onsdag den 2. november 2016

Kvanefjeldet, Kræsenhed og dansk Dobbeltmoral

"Vi kan ikke være så kræsne", siger Jess G. Berthelsen, formand for SIK, til Ritzau/Sermitsiaq 29.10.16. Bertelsen er tilhænger af Kvanefjelds-mineprojektet: 

"Hvis man ser på erhvervslivet i Sydgrønland, så rejser folk, fordi der ikke er arbejde. Vi har kun to fabrikker i Nanortalik og Qaqortoq, hvor man indhandler torsk. Og så er der et fåreslagteri i Narsaq, hvor der arbejder 60 i højsæsonen. Der er nødt til at ske noget, hvis man ikke skal satse 100 procent på turisme."

Driftsdirektør i det australsk-kinesiske mineselskab GME Ib Laursen har svaret


"Grønland kan blive verdens næststørste producent af sjældne jordarter i 2020. Udbyttet for Grønlands statskasse kan blive 500 millioner kroner om året i selskabsskatter. Vi forventer at ansætte 800 medarbejdere, hvoraf 300 kan blive lokale, og de lokale fåreholdere og fiskere kan afsætte deres produkter til de ansatte i minen".





Kvanefjeldet set fra Narsaq. Det er det lave fjeld til venstre. Det høje fjeld til højre er Ilímaussaq, 1390m o.h., som har givet navn til komplekset. Foto: Henning Sørensen



- Bag den lovende fremtid lurer at en mine for sjældne jordarters metaller/REE kan svine: 


"Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau." Berlingske 11.10.13.





Fangeren, 1940, af Gitz-Johansen (1897-1977) med tilladelse

Torsk, Lam og/eller Yellowcake

Modstandere af REE/uranminen frygter, at turisterne bliver væk, hvis minen kommer. Men så kan jo man forsøge at sælge projektet til offentligheden ved at stille i udsigt, at de mineansatte vil købe torsken og lammet på Brættet. 


Men hvordan vil en REE/uranmine påvirke fårene? VVM'en, vi venter på, har formodentlig løst det problem ved at sige, at der er ingen risiko eller kun en lav risiko. Men i Risøs foreløbige miljørapport om Kvanefjelds-uranminen fra 1983 (udgivet i 1990) står trods alt side 97 mht. får: "It is therefore a complex task to estimate the potential pollutant burden." 


6.3.2. Effects

"As an example of the possible effect of pollutants in the terrestrial ecosystem it is chosen to focus on sheep. Sheep are on a high level in the terrestrial ecosystem, are a source of food for man, and are the basis of living for a substantial part of the population in the area. The sources of elements for sheep are illustrated in Figure 6-1.

As seen from the figure there are many sources of elements for sheep. It is therefore a complex task to estimate the potential pollutant burden."



Man kan også få Kvanefjeldsprojektet til at glide ned ved at fortælle:





Nærliggende vinmarker 
copyright Peter Diehl Wise Uranium
med tilladelse fra Peter Diehl


"Hvordan vil Kvanefjeld se ud, når minedriften ophører? Sådan lyder et væsentligt spørgsmål fra mange skeptiske Narsaq-borgere. Svaret er enkelt: Fjeldet vil ligne sig selv. Selv om der bliver tale om en åben mine, vil der i det store billede kun ske minimale ændringer.
De såkaldte "minimale ændringer" kan man se 2:42 inde i denne video fra GMEKvanefjeldet som et topløst bjerg... Et stort hul...

Man kan også som CRS-direktør Johannes Kyed fra GME henvise til DMU's undersøgelse fra 2002: 

"I 2002 lavede Danmarks Miljøundersøgelser en undersøgelse af den malm, der var blevet brudt fra Kvanefjeldet i 1982 og 1983 og efterfølgende efterladt i området. Hovedkonklusionen var at malmbunkerne og udsivningen fra minen ikke havde nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua, idet de fundne forhøjelser også fandtes i 1976 som følge af den naturlige påvirkning af miljøet fra de i Kvanefjeldet forekommende grundstoffer."  (Side 5 i Kuannersuit News 2011).















Opdatering (23.2.19) I en NIRAS rapport til Dansk Dekommissionering (8.11.2017) i forbindelse med, at der er sket udsivning fra 2 malmbunker fra Kvanefjeld på Risø, står der side 7 (bemærk der er en tastefejl i det første 2009, der skal være 2002): DMU konkluderer i 2009, at der er en teoretisk risiko særligt med hensyn til udvaskning af bly,

"DMU vurderede i 2009 om den tilsvarende malmbunke (5.697 ton), der i 1978 blev efterladt neden for Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland ville kunne udjævnes på terræn og efterlades, uden uacceptabel miljøpåvirkning af Narsaq Elv /7/. DMU konkluderer i 2009, at der er en teoretisk risiko særligt med hensyn til udvaskning af bly, dog under forudsætning af, at de indre dele af malmbunkerne i Grønland ikke allerede er forvitret/udvasket i de 30 år bunken har været eksponeret for vind og vejr. Med hensyn til fluor, var baggrundsniveauet i Narsaq Elv i forvejen så højt (1,5-19,5 mg/l), og fortyndingen ved sommervandføring så stor, at en øget udvaskning fra denne malmbunke ikke blev vurderet som en risikofaktor."

I 1982 og 1983 blev der brudt uranmalm i Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland. Noget malm blev anbragt i bunker neden for Kvanefjeldet, og noget malm blev tippet ud over fjeldsiden lige udenfor mineindgangen. Formålet med denne miljøundersøgelse er at undersøge om disse bunker i dag har påviselig effekt på miljøet i Narsaq dalen, i Narsaq Elv og i bugten Narsap Ilua, som er den bugt, hvori elven udmunder efter passage af Kvanefjeldet. Hovedkonklusionen er at malmbunkerne og udsivningen af grundstoffer fra minen ikke har nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua, idet de fundne forhøjede koncentrationer også fandtes i 1976 som følge af den naturlige påvirkning af miljøet fra de i Kvanefjeldet forekommende grundstoffer. 


Men hos Dansk Dekommissionering (DD) på Risø leger små piger ikke på malmbunkerne fra Kvanefjeldet. Her er jorden nedenunder nemlig kontamineret/forurenet (se bl.a. COWIs rapport side 15).

Man kan også som Jørgen Jensen fra GME skubbe "højprofilerede og uafhængige institutioner" som SIS (Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse) og DMU, nu DCE Nationalt Center for Energi foran sig for at berolige offentligheden:


"Men husk på, at før politikerne skal tage stilling, vil projektet, dets teknologi og forsøgsresultater blive endevendt og bedømt af højprofilerede og uafhængige institutioner som f. eks Statens Institut for Strålehygiejne, Danmarks Miljøundersøgelser m. fl. Desuden vil en kommende mine være underlagt international kontrol via Det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA) under FN. Det skaber tryghed om denne slags industri, noterer Jørgen Jensen." (Kuannersuit News 2011 side 7)


Tordenskjolds soldater

Jeg forstår motivationen for en REE/uranmine hos forfatteren til DMUs miljørapport (2002) og hos GME's driftsdirektør, da begge har været involveret i uranprojektet på Risø siden sidst i 1970erne og været med i projektets op- og nedture. 

Alle 3 forfattere til GEUS' Uranhæfte har været involveret i Risøs uranprojekt siden 1970erne (Her). Nogle af dem deltager i uran-oplysningsturene i maj-juni i Grønland eller på internationale konferencer og symposier, bl.a. et symposium i Wien i 2014: Uranium potential in Greenland "The Kvanefjeld uranium deposit is unique in Greenland and has been described in great detail. Geological mapping and radiometric acquisition have been carried out from 1956 to 1985, and 12,455 m of core have been drilled and a 1 km long adit was constructed."  side 24 i International Symposium on Uranium Raw Material for the Nuclear Fuel Cycle: Exploration, Mining, Production, Supply and Demand, Economics and Environmental Issues (URAM-2014)


Er der ikke risiko for, at en mere end 35 år gammel uranmine-drøm kan skygge for omsorgen for mennesker og miljø ved Kvanefjeldet?








Uran-eufori


Siden man fandt den første uran i 1950'erne, har der været en eufori i visse kredse over, hvad Kvanefjeldsmalmen kan bruges til, så fru Petersen på Nørrebro ikke skal betale til Grønland. Sådan kunne man læse for årtier siden i danske medier.

Det svære dilemma


Grønland har brug for indtægter, men behøver grønlænderne føle sig pressede til at gå igang med en mine for netop sjældne jordarters metaller (REE)/uran, der kan svine?

De 500 mio kroner (870 mio kroner i Kuannersuit News 2011), som en REE/uranmine årligt if. Ib Laursen fra GME vil tilføre den grønlandske statskasse, kunne Danmark ikke bidrage med dem?

  • For at forhindre minedrift der efterlader flere hundrede millioner tons langlivet lavradioaktivt affald i en sø Taseq (urantailings med aktivitet i milliarder af år) samt gråbjerg 
  • For at forhindre minedrift der medvirker til at øge mængderne af højradioaktivt affald i alle de lande, hvor Kvanefjeldsuranen vil blive brugt i atomkraftværker. Højaktivt affald skal isoleres i min.100.000 år fra mennesker og miljø 


Foto Yellowcake fra wikipedia. Om Yellowcake her

Hvorfor hjælper Danmark ikke med mindre mineprojekter- uden REE/uran?

Danmark har råd til at hjælpe Grønland, når man ser på, hvad danske kroner ellers bliver brugt til: Eurovision Song Context i København 2013 cirka 225 mio kroner, Danmarks krigsdeltagelse siden 2001 mindst 16 mia. kroner samt SKAT der har ladet sig snyde for 12,3 mia kroner.






Er fordelene i overtal med en REE/uranmine?

GME's driftsdirektør kan godt forstå modstanden mod Kvanefjeldsminen, men han mener, "fordelene er i overtal". Det er muligt, at fordelene er i overtal på kort sigt, men hvad med på langt sigt? Man kan selvfølgelig vælge at have et snæversynet menneske- og natursyn og bare lade tingene gå deres skæve gang på langt sigt for at tjene penge lige her og nu. 

  • Hvad med landskabet der ændres for altid? 
  • Hvad med forureningen fra gråbjergene? Og fra affaldet der har aktivitet i milliarder af år? 
  • Hvad med dæmningerne ved Taseq, der vil rage op i landskabet, indtil de kollapser og kan komme med på Wise Uraniums liste over tailings-dæmningsbrud (her og her)?




En uvildig eksperter fra DCE, der turnerer årligt i Sydgrønland i maj-juni sammen med andre eksperter/rådgivere fortæller om god oprydning efter uranminer. Bl.a. ved at vise et billede fra en naturgenopretning af Bellezane uranminen i Frankrig - bare fordi det er et grønt foto! Uden at nævne at nævne forureningen fra tailings... Jeg bad om eksempler på god oprydning og fik så eksemplet med Cluff Lake i Canada. Jeg skrev derefter et blogindlæg "Uranminer, Oprydning og Vildledning" i juni 2016 og venter stadig på svar fra DCE med dokumentation for, at der er ryddet godt op ved Cluff Lake.

  • Grønland har brug for indtægter 
og 
  • mobiltelefoner, vindmøller, elbiler og medicinsk udstyr har brug for sjældne jordarters metaller

Men hvorfor skal de sjældne jordarters metaller komme fra en mine i et sårbart arktisk miljø?  Og hvilke interesser i Danmark og andre steder presser på? (2 og 3)





(U)afhængighed af Kina

Begrundelsen for en REE-mine i Kvanefjeld var uafhængighed af kineserne, der næsten har monopol på REE. Men fornylig købte et kinesisk firma aktier i GME. (September 2016 Quarterly Report)
Wise Uranium's hjemmeside står denne ironiske bemærkning under informationen om det kinesiske opkøb af aktier i GME: [Ehm - wasn't independence from the Chinese rare earth producers one of the initial incentives for the project?]




Privat foto

Dansk dobbeltmoral


En kvinde siger til Ritzau/Sermitsiaq, at det er dobbeltmoralsk af den danske regering, at man vil tillade salg af uran, når man selv siger nej til atomkraft. Hun har ret! 


Danmark fik ikke atomkraft, bl.a. fordi man ikke kunne finde et sted, hvor man kunne deponere det brugte brændsel, det højaktive affald. 


Foto: Lone Dybkjær (RV) ved en demonstration i Glamsbjerg på Fyn 1975. Det radikale Venstre spillede i efteråret 1975 en vigtig rolle i forbindelse med nedlæggelse af Atomenergikommissionen (Foto og tekst i Til samfundets tarv side 291). Læs mere i Atomkraft og Atomaffald i Danmark - En oversigt


Danmarks atomaffald

I dag har Danmark en lille mængde radioaktivt affald i forhold til lande med atomkraft, cirka 10.000 m3 kortlivet og langlivet lav- og mellemaktivt affald. Affaldet stammer fra industri, hospitaler og forskning udenfor og på Risø. Bl.a. 1130 tons langlivede lavaktive urantailings fra forsøg med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. Urantailings der skal være under vand i mia. af år. Der er også 233 kg højaktivt affald, brugt brændsel der har været lavet forsøg på med meget høj udbrænding. De 233 kg har aktivitet i mindst 100.000 år og skulle egentligt slutdeponeres i 500 meters dybde eller dybere, men det er for dyrt for så lille en mængde. Så omdøber danske myndigheder bare det højaktive til langlivet mellemaktivt, og vupti! så kan det graves ned i 30-100 meters dybde. To uvildige internationale eksperter Johan Swahn, direktør i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning MKG.se og vice- og forskningsdirektør på det hollandske mellemlager COVRA E. Verhoef vurderer begge, at de 233 kg bør klassificeres som højaktivt affald.

Danmark har endnu ikke fundet en teknisk, faglig og etisk forsvarlig løsning på sit atomaffaldsproblem, og slutdepotplanen er da også blevet kritiseret sønder og sammen af udenlandske eksperter. 





Tæret tønde på Risø fra foredrag ATV Vinter 2012







Atomaffaldssagen er en skamplet på Danmark, der ofte bryster sig af at være et demokratisk land, der ønsker at være i verdensklasse:



       Kertinge Mark ved Kerteminde med Ladbyskibet. Et af de 6 udpegede steder til et slutdepot for atomaffald

  • Myndighederne beroliger borgerne med, at det endelige slutdepotkoncept kun kan blive til noget, hvis SIS (Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse) siger god for det. Men SIS er i den grad blevet blandet ind i det lange forløb om slutdepotplanen, så det er svært at se uafhængigheden
  • Der er endeligt oprettet et panel af uvildige eksperter, der svarer på spørgsmål fra offentligheden. Men svartiden er meget længere end i Sermitsiaqs uranpanel, og svarene er ikke så udførlige som uranpanelets
  • Strategien fra myndighedernes side har siden 2011 været at tie protester ihjel fra borgergrupperne og de 5 borgmestre i de 6 udpegede områder i håb om, at modstanden mod nedgravning i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont forsvandt. Men borgergrupperne fandt et alternativ, et langtidsmellemlager, der trods alt nu undersøges. Men frygten lurer
  • Den nationale presse har ikke villet/turdet grave i sagen, og der er under 5! danske forskere, der har udtalt sig om slutdepotsagen: DCEA om borgerinddragelse, 2 om eksport af alt affaldet og en om min blog Atom Posten.

Danmark åbnede i 2013 et videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer – et center, der skal give danske myndigheder, institutioner og industri et solidt grundlag for at handle forsvarligt i en presset råstofverden. Martin Lidegaard understregede, "at videncenteret ikke etableres som konsekvens af det stigende globale fokus på råstoffer i Grønland, men Grønland indgår naturligvis i diskussionen,« (...) »Det er vigtigt, at Danmark bevarer et meget højt videnniveau, og det gælder også i forhold til at belyse mulige konflikter, der kan opstå som følge af kampen om råstoffer.«


  • Danmark kunne starte med at hæve vidensniveauet om radioaktive stoffer og ansvarlig opbevaring af sit eget radioaktive affald - både på kort og på langt sigt.





VITTIGHEDSTEGNING FRA 70ERNE OM DIVERSE LØSNINGER PÅ ATOMAFFALDSPROBLEMET AF Claus Deleuran


Skrevet af Anne



1. Sjældne jordarters metaller geologi produktion og anvendelse fra GEUS til FT

2. Råstofpres får Danmark i aktion 3.4.2013 Berlingske


3. EU vil med i kapløbet om sjældne jordarter Information 2.8.2012 oversættelse af artikel fra The Guardian 31.7.2012: The rare earth riches buried beneath Greenland's vast ice sheet


Small group of 17 elements is in extraordinary demand, but potential wealth must be balanced against environmental responsibilities

4. Aftale med den danske regering om uran


https://www.theguardian.com/environment/2014/oct/03/australias-uranium-deal-with-india-risks-weakening-safeguards

5. Potentiel miljøbombe, men Grønland kan tjene milliarder på uran-eventyr TV2 30.9.2016


6. Indlæg på Atom Posten om uranmine og Grønland

7. Ansvarlig og bæredygtig samfundsudvikling af den arktiske region
Der er behov for forskning, uddannelse og innovation i og om Arktis, der understøtter, at en bæredygtig samfundsmæssig omstilling i bred forstand sker på en måde, der kommer alle relevante aktører til gode. Uddannelses- og Forskningsministeriets ambition er, at både forskning, uddannelse og innovation understøtter de muligheder, der bliver skabt i Arktis i de kommende år, til gavn for Danmark og den arktiske region. 


fra Strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis
Uddannelses- og Forskningsministeriet 1.11.2016

Ingen kommentarer:

Send en kommentar