tirsdag den 16. juni 2015

Hvorfor investerer dansk Pensionsselskab i Uranmineprojekt, der kan give 1 Milliard Ton Uranmineaffald?

OPDATERING 27.2.19 se nederst

I januar 2013 læste jeg i Berlingske, at Sampension har investeret i et mineselskab, der arbejder på at få et mineprojekt godkendt i Sydgrønland - i og ved Kvanefjeldet. Her findes forekomster af sjældne jordarters metaller, REE, som kun kan udvindes samtidig med at der udvindes uran. Dvs. der skabes langlivet lavradioaktivt affald, de såkaldte tailings, som producerer urandøtre i milliarder af år. På grund af de enorme reserver kan der  - hvis alt udvindes - blive tale om en milliard tons uranmineaffald, der planlægges opbevaret i en sø Taseq med en dæmning ned mod Narssaq by og en dæmning mod det kemiske affald. 





Til sammenligning har vi i Danmark 1130 tons uranminetailings fra tidligere forsøg på Risø med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. De 1130 tons ved man endnu ikke, hvordan man vil slutdeponere. Der har været massive protester i Danmark mod at få en mindre mængde radioaktivt affald - i alt 10000m3 - gravet ned.


Uranmalmbunker på havnen i Narssaq venter på at blive transporteret til Risø til forsøg 1980
Uranbunkerne på Risø (2000m3) og 1000m3 underliggende forurenet jord planlægges slutdeponeret også i Danmark

Jeg sendte derfor 27.1.13 en mail til Sampension med orientering om risici ved en uranmine:

"Jeg tillader mig at sende Sampension lidt information om uranudvinding. Jeg er ikke kunde, men vurderer at I bør kende til de alvorlige miljø- og sundhedsmæssige risici ved uranudvinding. Der er også etiske aspekter, da uran ikke bare bruges i atomkraftværker, men også i våben.

Jeg læste flg. i Berlingske:

- "Kan minedriften ske på en forsvarlig måde, og det kan man håbe på i Grønland, hvor der er politisk ordnede forhold, så er det selvfølgelig spændende. Men erfaringer fra andre steder i verden gør jo, at man er nødt til at holde ekstra øje med, hvad der foregår. Er det ikke etisk forsvarligt, bliver det uden Sampension, siger Jens Nüchel til Weekendavisen."

I et spørgsmål til Nordisk Råd i 2005 stod bl.a.

"Uranutvinning är ingalunda den rena energikälla som atomkraftens vänner vill hävda. Uranet bryts antingen i stora dagbrott eller i underjordsgruvor där radonet skadar gruvarbetarnas lungor. I båda fallen blir konsekvenserna svåra för människors hälsa liksom för djur och växter och kringliggande miljö. Verksamheten orsakar enorma mängder avfall och i blåst och i torrt väder flyger radioaktivt damm omkring. Om avfallet hålls under vatten sprids det istället med vattendrag och via grundvattnet. Ingen modern teknik har lyckats med att på ett säkert sätt stänga inne dessa farliga ämnen."

t.o. min hjemmeside om uranudvinding." Citat slut

Sampensions investeringsdirektør svarede mig 29.1.2013 flg.:

"Sampension lægger i sin investeringspolitik vægt på at være en ansvarlig investor også i forhold til konsekvenserne af økonomiske aktiviteter for miljøet.

Vi er opmærksomme på, at visse industrier er karakteriseret ved, at deres produkter, råstofudvinding og forarbejdning er forurenende. Vi søger ikke generelt at undgå investering i sådanne virksomheder, men tilstræber inden for disse industrier at undgå de virksomheder, der har en adfærd, som er under standard. Generelt mener vi, at institutionelle investorers mulighed for at påvirke virksomheders adfærd er størst gennem ejerskab og dialog, og kun hvor vi må opgive dette, vælger vi at sælge vore aktier. Vi investerer dog ikke i virksomheder, der fremstiller våben.

Vi er også opmærksomme på, at uran indebærer særlige risici, også selv når det som i nærværende tilfælde er en sekundær produktion i forhold til at udvinde sjældne jordarter, og denne type virksomhed vil ligesom anden råstofudvinding være under særlig overvågning." Citat slut





Kan Uran blive en ny grønlandsk guldåre?

Senere på året kunne man i Politiken (24.8.2013) bl.a. læse flg. 

"Uran kan blive en ny grønlandsk guldåre" 

"En beslutning om egentlig udvinding kan få afgørende betydning for Grønland, mener seniorgeolog Lars Lund Sørensen fra forskningsenheden Geus, som følger Grønlands mineraljagt tæt.

»Hvis Inatsisartut vedtager at åbne for efterforskning og salg, tror jeg, vi vil se stigende investeringslyst igen i Grønland. Uran er et af de mineraler, som det kan være interessant at lede efter i Grønland. Der er store selskaber som Areva (fransk energikoncern, red.), der leder efter uran og kan synes, at det var interessant«, siger Lars Lund Sørensen.

Han er enig med flere andre eksperter i, at Grønland har brug for en succeshistorie inden for minedrift, der kan virke som »signaleffekt« for investorer."

Fra en udenlandsk uranmineekspert har jeg dog et andet synspunkt:


"In my view the GME project would not fulfill base criteria of investment reliability for a pension fund. This is high-risk capital investment from a technical standpoint, so to say on the same risk level as a Greece state bond." 


Uranmineprojektet vil udgøre en fare både miljømæssigt og kulturelt for Narssaq og omegn

Den 11.10.13 kunne man i Berlingske læse følgende: "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."

Spørgsmålet er, om Sampensions kunder er oplyste om, at de investerer i et REE/Uranmineprojekt, der udover at ødelægge den grønlandske kultur kan blive farligt for Narssaq og andre lokale i nærheden?

Sampensions kunder medvirker ikke bare til at skabe radioaktivt affald i Grønland. Der medvirkes også med en uranmine til, at der skabes højradioaktivt affald andre steder, når uran efterfølgende bliver brugt i atomkraftværkernes brændselsstave. Når brændselsstave er brugte, opbevares de i dag ved atomkraftværkerne i bassiner eller på mellemlager i specielle beholdere, der kommes i betonbeholdere som på foto nedenfor, da man endnu ikke har slutdepoter nogen steder til brugte brændselsstave.


Hal med højradioaktivt affald i gulvet på Hollands mellemlager for atomaffald Covra
Foto: Anne Albinus

Derfor skrev jeg igen, 2 1/2 år senere, til Sampension. Også fordi der på Risø er 1130 tons uranmineaffald fra forsøg tidligere på Risø med udvinding af uran af Kvanefjeldsmalm, som man endnu ikke ved, hvordan man konkret vil slutdeponereDe 1130 tons vil i så fald fylde 80 ISO containere. Pt. opbevares de under vand i 2 bassiner på Risø for ikke at afgive radon:



1130 tons uranmineaffald er en meget lille mængde i forhold til den milliard tons tailings, der vil blive resultatet af en uranmine ved Kvanefjeldet, hvis alle ressourcer udnyttes, men alligevel kan den udgøre et problem.


Min mail af 15.6.2015 til Sampension:

"Under henvisning til dit svar i januar 2013 tillader jeg mig at spørge om Sampension fortsat investerer i projektet med udvinding af REE i Kvanefjeldet, der også indebærer uranudvinding?

Det er jo et meget risikabelt projekt, der vil betyde en milliard tons uranminetailings/affald, hvis alle ressourcer udnyttes, og dette affald skal deponeres i en sø Taseq. Uranmineaffald producerer urandøtre til evig tid og indebærer en meget stor risiko for miljø og mennesker i området.

t.o. har vi i Danmark problem med at slutdeponere bare 10.000 m3 radioaktivt affald fra Risø, hvoraf der er 1130 tons uranmineaffald fra forsøgsudvinding på Risø af uran fra malm fra Kvanefjeld.

Når uranminetailings, der er langlivet lavaktivt affald, skal isoleres fra mennesker og miljø i al evighed, skaber de på en måde det mest vidtrækkende miljøproblem i det, der hedder den nukleare brændselskæde if. den canadiske atomenergikontrolkommission, AECB, der også har udtalt at:

"den totale radioaktivitet i tailings, for en given mænge uran, er sammenlignelig med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald

Man kan derfor gøre den konstatering at der er blevet udvist utilstrækkelig opmærksomhed overfor de langsigtede aspekter af tailingsbehandling, og at disse bør gøres til genstand for samme opmærksomhed, som den der er blevet givet det højradioaktive affald." Citat slut.
............................................................................................

Skrevet af Anne

OPDATERING 27.2.19

DD har Sampension bl.a. svaret mig, at der ikke er sket nogle ændringer i aktiebeholdningen.

3.6.2016 skrev SAMPENSION til mig


Kære Anne Albinus

Sampension KP Livsforsikring har fortsat den omtalte investering – af meget begrænset størrelse - i GME.

Sampension har hverken gennemført køb eller salg i aktien, siden vi senest kommunikerede herom.

23.6.2015

Kære Anne Albinus
Tak for din fortsatte interesse i Sampensions investeringer.
Sampension har uændret et mindre beløb investeret i det børsnoterede selskab, Greenland Minerals and Energy Ltd, der gennem de seneste år har foretaget kortlægning af mineralforekomsterne omkring Kvanefjeldet.
Den licens, selskabet opererer under, giver alene mulighed for at foretage såkaldt exploration (undersøgelser) i området.
Når dette studium er tilendebragt, vil selskabet vurdere, i hvilket omfang et mineprojekt vil være økonomisk rentabelt. Skønnes dette at være tilfældet, vil næste trin i processen være at udarbejde et miljøstudium (Environmental Impact Assessment, EIA), der vil være en forudsætning for myndighedernes vurdering af en eventuel senere licens til minedrift i området. Et sådant studium vil belyse de miljømæssige konsekvenser af at udnytte mineralforekomsterne i området, herunder håndtering af uranforekomsten.
Vi er fortsat opmærksomme på, at en eventuel udvinding indebærer særlige risici, og denne type virksomhed vil ligesom anden råstofudvinding være under særlig overvågning.
Links


Senator Scott Ludlam (De Grønne, Australien) An open Letter to uranium investors 18.10.2010

Ranger expansion on held WNN 11.6.15

Ingen kommentarer:

Send en kommentar