lørdag den 27. juni 2015

Vildledning og Idyllisering af Uranmineprojekt i Kvanefjeld

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan GEUS i bl.a. Geoviden nr. 2 2011 deltager i vildledningen eller idylliseringen af et evt. kommende slutdepot for det danske radioaktive affald. (1) Jeg har givet eksempler på, hvordan Dansk Dekommissionering (oprettet da Forskningscenter Risø blev nedlagt) og Statens Institut for Strålebeskyttelse, ligeledes deltager i vildledningen. (2)

GEUS idylliserer også vedrørende Kvanefjelds-projektet GEUS-hæftet om Uran (fra 2012 og 2014) i forbindelse med søen Taseq som depot for uranminetailings/affald. (3) 

Når det er nødvendigt at idyllisere for at gøre uranmineprojektet akceptabelt for beboerne i Sydgrønland og for beslutningstagerne, er det, fordi der er et kæmpe misforhold mellem den kortsigtede gevinst ved REE/uranminedriften i Kvanefjeld og det langsigtede forureningsperspektiv i forbindelse med tailings/affald. 

Tailings/affaldsdepotet, der planlægges i søen Taseq, vil indeholde store mængder giftige stoffer, radionuklider og ikke-radioaktive tungmetaller, der forurener så længe (milliarder af år), at det if. den canadiske atomenergikommission kan sammenlignes med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald. (4)

REE/uranmineprojektet vil gribe uopretteligt ind i et værdifuldt naturområde, og når forureningsrisikoen vil fortsætte i uhyrlig lang tid, kan man spørge om miljøforskere mfl. i dag overhovedet kan foretage en meningsfuld vurdering af Kvanefjeldsprojektet?

Vindyrkning ved fransk uranmine i produktion

En dansk ingeniør (tidligere Risø) - nu mineekspert - fortalte i Kuannersuit News 2011, side 7: "en lille historie om en åben uranmine i Sydfrankrig, som er i produktion, og hvor der i dag dyrkes vin på de omliggende skråninger.

– Vindyrkningen er gennemkontrolleret af de franske myndigheder og af vinavlerne selv; den ville med sikkerhed ikke finde sted, hvis der var blot den mindste risiko for forurening, fastslår Jørgen Jensen. Og det samme vil ske, den dag minen lukker."


Jeg researchede lidt i Frankrig, og mineekspertens oplysninger om vindyrkning ved en uranmine i produktion er ikke korrekte. Den sidste franske uranmine lukkede i 2001. Det kan man læse om i "Markedsstrategi - Uranmine i Grønland". (5)

Idyllisering på oplysningsturen i Sydgrønland 2015


I går udsendte NOAH, Det Økologiske Råd og Vedvarende Energi, Avataq og Fåreholdergruppen i Narsaq og Qassiarsuk områderne en pressemeddelelse "Sydgrønlandsk informationsturné var ikke neutral". Præsentationerne fra oplysningsturen om uran i juni 2015 findes på kommune Kujalleqs hjemmeside.

Opdatering: GEUS svarer på kritikken i Pressemeddelelsen 29.6.15

Kigger man på en af de danske deltageres præsentation (DCE), kan man se idyllisering i forbindelse med et eksempel på naturgenopretning efter en uranminelukning. Her er valgt et billede af en fransk uranmine, Bellezane i Limousin, der viser overdækning og re-vegetering af tailings/affald placeret i den tidligere uranmine. 

På hvilken baggrund kan man benytte et foto fra et helt andet klima og beliggenhed/Midtfrankrig til at illustrere naturgenopretning i Sydgrønland? 



Blev der på oplysningsmøderne fortalt 
  • om de store miljøproblemer, der er ved Bellezane? 
  • om den ekspertgruppe, der evaluerede i 2010? (6) 
  • om inspektionen med henblik på at forbedre vandbehandlingen i tailingsdepotet?
I Kvanefjeldsprojektet påtænker man at deponere op til en milliard tons tailings/affald i søen TASEQ (hvis alle ressourcer udnyttes). De skal være under vand, så radon ikke slipper ud. Når minen lukker, skal søen dækkes af et lag f.eks. jord, så radon ikke slipper ud. Klippemateriale er antageligt mindre effektivt som dække, og ler kan ikke bruges, da der dannes sprækker.

Spørgsmål 1: Kan der i området ved Kvanefjeld skaffes så meget jord, at Taseq kan dækkes effektivt, når minen lukker? 

I et eksperiment (9) har jeg læst, at hvis Kvanefjeldstailings kan dækkes med jord, skønnes det at kræve en tykkelse af dæklag på over 3 meter for at opnå en 50 ganges reduktion af radioexhalationen.

Spørgsmål 2: Kan man etablere varigt vegetationsdække på et inaktivt tailingsdepot?
1975-forsøgsresultaterne i Narssaq-projektet er aldrig blevet afrapporteret, men indvandringen af vegetation skal efter to år have været minimal. Whicker F. W. et al. (8) rapporterer, at et vegetationsdække kan øge radonexhalationen fra tailings, fordi planterødder danner luftkanaler i underlaget og/eller i, at planter mindsker dæklagets fugtighed ved en forøge evapotranspiration og dermed evnen til at tilbageholde radon.


Spørgsmål 3: Er der garanti for, at nogen tager sig af naturgenopretningen, hvis minens levetid forlænges fra 37 år til 60 eller 100 år? 

Spørgsmål 4: Hvor længe kan den dæmning, der skal opføres ved søen ned mod Narsaq, holde? Uranminetailings er radioaktive i milliarder af år, og der vil være andre forurenende stoffer i søen. På Wise Uraniums hjemmeside kan man se en liste over uraniumtailing dams failures siden 1960.

Spørgsmål 5: Kan sprængninger i den åbne mine forårsage revner i Taseq, så ud- og nedsivning øges? Minen ligger kun 2 km væk. Trykbølger breder sig både i undergrund og igennem luft. Sprængninger i den australske Rangermine skal have forstærket sprækkedannelser i grunden under det nærliggende tailingsdepot, så forurenet tailingsvæske sivede ud if. denne kilde (10).

Nedsivning af mobiliserede radionuklider og tungmetaller er allerede registreret ved depoter for uranminetailings i verden. Da Taseq ligger højt vil det medføre at ud- eller nedsivende forurenet vand fra tailingsdepotet har retning mod den sårbare Narsq elvdal. Taseq kan også løbe over.

Uranmine - den skjulte forurening

En uafhænging fransk organisation CRIIRAD skrev i 2005 
om problemerne med den langsigtede opbevaring af uranudvindingsaffald, tailings.

I regionen Limousin i Frankrig er der deponeret mere end 20 millions tons tailings på tre steder (Montmassacrot, Bellezane, et Bessines) under forhold som i dag ikke engang ville blive akcepteret til deponering af skrald, skrev CRIIRAD. I 1993 påviste CRIIRAD, at ved Bellezane var depotet ikke vandtæt. De fineste dele af 1 514 000 tons radioaktivt affald, der her læsses af med lastbil på foto nedenfor, gik igennem bunden af minen, der blev brugt som tailingsdepot. 




Men det var det idylliske foto i grønt, der blev vist på oplysningsturen i maj/juni i Sydgrønland.

Skrevet af Anne

Henvisninger 

1. "Sminket depot for lav og mellemaktivt affald", Tidende, 2.1.2013 i forb. med denne rapport fra GEUS

I Geoviden nr 2 2011 vildledes der i forbindelse med slutdepoter i udlandet. Man har sagt og skrevet, at der findes slutdepoter i udlandet ligesom det, man vil lave i Danmark, men det er ikke korrekt. I udlandet er der kun slutdepoter til kortlivet affald, ikke til den cocktail af kortlivet og langlivet radioaktivt affald, som det danske radioaktive affald består af.

Man kan læse mere her om danske myndigheders sløring af slutdepoter i udlandet

2. "Atomaffald, Tågesnak og Politisk Tyranni" om borgermødet i Kerteminde 15.6.2011

3. GEUS-hæfte om Uran (2012 og 2014) vildleder om Taseq som affaldsdepot:

GEUS-hæftet om Uran fra 2012 og 2014 står, at Taseq "vil være en fysisk sikker måde for deponering, idet der her ikke skal bygges dæmninger, eller kun små dæmninger". Jeg skrev til forfatteren af disse ord i GEUS hæftet og fik dette svar: "Jeg har måske udtrykt mig uklart ved at skrive at søen er fysisk sikker, det vil sige mekanisk holdbar. Fysisk sikker handler således ikke om kemisk sikkerhed. Dette skal undersøges særskilt."

Iøvrigt er Taseq ikke entydigt blevet anbefalet i Risøs rapporter fra begyndelsen af 80'erne, da placering af tailings i Taseq-søen ikke er den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet.

Jeg har beskrevet denne vildledning i et tidligere blogindlæg.


4. Anon., 1978: The Management of Uranium mill tailings an appraisal of current practices, AECB-1156. Advisory Panel on Tailings, Atomic Energy Control Board, Canada, 31.p



6. Fra Wise Uranium's hjemmeside om Bellezane:

Pluralist expert group releases final report on uranium mill tailings deposits in Limousin area

On Sep. 17, 2010, the pluralist expert group (Groupe d'Expertise Pluraliste - GEP external link) in charge of assessing the environmental situation at the former uranium mine sites in the Limousin area released its final report. 
The GEP sets out six main areas of improvements, within which the GEP makes 15 major recommendations addressed to the public authorities, the owner and all of the stakeholders concerned. These recommendations aim to:
  • to renovate and clarify the institutional and legal framework for the management of the former mining uranium sites,
  • to promote efforts directed at the improvement of knowledge on the sites; to continue the studies and research and to broaden their scope,
  • to reinforce the relevance of impact evaluations, in particular extending them to the ecosystems; to replace public exposure in the public health risks,
  • to develop surveillance systems at the sites and the zones potentially located under their influence,
  • to extend the effort of refitting in order to put in place, as of today, systems that are as robust as possible for the long term, where the risks justify it,
  • to continue the implementation of the principles of information and participation to make them the drivers of a truly sustainable management system for the sites.
Download News Release Sep. 17, 2010 external link (PDF - in French)
Download Executive Summary external link (PDF - in English)
Download Final GEP Report external link (in French)

7. Fra Wise Uranium's hjemmeside om Bellezane


Inspector calls for improvement of water treatment at Bellezane tailings site

At the occasion of a site visit on Feb. 24, 2010, the DREAL inspector found that the water treatment plant of Bellezane (former mine, now tailings deposit) shows a poor efficiency. The treated water released to the Petites-Magnelles creek shows uranium concentrations in the order of 300 micrograms per litre, and the creek provides only little dilution. The standard established by IRSN for the natural environment is 5 micrograms per litre, however.
The inspector demands Areva to investigate the water treatment process and explain the poor performance of the plant and to propose changes to improve the quality of the released water.
(Rapport d'inspection du site minier uranifère de Bellezane, le 24 février 2010, Direction Régionale de l'Environnement, de l'Aménagement et du Logement du Limousin - DREAL)

8. Whicker, F.W. et al, 1982, Radioecological investigations of uranium mill tailings systems DOE/EV/10305-7. US Department of Energy, 124 p

9. Re, G. et al., 1980: Determining radon attenuation of cover materials using field experimentation. I: Brawner, CO. (ed.), First international conference on uranium mine waste disposal, British Columbia, 325-331

10. Wabeke, H.E. 1982 Ranger and the ongoing radioactive leaks. KIIITG, World Information Service on Energy, 2.5.1982 3-4

11.

Investigation tailings water leak Ranger Uranium Mine 2000


Fra Wise Uranium:

Uranium leak at Ranger reported late

A uranium leak at the Ranger Mine sent water contamination levels soaring to unprecedented levels. It was one of four breaches of the company's regulations since January 2002.
Incorrect stockpiling of low-grade ore in a catchment area at Ranger is believed responsible for the contamination of Corridor Creek, which is within the lease and connects to the Magela River system used by Aborigines. According to tests taken by ERA early last month, but not reported to stakeholders until later in February, uranium levels in the creek reached almost 2000 parts per billion – 4000 times the drinking water standard. (The Australian, March 6, 2002)

Leak at Ranger mine kept secrect for weeks

Energy Resources of Australia (ERA) has kept secret a leak of 2000 cubic meters of manganese contaminated water from its Ranger mine to a nearby wetland for several weeks. The leak was detected by ERA on April 5, but was not reported to the authorities until April 28, 2000. This delay meant the leak was not public knowledge when the Federal Government reported to the United Nations on April 15 on the sensitive subject of Ranger's successor, Jabiluka.
ERA did not know when the leak started because wet season flooding from late December prevented testing of the area. (The Age 3 May 2000, Sydney Morning Herald 4 May 2000)
View North news release 2 May 2000 external link · ERA news release 4 May 2000 external link
View Minister for Industry, Science and Resources news release 3 May 2000 external linkIn a report released on 27 June, 2000, the Supervising Scientist "concluded that the leak of tailings water had no adverse ecological impact on Kakadu National Park", but ERA did not comply with the reporting requirement. During the investigation, evidence was obtained that a similar event probably has taken place one year earlier.
View Federal Environment Minister news release June, 27, 2000 external link
Download report: Investigation of tailings water leak at the Ranger uranium mine external link, Supervising Scientist, Environment Australia, June 2000

History of Spills at Ranger mine (1979 - 1996)

Infringements of the Ranger uranium mine environmental requirements external link - Appendix 2.9 of the Report of the Senate Select Committee on Uranium Mining and Milling, Canberra, May 1997




Ingen kommentarer:

Send en kommentar