lørdag den 31. januar 2015

Kritik fra Slesvig-Holstens Energiministerium om Plan for Slutdepot

Slesvig-Holstens Energiministerium (SHE) har kritikpunkter og anbefalinger i forbindelse med rapporten om en plan for et slutdepot for atomaffald.

1. Virkninger for Femerns turisme

SHE skriver, at størstedelen af borgerne på Femern frygter, at den blotte eksistens af et atomaffalds-slutdepot på Lolland vil forårsage betydelig skade på turismen. Denne frygt skriver SHE imødegås ikke i de foreliggende papirer.

2. Det særlige affald

Det særlige affald - bestrålet forsøgsbrændsel - skal slutdeponeres, hvis der ikke kan findes en anden løsning for det. Men der er ikke noget, der tyder på, at der kan findes en anden løsning, skriver SHE. SHE's betænkeligheder ved et slutdepot ved Rødbyhavn forstærkes betydeligt på grund af det særlige affald. Et fælles slutdepot for det særlige affald sammen med lav- og mellemaktivt affald vil stille større sikkerhedskrav og svarer ikke til internationale standarder. Brændsels-elementernes varmeudvikling fremgår ikke af dokumenterne, og omfanget af varmeudvikling er af stor betydning for slutdepotkonceptet. 

3. Mangler ved slutdepotplanen

SHE skriver, at ud fra de fremlagte dokumenter, fremgår det ikke, hvilke radioaktive udslip, der kan forekomme ved uheldsscenarier.

Derudover mangler der dybtgående informationer om

  • affaldsegenskaber
  • slutdepotkoncept
  • sikkerhedssystem
  • den fremtidige drift
  • mulige uheld
  • transport af affald til slutdepot

Energiministeriet slutter med forventning om, at dets anbefalinger tages med i den fremtidige proces, og at der især tages hensyn til dem ved pladsvalget.

Min kommentar

Også danske borgere har efterspurgt dybtgående informationer og data i flere år - uden held. 

Det kan undre, at Sundhedsministeriet ikke har sendt nabolandene links til COWIs forstudie fra maj 2011 og til transportstudierne. Begge er på engelsk. Det virker, som om sundhedsministeriet ikke er vant til at arbejde internationalt. Eller måske er de ligeglade i sundhedsministeriet? 

Et er at myndigheder i slutdepotsagen behandler danske borgere, borgmestre og kommunale embedsmænd som uvidende undersåtter, der gang på gang skal spises af med ikke-svar, udenomssvar og undertiden sågar vrøvl (2 og 3), men at de også overfører denne praksis i forbindelse med en Espoo-høring er pinlig, uforsvarlig og øger ikke respekten for Danmark internationalt, hverken fagligt, etisk eller demokratisk (manglende borgerinddragelse, tvang ved slutdepotplacering.)

I 2015 kan denne fremgangsmåde foregå i Danmark på grund af en ofte ukritisk national presse. I Danmark er det ikke værdsat, at der kommer indvendinger frem i forbindelse med projekter, da man er blind for, at et projekt kan blive bedre gennem indvendinger i tide.

Men sådan er det ikke altid i udlandet. Bør man (læs Danmark) i miljøsager ikke være åbne, ærlige og medvirke til nå frem til de mest sikre og bæredygtige løsninger af hensyn til mennesker og miljø - nu og i fremtiden?

Helt absurd bliver det, at et ministerium for forebyggelse og sundhed aktivt forsøger at medvirke til at øge risikoen for, at mennesker i nærheden af et kommende slutdepot for atomaffald risikerer at blive syge nu og i generationer frem, fordi man tilsyneladende på kort sigt vil spare ved en billig depotløsning (4).


Skrevet af Anne

Links

1. Tysk ministerium finder mangler ved dansk plan for atomaffald-slutdepot Folketidende 27.1.15

2. Atomaffald: Sundhedsministeriets Magtarrogance Atom Posten 3.10.14

3. Atomaffald: Vildledning af Borgere og kommunale Embedsmænd Atom Posten 14.6.14


4. Atomaffald på forkerte præmisser debatindlæg JP 15.4.2011 af direktør og civilingeniør Johan Swahn, de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning og cand. jur. Niels Henrik Hooge

Gruppe på Femern revser SUM for Forsøg på at føre dansk og tysk Offentlighed bag Lyset

Høringssvaret på vegne af Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung e.V. (ABF) er på engelsk og kan læses her fra side 56-65.

Planen om et slutdepot for Atomaffald på Lolland vækker dyb bekymring på Femern og i samfund langs med kysten i Øst Holsten, skriver ABF i sit høringssvar.



ABF hævder, at Danmark har brudt Espoo-konventionen (2) ved at holde den tyske befolkning ude fra den strategiske miljøvurderingsproces (SMV-proces).

ABF fortæller, at den 5.7.2011 udtrykte Femerns borgmester dyb bekymring over planen om et slutdepot for atomaffald på Lolland, og borgmesteren bad om informationer om projektet. Først 11 måneder senere fik han svar fra den danske sundhedsminister med nogle vage og beroligende ord om, at der ikke var grund til bekymring over grænseoverskridende virkninger af planen.

ABF kritiserer Sundhedsministeriet for den efter deres mening uagtsomme forvaltning af SMV-processen, som har resulteret i en alvorlig overtrædelse af de bestemmelser, der nævnes under punkt 7 i høringssvaret  og som følge heraf medfører, at den allerede foretagne miljøvurderingsproces er ugyldig.


Punkt 7 i høringssvar

ABF kritiserer også det tyske miljøministerium mfl., fordi beboerne på Femern og langs med den baltiske kyst ikke fik informationer om SMV-processen gennem den regionale presse. Det skete via "jungletrommer."

Sprogproblemet

Den tyske offentlighed fik kun adgang til en ikke-teknisk rapport på 17 sider på tysk, mens miljørapporten er på engelsk. ABF henviser til Espoo-konventionen Artikel 2 paragraf 6, hvor der står flg:

6. Oprindelsesparten giver i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention offentligheden i de områder, der må antages at blive berørt, mulighed for at deltage i de relevante procedurer til vurdering af virkningerne på miljøet af påtænkte aktiviteter og sikrer, at den mulighed, der gives offentligheden hos den berørte part, svarer til den, der gives hos oprindelsesparten.

ABF skriver, at der ikke står noget specifikt om oversættelse, men om "muligheden for at deltage" for de berørte parter (her Tyskland) skal "svare til den der gives oprindelsesparten." Derfor skriver ABF, er der ingen grund til at nævne det sproglige overhovedet i konventionen.

ABF retter stærk kritik mod det danske sundhedsministerium på grund af dets urimelige og ulovlige adfærd i forbindelse med den strategiske miljøvurdering (SMV) ved at hindre den tyske berørte part i effektivt at deltage i SMV-processen. 

Dette er yderligere en grund til, at ABF fastholder, at SMV-processen skal stoppe og gentages helt forfra ved at anvende den foreskrevne fremgangsmåde i Espoo-konventionen, dens SEA-protokol og SEA-direktivet 2001/42/EF.

Sundhed

Betydningen af sundhed fremhæves igennem hele Espoo-Protokollen. Men de grundlæggende sundhedskrav er fuldstændig holdt ude af den specifikke vurdering af de 6 udpegede steder til et slutdepot, skriver ABF. Sundhed bliver kun nævnt i generelle termer i Sektion 4.2.2. (side 21 ff) i rapporten. Indtil videre bliver sundhedsemner kun behandlet, som om de ingen relevans har for evalueringen af de 6 udpegede steder if. ABF. 

ABF's konklusioner

1. Den udleverede rapport opfylder ikke kravene til en SMV som fastsat i Espoo-Protokollen og SEA-direktivet 2001/42/EF. Rapporten viser sig som falsk mærkning af foreløbige undersøgelser, der på et senere tidspunkt vil kunne resultere i en SMV-rapport.

2. ABF kritiserer stærkt sundhedsministeriet for forsøg på at føre den nationale og den tyske offentlighed bag lyset. Samtidig opfordrer ABF sundhedsministeriet til at forberede en kvalificeret strategisk miljøvurdering i overenstemmelse med Espoo-konventionens SEA-protokol og direktivet 2001/42/EF, der giver den berørte tyske offentlighed mulighed for at deltage effektivt gennem offentlige høringer og tilvejebringelse af al dokumentation, der anmodes om, oversat til tysk.

GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV 2001/42 OM VURDERING AF BESTEMTE PLANERS OG PROGRAMMERS INDVIRKNING PÅ MILJØET:

"Direktivet om strategisk miljøvurdering (SMV-direktivet) er et vigtigt fremskridt inden for europæisk miljølovgivning. I øjeblikket skal store projekter, som forventes at have en indvirkning på miljøet, vurderes efter direktiv 85/337/EØF. Denne vurdering finder imidlertid sted på et trin, hvor mulighederne for væsentlige ændringer ofte er begrænset. Beslutningerne om projektets placering eller om valg af alternativer er muligvis allerede truffet i forbindelse med planerne for en hel sektor eller et helt geografisk område. SMV-direktivet - 2001/42/EF - lukker dette hul, idet det kræver, at miljøvirkningerne af en bred vifte af planer og programmer skal vurderes, således at der kan tages hensyn til dem, mens planerne rent faktisk udarbejdes og til sin tid vedtages. Offentligheden skal også høres vedrørende udkastene til planer og miljøvurderingen, og der skal tages højde for dens synspunkter."

fredag den 30. januar 2015

Hård kritik fra München vedr. Plan for Slutdepot for Atomaffald

I de kommende blogindlæg vil jeg hurtigst muligt referere og kommentere nogle af de indkomne høringssvar fra Tyskland til den offentlige høring om forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. (Materiale på engelsk.)

Professor i miljøret Ellen Margrethe Basse, AU, rejste i Information 22.10.14 tvivl om lovligheden af Rambølls miljøvurdering. Hun karakteriserede miljøvurderingen som »overfladisk, halvfærdig og ordrig.«

"Hun er på den baggrund ikke i tvivl om, at det kan blive svært for borgere, der ønsker at bidrage til høringsfasen, at orientere sig i miljøvurderingen. Sundhedsministeriet har tidligere oplyst, at så længe miljøvurderingen er i høring, har ministeriet ingen kommentarer til indholdet," skrev Information.

Samme skarpe kritik kan man læse i de tyske høringssvar bl.a. fra Umweltinstitut München e.V. et uafhængigt miljøinstitut, og fra Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung (Aktionsgruppen mod en fast Femernforbindelse.)

I dette blogindlæg refererer jeg kun Umweltinstitut Münchens høringssvar til miljørapporten. Det er side 9 i den pdf fil, jeg har lavet her. I næste indlæg refererer jeg Aktionsgruppens høringssvar (side 56-65 i pdf fil.)


Formelle mangler

Umweltinstitut München skriver, at der er formelle mangler, da det foreliggende grundlag sendt fra Danmark ikke er tilstrækkeligt. På tysk blev der kun fremsendt en 17-siders ikke-teknisk oversigt, men for at kunne bedømme slutdepotplanen er det vigtigt med den samlede miljørapport på tysk. Alle borgere skal i henhold til Espoo konventionen (1) have mulighed for at kunne sætte sig ind i det komplette grundlag på det forhåndenværende sprog.

Instituttet savner også oplysninger om affaldet og antal transporter fra Risø til slutdepot.

Mht. det højaktive affald savner Instituttet kriterier for deponeringen af det. Slutdepotkoncept B: et overfladedepot i kombination med borehul til en del af affaldet med lang halveringstid opfylder ikke slutdepotkriterier for højaktivt affald, hævder Instituttet. Det nævnes ikke, hvor dybt borehullet skal gå ned i påkomne tilfælde, hvordan det skal være foret, og hvor længe affaldet skal sikres opbevaret i borehullet.




Vedr. de udpegede 6 steder

De 6 udpegede steder til at huse et slutdepot ligger alle i kystzoner, mellem 4 til 80 meter over vandstanden. Der er noteret mangler ved alle de 6 steder, så ingen af stederne er til syvende og sidst egnet, skriver Instituttet.

En af manglerne er den øgede vandstand med 1,5 meter (i år 2100) og de dermed forbundne oversvømmelser, stigende grundvandsspejl med mulig virkning på vandforsyning, mulige revner i grundfjeldet eller forskydninger i lerlagene, som de geologiske barrierer kan danne.

Udtalelsen "Hvis anlægget placeres i tykt ler vurderes der at være en meget effektiv geologisk barriere mod udsivning til omgivelserne," er ikke tilstrækkelig.

Østersøen er allerede i dag et meget radioaktivt forgiftet hav. Sammenlignet med det nordøstlige Atlanterhav og Nordsøen er koncentrationen af Cæsium-137 i Østersøen 40 eller 10 gange højere. Atomkraftværker i lande, der grænser op til Østersøen er ansvarlige for dette. De gift- og radioaktive stoffer, der allerede er i Østersøen, forbliver der på grund af manglende vandudskiftning med Atlanterhavet. (Kun ca 1 % pr. år). Det har også effekt på fiskeriet og radioaktiv kontamination af Østersøfisk og andre havdyr. På grund af den høje belastning vil det være uansvarligt med en yderligere radioaktiv forurening af Østersøen gennem et dansk slutdepot for atomaffald.

Strålebeskyttelse

I stk 1.4.2. (s.7f) står, at kravene til strålebeskyttelse af mennesker (...) først kan bestemmes, når et konkret projekt er tilstede."


Det er uforståeligt, da beskyttelse af personale og befolkningen skal sikres uanset placering mod radioaktiv stråling, oplyser Instituttet.

Konklusion

Instituttet finder den Strategiske Miljøvurdering meget vag. Den giver ingen tilstrækkelig vurdering af de 6 udpegede steder. Under ingen omstændigheder må højradioaktivt affald deponeres i et slutdepot beregnet til lav- og mellemaktivt affald.

Af disse grunde afviser Miljøinstituttet München den foreliggende rapport "Ikke- teknisk oversigt" og kræver en ny rapport med alle bilag på tysk, så det er muligt at give en vurdering.

Skrevet af Anne



Konvention om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser

Beskrivelse og formål: Formålet er at forpligte parterne til at gennemføre miljøvurderinger af anlæg, der formodes at have grænseoverskridende miljøpåvirkninger, således at disse mindskes og bekæmpes gennem en forebyggende miljøindsats. Konventionen kræver, at planer for anlæg af potentiel skadelig art skal kommunikeres til mulige berørte parter, og at anlæggets miljøpåvirkninger skal undersøges. Af konventionen fremgår det, at der skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering (VVM) ved anlæg nævnt i konventionen.

Tiltrædelse: Danmark ratificerede konvention i 1997 

Boganmeldelse: Per Wimmer: ”Den grønne Boble”

Problemet med at sikre verdens energiforsyning i fremtiden kan ses under mange synsvinkler. Per Wimmers (PW) synsvinkel er iværksætterens og finansmandens, og hans spørgsmål til fremtidens energiteknologi er: Kan det betale sig?

PW er som de fleste andre foruroliget over CO2-udledningen og de deraf følgende klimaændringer. Han er også foruroliget over satsningen på grøn energi, der efter hans mening har skabt en boble-økonomi, som minder om boligboblen i nullerne.

PW fører sine læsere sikkert gennem den grønne sektor, hvor miljøaktivister og politikere lurer overalt, og til sidst – efter 200 siders strabadser – når vi frem til alternativet. Det alternativ, som kan nedbringe CO2-udledningen, og som er billigere og mere pålideligt end vindmøller, solceller og så videre.

Det alternativ, der således kan redde verden er – ja, gæt en gang – a-kraft. A-kraft i skikkelse af splinternye reaktortyper, som angiveligt er sikrere, renere og på enhver måde bedre end de gamle, som – det må jo indrømmes – ikke har noget godt image. Nået hertil spørger PW retorisk: ”Hvad venter vi egentlig på?”

Jeg giver gerne mit bud på, hvad jeg venter på.

Jeg venter på, at PW og de andre a-kraft-entusiaster fortæller os, hvordan de ser på miljøproblemerne ved udvinding af uran, og hvordan de ser på problemerne med opbevaring af det radioaktive affald, som alle kernekraftreaktorer producerer i større eller mindre grad. Selvom reaktorerne på tegnebrættet måske producerer mindre affald end de gamle, kan selv mindre mængder radioaktivt affald give store problemer, som eksemplet med Risø-affaldet viser.

PW har kun flotheder tilovers for de miljøproblemer, som andre kommer til at lide under, og peger helt ugenert på, at ”en mindre hysterisk tilgang til stråling vil mindske anlægsomkostningerne”. Hans bemærkninger om skattefordele må andre tage sig af.

Bogen er et eksempel på, hvordan bekymringen for den globale opvarmning og de aktuelle problemer med udnyttelsen af den vedvarende energi bliver brugt til at promovere a-kraft. Ved at nedgøre alternativerne bortleder man opmærksomheden fra de problemer, der er med a-kraften, og ved at sætte spørgsmålstegn ved investeringen i vedvarende energi afleder man opmærksomheden fra, at investeringen i a-kraft er den største investering, menneskeheden nogensinde har foretaget.

Skrevet af Jens


Per Wimmer (i samarbejde med Edward Russell-Walling):

”Den grønne Boble. Hvordan gode Intentioner blev til svimlende Spekulation”

Gyldendal Business, 2014, 227 sider. Oversat fra engelsk af Louise Ardenfelt Ravnild

Atomaffald: Polens høringssvar til Slutdepotplanen

Hvis der i udlandet skal være nogen som helst respekt for Danmark på det miljømæssige område, bør sundhedsminister Nick Hækkerup hurtigst muligt kaste håndklædet i ringen og stoppe processen om en plan for et slutdepot for atomaffald.  


De sidst indkomne svar fra nabolandene til den offentlige høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald er så sønderlemmende, at det virker helt absurd og dumstædigt at fortsætte slutdepotprocessen og udskyde valget mellem slutdepot og mellemlager til efter det kommende valg.

I snart 4 år har myndighederne trodsigt vendt det døve øre til kritik fra 5 borgergrupper samt nuværende og tidligere borgmestre i de 6 udpegede områder. Ekspertkritik fra Sverige, Norge, Tyskland, USA (1) og anbefalinger fra Det Danske Center for Miljøvurdering har man ligeledes ladet hånt om.

I går kunne vi så læse en sønderlemmende kritik fra 

2. Polen
3. Tyskland:
Tyskland I



I dette blogindlæg vil jeg referere svaret fra Polen og i mit næste indlæg nogle af svarene fra Tyskland.

Det polske miljøministerium anmoder sundhedsministeriet om klarlægning vedr.

1. de 233 kg særligt affald 

I den engelske udgave af høringssvaret henviser Polen til IAEA's retningslinjer jf. hvilke kun kortlivet lav- og mellemradioaktivt affald kan deponeres i de af Danmark foreslåede depotkoncepter. Langlivet affald og brugt kerneaffald skal i dybt geologisk slutdepot. Derfor beder Polen Danmark oplyse om, hvad man vil gøre, hvis man ikke får de 233 kg særligt affald eksporteret. Polen skriver (min oversættelse):

 "Fra et formelt synspunkt vil Danmark ikke have mulighed for at håndtere det ovennævnte affald; derfor er det særligt vigtigt, at De afklarer dette spørgsmål for os."

2. transport til Bornholm af affaldet og evt. nødssituationer på grund af dårligt vejr

Dårligt vejr kan have indflydelse på affaldstransporterne. I det danske dokument står imidlertid flg.: (min oversættelse) "gennemførelse af planen kan ikke medføre nogen betydelige grænseoverskridende virkninger«. 

3. risiko for grundvandsforurening


(Min oversættelse)

"Den tilsendte dokumentation understreger den manglende kontinuitet i de geologiske formationer på det udpegede sted på Bornholm, som efter vores mening kan udgøre en reel risiko for grundvandet på grund af muligheden for at de radioaktive stoffer siver ud gennem revner i underlaget. Derfor anmoder vi om en forklaring på det pågældende spørgsmål (en fremvisning af supplerende metoder til forsegling af underlaget eller andre måder at beskytte mod den angivne risiko.)"

Potentiel fare for Polen

Hvis slutdepotet placeres på Bornholm, vil Polen være udsat for potentiel fare, hvorved Polen bliver part i sagen. Derfor beder de om informationer om de næste skridt i slutdepot-processen. Desuden anmoder de sundhedsministeriet om en dybtgående analyse bl.a.
  • "ved uheld under transport eller ved slutdeponering, hvorved der kan slippe radioaktive stoffer løs. En angivelse af de sikkerheds-foranstaltninger, der kan forhindre forekomsten af uheldssituationer og forebygge følgerne heraf, herunder levering af transportsikkerhed"
  • "rækkevidden af radioaktiv stråling i tilfælde af at affaldet siver ud"
  • "konsekvenser af at affaldet siver ud i havvand"
  • "omfanget og overvågningsmetoden af slutdepotet."

Det bliver spændende om og hvad der bliver svaret fra de danske myndigheders side.

Skrevet af Anne

Links


1. Kritisk kommentar til slutdepotplanen fra Paul GudiksenPhD, pensioneret fysiker fra det statsejede Lawrence Livermore LabsGudiksens kommentar på engelsk. Han var med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl


torsdag den 29. januar 2015

Kreis Østholsten: Den danske Plan for Slutdepot for Atomaffald er uansvarlig og katastrofal for Mennesker og Miljø

De folketingsmedlemmer, der i 2015 - sandsynligvis efter valget - skal vælge mellem slutdepot eller mellemlager for det danske atomaffald har i dag fået en håndsrækning fra udlandet, så de bedre kan gennemskue den discountløsning, de er blevet præsenteret for. 

Tyskland, Sverige og Polen har nemlig indsendt høringssvar i forbindelse med miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. (Materiale på engelsk.)


Høringssvarene er på linje med den kritik, der i de seneste år har lydt fra 5 borgergrupper, 5 borgmestre og flere udenlandske eksperter.

Kreis Østholsten (20 kommuner og 3 byer) har via et advokatfirma i Hamburg udarbejdet et høringssvar (side 25 - 40), der konkluderer, at den påtænkte danske slutdepotplan er uansvarlig og vil få katastrofale følger for mennesker og miljø. 

De svenske miljøorganisationernes kerneaffaldsgranskning MKG gentager sin kritik fra høringssvaret i sommer, fordi MKG aldrig fik svar på sin kritik i høringsnotatet af 22.9.2014. MKG konkluderer at de danske planer er så mangelfulde at den eneste strategi er et mellemlager:

"9. Sammanfattningsvis ansåg MKG att de danska planerna för att lokalisera och bygga ett slutförvar är så bristfälliga att det endast är strategin att mellanlagra avfallet ytterligare en tid som är framkomlig."



t.o. de udenlandske høringssvar offentliggjort 29.1.15 på sum.dk:

Polen - (engelsk udgave)


Sverige


Tyskland er delt op i 3 filer:


Tyskland I

Tyskland II


Hvorfor?


Hvorfor vælger ansvarlige myndigheder og eksperter at behandle 5 borgergrupper, 5 borgmestre og deres kommunale embedsmænd nedladende ved ikke at være åbne, oplyse og have en ambitiøs teknisk-faglig plan, hvor man drager omsorg for affaldet, så det ikke skader mennesker og miljø?

Nu får vi bekræftet fra bl.a. Tyskland, hvad kritikerne af slutdepotplanen hele tiden har hævdet, at den ikke er ansvarlig, og at den vil få katastrofale følger for mennesker og miljø.

At 3 regeringer, de ansvarlige myndigheder og de ansvarlige eksperter trods kritikken har fortsat processen lover ikke godt for fremtiden. På kynisk vis har de holdt tusinder af mennesker i de udpegede områder hen i uvished. At man har lanceret en plan for et slutdepot, der vil skade generationer i årtusinder frem, kan kun karakteriseres med et ord: ondsindigt.


Danmark kunne bruge 334 millioner kroner på et Melodi Grand Prix for at trække turister til København, men har ingen ambitioner om en faglig forsvarlig plan for sit atomaffald.

Skrevet af Anne

onsdag den 21. januar 2015

Atomaffald: Rundt i Manegen med DD og et "sikkert" Slutdepot


- I en artikel på dknyt.dk kunne man 13.1. læse følgende udtalelse af en projektleder hos Dansk Dekommissionering (min fremhævning): "Der er lavet forskning, som viser, at man kan lave et sikkert slutdepot i Danmark, men vi tror bestemt også på, at vi kan lave et sikkert mellemlager i Danmark."

- Jeg henvendte mig til DD samme dag for at bede om henvisninger til den omtalte forskning, der er ukendt for mig, og får flg. svar 21.1.:

Kære Anne Albinus

Hvis jeg skulle have været citeret korrekt skulle der i sætningen stå: Vi har udført forstudier som viser…..

Det drejer sig selvfølgelig om forstudier til slutdepot som kan ses her: http://www.sum.dk/Temaer/Slutdepot/Rapporter-vedr-slutdepot-forstudier.aspx

Med venlig hilsen,

citat slut.



- Men DD mfl. har ikke udført forstudier, der viser, at man kan lave et sikkert slutdepot i Danmark. Forstudierne har sandsynliggjort, at der kan etableres et slutdepot i Danmark for atomaffald jf. følgende udskrift af en præsentation fra borgermødet i Kerteminde den 7.5. 2014. Her sagde DD's direktør bl.a. i sin præsentation "Hvad er et slutdepot?" (min fremhævning):

"Sikkerhedsanalyserne de er jo meget vigtige, når man skal lave et depot. Og de spørgsmål som bliver stillet er bl.a. hvordan de forskellige isotoper potentielt kan spredes fra depotet og ud i miljøet, hvordan de optages i mennesker, og hvordan mennesker og miljø påvirkes af depotet.

Kun hvis sikkerhedsanalyserne viser, at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. Der er lavet nogle sikkerhedsanalyser i forbindelse med forstudierne. De er jo baseret på nogle tænkte geologier og tænkte depotkoncepter. De sandsynliggør, at et depot med det danske affald kan etableres, så vi kan holde os under de grænseværdier, der er fastsat af myndighederne. 


Men når at vi kender en lokalitet, når vi kender, der er taget beslutning om et koncept, så skal der laves meget mere detaljerede sikkerhedsanalyser på det tidspunkt, og kun hvis de viser, at depotet kan konstrueres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så bliver det en realitet."

- DD skrev 22.8.12 til mig i en mail (min fremhævning):


”Før et dansk depot kan blive en realitet, skal der laves sikkerhedsanalyser, som viser hvilken påvirkning depotet vil have på mennesker og miljø. Kun hvis disse sikkerhedsanalyser viser at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. I disse sikkerhedsanalyser vil alle de affaldskategorier, som skal deponeres i depotet, selvfølgelig indgå. Dette omfatter både kort- og langlivet radioaktivt affald, og affald som efter radioaktivt henfald skal betragtes som giftigt affald”.


- På DD's side om 
"Mere om forstudierne" står følgende: (min fremhævning):


"De indledende sikkerhedsanalyser var foreløbige og generelle og havde bl.a. til formål at belyse, om det overhovedet ville være muligt at lave et sikkert depot i Danmark. Hvis det bliver besluttet at gå videre med et slutdepot, skal de indledende generelle sikkerhedsanalyser erstattes af specifikke analyser. Disse baseres på faktiske data om det/de udvalgte områder sammen med data om affaldet og affaldsbeholderne. Kun hvis analyserne viser, at depotet er sikkert, kan det blive en realitet."

- Konklusion

Sådan kan forstudiernes "sandsynliggørelse" af muligheden af et slutdepot i Danmark til atomaffald blive til en belysning af "om det overhovedet ville være muligt at lave et sikkert depot"DD's hjemmeside og til sætningen på dknyt.dk 13.1.15: "Vi har udført forstudier som viser, at man kan lave et sikkert slutdepot i Danmark." En sikkerhed, der ellers først vil kunne påvises til sidst, når man kender geologi og slutdepotkoncept.

Sætningen "Vi har udført forstudier som viser, at man kan lave et sikkert slutdepot i Danmark," som der skulle have stået i artiklen 13.1.15 på dknyt.dk, hvis den DD-ansatte altså var blevet korrekt citeret, er en forherligelse. Forstudiernes "sikre" slutdepot er jo et "tænkt" slutdepot i en "tænkt" geologi med affald, hvoraf der mangler data på noget, og hvor alt affaldet ovenikøbet klassificeres efter laveste standarder (IAEA's). Desuden var der i sommeren 2013 endnu ikke opstillet krav til de containere, der skal i et slutdeponi, men kun "tænkt på at beholderne skulle være egnede til slutdeponering".

Men - Hokus Pokus Filihankat - så kom vi en tur rundt i manegen med DD!

Skrevet af Anne

onsdag den 14. januar 2015

Atomaffald: Betyder Hensyn til Økonomi mere end Hensyn til Mennesker og Miljø?

2003: Fra et valgt depotkoncept til identifikation af egnede lokaliteter



Beslutningsforslag B48 - enstemmigt vedtaget i marts 2003 - kunne man læse flg. om rækkefølgen i slutdepotprocessen for atomaffald (1) min fremhævning:

"Når bl.a. disse spørgsmål er afklaret, kan der med udgangspunkt i det valgte depotkoncept iværksættes de nødvendige undersøgelser med henblik på at identificere egnede lokaliteter til etableringen af slutdepotet. Den primære opgave vil her være at finde én eller flere lokaliteter, som på baggrund af det valgte depotkoncept opfylder fastsatte sikkerhedsmæssige krav m.v."

Først vælges altså et slutdepotkoncept, derefter én eller flere lokaliteter.

2009: Fra identifikation af egnet lokalitet til 3 depotkoncepter


I januar 2009 går man den modsatte vej. Her præsenteres folketinget for en redegørelse om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald - R4 (2):

"Formålet med redegørelsen er at præsentere Folketinget for et Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, som forudsat i Beslutningsforslag B 48, som blev vedtaget af Folketinget den 13. marts 2003."


Der står "som forudsat i Beslutningsforslag B 48", men er det korrekt, når man ikke følger planlægningen fra 2003? Nu står der ikke noget konkret om et bestemt slutdepotkoncept, kun at "den langlivede fraktion kan blive dimensionerende for slutdepotet", og side 8 kan man læse, at der arbejdes med 3 koncepter:

"Regeringen er indstillet på, at der i den videre proces arbejdes med følgende 3 koncepter:

- Slutdepot, beliggende på overfladen og ned til ca.30 meter under terræn 

- Slutdepot, beliggende på overfladen og ned til ca. 30 meter under terræn, i kombination med et borehul 30-300 meter under terræn 
- Slutdepot, beliggende 30-100 meter under terræn. 

Det er i ovennævnte valg af relevante depottyper vurderet, at et dybtliggende slutdepot, dvs. dybere end 100 m, ikke er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager til det danske lav- og mellemaktive affald.

Samtidig skal der arbejdes videre på afklaring af forhold omkring kapacitet, reversibilitet og depotets visuelle tilstedeværelse i landskabet."





Indvendinger

1. Hvorfor har man ændret rækkefølgen fra at gå fra et valgt slutdepotkoncept til valg af lokalitet(er) til det modsatte: nemlig først valg af lokalitet derefter valg af slutdepotkoncept? 


2. I R4 står side 8: "Det er i ovennævnte valg af relevante depottyper vurderet, at et dybtliggende slutdepot, dvs. dybere end 100 m, ikke er påkrævet af sikkerhedsmæssige årsager til det danske lav- og mellemaktive affald."

Dybden ned til 100 meter og den påtænkte sikkerhedshorisont-elastik "fra 300 år" er ikke tilstrækkeligt if. et arbejdspapir fra en tysk kerneaffaldsekspert, civilingeniør Gerhard Schmidt fra Öko-Institut. Der er nemlig kun to typer affald, der er ufarlige efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere. Derfor bør affaldet if. Schmidt deponeres meget dybere end 100 meter, fra 300 meter og nedefter til 800 meter i geologiske formationer der er stabile i 1 mio år. Opdatering 15.1.14: SKARP TYSK KRITIK AF DEN DANSKE PLAN FOR ATOMSKROT DR Bornholm

Også direktøren fra de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning MKG civilingeniør Johan Swahn har kritiseret de danske slutdepotkoncepter, som han omtaler som discount-depoter.

Alligevel afviser de danske myndigheder de to eksperters kritik. Senest direktøren for Dansk Dekommissionering (DD) i Information, som jeg har kommenteret på Atom Posten.


Hvor er forskningen bag sikker slutdeponering i Danmark?

Den ansvarlige hos DD for slutdepotet udtaler til dk.nyt 13.1.15, at "Der er lavet forskning, som viser, at man kan lave et sikkert slutdepot i Danmark, men vi tror bestemt også på, at vi kan lave et sikkert mellemlager i Danmark."

Jeg har bedt DD give mig referencer til omtalte forskning. Jeg venter spændt, da jeg ikke har hørt den omtalt før. Kun at forskning på Risø DTU viser, at "Plutonium er mere mobilt i cement end i jord og aflejringer, hvilket betyder, der skal ofres særlig opmærksomhed på det ved deponering af radioaktivt affald fra dekommissioneringen". DD mfl. har aldrig talt om, hvordan de vil ofre plutoniums mobilitet i cement særlig opmærksomhed ved deponering.


Konklusion


Hele slutdepotprocessen virker som om man fra regeringens og myndighedernes side er ligeglade.

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor Danmark ingen ambitioner har på kerneaffaldsområdet med hensyn til høj faglighed og med hensyn til borgerinddragelse?

Et muligt svar kunne være, at man ikke vil betale for, at affaldet først slipper ud, når det er uskadeligt.


Skrevet af Anne

Links




Når der er taget endelig stilling til behovet for ny lovgivning og denne i givet fald er gennemført, samt når de nødvendige sikkerheds- og miljømæssige principper for deponeringen af det radioaktive affald er fastsat, kan detailplanlægning af et slutdepot igangsættes.

Denne detailplanlægning vil bl.a. indebære, at der udarbejdes konkrete forslag til depotkoncepter og -lokaliseringer, som skal leve op til de fastlagte principper. I den forbindelse må der bl.a. tages stilling til, om alt affald og andet materiale kan placeres i samme slutdepot, eller om der vil være delmængder, som vil kræve særlige løsningsmodeller, f.eks. håndteringen af tailings (knust ekstraheret malm fra forsøg med uranudvinding). Dertil kommer, at der må foretages et valg af den foretrukne depottype: Skal der f.eks. være tale om et lukket eller et åbent (reversibelt) depot. Et lukket depot betyder, at der er tale om en utilgængelig konstruktion (f.eks. ved forsegling med beton). Hermed øges sikkerheden. Et åbent depot indebærer, at der efter en lukning og sikring af depotet fortsat relativt let vil kunne opnås adgang dertil. Man kan således her fortsat både placere radioaktivt materiale deri og fjerne det igen. Endvidere skal der også tages stilling til, om depotet skal konstrueres som et vandmættet eller vandumættet overfladenært depot. Endelig må der foretages en afvejning af, om man ønsker, at et depot skal være synligt i landskabet.

Når bl.a. disse spørgsmål er afklaret, kan der med udgangspunkt i det valgte depotkoncept iværksættes de nødvendige undersøgelser med henblik på at identificere egnede lokaliteter til etableringen af slutdepotet. Den primære opgave vil her være at finde én eller flere lokaliteter, som på baggrund af det valgte depotkoncept opfylder fastsatte sikkerhedsmæssige krav m.v.



2. R4 Forslag til folketingsbeslutning om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø.
Af videnskabsministeren (Helge Sander).
Menupunkt
Fremsat skr 28/11 02 Till.A 2228
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt
Menupunkt

søndag den 11. januar 2015

Atomaffald og Ikke-valgkamp


På det sidste har flere folketingsmedlemmer tilkendegivet, at de er tilhængere af et mellemlager for det danske radioaktive affald. Det gælder dog ikke Flemming Møller Mortensen (S), som adspurgt af journalist Torsten Raagaard DR Bornholm (7.1) afviser, at mellemlageret er på vej ind i varmen. I stedet udtaler han, at ”det samlede folketing er enige om, at denne sag skal undersøges godt og grundigt.” 



Ingen kan være modstander af, at denne sag bliver undersøgt ”godt og grundigt”, men spørgsmålet er, om det sker.

De danske eksperter, som Flemming Møller Mortensen (FMM) viser stor tillid, har ikke ønsket eller villet kommentere de problemer, der har været med slutdepoter i andre lande. Forslag om at lade uafhængige eksperter vurdere de danske slutdepot-planer (peer review), før beslutningen reelt er truffet, er blevet afvist. I høringssvarene vedrørende scoping fra Sverige, Tyskland og Polen er de danske slutdepot-planer blevet kritiseret for at være overfladiske, og denne kritik er ikke blevet imødegået.

Det er for let at sige, at ”eksperterne” skal undersøge sagen, og at man vil følge deres kyndige råd. For det er en politisk beslutning, hvilke eksperter, man vil lytte til, og ingen kan være i tvivl om, hvad FMM’s eksperter vil sige.

Det er desværre også nødvendigt at spørge, om vi kan få sikkerhed for, at der bliver tid til en ordentlig debat om ekspert-vurderingerne. Sundhedsministeriets procesplan giver ingen sikkerhed for dette, snarere tværtimod.

På den anden side er det positivt, at der endelig er et medlem af folketinget, som – næsten – tør sige, at han går ind for slutdeponering af det radioaktive affald.

Mange folketingsmedlemmer har haft meget lidt lyst til at tale om denne sag. Vi har set, hvordan en minister er flygtet fra en høring om det radioaktive affald, og at hendes efterfølger helt mister mælet, når det bringes på bane. Man kan næsten få det indtryk, at han er begyndt at savne oberst Hackel-typerne i forsvarsministeriet.

FMM har turdet, hvor mange andre har tiet, og det fortjener respekt.

Hvis FMM også er parat til at møde borgerne i de udpegede kommuner og forklare dem, hvorfor han mener, at slutdeponering af det radioaktive affald er den rigtige løsning, fortjener det endnu større respekt.

Skrevet af Jens


Kilder

Folketinget er ved at droppe tanken om et slutdepot til atomskrald DR P4 Bornholm 5.1.15

Atomaffald skal forblive centraliseret læserbrev i Skive Folkeblad af Liselott Blixt (DF) 9.1.15

Dansk atomaffald skal lægges i mellemlager siger Erling Bonnesen (V) DR Bornholm 9.12.14

Henrik Høegh (V) om besøg på mellemlager COVRA i Holland. Offentliggjort 11.12.14 - Afgørende erfaringer fra hollandsk atommellemlager 2.1.2015