fredag den 3. marts 2017

Atomaffaldet: 233 kg særligt affald og Informations artikler


Information er den landsdækkende avis, der har skrevet mest om slutdeponerings-planen for det radioaktive affald på Risø. Ellers har det journalistiske engagement i sagen ligget hos regionale medier: journalist Torsten Raagaard, tidl. P4 Bornholm og Skive Folkeblad.

I 2001 skrev journalist David Rehling, Information, 7 artikler/ledere:


Regning for farligt atom-affald glemt 17.2.01 står bl.a. (min fremhævning)

Da forskningsminister Birte Weiss (S) i maj måned sidste år orienterede Folketinget om prisen 200 millioner kr. for deponering af atom-affald fra det statslige forskningscenter Risø, omfattede tallet ikke udgifterne ved lagring af det allerfarligste affald, nemlig 233 kilo højradioaktivt affald, der befinder sig på Risø.

Det bekræfter Risøs reaktorchef, Mogens Bagger Hansen, over for Information:

»I de 200 millioner er ikke inkluderet, at man skal tage sig af de 233 kilo,« siger han. De højradioaktive 233 kilo affald indeholder blandt andet 1,2 kilo plutonium og rester af uran-235.

Det er stoffer, der skal opbevares sikkert i op til en halv million år?

»Det kan man sige. Men om vi snakker 1.000 år eller én million år, er for mig ret uoverskueligt. Prisen på de 200 millioner kr. dækker ifølge Bagger Hansen kun udgifterne til deponering af de 7.200 ton »lav- og mellemradioaktivt materiale,« der også befinder sig på Risø. »Her snakker vi om nedbrydningstid på 200-300 år,« siger reaktorchefen. For disse affaldstyper har Risø peget på en »overfladenær deponering«.
 

Fra 2014 og frem har journalist Ulrik Dahlin på baggrund af bl.a. interviews med internationale eksperter samt aktindsigt skrevet flere artikler i Information om sagen. Senest 2.3.2017:


Ingen OECD-lande vil modtage radioaktivt Risø-brændsel
Forud for indstillingen om en løsning på spørgsmålet om deponering af det danske atomaffald, som snart afleveres til forskningsminister Søren Pind, har embedsmændene forgæves forsøgt at få eksporteret 233 kg bestrålet brændsel fra reaktorforsøgene på Risø.

Dahlin har fået aktindsigt i den tværministerielle arbejdsgruppes mødereferater. Af mødereferatet af 6.1.2017 fremgår det, at der ikke er realistisk mulighed for at afsætte det særlige affald til andre OECD-lande.

Mine kommentarer:
  • vedr. eksportforsøg af de 233 kg særligt affald
Når det er svært at afsætte de 233 kg særligt affald til udlandet, er det fordi ingen lande endnu har slutdepoter til højaktivt affald (brugt brændsel) som de 233 kg særligt affald. Som man kan læse i David Rehlings artikler var de 233 kg oprindeligt klassificeret som højaktivt. Rehlings kilde er et NOTAT fra 2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg samt interview med den tidligere reaktorchef på Risø.
  • vedr. omdefinering af de 233 kg særligt affald
De 233 kg er, som Dahlin nævner 2.3.17, blevet omdefineret til (red. langlivet) mellemaktivt. Dahlin henviser til det uvildige ekspertpanels forsvar af myndighedernes omdefinering. 

Jeg har stillet flere spørgsmål i den anledning til 2 medlemmer af det uvildige ekspertpanel, men de holder fast i omdefineringen og afslår at fortsætte diskussionen.

Omdefineringen, som jeg for første gang hørte om i 2012, var årsagen til, at jeg begyndte at interessere mig for sagen om slutdeponering af Risø-affaldet, da det er alment kendt, at brugt brændsel (i dette tilfælde brugt brændsel der er lavet forsøg på med høj udbrænding) internationalt klassificeres som højaktivt. Brugt brændsel skal, hvis det slutdeponeres, i dybt geologisk slutdepot i flere hundrede meters dybde og ikke ml. 30-100 meter, som er den påtænkte dybde for det danske slutdepot. Pt. er de 233 kg på mellemlager på Risø, og det kan de fortsætte med at være ligesom i Holland. Måske der i løbet af de næste 100 år kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper.


I artiklen Svensk opbakning til tysk kritik af dansk atomaffald 2.12.14 udtaler direktøren i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning Johan Swahn flg. om de 233 kg særligt affald:

»Det skal betragtes som højaktivt affald, anvendt kernebrændsel, på samme måde som det gøres i Sverige.«

(...)

"Johan Swahn har tidligere kritiseret de danske myndigheders planer om et slutdepot til alt affald. Forud for, at Sundhedsministeriet skulle udarbejde en strategisk miljøvurdering af de seks lokaliteter, der er udpeget som egnede til et overfladenært atomaffaldsdepot, skrev han i juli 2014 et notat til det svenske Naturvårdsverket med henblik på videresendelse til danske myndigheder, hvori det bl.a. hed om de 233 kg særligt affald:
»Udbrændingsgraden i det danske bestrålede brændsel er højt, og affaldet må betragtes som højradioaktivt affald.«
Johan Swahns bekymring rækker som sagt videre end de 233 kg bestrålet brændsel. Også i forhold til dele af det ’historiske’ affald fra atomforsøgsstationens tidligste periode, som ligesom det øvrige affald indtil videre opbevares i forede tønder eller containere på Risø, er der ifølge Johan Swahn grund til skærpet opmærksomhed."


"Författaren har förstått att det funnits en tendens att i Danmark definiera det högaktiva långlivade avfallet i form av bitar av bestrålat/använt kärnbränsle som medelaktivt långlivat radioaktivt avfall. Detta går emot internationell praxis. Det är naturligtvis möjligt att ompaketera bränslestavarna i kollin så attvärmeutvecklingen per volymsenhet blir lägre än den för själva bränslestavarna och att det då enligt en definition baserat endast på värmeutveckling konverteras till medelaktivt långlivat avfall. Men det är inte en riktigt agerande. Annars skulle ju all det använda kärnbränslet i världen på ett enkelt sätt kunna omdefinieras från högaktivt till medelaktivt bara genom att stoppa det i stora behållare."

Vice- og forskningsdirektør Ewoud Verhoef fra det hollandske langtidsmellemlager COVRA er på linje med Swahn: "Det særlige affald bør klassificeres som højaktivt" (Se Verhoefs kommentar side 16-17 i COWIs rapport). 


I DD's præsentation på et møde i Kontaktforum af de indkomne kommentarer står følgende på et slide. (JS er Johan Swahn/MKG.se og EV er Ewoud Verhoef/Covra.nl):




Skrevet af Anne

Henvisninger

1/ I Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den 28. november 2002 af videnskabsministeren (Helge Sander) om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø

"Særlige forhold gør sig dog gældende for så vidt angår 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, der er en rest efter undersøgelser udført på Risøs Hot Cell anlæg fra midt i 1960’erne til midt i 1980’erne. Da disse 233 kg uranbrændsel rummer en relativt stor mængde langlivede isotoper, vil der skulle stilles særlige krav til en slutdeponering heraf. 

Spørgsmålet om en slutdeponering af dette materiale her i landet bør derfor afvente, om der kan findes en eventuel international løsning på linie med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø.
Når der foreligger en afklaring af mulighederne herfor, vil videnskabsministeren forelægge sagen for Folketinget."

2/ Min side : Gæt om data om de 233 kg særligt affald.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar