søndag den 9. november 2014

Atomaffaldet og Eventyret om Embedsmanden der ville være til Nytte





Enhver Kjøbenhavner veed nu, hvorledes Indgangen til Sundhedsministeriet i Kjøbenhavn seer ud, men da rimeligviis ogsaa nogle Ikke-Kjøbenhavnere læse denne Historie maa vi give en kort Beskrivelse.

Ministeriet ogsaa kaldet SUM ligger på Hjørnet af Holbergsgade og Tordenskjoldsgade. Man kommer ind ved at gaa tre Trin op og ind ad en Dør med 18 smaa Ruder. De små Ruder hindrer Udsynet. Samtidig kan man ikke kigge ind og se hvad der foregaar. Her boede fra 2001 til 2011 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration.


To gyldne Porte omfavner og herliggør Administrationen. Nu er Integrationsministeriet opløst, og SUM har indtaget Huset. Kun en tidligere Ministers Ord på væggen over kopimaskinen vidner om Husets fortid: "Et retssamfund kendes på, at den der har magt, altid kan drages til ansvar, jo højere embede, jo højere forpligtelse"Murene mumler fortsat om menneskelig smerte, om de der ikke fik Familiesammenføring og om fejlbehandlede sager.

Denne Aften var der en skyllende Regn, saa Humøret sank ned til Nul. Ikke et Menneske var at se paa Gaden. Oppe i SUM var der Lys i to Lokaler. I det ene sad Irakkommissionen, og de gik aldrig Hjem, for de kunne ikke blive enige om Tidspunktet. De ventede paa, at der kom en ny Regjering, saa Kommissionen kunne blive afblæst. 

Nu slukkedes Lyset i det andet Lokale. Døren til Ministeriet gik op, og ud kom to Embedsmænd. De havde været til møde om Atomaffaldet oppe på anden Sal. Egentlig var det pudsigt, at Affaldet laa i SUM, som paapeget af et folketingsmedlem i Januar 2009 under 1. Behandlingen:


"Jeg hørte også ministeren hviske lidt dernede om, at i bund og grund hører det her til i Miljøministeriets regi - og det er jeg ganske enig med ministeren i - og ikke i Sundhedsministeriets regi, for slutdepoterne skal tage noget fra Risø, og det har jo ikke meget at gøre med det arbejde, der foregår på sundhedsområdet. Der kommer lidt fra vores hospitaler osv., kontaminerede handsker og alt muligt andet, men det er jo peanuts i den her sammenhæng, og derfor hører det til et andet sted."

Nu stod de to Embedsmænd lænet op ad Døren, mens den Ene tændte en Cigaret. "Gid, det snart er overstaaet, saa jeg kan faa min Bonus. Det bliver en Lettelse," sagde han. - "Ja," gnækkede den Anden. "Jeg har regnet paa, hvad min kan ende op i, ud fra hvor Mange jeg har taget ved Næsen paa Møder: Borgmestrene, der ingenting fik, da jeg fik alle mine Boringer gennemført. Lodsejerne på Bornholm, der strax gav Lov til, at vi maatte bore på deres Grund."

“Min Bonus bliver større,” sagde den Anden, ”for jeg skal godkende Slutdepotet, før det kan blive til Noget. Og det har jeg allerede gjort! Desuden sagde jeg til Borgergrupperne i Marts 2013 her i SUM, at vi aldrig vil godkende et Mellemlager. Jeg faar den største Bonus." - "Snikke mig Snak" sagde den Ene. "Vi faar se!"

Døren til Ministeriet gik op, og ud kom den forhenværende Overembedsmand, nu Copist. “Herr Copist," sagde den Ene. “De ser træt ud.”

"Ja, nu har jeg siddet med en Lænke om benet siden Maj 2011 og besvaret Breve fra Borgerne til SUM og Ministeren. Copy-Paste, Copy-Paste, Copy-Paste, og mine Fingre er ømme af at trykke på Mørkelygten.
Hvorfor skal det lige være os, der fik den Møgsag med Affaldet? Gid jeg kunne reise til Landet uden Affald! Jeg vil være til Nytte i Verden, lad det være nok saa ringe en Stilling, kun at det er godt, det jeg udretter, saa er det Noget. Jeg vil lave Muursteen, dem kan man ikke undvære! saa har jeg dog gjort Noget!"

"Men du har allerede gjort Noget, og du faar Pension og Bonus!" sagde den Ene. "At holde Mørkelygten er en fornem Opgave, uden den kan Ministeren ikke faa sin Sag igennem," sagde den Anden, og fortsatte "Du kan skrive, saa selv garvede Journalister, ikke kan hitte rede i, hvad du skriver. Det er fornemt. Du gør det muligt at faa Affaldet væk fra Risø, saa der kan komme en Clean Tech Park fra Risø til Kastrup Lufthavn, den største i Europa. Du kan svare Sundhedsudvalget. 
Der kommer Solstraaler mellem de tunge Skyer i Omskiftelsens Tid."

"Aah Ja, maatte min Bonus blive den allerstørste," sagde Copisten. "Jeg kan ganske rigtigt skrive så Folketingets Sundhedsudvalg ikke får svar på det, de spørger om. Det er det fiineste. Jeg svarer ikke direkte forkert, men jeg bruger Mørkelygten ypperligt."

Saaledes blev alle glade og kunne gaa i Det Kongelige Theater. De skulle se "Hvad fatter gjør er altid det rigtige" og "Kejserens Nye Klæder" i Nyopsætninger. Imellem de to Forestillinger ville der blive deklameret et digt: "Mosters Briller". Copisten havde allerede hørt om det. Med Mosters Briller kan man se ind i Fremtiden og i Menneskers Hjerter. Copisten var spændt. Han ville gerne eje sådanne Briller:

Min egen fremtid? Ja, De veed, Eens eget
Det ligger os på Hjerte grumme meget!

Hvorfra vi har denne Historie?

Vil du vide det?

Vi har den fra Fjerdingen, den med de gamle Papirer i.

Skrevet af Anne, Oldermandens Avis - frit efter H.C.Andersen

Links

Foto: Google.com

H.C.Andersen Samlede Eventyr og Historier, Jubilæumsudgave, Hans Reitzels Forlag, Flensteds Forlag Odense 1989

Digtet "Mosters Briller" findes pp 90-91 i IV Et Hoved-Moment Et Declamations-Nummer. En høist usædvanlig Reise

Atomaffaldet: Har Mørkelygten været brugt i Slutdepotsagen? 24.10.14

Andre eventyr om affaldet på Risø

Ingen kommentarer:

Send en kommentar