociale konsekvenser at gøre det. Folk, der insisterer på at diskutere den slags ting, bliver ikke truet med vold, men stemples som besværlige og risikerer at blive isoleret.

Derfor har de fleste af os for længst lært at holde hver vores selvcensurerede mund, når talen falder på emner, der anses for upassende. Mange er endda tilbøjelige til at fortrænge, at den slags emner overhovedet findes.

Problemet forstærkes af, at vores ytringer kan findes på nettet længe efter, vi har ytret dem, ofte uden sammenhæng med den situation, hvori de blev ytret.

Mange vil være utrygge ved, at arbejdsgivere kan se, hvad man tidligere har skrevet, selvom det, man skrev dengang, var et led i et uddannelsesforløb, ikke udtryk for grundlæggende og ufravigelige holdninger. På et arbejdsmarked, hvor løse ansættelser er udbredte, får det mange til at skrive – og tænke – hvad de tror er i overensstemmelse med det, der anses for passende. Ikke det, de selv synes er rigtigt.

Sagen om det radioaktive affald (2) viser noget lignende. Mange videnskabsfolk og teknikere kunne have bidraget til, at denne sag fik et mindre uværdigt forløb, men meget få gjorde det. Denne tilbageholdenhed er svær at forklare som andet end et udtryk for selvcensur.

Og hvem bestemmer, hvilke emner der er upassende? Er selvcensuren ikke et tegn på, at mange af os er underlagt en stille form for social kontrol, der begrænser vores ytringsfrihed?

En social kontrol, der rammer de mange, hvor voldstruslerne trods alt kun rammer de få. En kontrol, der begrænser diskussionen af samfundsmæssige problemer, og som udøves af anonyme magthavere, der ikke står til regnskab for demokratisk valgte organer.

Det er uacceptabelt. Som socialdemokratiets formand har udtrykt det for nylig (3):

”Social kontrol – uanset hvilken kultur eller religion, den bliver pakket ind i – er undertrykkende. Og derfor skal det bekæmpes.”

Jeg tror, formanden har mere ret, end hun selv er klar over.

Skrevet af Jens



Henvisninger: 



  1. Se justitsministeriets hjemmeside  
  2. Materiale om atomaffaldssagen findes på Annes hjemmeside (atomaffaldklarhed.dk)
  3. Nyhedsbrev fra socialdemokratiet (17.01.18).

søndag den 31. december 2017

Atomaffald: Nytårskommentar

Så blev 2017 det år, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) forkyndte (1), at det radioaktive affald alligevel ikke skulle slutdeponeres i udkantsdanmark! … I hvert fald ikke lige med det samme.

Glæden hos borgerne i de fem ”prikkede” kommuner var stor. Men det var bekymringen for fremtiden også.

For hvad skal der nu ske med affaldet? Risikerer vi ikke, at det alligevel bliver tvangsdeponeret, bare på et senere tidspunkt? Måske ikke i en af de ”prikkede” kommuner (2), men et andet sted, hvor man ikke er forberedt og derfor lettere kan overrumples?

UFM har udsat beslutningen om slutdeponering uden at gøre rede for, hvad ventetiden skal bruges til. Der tales i vage vendinger om eksport af det mest radioaktive affald og om deponering i større dybde, men ikke om forskning, forpligtende internationalt samarbejde eller andet, som kunne give et fingerpeg om, hvad man egentlig ønsker. Rådvildheden lyser ud af pressemeddelelsens tekst (3).

Affaldsproblemet har desuden fået en ny dimension i 2017. 

Det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra olie- og gasboringerne i Nordsøen er blevet opmagasineret på en helt uforsvarlig måde i Esbjerg, og firmaet har overhørt adskillige påbud om at bringe forholdene i orden (4).

Borgernes tillid til, at regler, der skulle sikre dem mod radioaktiv stråling, bliver overholdt, har dermed fået endnu et knæk.

Det kontaktforum (5), som blev nedsat i 2016, har ikke levet op til borgergruppernes forventning om reel indflydelse på beslutningerne vedrørende affaldet.

Det er blevet et omsvøbsdepartement, hvor ukritiske medlemmer måske kan opleve, at de deltager i drøftelser af vigtige samfundsanliggender, men helt uden garanti for, at der bliver lyttet til dem, når beslutningerne skal tages.

Man har også prøvet med et ”uvildigt ekspertpanel” (6), hvis medlemmer repræsenterer den højeste tekniske, juridiske og etiske ekspertise.

Men panelets svar på spørgsmålet om omdefineringen af det særlige affald (8) viste, at panelet, sine akademiske kvalifikationer ufortalt, var nogenlunde lige så uvildigt som Atom Posten, bare med modsat fortegn. Hverken empati med eller faglig støtte til sagesløse borgere har dets medlemmer kunnet mobilisere. De kunne klamre sig til deres ene kubikmeter, og det var alt.

Økonomiske hensyn har hele tiden været af stor betydning, selvom det ikke bliver sagt højt.

Modstandere af slutdeponering er blevet mødt med det moralsk farvede spørgsmål om, hvor mange vuggestuepladser, hvor megen kræftbehandling, og hvor mange varme hænder, de er parate til at ofre for at få etableret et ”langtids-mellemlager”, som det jo nu hedder.


Det er ikke noget rart spørgsmål, men lad os lige se på forhistorien.

Da man for ca. 60 år siden besluttede at anskaffe reaktorer til Forsøgsstation Risø, vidste de sagkyndige, at reaktorerne ville producere radioaktivt affald, som det var nødvendigt at opbevare forsvarligt.

I 1994 påpegede den daværende leder af affaldshåndteringen på Risø (8), at det var nødvendigt at forske i, hvordan man kunne løse denne opgave.

Henvendelsen var forgæves. Den daværende ledelse valgte at lukke øjnene og skubbe problemerne med affaldet foran sig.

Forskning i, hvordan man skal behandle det radioaktive affald, vil koste mange penge, javel, men hvis der absolut skal moraliseres, så synes vi, at man skulle henvende sig til dem, der havde (og har) ansvaret, ikke til borgerne i de fem ”prikkede” kommuner (2).

Men når det har drejet sig om opretholdelsen af den pseudo-videnskabelige Potemkin-kulisse foran discount-slutdepotet, så har ingen udgift været sparet.


Konsulentrapporter, borgermøder, driften af kontaktforum og det uvildige ekspertpanel osv. osv. må have kostet store summer.

Gad vist, hvor mange langtids-mellemlagre man kunne have bygget for dem.

Anne og jeg ønsker alle modstandere af hovedkulds slutdeponering held og lykke i det nye år. De får brug for det.

Skrevet af Jens

Henvisninger:


2) 4. maj 2011 blev seks lokaliteter udpeget som mulige deponeringssteder for det radioaktive affald. De lå i Struer, Skive, Kerteminde, Lolland kommune samt i Bornholms Regionskommune. Materiale om affaldssagen findes på Annes hjemmeside (atomaffaldklarhed.dk)

3) Se kommentar i Atom Posten (10.11.17) ”Atomaffaldet: Glædens dag – og Eftertankens”

4) Se Annes gennemgang af denne sag i Atom Posten (19.11.17): ”NORM-Affald: Rundt i Manegen med Mærsk, SIS, SUM, DD m.fl.” - Og side med artikler om Maersk Oils NORM affald i Esbjerg



5) Om oprettelsen af og intentionerne bag Kontaktforum, se UFM’s hjemmeside. Om virkelighedens kontaktforum, spørg medlemmerne fra de tre borgergrupper, der sidder i det. Om borgernes tillid til myndighederne, når det drejer sig om atomaffald, se Aalborg-undersøgelsen og kommentar i Atom Posten (23.09.14): ”Kommentar til Spørgeskemaundersøgelse omkring Deponi af radioaktivt Affald”.  


7) Et spørgsmål fra Anne om omdefineringen af de 233 kg bestrålet brændsel fra højradioaktivt til langlivet, mellemradioaktivt affald gav anledning til en udveksling af synspunkter mellem DUE og os, se UFM’s hjemmeside. Den handlede især om rumfanget af det bestrålede brændsel, som DUE mente måtte være 1 m3, mens vi mente, at rumfanget af de brugte brændselsstave var betydelig mindre. Diskussionen blev afbrudt, da vi foreslog DUE’s medlemmer, at de skulle prøve at overbevise de berørte borgere om rigtigheden af deres synspunkter. Se kommentar i Atom Posten (19.12.16): ”Uvildig Omdefinering eller omdefineret Uvildighed?”. 

8) Daværende chef for affaldshåndteringen på Risø, civilingeniør Knud Erik Brodersen, foreslog i et internt notat til Risøs ledelse (08.12.1994), at man begyndte at forske i, hvordan affaldet skulle behandles, men henvendelsen blev ignoreret. Se kommentar i Atom Posten 20.10.13 "
Tidl. Risø-Direktør: Opbevaring af Atomaffald er en teknisk simpel Opgave"



tirsdag den 26. december 2017

Atomaffald: Status 26.12.2017

OPDATERINGER:



22.12.17 skrev Uddannelses- og Forskningsministeriet følgende til 
medlemmerne af Kontaktforum om atomaffaldssagen (min fremhævning):

"Efter teknisk gennemgang af sagen for uddannelses- og forskningsordførerne i oktober er de egentlige forhandlinger nu gået i gang. Det er teknisk vanskeligt stof, så der vil også blive forhandlet efter nytår. Målet er dog uændret, at regeringen vil forelægge et nyt beslutningsforslag for Folketinget. I vil blive orienteret om den videre udvikling. 

Sagen om NORM affald har fyldt en del i medierne og har også berørt vores sag, idet der har været fremsat mange forslag til håndtering af Mærsk-affaldet på pladsen i Esbjerg, bl.a. at det skulle transporteres til Risø og oplagres dér. Imidlertid er der ikke etableret en affaldsvej for NORM affald, og derfor er det ikke muligt for Dansk Dekommissionering at modtage affaldet. Olie-/gasindustrien vil forventeligt rejse sagen over for de relevante ministerier, som er Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og – for så vidt angår slutdeponering – Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der har for nylig været afholdt et dialogmøde om sagen, som I kan læse om på dette link." 

Citat slut.

Traktatbrud

Det er vigtigt, at folketinget og offentligheden informeres om, at EU-Kommissionen 7.12.17 har sendt en såkaldt åbningsskrivelse (1) til Danmark i en traktatbrudssag (2): ”FAILURE TO ADOPT AND/OR NOTIFY TRANSPOSITION MEASURES FOR THE NUCLEAR SAFETY DIRECTIVE 014/87/EURATOM OF 8 JULY 2014 AMENDING DIRECTIVE 2009/71/EURATOM”.
(RÅDETS DIREKTIV 2014/87/EURATOM af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.)


22.12.17 fik jeg - ikke overraskende - afslag 22.12.17 på aktindsigt i åbningsskrivelsen af Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed"Idet materialet er vurderet omfattet af offentlighedslovens § 32, er dokumentet und- taget fra krav om aktindsigt og kan derfor ikke udleveres til dig." 

Jeg fik - overraskende - også afslag 21.12.17 fra EU-Kommissionen på aktindsigt i åbningsskrivelsen.

Kommissionen undersøger pt. et eventuelt traktatbrud i forb. med Danmarks nationale atomaffalds-program

17.7.2017 fik jeg afslag fra Kommissionen om aktindsigt i dens korrespondance med Sundhedsstyrelsen i forbindelse med Danmarks nationale program: National politik og program for ansvarlig og sikker håndtering af nukleart brændsel og radioaktivt affald i Danmark.

Kommissionen begrundede afslaget med, at den var igang med at undersøge evt. traktatbrud i forb. med Danmarks nationale program.

22.12.17 fik jeg at vide, at denne undersøgelse stadig er igang. Kommissionen skrev, at på baggrund af Danmarks oplysninger vil Kommissionen beslutte, om der skal drages konsekvenser. I denne sag er det i forbindelse med en evt. overtrædelse af RÅDETS DIREKTIV 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald

Det er vigtigt, når der skal træffes beslutning om en langsigtet løsning for Danmarks atomaffald, at alle i folketinget og offentligheden bliver informeret, hvad

1) Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark af 7.12.17 går ud på, samt at 

2) folketinget og offentligheden bliver klar over, at der er dialog igang mellem Kommissionen og Sundhedsstyrelsen om Danmarks nationale program, der kan føre frem til en anden traktatsbrudssag. 

- Jeg har kommenteret 7.6.17 på EU-Kommissionens Spørgsmål til Danmarks Kerneaffaldsprogram - og Danmarks forsinkede og mangelfulde Svar.


Skrevet af Anne

Henvisninger


1) Hvad er en åbningsskrivelse?

2) Læs om traktatbruds-procedurer.

Åbningsskrivelser er fortrolige. Men man kan bede om en kopi i Kommissionen, hvilket jeg har gjort: Her fik jeg som nævnt afslag 21.12.17.


3) Referat af møde i Kontaktforum 12.10.2017

4) Side med artikler: Mærsks NORM affald fra olie- og gasboringer i Nordsøen

Det franske energiselskab Total lavede i august en aftale med Mærsk om at overtage Mærsk Oil. Den handel forventes endeligt afsluttet i første kvartal næste år, og så bliver det Total, der kommer til at hænge på affaldet på Esbjerg Havn. Mængden af affald forventes at vokse markant, når det største danske nordsø-felt, Tyra-feltet, fra 2019 skal genopbygges for et tocifret milliardbeløb. Se artikel DR.dk 30.11.17

søndag den 26. november 2017

Thule - Risø - Esbjerg - Kvanefjeld: Ført bag Lyset af danske Myndigheder mfl.

THULE


Ved brintbombeflystyrtet i Thule 21. januar 1968 skete der spredning af radioaktive og andre giftige stoffer. Alligevel blev de ca. 1200 danske Thule-arbejdere, der deltog i oprydningen, ikke regelmæssigt helbredsundersøgt. 


21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire brintbomber ned på havisen 12 km vest for Thulebasen. (Foto: US Air Force/Wikipedia)

De danske myndigheder afviste, at arbejderne havde været udsat for radioaktiv stråling. De blev heller ikke undersøgt for andre farlige stoffer, for myndighederne hævdede, at de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede. 

Chefen for det lokale arbejdstilsyn på Thulebasen afviste Thule-arbejderne i Ingeniøren 24.3.1995. Under artiklen skrev en tidl. Thulearbejder i 2014 flg.:

"Jeg har ført opdaget denne side nu og jeg er rystet over de udtalelser denne herre kommer med ... Jeg blev beordret til at møde i base hausing hvor der blev oprettet en sluse hvor de fourenede amerikanske soldater var visiteret til efter endt arbejde på isen, de afklædte sig og jeg skulle komme deres forurenet tøj i sorte plastikposer til afbrænding hvor de derefter gik i bad og fik udleveret nyt tøj. Jeg skulle efter hvert hold vaske meget omhyggeligt. Mit andet arbejde bestod i at bortskaffe og vaske stålfade med smeltevand fra boreprøver. Jeg bad om et gummiforklæde og et par gummihansker men det kunne jeg ikke få Jeg er operet for kræft og fået konstanteret hvilende svulster i lungerne som Holbæk sygehus mener stammer fra Thule tiden."

Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. (1)

Sagen om Thulearbejderne er et restykke i 

I "Thulesagen - de svarer ikke" (24.4.16) beskrev jeg den danske myndighedskultur: En kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.

Og 30.12.2016: 
Selvom Thule-arbejderne aldrig er blevet undersøgt for andre giftige stoffer, har en tidligere dansk EU-ambassadør alligevel overraskende oplyst, at det var tilfældet, i et brev fra EU-Repræsentationen i Bruxelles 14.1.2005 til formanden for Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet i forbindelse med en tidligere Thule-arbejder Jeff Carswells henvendelse til Udvalget. 

  • Det virker påfaldende, at danske myndigheder lader syge arbejdere i stikken, der har ryddet op efter en nuklear ulykke. Det kan kun give mistanke om, at der er noget, der skal skjules. 
  • Det er vigtigt, at sagen om afvisningen af Thule-arbejderne huskes, for de myndigheder og institutioner, der medvirkede ved den afvisningen af syge mennesker, medvirker også i forbindelse med uranprojektet på Kvanefjeldet og Slutdepotplanen for det danske atomaffald: det er bl.a. Risø, nu DTU/Risø, og Sundhedsstyrelsen (SIS). Sagen klæber også som en skamplet på bl.a. dansk arbejdsmedicin og på Statens Institut for Folkesundhed, der stædigt har viftet Thule-arbejderne afvisende om næsen med registerundersøgelser. 
Citat slut

ESBJERG

3F medlemmer Esbjerg Havn og Mærsk Oils NORM-affald

Nu er det kommet frem, at flere af 3F's medlemmer har håndteret det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra Mærsk Oils olie- og gasboringer i Nordsøen uden at vide, hvad de håndterede.

Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere NORM-affaldet, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2). Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 


             Over halvdelen af tønderne på Mærsk Oils lager for radioaktivt affald er gennemtæret 
                                      (Foto: Sundhedsstyrelsen) 

Den danske tilsynsmyndighed SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse) skal også stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf.
Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10. Dette er ikke sket.

DR Nyheder har gravet i sagen om Mærsk Oils NORM-affald: 

Mærsk Oil har fået kritik for opbevaringen af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg.

Siden 2016, hvor Sundhedsstyrelsen foretog kontrolbesøg, har Mærsk fået 29 bemærkninger og 8 påbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle Mærsk have bragt alle forhold i orden nu.

DR Nyheder skrev 15.11.17: Norm-affald fra Nordsøen er typisk lavradioaktivt affald, men radioaktiviteten er alligevel så høj, at der ifølge Sundhedsstyrelsen er risiko for skadevirkninger på mennesker, hvis affaldet ikke indkapsles og opbevares forsvarligt. Eksperter er enige i, at virksomheder bør leve op til Sundhedsstyrelsens regler på området.

- Ved radioaktivt materiale, også norm-affald, er det fastslået, at der er en sammenhæng mellem strålingen derfra og lungekræft og leukæmi, siger Steffen Foss Hansen, lektor på DTU.

Jakob Lykke, formand for 3F's afdeling for Faglig Transport i Esbjerg, sagde til TV SYD 16.11.17: "Det er alarmerende i den forstand, at Mærsk trods utallige påbud har fortsat det her med risiko for at beboerne i området og dem, der arbejder med det, har haft risiko for at blive udsat for radioaktiv stråling. Det er faktisk foruroligende."

Mangelfuldt data-arkiv hos Mærsk Oil

Ingeniøren kom med mere nyt den 24.11.17 (2)»Overordnet set er Mærsks dataarkiv mangelfuldt, idet der for de enkelte NORM-affaldsenheder ikke fremgår oplysning om indholdet af radionuklider og aktivitetskoncentrationerne (angives i Bq/g), samt dato for hvornår analyserne er foretaget.«


16.11.2017 skrev DRMyndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019."

RISØ

Plan for dansk NORM-affald syltet i årevis

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, har de danske myndigheder i årevis ikke forholdt sig aktivt til det danske NORM-affald. Det drejer sig om 

  • Mærsk Oils ca. 450 tons NORM-affald i Esbjerg  og

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

Ingen borgerinddragelse om atomaffald fra 2011 til 2016

Fra 2011 til 2016 var der hverken dialog eller borgerinddragelse i planen om slutdeponering/nedgravning af det danske atomaffald på Risø. I Beslutningsgrundlaget 2008 var borgerinddragelse nævnt. Og DCEA ved Aalborg Universitet opfordrede 11.2.2013 til borgerinddragelse. Ligemeget hjalp det. 

Først da sagen i 2015 blev flyttet fra sundhedsministeriet til uddannelses- og forskningsministeret (UFM.dk) blev der oprettet et kontaktforum i 2016, hvor bl.a. 3 medlemmer fra de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald fik sæde. Men borgerne har haft svært ved at få de oplysninger, som de if. Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10 skulle have haft for "at kunne deltage effektivt i beslutningsprocessen."

2 møder er blevet aflyst i 2017, hvor UFM og SIS burde have orienteret om situationen med Mærsk Oils NORM-affald, men det er blevet holdt skjult i kontaktforum. Bl.a. har formanden for Veddelev Borgerforening flere gange forsøgt at bringe NORM-affaldet op i Kontaktforum - uden held. (4)

Dialog og borgerinddragelse

Danmark er på mange områder et foregangsland og ønsker at se sig selv som et sådant. Men når det kommer til borgerinddragelse i en miljøsag som sagen om det danske atomaffald, er der langt igen. 

Myndighederne foregiver, at "dialog" er lig med "borgerinddragelse", men det er det ikke. 

Internationalt ryster man på hovedet af Danmark over atomaffaldssagen. På en workshop i Bryssel i 2015 sagde den kontorchef i EU-Kommissionens DG Energy, der har lavet forarbejdet om borgerinddragelse til ovennævnte direktiv, at det kom bag på ham, at myndighederne i Danmark ikke inddrog borgerne. (Da sundhedsministeriet satte demokratiet ud af spil 27.3.2015.)

Myndighedernes træthedsstrategi

Myndighederne (de ansvarlige ministerier og Dansk Dekommissionering) har holdt borgere og borgmestre i 5 kommuner for nar i årevis i atomaffaldssagen og trættet dem med copy-pastesvar fra gamle rapporter. De har håbet, at strategien ved at svare udenom gjorde borgerne og kommunerne trætte og fik dem til at droppe modstanden mod et discountslutdepot. (Atomaffald på forkerte præmisser JP 15.4.2011.)

Den 19.9.2017 smed regeringen håndklædet i ringen med ordene: Langsigtet deponering kræver mere tid (4)

Mange var glade. Man troede, at regeringen havde lyttet til de 5 borgergruppers og de 5 borgmestres forslag om et langtidsmellemlager som i Holland. (Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens 10.11.17 og Atomaffaldet: I Venners Lag 15.11.17.)

Efter afsløringer af den fejlagtige håndtering af Mærsk Oils NORM-affald, kan man få den tanke, at myndighederne og regeringen var nødt til at give op. Ikke fordi de var blevet overbevist om det hensigtsmæssige i et langtidsmellemlager som i Holland COVRA.NL, men fordi de ikke kunne gøre andet. (Baggrundspapir om COVRA på dansk).

Den gamle slutdepotplan, hvor man ville hælde alt affaldet i ét slutdepot i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont, kunne ikke længere lade sig gøre, når det gik op for offentligheden, at ikke bare 




Kvanefjeld

På baggrund af ovennævnte, kan man kun frygte, at planen om en REE/uranmine ved Kvanefjeld bliver en realitet. Her er danske myndigheder og universiteter nemlig også involveret som uvildige rådgivere. 

SIS mht. rådgivning om strålebeskyttelse af arbejdere og borgere, men også DTU Nutech og DCE AU. Eksperter fra sidstnævnte idylliserer, som jeg tidligere har påvist, bl.a. naturgenopretningen, når REE/uranminen lukker.

Se NOAH: Sydgrønlands informationsturné om uran var ikke neutral og
NOAH om Kvanefjeldsprojektet.

De spørgsmål man kan stille på baggrund af ovennævnte sager er:

Findes der i Danmark tilstrækkelige kompetencer til at
  • drage omsorg for det radioaktive affald på Risø inkl. NORM-affaldet og dermed også
  • drage omsorg for mennesker og miljø?
Hvis det radioaktive affald inkl. NORM-affaldet absolut skal graves ned, bør det graves ned i et dybt geologisk slutdepot, der er reversibelt, dvs. affaldet senere skal kunne tages op igen, når der kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper. 

Det indebærer, at alt affaldet skal ompakkes. Det er ikke teknisk muligt i Danmark i dag, så derfor bør Danmark gå i samarbejde med f.eks. Sverige (Svafo projektet.)

Sverige planlægger at tage noget radioaktivt affald op fra deres slutdepot til kortlivet radioaktivt affald (SFR), fordi der er mistanke om, at dokumentationen ikke stemmer overens med indholdet. Det er langlivet lavradioaktivt affald fra forskning, sygehuse og industri, der i slutningen af 90erne blev sendt til SFR. Det minder om det affald, der er på Risø. Her er cirka 5000 tønder med det såkaldte historiske affald, dvs. ukendt indhold.

Den tidligere chef for det radioaktive affald på Risø gennem 40 år Knud Brodersen sagde 6.11.14 til Fyens Stiftstidende om det historiske affald:

Han erkender, at det historiske affald fra Risø ikke er delt alt for godt op. De forskellige typer affald er til en vis grad blandet.

- Man tog det ikke så nøje. Da Risø startede op i 1960'erne var radioaktivt affald ikke væsentligt, fordi det bare skulle samme vej som affaldet fra atomkraftværkerne, når vi fik dem sat i gang. Først, da man i 1985 opgav atomkraft i Danmark, blev affaldet på Risø et selvstændigt problem, siger KnudBrodersen.

Et problem, der nok synes stort i Danmark, men som på verdensplan er næsten betydningsløst. Problemet er også overskueligt:

- Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere, mener han
. Citat slut

(Se også her).


Den dansk/amerikanske pensionerede miljøforsker Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. »Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."

Læs hele Gudiksens kommentar. (Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Tjernobyl.)

Tillid

Regeringen burde - i stedet for forslaget om fortsat opbevaring på Risø i et opgraderet mellemlager - have foreslået opførelse af et nyt langtidsmellemlager, hvor man kan holde øje med affaldet, fremfor nedgravning, der er lig med "ude af øje ude af sind." 

Det kan nås endnu!

Hvem kan i dag og fremover have tillid til danske myndigheder, hvis affaldet graves ned?


Skrevet af Anne

4. Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe (pdf) Offentliggjort 19.9.2017:

Ud over det radioaktive affald/materiale på DD fremkommer der ved dansk råstofudvinding såkaldt NORM-affald (NORM=Naturally Occurring Radioactive Material) med et indhold af naturligt optrædende radioaktivt materiale, der nødvendiggør særlig håndtering.

NORM-affaldet udgør ikke store mængder i dag, men i forbindelse med fremtidig dekommissionering af eksempelvis danske olie- og gasanlæg i Nordsøen kan der blive tale om betydelige mængder affald. Ansvaret for håndtering påhviler i hvert enkelt tilfælde ejeren af affaldet, som over for strålebeskyttelsesmyndigheden skal dokumentere, at alle krav til sikkerhed og strålebeskyttelse er overholdt.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

4. Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:


Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 


5) Min mail til Miljøstyrelsen

Frank Martin Sonne (..) mst.dk





til mig

MST-19-00384


Kære Anne Albinus

Tak for din mail nedenfor, hvor du spørger til, hvad de skal ske med den uranmalm fra Grønland, som findes oplagret på Risø sammen med en del forskelligt radioaktivt affald. Jeg må som indledning beklage, at jeg grundet juleferie og andet ikke har fået svaret dig før nu.

Formelt må jeg henvise til Uddannelses- og forskningsministeriet, som jeg i din mail kan se, du også har kontaktet. I henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets  hjemmeside fik dette ministerium i 2015 ansvaret for deponering af radioaktivt affald i Danmark.

Der findes i øvrigt  på nettet et ret omfattende dokumentationsmateriale for, hvad der skal ske med det radioaktive affald på Risø samt den omtalte uranmalm.

Det fremgår af redegørelse af 15/1-2009 fra ministeren for sundhed og forebyggelse, at der på Risø er ca. 3.670 tons uranmalm, der anses som et ”råstof” og ikke som ”affald”. Redegørelsen afviser dog ikke, at en løsning på håndteringen af dette råstof kan blive at placere det i et dansk slutdepot. Redegørelsen indeholder for øvrigt en beskrivelse af de overordnede principper for beskyttelse af mennesker og miljø og om den videre proces for etablering af et slutdepot for lav- og melleradioaktivt affald.

Som bekendt blev Dansk Dekommissionering officielt etableret i 2003 med det formål at afvikle reaktorerne og de øvrige nukleare anlæg på Risø og på Dansk Dekommisionerings hjemmeside findes en ret detaljeret redegørelse for den proces, der skal føre til en beslutning om, hvad der skal ske med det radioaktive affald og den omtalte malm.  Se http://www.danskdekommissionering.dk/baggrund/fra-risoe-til-dd.aspx

På Dansk Dekommissionerings hjemmeside findes bl.a. link til VVM-redegørelse (kopi vedlagt) og link redegørelse om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald på Risø (vedlagt).

Jeg håber ovestående oplysninger er brugbare for dig og dit arbejde som webredaktør for atomaffaldklarhed.dk.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til mig på 72 54 43 30.

Mvh

Frank Martin Sonne

Specialkonsulent - Kemikalier

+45 72 54 43 30 - +45 25 44 95 02 - (...) mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen - Strandgade 29 - 1401 København K - Tlf. +45 72 54 40 00 - mst@mst.dk - www.mst.dk



Fra: Anne Albinus 
Sendt: 7. december 2016 10:32
Til: Frank Martin Sonne
Cc: Claus Torp; formand; Kristoffer Brix Bertelsen; 
okn(..)dekom.dkrikkeks (...) roskilde.dk
Emne: Forespørgsel_vedr håndtering og slutdeponering af 4000 tons malm fra Kvanefjeld pt på lager hos DD/Risø

Hej Frank Martin Sonne,

A propos import af fremmed jord. ;-)


1130 Tailings er i bassiner på Risø under vand,  men den resterende malm, der ligger i tre bunker ved bassinerne, skal også håndteres på langt sigt.Der findes endnu ingen steder i verden, hvor uran tailings deponeres sikkert endnu.

Mit spørgsmål til Miljøstyrelsen er: 

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen, at denne Kvanefjeldsmalm - fremmed for dansk jord - vil optræde på langt sigt (i formodentlig 30-100 meters dybde) sammen med resten af det kortlivede og langlivede radioaktive affald, herunder højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt (233 kg brugt brændsel) og giftigt affald?

Det giftige affald er 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.
Dansk Dekommissionering oplyser: "Da depotet også vil rumme en række stoffer så som cadmium og bly, som vedvarende vil være miljø- og sundhedsskadelige - også efter radioaktiviteten er borte - er det muligt, at depotet til den tid vil skifte status fra et depot for radioaktivt affald til et depot med farligt affald".

jeg håber, I vil svare, da Miljøministeriet jo sidder inde med viden, der kan komme affaldet tilgode, og dermed også mennesker og miljø i de kommende årtusinder.

Jeg sender link til høringssvar i forb med miljøvurderingen fra geologer ved Skive Museum:


Du er velkommen til at ringe til mig på

(...)

Jeg laver CC til civilingeniør Piet Jansen, Veddelev, der har taget emnet op i UFMs kontaktforum.
Og til chefkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen, UFM, og direktør i DD Ole Kastbjerg Nielsen

Venlig hilsen,

Anne

Anne Albinus

mobil