fredag den 27. marts 2015

Atomaffald: Da Sundhedsministeriet satte Demokratiet ud af spil

Har sundhedsministeriet (SUM) været lukket og arrogant i atomaffaldssagen?

Nej, siger formanden for den tværministerielle arbejdsgruppe og konsulent i SUM til DR. Der har ikke været en finger at sætte på åbenheden i processen: "Hele processen har været åben, og alle har haft mulighed for at komme frem med deres synspunkter."


5 Borgmestres kamp for at blive informeret og inddraget

Går man ind på Skive Kommunes hjemmeside ligger alle de pressemeddelelser, hvor 5 borgmestre udpeget til at huse et slutdepot, efterlyser information og inddragelse.

De 5 kommuner blev informeret samme dag, som de blev udpeget 4.5.2011, og først efter et år lykkedes det de 5 borgmestre at få et møde med sundhedsministeren. Mange gange har borgmestrene efterlyst information, møder og involvering - uden held. Til et foredrag i marts 2013 i Aarhus hørte jeg GEUS' repræsentant fortælle, at han på et møde med borgmestrene fik det, som han ville (mht. boringer), og "borgmestrene fik ingenting."

12.10.12 skrev Skives daværende borgmester, Flemming Eskildsen, V, i en pressemeddelelse (min fremhævning):

"De fem kommuner har arrangeret høringen som en reaktion på, at de indtil videre kun er blevet informeret, men hverken involveret eller hørt i spørgsmålet om en mulig placering af atomaffald i deres baghave. Ifølge den oprindelige plan skulle udpegning og placering ellers foregå i tæt dialog med kommunerne.

- Demokratiet er i denne sag sat fuldstændig ud af spil. At Astrid Krag nu presser de politiske ordfører viser, at hun endnu engang handler helt uden hensyn til at kommunerne og de mennesker, der bor i de berørte områder. Jeg kan ikke få øje på én eneste god grund til, at hun nu skal haste et svar igennem fra ordførerne, i stedet for at give dem ro til at deltage i vores høring, så de kan få et bedre grundlag for at vurdere sagen."

En hjemmeside kan ikke erstatte information, oplysning og borgerinddragelse


Det er korrekt, som SUM's konsulent siger, at alle har haft muligheder for at komme frem med deres synspunkter om slutdepotplanen, på borgermøder, i læserbreve, artikler, på hjemmesider og blogs, i breve til SUM og andre involverede myndigheder. 


Samtidigt har SUM mfl. stædigt fastholdt den oprindelige discount-slutdeponeringsplan, der er blevet kraftigt kritiseret fra ind- og udland for så endeligt den 11.3.15 at bøje sig for partiernes ønske om, at et mellemlager bliver undersøgt, mens discount-slutdepotet ligger og venter på en hylde.

Myndighedernes svar

SUM og også DD svarer hurtigt og venligt på ens henvendelser. Efterhånden opdager man dog, at svarene oftest er taget fra gamle rapporter, så meget klogere bliver man ikke. Nogle gange er svarene rent Kafkaske, eller man henvises til IAEA's brochurer (1) eller til at læse en bog i reaktorfysik fra 50'erne. (2)

Men i 2015 er det ikke nok at svare borgerne venligt, kopiere fra gamle rapporter og svare uklart eller offentliggøre rapporter mm. på en hjemmeside, som konsulenten hævder, det er sket. Sundhedsministeriet mfl. har svigtet en pædagogisk formidlingsopgave. Vi er ikke længere ved Solkongens hof, hvor man ophøjet kunne læne sig tilbage og undlade at oplyse og forklare overfor offentligheden, hvad sagen drejer sig om. 


Har SUM mfl. set en fordel i at optræde ophøjet og undlade oplysning og formidling i håb om at lamme kommuner og borgere i de 6 udpegede områder?

Løfter om åbenhed, enighed og involvering af borgere mfl.

Det startede ellers så godt. Helge Sander, V, minister for videnskab, teknologi og udvikling, anbefalede allerede i 2002 at skabe “maksimal åbenhed” omkring problematikken, og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, V, sagde i 2011: ”Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed.”



Beslutningsgrundlaget fra 2008 står side 47, at processen omkring etablering af slutdepot skulle være gennemsigtig, og at der skulle arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen:

"8.5 Distribuering af information til- og involvering af offentligheden

Der er i B 48 lagt vægt på, at processen omkring etablering af slutdepotet bliver så gennemsigtig, at borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal endvidere arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen. Udover høringer, der udgør en integreret del af arbejdet med planlægningen og miljøvurderingerne, vil der i processen frem til arealudpegningen tillige:

• Fortsat blive lagt arbejdspapirer og andet materiale ud på relevante hjemmesider
• Blive etableret et kontaktforum, bestående af relevante NGO’er, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner m.fl., der inddrages i arbejdet gennem høringer • Blive afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som beskrevet ovenfor.


Når arealreservationer er foretaget vil lokaliseringsarbejdet blive koncentreret om de 5 til 10 lokaliteter. På dette tidspunkt intensiveres arbejdet med at informere og involvere især de lokale borgere i processen efter samme model som planlovens VVM-regler. Dette gøres ved udarbejdelse af informationsmateriale og afholdelse af møder og høringer i lokalområderne." Citat slut.


- Der er ganske rigtigt løbende lagt rapporter mm. ud på SUM.dk. Ikke alt har dog været på dansk, hvilket er blevet kritiseret på et borgermøde i foråret 2014. Kritikkken blev afvist.

- Der er ikke etableret et kontaktforum som lovet bestående af NGO'er, KL, Danske Regioner mfl.

- GEUS har lavet et hæfte med fokus på geologi og slutdeponering, og SUM har lavet en overfladisk brochure i 2005. Begge vildleder omkring udenlandske slutdepoter.

- Der er ikke afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som lovet.

- I forb. med miljøvurdering af plan for placering af slutdepot er der i 2014 afholdt borgermøder, og der er blevet informeret mundtligt og skriftligt på disse møder.

Myndighederne er kommet til møder, hvis de er blevet inviteret f.eks. 15.6. 2011 Kerteminde, hvor SIS repræsenterede SUM og brugte anledningen til at snakke udenom omdefineringen af de 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemlaktivt affald. 


SUMDDSISGEUS deltog desuden i de 5 borgmestres høring på Børsen 22.10.2012.

Et ordentligt demokrati?

Sagen om et slutdepot for radioaktivt affald viser en udvikling i det danske samfund, hvor man kan tillade sig at spørge, om man kan fortsætte med at definere systemet som ordentligt demokratisk:

- Borgere og kommuner er reduceret til en passiv rolle – uden inddragelse

- Forskere vælger/tør ikke at ytre sig, og medierne, bortset fra de lokale, har givet sig selv mundkurv på.

Udover dette kan man spørge, hvorfor man vælger en dansk løsning fremfor at samarbejde med svenske myndigheder, der har flere års erfaring i håndtering af kerneaffald og desuden har et ambitiøst slutdeponeringsprogram for det samme?

Borgernes passive rolle

Borgernes passive rolle er karakteristisk for det nuværende postdemokratiske samfund, skriver Massimo L. Salvadori, professor emer. i politisk historie ved Torinos Universitet. I bogen “Democrazie senza democrazia”, Demokratier uden demokrati, 2011, analyserer han betydningen og indholdet i det moderne politiske demokrati, hvor det liberal-demokratiske system kendetegnes af politiske oligarkier (fåmandsvælde) og plutokratiets dominans (de rige der styrer), der udelukkende overlader en passiv rolle til den folkelige legitimitet, der er nødvendig for regeringens overlevelse.

Salvadori betvivler, at sådanne systemer kan fortsætte med at være defineret som ordentligt demokratiske. “Er de eller er de ikke etablerede magtpositioner utilgængelige for kontrol og flertalsafgørelse?” (s. 10),“Hvad er under de nuværende omstændigheder ​​betingelsen for den “demokratiske borger”»? (s. 63). Det er nogle af de spørgsmål, der dukker op i bogen, og ud af dem springer en foruroligende og idérig fresko, der kaster lys over de kritiske elementer i den nuværende situation: borgernes reduktion til passive forbrugere af markedspolitik.


Åbenhed og ærlighed 

Danmark kunne have skævet til nabolande som f.eks. Norge og ladet sig inspirere af deres tilgang:

"Samfunnets forhold til kjernekraft og radioaktive materialer er et kontroversielt tema. Folk flest kjenner godt til at stråling fra radioaktive materialer kan være svært farlig, og temaet er ofte forbundet med følelser og frykt. De teknologiske sidene ved radioaktivitet er meget kompliserte, og det er en stor utfordring å formidle dette temaet på en forståelig måte. Erfaring tilsier at den mest fornuftige fremgangsmåten er å være mest mulig åpen og ærlig i sin tilnærming og formidling av dette temaet."


Skrevet af Anne



Henvisninger

1.
- DD 1.10.12: "Vi har indtryk af, at du har en omfattende interesse for nukleart affald, og vi vil derfor anbefale dig at læse om emnet i IAEA's omfattende dokumentsamling. Her findes bl.a. et omfattende udvalg af information om klassifikation (kategorisering) og om karakterisering af affald. Man finder IAEA's publikationer her."

2.
På mit spørgsmål om data for de 233 kg særligt affald:

- DD 4.6.13: "I forhold til mere generel viden om burn up og brændsel, findes der for eksempel god information i bogen : The elements of nuclear reactor theory af Samuel Glasstone og Milton C. Edlund."


3. Deponering og demokrati 31.10.12


4. En proces der skulle være åben







onsdag den 25. marts 2015

Er Mellemlageret den dyreste Løsning for Atomaffaldet?

Et af hovedbudskaberne på den konference, som bl.a. miljøorganisationen NOAH stod for på Christiansborg den 24.3.15, var, at det bliver dyrere for Danmark at lave et mellemlager til atomaffaldet fra Risø fremfor at lave et slutdepot dybt i jorden, skrev DR P4 Bornholm.

Seniorforsker, kemiingeniør Gerhard Schmidt (GS) fra det tyske Öko-Institut, satte prisen på et mellemlager på dagsordenen. Han konstaterede, at det er dyrere at lave et mellemlager fremfor at lave et geologisk slutdepot. GS mener, Danmark skal lave et slutdepot allerede nu i en dybde af 300 meter fremfor 50 meter: "Der er reelt bare tale om, at hullet skal være 250 meter dybere, og hvor meget dyrere er det lige at lave," spørger GS retorisk.


Også i beslutningsgrundlaget for et mellemlager, som GEUS og Dansk Dekommissionering har udarbejdet, vurderes det, at etableringen og driften af et mellemlager vil være en 'betragtelig udgift for det danske samfund'. 

I sundhedsministeriets pressemeddelelse af 11.3.15 står dog, at det ikke gør indtryk på sundhedsministeren:

"Det er fuldstændig uvedkommende, om den her løsning, vi nu i fællesskab er nået frem til at undersøge yderligere, fordyrer eller forlænger processen med at finde en løsning på, hvor og hvordan atomaffaldet skal opbevares. Det er slet ikke det afgørende. Jeg er optaget af, at vi finder en løsning, som danskerne kan være helt trygge ved", siger Nick Hækkerup. Citat slut.

Hvorfor er et mellemlager dyrere?


Det er klart, at et langtidsmellemlager for atomaffald (f.eks. af 100 års varighed) må koste mere end slutdeponering. Det koster, fordi en sådan installation kræver vedvarende overvågning over lang tid. Er det så virkelig dyrere?

Det er slet ikke sikkert, for på den ene side kræver slutdeponering brug af dyre teknikker (i dybden) og dyr indretning (celler, forstærkede containere), som et mellemlager ikke kræver, hvor containere, tønder, beholdere bare kan opstilles. Nogle skal dog ompakkes.


Det valg man skal træffe står mellem:

1. slutdeponering for at komme af med problemet, så kommende generationer skal leve med risiko for hændelser mht. sundhed, financiering osv,. der i dag hævdes at være umulige, og som dog er mulige (tilfælde som WIPP i USA, Asse II i Tyskland og Stocamine i Frankrig),


eller

2. mellemlagring i ca. et århundrede, fordi man er styret af etiske overvejelser, og fordi man har tillid til videnskabelige fremskridt. Man kan gøre  regelmæssig status f.eks. hvert 10 år. 






Beslutning om yderligere undersøgelse af mellemlager

Den 11.3.15 blev sundhedsministeren sammen med partiernes ordførere på området enige om at undersøge mellemlagersporet, inden der om cirka et år skal træffes endeligt valg mellem slutdepot og mellemlager.

Inden dette har der været gjort et stort forarbejde:


  • borgergrupperne har henledt opmærksomheden på mellemlageret i Holland, COVRA.nl og informeret løbende om det
  • repræsentanter for sundheds- og miljøudvalgene har besøgt både Covra og DD
  • danske myndigheder har besøgt mellemlagre, bl.a. Covra, og udarbejdet et beslutningsgrundlag

Valget af mellemlagersporet har været det eneste rigtige og nødvendige at gøre på nuværende tidspunkt. I tillid til at der sker teknologiske fremskridt med hensyn til at uskadeliggøre den langlivede del af affaldet og af frygt for at gentage Høfde 42 og andre giftskandaler i Danmark.







Skrevet af Anne

Henvisninger





Baggrundspapir om COVRA oktober 2013 udarbejdet af Bendy Poulsen, Kirsten Jakobsen og Jens Bjørneboe

tirsdag den 24. marts 2015

Boganmeldelse

"Udkantsmyten"

Alle må efterhånden kunne se, at sagen om Danmarks radioaktive affald har været håndteret på en ualmindelig kluntet måde, og mange må have spurgt sig selv, hvordan de ansvarlige myndigheder dog kunne vælge en fremgangsmåde, der var så let at afsløre som fup og fidus. 

Der er utvivlsomt flere årsager, men en af dem er den typiske københavners holdning til provinsen og dens befolkning. Både i København og de andre store byer er det en udbredt holdning, at provinsen lige så godt kan bruges som atomlosseplads, når den nu ikke kan bruges til andet.

Det siges ikke højt, men meningen er klar: Det radioaktive affald må ikke være i vejen for udviklingen i de områder, hvor tingene sker, og hvad er så mere nærliggende end at anbringe det der, hvor tingene ikke sker?

Geografen Kaare Dybvad (KD) har skrevet en bog (1), der gør op med myten om det dynamiske centrum og den hensygnende udkant.

Han gør rede for, hvordan myten er opstået, og hvordan den fastholdes. Hvordan de statslige arbejdspladser er blevet stadig mere koncentreret i København. Hvordan fremstillingen af provinsboerne som passive og moralsk korrumperede er blevet fast inventar i vor tids danske litteratur. Hvordan sociale klienter eksporteres fra København til provinsen.

Han gør rede for, at virkeligheden på mange måder er anderledes end myten. At provinsen tegner sig for en stor del af Danmarks eksport. At uddannelserne fungerer bedre i provinsen end i de store byer (2). At den stærke centralisering, der har fundet sted i løbet af nullerne, ikke er udtryk for nogen naturlov, men er en utilsigtet følge af andre beslutninger.

Han gør rede for, hvad der kan gøres for at rette op på situationen: Udflytning af statslige arbejdspladser, en aktiv industri-politik, tilrettelagt af folk, der har forstand på industri, større statslig støtte til nedrivning af huse, der for længst skulle være revet ned, og så videre. Målet er et harmonisk samspil mellem provinsen og de store byer, baseret på erkendelsen af, at begge parter har noget at byde på.

Han gør det præcist og skarpt, veldokumenteret og veloplagt. Men sagen om det radioaktive affald nævnes overhovedet ikke til trods for, at denne sag bedre end mange andre kunne illustrere bogens tema.

KD er også folketingskandidat, opstillet for Socialdemokratiet i Holbæk-kredsen, og det er vel i al sin ynkelighed forklaringen på denne udeladelse.

Men ville der ikke – også i Holbæk – være respekt for en folketingskandidat, der tør stå ved sine holdninger, også når det ikke lige er det, de helst vil høre i nabo-byen? Og som tør tage diskussionen om emner, der virkelig deler vandene?

Bogen er tænkt som et opgør med fordomme om den danske provins, og det opgør er tiltrængt. Men det mister troværdigheden, når man som KD lukker øjnene for ubekvemme problemer.

Skrevet af Jens 

Henvisninger mm: 

Kaare Dybvad: ”Udkantsmyten” People’s Press, 2015

KD’s påstand stemmer med mine egne erfaringer: I min tid som censor ved studentereksamen lå karaktererne i skriftlig fysik og matematik betydelig højere på gymnasierne i provinsen end på gymnasierne i København.

søndag den 22. marts 2015

Oversigt over udenlandsk Kritik af dansk Slutdepotplan for Atomaffald

Her kommer en kort oversigt over kritik fra udlandet af planen for et slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald fra Risø. T.o er slutdepotplanen sat på standby, da ordførerne for partierne på et møde med sundhedsministeren den 11.3.15 bestemte, at mellemlagerløsningen skal undersøges nærmere. Om ca. et år skal der if. denne pressemeddelelse fra SUM vælges endeligt mellem mellemlager og slutdepotløsning.

Udlandets kritik af slutdepotplanen går på, 

1. at det slet ikke kan lade sig gøre at bygge et slutdepot i Danmark for atomaffald. Den amerikanske pensionerede forsker Paul Gudiksen sagde til Skive Folkeblad 3.5.14: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt."

Eller 

2. at der er for meget langlivet affald til, at det kan forsvares at komme det i det påtænkte slutdepot, der ligner et slutdepot til kortlivet affald (radioaktivt i ca. 300 - 500 år).

Men Dansk Dekommissionering (DD) og Sundhedsministeriet (SUM) har afvist kritikken, fordi slutdepotplanen blot er en overordet plan: et tænkt slutdepot i en tænkt geologi. Kun hvis sikkerhedsanalyser "viser, at depotet kan konstrueres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så bliver det en realitet," sagde DD's direktør 7.5.14 på et borgermøde i forbindelse med en præsentation (min udskrift): "Kun hvis sikkerhedsanalyserne viser, at depotet er sikkert, kan det blive en realitet. Der er lavet nogle sikkerhedsanalyser i forbindelse med forstudierne. De er jo baseret på nogle tænkte geologier og tænkte depotkoncepter. De sandsynliggør, at et depot med det danske affald kan etableres, så vi kan holde os under de grænseværdier, der er fastsat af myndighederne. 

Men når at vi kender en lokalitet, når vi kender, der er taget beslutning om et koncept, så skal der laves meget mere detaljerede sikkerhedsanalyser på det tidspunkt, og kun hvis de viser, at depotet kan konstrueres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så bliver det en realitet."

Borgermøderne i forb. med høringerne, der var led i miljøvurderingen af ”Forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald”, er altså blevet lavet på noget tænkt, hvilket gav mulighed for at afvise kritik.

Man kan spørge, om det er rimeligt, at borgere på 6 steder i 5 kommuner, deres borgmestre, kommunalbestyrelser og forvaltninger skal have en uklar trussel hængende over hovedet i årevis?

Den bagvendte vej - fra lokalitet til slutdepot

Det var ikke den oprindelige plan at gå fra at vælge sted til at vælge slutdepotkoncept, hvor man heller ikke vidste helt præcist, hvilket affald, der skulle i.

If. B48 - vedtaget 13.3.2003 af et enigt folketing - skulle man efter forstudier først 


1. vælge slutdepotkoncept 
og så
2. vælge sted til slutdepot:

             Planchen er fra et SIS-foredrag (Den tekniske proces) på en minihøring i 2005.


Hans Chr. Schmidt (V), der i 2003 var med til at tage denne beslutning, vil if. DR P4 Bornholm 9.3.15 spørge sundhedsministeren, hvorfor man er gået den modsatte vej. En sådan bagvendt fremgangsmåde giver anledning til spekulation. Er det fordi, man allerede har udpeget et sted og har et konkret slutdepotkoncept liggende i skuffen, men vil lade som om, man ikke har?

Et slutdepot "sikkert til alle tider"

Sikkerhedshorisonten "fra 300 år og opefter" er blevet kritiseret af både Johan Swahn, direktør for MKG.se og Gerhard Schmidt fra Öko-Institut, da der er både kortlivet og langlivet affald med aktivitet over 1000 år.

Denne kritik tilbagevises af DD og SUM. Bl.a. på side 1 i SUM's svar på Gerhard Schmidts (Öko-Institut) spørgsmål, hvor SUM skriver, at da slutdepotet skal påvises at være sikkert "til alle tider", er det ikke relevant at opsætte en begrænset tidsramme for slutdepotet: "However, as the repository has to be demonstrated safe at all times it may not be relevant to set up a limited time frame for the repository." 

DD mfl. klamrer sig til sikkerhedsanalyser


Som nævnt ovenfor trækkes borgerne rundt i manegen med løfter om et sikkert slutdepot, som jeg har skrevet om tidligere på Atom Posten. Manegen er imidlertid med SUM's svar til Gerhard Schmidt blevet større:

Side 2 i SUM's svar kan man nemlig læse, hvad man vil gøre, hvis sikkerhedsanalyserne ikke kan tilfredsstille alle relevante sikkerhedskriterier. I det tilfælde vil man undersøge en ny løsning, der f.eks. kan omfatte en anden lokalitet, en anden slutdepotdybde eller en anderledes slutdepotbygning:



"Before a specific repository concept on a specific locality can become reality it has to be shown by a safety case that the repository will satisfy all relevant safety criteria. If the specific safety case fails to show this, the repository cannot be accepted. In this case another solution has to be investigated. Another solution could include e.g. a different locality, a different depth of dis- posal or a different repository building concept."

1. Kritik fra amerikansk forsker Paul Gudiksen

Som sagt mener Paul Gudiksen ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark. Hele hans kommentar kan læses her. Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og var derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Chernobyl

Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen: 

»Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.«


Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."



2. Kritik fra svensk kerneaffaldsekspert fra MKG.se

Civilingeniør Johan Swahn, direktør i de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning, MKG.se, skrev i april 2011 et læserbrev i JP sammen med Niels Henrik Hooge "Atomaffald på forkerte præmisser." Swahn og Hooge skrev bl.a.:

"Men problemet drejer sig ikke kun om det højradioaktive affald. Det er også vigtigt at sondre mellem kortlivet og langlivet mellemradioaktivt affald. Den planlagte danske slutforvaring skal være sikker i ca. 500 år. Men i så fald kan kun det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald placeres i slutdepotet. Imidlertid fremgår det klart, at betydelige dele af det radioaktive affald, som skal deponeres, er langlivet mellemradioaktivt affald." 


Siden dette læserbrev har Johan Swahn flere gange kritiseret slutdepotplanen bl.a. i maj 2013 i DR P4 Bornholm. Og DD har afvist kritikken af klassificeringen af de 233 kg. Jeg har ikke kunnet få udleveret data fra DD om de 233 kg særligt affald og har derfor lavet et gæt om data.


3. Kritik fra tysk slutdepotekspert Öko-Institut

I august 14 udarbejdede ingeniør Gerhard Schmidt (Öko-Institut) et arbejdspapir "The Danish Inventory of radioactive waste and the required repository type." Side 28 siger Schmidt om affaldet på Risø, at to typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere. Det er her uenigheden står mellem Schmidt og de danske myndigheder. 


                                           Forklaring: 1,E+07 er 10 mio år.

Det danske atomaffald bliver ikke diskuteret ud fra ønsket om at finde den sikreste løsning. Fokus i Danmark er, hvordan I kan klare opgaven billigst, lød kritikken 15.1.15 fra Gerhard Schmidt fra Öko-Institut til DR P4 Bornholm. Interviewet kan genhøres her.

Information omtalte i december 2014 Swahns og Schmidts kritik, og DD svarede igen.

Information kunne man bl.a. læse:

"Danske myndigheder har fejlagtigt karakteriseret det meste af det danske atomaffald fra Risø som relativt ufarligt. Planerne om at anbringe alt affaldet i et overfladenært dansk slutdepot er derfor helt utilstrækkeligt, og processen bør gå om, mener atomforskeren Gerhard Schmidt fra det anerkendte tyske Ökoinstitut i Darmstadt." Og "Egentlig skulle man, før man begynder at finde et sted til et slutdepot, temmelig præcis vide, hvilken type slutdepot der er brug for. Og eftersom man ikke har vidst det, har man lavet en søgning efter stedet til et slutdepot, som reelt er værdiløs".


4. Kritik fra Polen, Sverige, og Tyskland i forb. med offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

På denne side på SUM.dk kan man finde flere kritiske høringssvar fra udlandet, og t.o. har en dansk miljøretsprofessor rejst tvivl om lovligheden af miljøvurderingen i Information 22.10.15.

Mellemlagerløsning undersøges nu nærmere

Som nævnt bestemte ordførerne for partierne den 11.3.15 på et møde med sundhedsministeren, at mellemlagerløsningen skal undersøges nærmere. Og inden der er gået et år, skal der if. denne pressemeddelelse fra SUM vælges endeligt mellem mellemlager eller slutdepotløsning. Man kan i sundhedsministerens orienteringsbrev af 11.3.15 læse nærmere, hvad der skal undersøges. 

Der kan dog komme noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, der betyder, at man vil genoverveje "det", sagde sundhedsministeren til DR P4 11.3.15:. Med "det" i linje 3 må vel menes slutdepot:

"Slutdepotet er på standby. Det er sat på hylden. Det er ikke den vej, vi går nu. Det kan jo vise sig, der kommer noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, som betyder, at vi må genoverveje det. Men ... der hvor alle partierne er enige nu, der sætter vi slutdepotet på hylden og undersøger mellemlagerløsningen." 

Konference om slutdeponering af radioaktivt affald

På en konference den 24.3. på Christiansborg fra kl. 14.00-17.30 er der mulighed for at høre Johan Swahns og Gerhard Schmidts kritik af de danske slutdepotplaner. Desværre ønsker SUM og DD ikke at deltage. Selvom der vedtages et mellemlager om et års tid, er det relevant at tale om affaldet og slutdeponering kontra langtids-mellemlagring. 



Skrevet af Anne

Link

1.
Konference om det radioaktive affald i Danmark Christiansborg 24.3. kl. 14.00-17.30 - Program 

Min kommentar: I SUM's svar på spørgsmål mangler udover sidetal også forfatternes navne.

2. 

fredag den 20. marts 2015

Hånd om Atomaffaldet. En Novelle.

Min Fordel! Han havde servet længe. Nu måtte partiet afgøres. Han kastede bolden højt op, strakte sig helt ud, førte roligt ketsjeren ind over bolden og fokuserede på yderste hjørne i servefeltet. Så faldt slaget. SMAK! Det gjaldede højt i hallen. Bolden sad lige i hjørnet, modstanderen nåede ikke at reagere, og partiet var afgjort. 

Han plejede normalt at afgøre sine servepartier hurtigt, men i aften var tankerne andetsteds. Dagen var startet dårligt. Kl. 7 ringede mobilen, mens han lavede tranen. Han havde glemt at sætte den på lydløs. Pokkers! Der hvor han kom fra, var det ilde set at ringe så tidligt. "Aldrig før klokken 9 eller efter klokken 9," hed det. At blive afbrudt midt i Qi Qong-øvelserne ødelagde dagens rytme. Han mærkede det på laboratoriet, og da han snakkede med sine to ph.d. studerende.

Stemmen havde bedt ham møde på Kikken kl. 20. Han kunne lige nå et hurtigt bad i klubhuset. Bilen kørte op ad Strandvejen. Han elskede den tur med lysene på den svenske kyst. Mange gange havde han kørt den i tankerne, mens han boede ude. Det hjalp at tænke på den, når han stod maset op ad ruden om morgenen i metroen sammen med de andre - ind til Schuman.

Han parkerede bilen et stykke fra Kikken. Gik langsomt, mens han indåndede den friske luft. Der var mange i restauranten. Stemmen sad nede i hjørnet og kiggede i vinkortet. “Ja, de fik jo ingen stjerne her, men det er vel ok alligevel?” Kan de ikke tale om andet, tænkte han og sagde, “jeg tager bare menuen. 2 retter og postevand.” De mange år ude med flaskevand havde øget savnet efter dansk postevand. “Jeg skal have 5 retter,” sagde Stemmen og fortsatte "og en flaske Saint Emilion. Den vin har ikke behøvet skifte navn, he,he, som Tricastin-vinene, fordi der er a-kraftværker lige i nærheden.”

“Du ville tale med mig,” sagde han. "Ja, mens du var væk, har de jo arbejdet på at få affaldet på slutdepot. De havde regnet med, det var gået glat igennem. Men der har været mange protester. Over 50.000 underskrifter. Vi troede, de havde andet at lave på bøhlandet. Borgmestrene vil heller ikke have det." "Har de ikke inddraget borgere og kommuner?" spurgte han. "Nej, det bruger vi ikke i Danmark, når store infrastrukturprojekter som jernbaner, elkabler og lign. skal placeres. De fik det at vide samme morgen, de blev udpeget, den 4. maj 2011. Det må de s'gu finde sig i." "Undskyld," sagde han, "gentag lige det du sagde." - "Ja, kommunerne har ikke veto," sagde Stemmen. 

"Er vi i Uzbekistan?" spurgte han.

"Nej, nej, men vi ved godt, der ingen frivillige er til sådan noget. Til sagen. Hånden har bedt mig kontakte dig. Du husker vel, hvordan det var. At vi ikke helt havde tjek på, hvad vi kom i tønderne dengang. 
Noget står i arkiverne, andet i folks hoveder. Vi blandede langlivet med kortlivet. Det var forsøgene med høj udbrænding, der talte.  Vi regnede jo for pokker med salthorsten på Mors, men nu står vi med et møg-problem. Vi kan ikke komme det i slutdepot eller mellemlager ved Risø, for vi skal have Europas største Cleantech Park fra Risø til Kastrup Airport."

"Men Risø var mellem de 22 udpegede områder til slutdepot!" sagde han og fortsatte, "man kan da være innovativ og lave et mellemlager midt i en cleantech park, ligesom i Italien! De har en plan med flere hundrede arbejdspladser i en teknologipark med et mellemlager og et overfladeslutdepot. I tænker for gammeldags i Danmark. Mellemlageret giver vores efterkommere en handlefrihed."

"Det går ikke," sagde Stemmen. "Hånden kan ikke acceptere det. Af økonomiske grunde. Du kan hjælpe os, du kan skrive en ny rapport, hvor det fremgår, at affaldsproblemet kun kan løses forsvarligt ved at blive gravet ned i tykke, impermeable, horisontale og fede lerlag. Dem finder vi i Midt- og Sydjylland. Og med din autoritet og kompetence kan du lancere den plan, så alle hopper på den. Vi siger, vi har lyttet til international kritik. Vil du ikke smage Emilion'en?"

"Jeg vil tænke over det," sagde han. "Nå, nu kommer forretten endelig."

Han var led ved det, da han kørte hjem. Han kom til at køre lige over i krydset, så han glemte at køre ad Strandvejen. Han vidste godt, det ville betyde færre penge til forskning, hvis han ikke gik ind på Håndens plan. Han ville godt gøre sit projekt færdigt. Pokkers, man aldrig blev fri som forsker.

Det var svært at afslå. Mange var knyttede til Hånden. Morgenbaderne, tennismakkerne, naboerne, kollegerne, cykel-, bridge-, jagt- og golfvennerne.  Selv svogeren i Veddelev ville af med affaldet. "De har masser af plads i Vestjylland," havde han sagt. 

Han nærmede sig hjemmet. Porten gik op af sig selv, den sorte BMW gled roligt op ad den snoede vej til palæet. "Sans souci" hed det. Det var ikke hans valg. Det hed det allerede, før de købte det. Han havde det ikke godt. Tiden med forsøgene og affaldet var noget, han i årevis havde forsøgt at glemme. Og det var lykkedes. Hvorfor Pokker skulle han mindes om det nu? Man fik aldrig fred. De gjorde jo deres bedste dengang. De havde håbet på atomkraft, og så havde de kunnet komme alt affaldet i salthorsten på Mors i et dybt geologisk slutdepot. Nå, nej, så var det gået som i Asse II... 

Nu kunne de vel nok finde en god geologi et eller andet sted i Midt- og Sydjylland til et slutdepot, vandrette, tykke, impermeable og fede lerlag. Et depot med en elastik-sikkerhedshorisont fra 300 år og opefter, og sikkerhedsanalyser der gjorde depotet sikkert i al evighed! Han strakte sig ud, åbnede handskerummet og tog mørkelygten frem. Der var stadig lidt batteri tilbage. Han åbnede bildøren, lukkede den resolut med et SMAK! og gik hen mod "Sans Souci." På stien trådte han i en hundelort.

Skrevet af Anne


lørdag den 14. marts 2015

Atomaffald og Erhvervsområdet Risø Park

”Sagen har nu kørt i så mange år, at det er horribelt. Vi har brug for en beslutning, så det nye erhvervsområde Risø Park kan komme i gang.”

Således udtaler folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Mette Gjerskov (MG), sig til Roskilde Avis den 12. marts. Udtalelsen faldt, efter at repræsentanter for alle folketingets partier på et møde med sundhedsministeren havde tilkendegivet, at de ønskede det radioaktive affald fra Risø anbragt i et mellemlager.

MG kan spare sig sine bekymringer. For godt to år siden sendte Atom Posten et åbent brev (1) til daværende miljøminister Ida Auken, Roskildes borgmester Joy Mogensen og rektor Anders Bjarklev, Danmarks Tekniske Universitet, og spurgte, om man ikke kunne bygge Projekt Risø Park (sådan hed det dengang) med et mellemlager for radioaktivt affald som nabo.

Det åbne brev og modtagernes svar kan læses her. Jeg læser svarene på den måde, at ingen af de adspurgte den gang så det radioaktive affald som en hindring for, at erhvervsområdet kunne komme i gang.

I et mellemlager overvåges affaldet i ca. 100 år, mens det i et slutdepot bliver overladt til sig selv (2). Udsivning af radioaktivt materiale fra et slutdepot på et eller andet tidspunkt kan ikke undgås ifølge vurderinger fra den sagkundskab, MG selv støtter sig til (3).

Denne åbenlyse forbedring af opbevaringen af atom-affaldet er borgergruppernes fortjeneste. Borgergrupperne (4) i de fem kommuner, der i maj 2011 blev udpeget som mulige modtagere af det radioaktive affald. De har ikke bare kæmpet mod at blive påtvunget et slutdepot, som vil få meget skadelige følger for den egn, det går ud over. De har sat sig ind i sagen og sørget for, at den mere intelligente mellemlager-løsning er kommet på dagsordenen.

MG går til valg på kravet om flere arbejdspladser i Roskilde-området, og det er helt i orden.

Men det er bestemt ikke i orden at kræve, at andre egne af landet, som i forvejen er mindre heldigt stillet, skal betale for det med færre arbejdspladser, affolkning og økonomisk nedtur.


Skrevet af Jens

Henvisninger


1. Åbent brev 12.2.2013 med svar nederst fra Roskildes borgmester, daværende miljøminister Ida Auken og rektor for DTU Anders Bjarklev

2. Baggrundsrapport om mellemlager nov. 2014


3. ”Forstudier til slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald – sammendrag indeholdende hovedkonklusioner og anbefalinger” maj 2011

4. De 5 borgergrupper



Bekymringer ved et Mellemlager for Atomaffald

Både et slutdepot og et mellemlager for atomaffald giver anledning til bekymringer. Nu har folketingets partier peget på et mellemlager, men slutdepotplanen kan genovervejes if. sundhedsministerens ord (i DR P4 11.3.15 - min fremhævning):

"Slutdepotet er på standby. Det er sat på hylden. Det er ikke den vej vi går nu. Det kan jo vise sig, der kommer noget frem, når man undersøger mellemlagerløsningen, som betyder at vi må genoverveje det. Men ... der hvor alle partierne er enige nu, der sætter vi slutdepotet på hylden og undersøger mellemlagerløsningen."

Informations leder 13.3.15 rejser nogle bekymringer i forbindelse med et mellemlager, der også kommer til udtryk i Beslutningsgrundlaget for et mellemlager af 27.2.15. 

Atom Posten har tidligere kommenteret Beslutningsgrundlagets bekymring om tab af institutionel kontrol, der omtales i informations artikel 2.3.15: "Mellemlager til atomaffald kan trues af "tab af institutionel kontrol."

Mine kommentarer til 6 bekymringer om i Informations leder 13.3.15


Information skriver (min fremhævning): 


"Et mellemlager byder imidlertid på sine egne problemer. Da det skal være tilgængeligt, skal det bemandes, og der er risiko for udslip ved terror eller naturbegivenheder, f.eks. oversvømmelse ved stigende vandstande. Derudover kan den lokale modstand mod et mellemdepot blive mindst lige så voldsom som mod et slutdepot. I deres rapport til regering og folketing har embedsmændene ikke været begejstrede for mellemlagringen. Embedsmændene har søgt at skræmme politikerne ved at henvise til dens usikre forløb og udgifter.

1. Bemanding af behandlingstation til fremtidigt affald fra hospitaler mfl.

Hvad enten man har et slutdepot eller et langtidsmellemlager for atomaffald, skal der være en bemandet behandlingsstation til at modtage årlige 6-8 m3 radioaktivt affald fra hospitaler, forskning og industri. Ligeledes vil der årligt være ca. 15 m3 NORM-affald (affald med naturligt forekommende radioaktivt indhold fra olie- og gasboringer i Nordsøen) og yderligere et ukendt antal m3 fra eventuelle skifergasboringer i Nordjylland og Nordsjælland.

Bemanding af et slutdepot - 2 mand og en hund?

Det danske slutdepotkoncept er generisk, dvs. overordnet. Det er et tænkt slutdepot i en tænkt geologi, og der er derfor ikke oplyst noget om bemanding. Det eneste, vi har hørt, er via en henvendelse fra en konsulent i miljøministeriet til en borger på en konference i august 2013, at et overfladeslutdepot kunne bevogtes af "to mand og en hund." 

Slutdepotet skal være åbent i 30 år, hvorefter det lukkes og forsegles. Efter 300 år anses depotet for glemt. Hertil bør oplyses, at der er affald med aktivitet ud over de 300 år, noget i op til flere hundrede tusinder af år og andet til evig til (urantailings). 

Til det affald, der fortsat vil komme, foreslås der i Beslutningsgrundlaget fra 2008, at der enten laves en ny affaldscelle i det eksisterende slutdepot eller bygges et nyt selvstændigt slutdepot ved siden af. Arkivet vedr. affaldet skal vedligeholdes i 30 år efter lukning (side 19.)


Illustration: If. Beslutningsgrundlag for et slutdepot 2008 kan fase 3 forlænges (side 41).

Perioden efter lukning af et slutdepot omfatter en første moniteringsfase, der efterfølges af en passivfase, hvor depotet i princippet er overladt til sig selv og ikke længere er under kontrol af tilsynsmyndighederne (side 24). Herefter er der en indtrængnings-risiko. Indtrængning beskriver et hændelsesforløb, hvor mennesker engang i fremtiden trænger ind i eller borer ned i et måske glemt slutdepot (side 27). 

Udover bemanding til bevogtning af et slutdepot, kommer bemanding til et besøgscenter, hvis man vælger at etablere et sådant, som foreslået på de sidste sider i Forstudiet fra maj 2011.

Bemanding af et mellemlager - cirka 60 ansatte

På det hollandske mellemlager Covra er cirka 60 ansatte. Og det koster cirka 15 mio euros om året at drive det. Stort set alle kan vise rundt, når der cirka 100 dage om året kommer besøgende. Vice- og forskningsdirektøren Ewoud Verhoef fortalte os, da vi besøgte COVRA 1.10.13, at man ingen problemer har med at rekruttere personale, da det er et eftertragtet arbejdssted.

COVRA er oprettet til at eksistere i mindst 100 år, hvorefter affald med aktivitet skal slutdeponeres i et dybt geologisk slutdepot i Holland. Måske der til den tid vil være internationale løsninger eller nye teknikker, der er blevet udviklet, skriver COVRA på sin hjemmeside. Mht. ERDO samarbejdet om et fælleseuropæisk slutdepot til det højaktive og langlivede mellemaktive affald, som Ewoud Verhoef fra COVRA og Charles McCombie fra Arius forestår, og som Danmark er medlem af, har det lange udsigter, da man først skal finde et land, der er interesseret i at huse det.

Man kan læse mere om COVRA på deres engelske hjemmeside, i IAEA's peer reviewed rapport af håndteringsaktiviteterne af det radioaktive affald fra 2009 og i dette baggrundspapir på dansk (1).

2. Risiko for udslip ved terror?

COVRA kan modstå bl.a. nedstyrtning af fly af Boeing-typen. På side 2 i dette baggrundspapir på dansk (1) kan man læse, hvordan mellemlageret er bevogtet. Hallen med det højaktive affald er udstyret med to kameraer, så det internationale atomenergiagentur, IAEA, i Wien kan overvåge hallen.



COVRA's hal med højaktivt affald i gulvet. Over fotografiet for enden af hallen hænger det ene af to kameraer med forbindelse til IAEA i Wien. Foto: Anne Albinus 1.10.13

3. Risiko for udslip ved oversvømmelse?

COVRA er placeret 5,5 meter over havoverfladen. (1) Det er tilstrækkeligt til at sikre anlægget mod flodbølger og oversvømmelser. Her står Bendy Poulsen  på diget og fortæller om området for danske besøgende 1.10.13. COVRA ligger lidt længere til højre udenfor foto.





På diget ved COVRA Vliessingen-Ost, Holland. Foto: Anne Albinus 1.10.13

COVRA er bygget, så det kan modstå


  • oversvømmelser
  • ekstreme vejrsituationer
  • gaseksplosioner og
  • jordskælv
Bendy Poulsen er aktiv i borgergruppen i Struer Kommune mod nedgravning af atomaffald og allerede i 2012 tog han initiativ til sammen med sin hustru Kirsten Jakobsen at besøge COVRA. På Bendy Poulsen hjemmeside findes informationer om og fotos fra COVRA. I 2012 udsendte de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald en pressemeddelelse: Gør som i Holland. De er blevet bakket op af deres borgmestre.

Gulvene på COVRA er støbt i beton og er uden afløb, således at væsker, der spildes på gulvet, kan opsamles. Der er ingen vinduer i hallerne. Luftfugtighed holdes konstant på 60 % for at begrænse korrosion af beholderne. Affugterne er af standardtype, så de er lette at reparere og udskifte. Temperaturen i hallerne er nogenlunde konstant.

Det er karakteristisk for COVRA, at man så vidt muligt bruger almindeligt og let tilgængeligt udstyr i stedet for højteknologi. Det øger sikkerheden, når udstyret er let at anskaffe og betjene, og det bidrager til at afmystificere mellemlageret og affaldsdeponering i almindelighed.

Det er let at besøge COVRA. Man skriver til mailadressen på hjemmesiden eller ringer og får tilbudt nogle datoer. COVRA ligger cirka 10 km fra Middelburg. Vi boede på B&B i en smukt renoveret lægebolig fra det 16. årh. i det historiske centrum.

4. Lokal modstand mod et mellemlager?

Myndighederne kan gøre meget til, at en lokalbefolkning akcepterer et mellemlager. Da 
COVRA er et projekt, der strækker sig over mindst 100 år,  indså man derfor, at etableringen af mellemlageret kun kunne ske i forståelse med befolkningen i området. Et middel til at opnå dette var størst mulig åbenhed om mellemlagerets indretning og funktion, et andet var en bevidst indsats for at give troværdig information om radioaktivitet og radioaktivt affald for på den måde at afmystificere det. Mellemlageret skulle være en del af lokalsamfundet. COVRA har jævnligt kunstneriske aktiviteter som kunstudstillinger, koncerter og teater, der er et incitament til at få folk til at besøge mellemlageret.

5. Risø som fortsat mellemlager eller opførelse af nyt mellemlager?


Spørgsmålet er, om et nyt mellemlager i Danmark til atomaffald ikke bør ligge i nærheden af Risø både af hensyn til forskning på DTU Nutech og af hensyn til nuværende ansatte. På den måde undgår man også transportrisikoen. 

Det er en spændende faglig og teknisk udfordring at drive et mellemlager, ligesom det giver nogle pædagogiske muligheder at fortælle om radioaktivitet overfor befolkningen i alle aldre.

I Beslutningsgrundlaget for et mellemlager står side 29 om det nuværende mellemlager på Risø:

"At lagrene ikke er konstrueret til langtidsopbevaring betyder f.eks., at det ikke er muligt at opnå tilstrækkelig fugtkontrol til at hæmme tæring. Tromler, som har stået på lagrene i op til 50 år, viser spor af tæring (rust) i de yderste lag. De fleste af tromlerne består af flere lag (hhv. indertromle af stål, 5 cm beton og ydertromle af stål), så affaldet, som er på fast form, stadig befinder sig intakt i beholderne. Tæringen betyder imidlertid, at tromlerne skal kontrolleres og evt. ompakkes. Tromlernes tilstand er en væsentlig parameter i den samlede vurdering af lagerets tilstand."

I et referat fra en mini-høring i 2005 (min fremhævning) kan man dog læse følgende side 4: (min fremhævning)

"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation". 

Men der kan også argumenteres for et nyt mellemlager - længere inde i landet.

Bør tærede tønder slutdeponeres eller mellemlagres?

De tærede tønder er blevet brugt som argument fra Dansk Dekommissionerings (DD) side for slutdeponering fremfor mellemlager. De tærede tønder rejser dog nogle spørgsmål:

1. Er det en god ide at slutdeponere (grave ned og glemme) tønder, der tærer?  If. svar fra DD til mig (2) skal nogle af tønderne på Risø måske  deponeres direkte i slutdepot, dvs. ikke i containere. 

2. Eller er det bedre med et nyt mellemlager, hvor DD indgår et samarbejde med Sverige om ompakning af tønder med historisk affald (dvs. tønder med ukendt indhold)? Sverige har et specielt skib m/s Sigryn til at transportere atomaffald.

I Sverige skal tusindvis af tønder tages op fra et slutdepot for kortlivet affald SFR, fordi disse tønder ved en fejl er placeret i et slutdepot til kortlivet affald. Danmark burde undersøge muligheden for et samarbejde med SVAFO i Sverige, hvor der er plan om at bygge et nyt anlæg til ompakning af atomaffald. (2)


De tønder, der er tærede på ydersiden, og hvis indhold man kan identificere og karakterisere, kan man blot stoppe ind i en større beholder.


Hvorfor er tønder med historisk affald et problem?

Når tønder med historisk affald/ukendt indhold udgør et problem eller en udfordring, som der siges i denne DD-præsentation fra november 2012, er det, fordi man for 50 år siden ikke var så nøjeregnende med, hvad man puttede i tønderne. Derfor kan det indebære en sundhedsrisiko at åbne dem, med mindre man har et særligt anlæg. For 50 år siden kalkulerede man på Risø med, at Danmark ville få atomkraft, og så ville man kunne deponere alt affaldet fra Risø sammen med det højaktive affald i et dybt geologisk slutdepot. Således er NOTATET af 2.2.2001 om det højaktive særlige affald (de 233 kg) "blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder" jf. brev fra Risø til IT- og Forskningsministeriet:


Notat om affald fra Hot Cell anlægget


Kære Martha

Hermed fremsendes notat om det højaktive affald fra Hot Cell. Det er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder, men da meget af det, der er sket i Hot Cell ligger før nogen af de nuværende ansattes tid, må jeg nødvendigvis tage forbehold for, at noget kan være upræcist i detaljen.



Med venlig hilsen



(...)



Citat slut.

6. Usikre forløb og usikre udgifter

Både i forbindelse med slutdepot og mellemlager er der usikkerhed med hensyn til forløb og udgifter. Det er derfor vigtigt, at der afsættes beløb til en fremtidig drift af mellemlageret, så kommende generationer ikke belastes. 

Man bør have in mente, hvis man mener, at et mellemlager bliver for dyrt, at et slutdepot også kan vise sig at blive ligeså dyrt eller måske dyrere. I ASSE II i Tyskland er det nødvendig at tage tromler med radioaktivt affald op igen fra et slutdepot, hvor der er sivet vand ind. Det vil koste cirka 300.000 danske kroner per tønde. I betragtning af at der er mindst 5000 tønder på Risø plus andet radioaktivt affald og giftigt affald, kan det løbe op, hvis det ikke går, som man ønsker og håber, det skal gå i et slutdepot.


Til skræk og advarsel har vi flere giftgrunde, der truer naturen i Danmark, og som det vil koste næsten 700 mio at rense. Atom Posten har skrevet et indlæg Giftgrunde og Slutdepoter.













Kort. Kilde DR


Skrevet af Anne

Kilder

1. Baggrundspapir om COVRA oktober 2013 udarbejdet af Bendy Poulsen, Kirsten Jakobsen og Jens Bjørneboe

2. Min korrespondance med DD om direkte deponering af tromler i slutdepot


Fra: (...) @dekom.dk
Dato: 9. marts 2015 kl. 14.00

Emne: RE: Forespørgsel vedr. "direkte deponering af tromler og andre former for affaldsenheder må dog også påregnes"

Til: Anne Albinus 

Kære Anne Albinus,

Da der på nuværende tidspunkt ikke er taget stillig til deponering af det danske radioaktive affald, er der heller ikke taget stilling til, hvordan enkelte affaldsenheder i givet fald ville skulle deponeres.

Direkte deponering af affaldsenheder bruges i depoter flere steder rundt om i verden (f.eks. Frankrig, Spanien, Norge) og det er også en mulighed i et dansk slutdepot. Under alle omstændigheder skal affaldsenhederne omsluttes af et barrieremateriale i depotet før endelig lukning.

Med venlig hilsen

Dansk Dekommissionering Frederiksborgvej 399, Postboks 320,


DK-4000 Roskilde, Fax +45 4677 4302




From: Anne Albinus 
Sent: 9. marts 2015 08:34
To: 
Subject: Forespørgsel vedr. "direkte deponering af tromler og andre former for affaldsenheder må dog også påregnes"

Kære (...),

Kan du evt. svare på dette spørgsmål, jeg sendte til jeres postkasse den 28.2.15, som jeg ikke har fået svar på?

Venlig hilsen,

Anne Albinus

---------- Videresendte meddelelser ----------

Fra: Anne Albinus 

Dato: 28. februar 2015 kl. 20.40

Emne: Forespørgsel vedr. side 28 i teoretisk udredning af de tekniske krav til et slutdepot_DD_2002

Til: dd@dekom.dk

Til rette vedkommende

Side 28 i vedhæftede "Teoretisk udredning af de tekniske krav til et slutdepot for radioaktivt affald" står, at "direkte deponering af tromler og andre former for affaldsenheder må dog også påregnes".

Gælder dette stadig?

På forhånd tak for ulejligheden.

Venlig hilsen,

Anne Albinus
...........................................................................................................

2. I Sverige skal det historiske affald, når det er karakteriseret, formodentligt i et slutdepot for langlivet mellemradioaktivt affald, SFL, der er operationelt fra cirka 2050. Slutdepotet til kortlivet affald, SFR, har en sikkerhedshorisont på 500 år. Link til SVAFO's Röntgenprojekt.


3. Mellemlager til atomaffald kan trues af "tab af institutionel kontrol" Information 2.3.2015 - Min kommentar: t.o. har Holland ikke samme pessimistiske indstilling til et mellemlager,som GEUS, DD og SIS. COVRA.nl er i funktion til 2130, hvor affaldet skal slutdeponeres.

Atom Posten har skrevet en kommentar: Atomaffald og Tab af institutionel Kontrol 2.3.15


4. Hjemmeside med Informationer om COVRA

Baggrundspapir Hollands mellemlager for radioaktivt affald Covra

Besøg 1.10.13 på Hollands Mellemlager for radioaktivt Affald

Atomskrot har kurs mod dansk mellemlager Politiken 4.10.13

Kronik Atomaffaldsalderen JP 26.10.13 

Baggrundspapir Hollands mellemlager for radioaktivt affald Covra

Besøg 1.10.13 på Hollands Mellemlager for radioaktivt Affald

Atomskrot har kurs mod dansk lagerhal Politiken 4.10.13 Politikens fotoserie
 
Mellemlager for atomskrot giver Holland en lavteknologisk tænkepause 20.9.13 Ingeniøren 

Pressemeddelelse fra borgergrupperne: Gør som i Holland byg et mellemlager

IAEA sikkerhedsrapport om COVRA

Risikovurdering af depotkoncepter ved nedgravning af det danske affald DD og COWI Vintermøde 2012

27.2.15 Læs 'Beslutningsgrundlag for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald' (PDF)

Præsentationer fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets og Miljøudvalgets studietur til det hollandske mellemlager for opbevaring af atomaffald COVRA den 8. december 2014

Hollands plan på længere sigt er et dybt geologisk slutdepot

COVRA's Presentation ved de danske myndigheders besøg 24.9.13 og fra 6 borgergruppe medlemmers besøg 1.10.13

Videoklip

Ny video om COVRA


Se video (2:56 min) om Covra og video fra Covra Habogs 10 års jubilæum (HABOG er hallen for højaktivt affald). COVRA's direktør tale i Ungarn 2008.