tirsdag den 13. maj 2014

Atomaffald: 13. Maj 2150 Radioaktivt Affald siver fra Slutdepot på Kertinge Mark - skrevet af Petra Albinus Atom Posten

I 2016 blev Kertinge Mark udpeget til at huse et slutdepot for 10.000 m3 radioaktivt affald samt evigt giftigt affald som bly, cadmium, beryllium og uran fra Risø.

I 2018 begyndte opførelsen af et mellemdybt slutdepot i 30 meters dybde jf. Atom Posten 3.5.2018. Det tog et år.

Sundhedsministeriet havde inden da inddraget borgerne i et spændende projekt om design af depotet, men ingen ønskede at deltage.

Først blev tilgangsvejene til Kertinge Mark ombygget og udvidet gennem Munkebo og Kølstrup.

I 2019 begyndte lastbilerne at ankomme med affaldet. 1 hver dag med hænger i 250 dage i løbet af et år. Skolebørnene på Munkebo skole kunne følge med, når lastbilerne kørte forbi. Læreren kunne fortælle, at affaldet skulle graves ned af hensyn til dem, fordi konsulenten i sundhedsministeriet i 2014 ikke mente, deres generation kunne finde ud af at håndtere radioaktivt affald på et mellemlager.

Nu kunne alle glemme affaldet, både det der var aktivt i 300 år, og det der var aktivt i længere tid, op til 250.000 år, fortalte læreren, når det lå i beholdere, der for de flestes vedkommende kunne holde i mindre end 100 år if. COWIS forstudie, og i beton, der kunne holde i cirka 120 år og derefter omgivet af den bedste ler i Danmark, Kertemindeleret if. GEUS' chefkonsulent. 




Retfærdighed ophøier et folk 1857 Maribo gl. rådhus, foto: Anne Albinus

Nogle borgere kunne huske, at direktøren for DD på borgermødet 7. maj 2014 på Nymarkskolen flere gange gentog, at udsivning ikke kunne undgås, men der ville også blive lavet sikkerhedsanalyser, der kunne vise, at depotet kunne lade sig gøre.

Det med sikkerhedsanalyser for flere hundrede tusinder af år frem for det langlivede affalds vedkommende, lød ikke betryggende, så i stedet valgte borgerne i Kerteminde og omegn at bede en bøn hver onsdag aften i Sankt Laurenti kirke i håbet om, at affaldet så ikke sivede ud og forurenede drikkevand og blev optaget i fødekæder.

Ved indvielsen den 10. september 2020 kunne man lukke taget på slutdepotet. Statsminister Nick Hækkerup og Kong Frederik X kom for at klippe en snor over og indvie depotet. Det første i verden, hvor man blander kortlivet og langlivet radioaktivt affald i et mellemdybt depot i ca. 30 meters dybde med en sikkerhedshorisont på 300 år betrygget af diverse sikkerhedsanalyser. 

Danmarks forsøg på en eksportsucces: en discountløsning som vi kunne tjene milliarder på, fortalte erhvervsministeren, der også deltog. Et projekt, vi helt selv havde fundet på, uden at lytte til international kritik og ved at banke national kritik på plads på den danske måde: Nogle lukkede øjnene for sagen og håbede derved den forsvandt. Andre, der protesterede, blev overfuset.

De næste årtier efter indvielsen begyndte de nærmeste beboere i Kølstrup og Munkebo at blive endnu mere utrygge, og utrygheden bredte sig til Kerteminde.

Hvornår begyndte affaldet at sive ud? Når de åbnede vandhanerne, kunne de så drikke vandet? 

Folk kunne ikke sælge deres huse, så Kølstrup og Munkebo begyndte at blive spøgelsesbyer. 

I begyndelsen af 2150 begyndte det at sive ud i drikkevandet. Teknik & Miljø i Kerteminde kommune kunne ikke skjule det, og folk begyndte lige så stille at søge væk.

På Sjælland var man ovenud lykkelig i 2020. De fik Europas største Cleantech Forsker-Park, der gik fra Risø til Kastrup Airport! De slap af med det farlige atomaffald, for de ville opføre sig ordentligt over for mennesker og miljø. Der kom folk fra hele verden for at besøge Cleantech Parken og se, hvor ordentlige danskerne var med vindenergi og rent vand.

Dagbladet Politiken var lettet over, den aldrig havde skrevet kritisk om slutdepotplanerne. Den havde fortsat mange tilfredse abonnenter. Og Danmarks Naturfredningsforening havde fortsat også mange medlemmer i området. 

Ingen universitetsansatte havde kritiseret slutdepotet offentligt, så det havde ikke været nødvendigt at fyre nogen. Rektorkollegiet havde ved flere lejligheder udtrykt sin tilfredshed med forløbet, der, som de sagde, viste fordelene ved, at viden var samlet hos dem, der kunne betale for den, i stedet for at den blev spredt for alle vinde.

På Greenfield på Risø var der rejst en statue på Bertel Haarders Plads til ære for de embedsmænd og politikere, der havde kæmpet en utrættelig kamp mod borgmestre og borgergrupper siden den 5. maj 2011 indtil indvielsen af Danmarks stolthed den 10. september 2020: et dansk discount-slutdepot for lav- og mellemaktivt affald gennemført ved tvang og manglende inddragelse af kommuner og offentlighed. Lande som Usbekistan og Eritrea har allerede vist interesse for konceptet.

Skrevet af Petra Albinus, Annes tiptipoldebarn.


Kilde



"Da beholdernes levetid generelt er mindre end f.eks. 300 år 58, må det forventes, at processen med udtagning vil være kompliceret og forbundet med større risiko end processen med placering af beholderne i depotet. Såfremt man ønsker at kunne udtage visse affaldstyper på et senere tidspunkt, og da det næppe vil dreje sig om alle affaldstyper, bør dette indgå i den overordnede organisering af affaldets placering i depotet."


FODNOTE58) For de typisk anvendte beholdere mindre end 100 år.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar